Prisstigninger: Kay Frøstrup snitter hul i en sæk træpiller og vender bunden i vejret på den, så pillerne løber ned i pillefyrets tank. Det har han gjort utallige gange, i de mange år, der er gået, siden han og Bitten Frøstrup skrottede oliefyret og købte deres første pillefyr.

- Genboerne har også pillefyr, og vi plejer at købe ind sammen til et helt år hos firmaet Pillemadsen på den tyske siden af grænsen. Det er det billigste, siger 81-årige Kay Frøstrup, der for længst er pensioneret fra Danfoss.

Som folkepensionister har Kay og Bitten blik for at finde de billige varer, og når man kan nøjes med at betale tysk moms for sit brændsel, så er der noget at spare.  Parret dyrker også stort set alle deres egne grøntsager i den store baghave i landsbyen Vibøge på Sydals. Men prisudviklingen på træpillerne har chokeret dem lidt:

- Som prisen er nu hos Pillemadsen, så ville jeg skulle betale over 30.000 kroner for et års forbrug mod de 16.000, vi betalte sidst. Det er næsten det dobbelte, og det er voldsomt, siger 81-årige Kay Frøstrup.

Hvis nu familien Frøstrup havde haft gas eller el som varmekilde, så kunne de ligesom 419.000 danskere trøste sig med en kontant check på 6000 kroner til at skære lidt af regningen. Men sådan én får man ikke, når man fyrer med træpiller.

Den såkaldte varmecheck har regeringen vedtaget sammen med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne som et plaster på såret for de højere energipriser. Men den får landets 150.000 pillefyr-ejere altså ikke glæde af.

Og det selvom prisen på træpiller er tredoblet siden sidste sommer. Det oplyser Christoffer Hage, der er direktør for DLG Service, der driver kæden Land og Fritid, som blandt andet sælger træpiller til private.

- Det er jo en markant stigning. Det, der sker, er, at når de øvrige energikilder som olie, gas osv. stiger, så følger træpiller med op, fordi der er mange af de store kraftvarmeværker og også værker, der producerer el, som bruger træpiller til at producere de andre typer energi med, siger han.

- Derfor er der en direkte sammenhæng mellem prisen på træpiller og prisen på eksempelvis el, olie og gas. Hvis priserne på de andre energiformer stiger meget, vil der blive brugt flere træpiller, og så stiger de også i pris.

Generelt er der lige nu en meget stor efterspørgsel på træpiller i Europa, forklarer han, og det gør forsyningssituationen mere besværlig, end den tidligere har været.

- Det er lige nu en ret kritisk situation, siger Christoffer Hage.

Hos DLG Service er man ikke tilfreds med den politisk aftalte varmecheck.

- Det er ikke fair, at den her varmecheck ikke også tilfalder kunder med træpillefyr. For der er en direkte sammenhæng mellem stigningen i olie- og gaspriserne og stigningen i prisen på træpiller også, siger direktøren.

Hjemme hos Kay og Bitten på Als er de heller ikke tilfredse med de dyre piller. Eller rettere med, at de ikke sidestilles med andre, der får en håndstrækning af samfundet i en svær situation.

- Det skal ikke lyde som om, vi brokker os, for det gør vi ikke. Men når andre med en husstandsindkomst på helt op til 650.000 kroner kan få en varmecheck, så synes jeg også  godt, der kunne være lidt til et par folkepensionister som os, siger Kay Frøstrup, der er tidligere produktionstekniker hos Danfoss.

- Vi havde sidste år til sammen lige under 240.000 kroner efter skat til sammen, så der er ikke så meget at gøre godt med, og det er fint nok, siger han.

Hans kone, Bitten er tidligere dagplejer med arbejdsplads lige her i huset, hvor det nu kun er katten Miss Foster, der løber rundt og laver ballade.

På trods af dyr varme, inflation og stigende priser på alt fra mad til benzin, så slår parret ikke på den store alarmklokke endnu. Der er nemlig stadig piller på lager ovre på den anden siden af vejen hos Randi og Hans Peter Smith i deres store bliklade på Kastaniegården. Men det svinder ind, og tiden nærmer sig, hvor de skal have bestilt et læs til det kommende år fra Pillemadsen i Harrislee.

Randi Smith synes heller ikke, det er rimeligt, at de ikke får hjælp til en varmeregning, der kommer til at vokse voldsomt.

- Jeg har lige sagt til min mand: Hvorfor i alverden kan vi ikke få del i sådan en varmecheck. Vi er også kun folkepensionister, og vi skal også ud og skaffe de penge et eller andet sted, siger Randi Smith og tilføjer:

- Vi skal nok klare os, og vores børn skal nok hjælpe os, hvis det bliver nødvendigt. Men man vil  jo gerne klare sig selv, siger hun.

Randis mand er syg, og de vil gerne sælge deres gamle gård med pillefyret, men det er ikke helt nemt at komme af med sådan en ejendom.

I den lille landsby Vibøge er genbo-parrene langt fra de eneste, der fyrer med træpiller, og flere af dem er pensionister, oplyser Kay Frøstrup.

Avisen Danmark har forsøgt at få svar på kritikken af varmechecken fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) og fra energiordførerne i aftalepartierne SF, Radikale Venstre og Enhedslisten. Ingen er vendt tilbage på avisens henvendelser.

I sidste uge, da partierne begyndte forhandlingerne om en større varmecheck end den først aftalte, udtalte Enhedslistens energiordfører Søren Egge Rasmussen sådan her til Ritzau om muligheden for at hjælpe andet end gaskunder:

- Vi ser meget gerne, at det ikke udelukkende er hjælp til dem med gas, men at vi også har en hjælp til de fattigste til deres stigende elregning.

Det ønske blev dog ikke til en håndstrækning til folkepensionisterne Kay og Bitten og de mange andre danskere, der får varmen fra et pillefyr.  De må nøjes med at glæde sig over, at vi går en lunere tid i møde. Og så må de håbe, at verden bliver et lidt roligere sted, hvor priserne kan begynde at falde igen.

Klima: Klimakrisen er ofte lig med dystre tanker om fremtiden. Om en planet på afveje. Om arter, der uddør og millioner af klimaflygtninge. Og ikke mindst om, hvordan vi mennesker er skyld i det hele.

Sådanne beskeder har også domineret de to seneste klimarapporter fra FN’s klimapanel, IPCC. Den første landede i august, og gav en status på klimaets tilstand. Her var en afgørende konklusion, at klimaet allerede er på gal vej, og at det utvetydigt skyldes menneskelig aktivitet.

Den næste rapport kom i februar, og fokuserede på klimaforandringernes konsekvenser. Blandt andet vurderede forskerne, at op imod halvdelen af alle arter kan uddø, hvis ikke vi får begrænset temperaturstigningerne markant.

Men mandag formiddag lander tredje og sidste rapport i denne omgang, og den har et noget lysere afsæt end sine to forgængere. Det lover Adrian Lema, der er chef for Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI.

- Den her rapport skal være en redningsplanke. Den skal vise, hvor stor en opgave, vi står over for, hvor lang tid vi har til at løse den, og hvordan vi skal gøre, siger professoren, som er en af de officielt udpegede forhandlere fra Danmark, der har været med til at udarbejde den endelige rapport.

Helt konkret vil eksperterne blandt andet evaluere de teknologier, tiltag og løsninger, vi har og skal bruge, hvis stigningen i den globale gennemsnitstemperatur skal holde under henholdsvis to og halvanden grad, som verdens lande har lovet hinanden.

- Jeg håber, at den kan give os et håb, fordi den vil vise os, at det faktisk er muligt. Og jeg håber, at folk vil bruge det som et afsæt til at gribe mulighederne, siger Adrian Lema.

Håb er absolut ikke ligegyldigt, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling. Det vurderer Einar Baldvin Baldursson, der er lektor i psykologi ved Aalborg Universitet og har beskæftiget sig med, hvordan vi bedst griber klimakrisen an, sådan rent psykologisk.

- Der findes tre måder at reagere på, når man som menneske og gruppe står overfor en meget stor opgave: Der er dem, der handler desperat, og dem, der bliver opgivende. Endelig er der dem, der håber i praksis og handler. Og det er den sidste gruppe, der har størst chance for at handle på klimakrisen. Hvis de oplever, at der er håb og de kan lykkes, vokser deres lyst til at gå længere og gøre mere. Så håb er utrolig vigtigt.

Forskeren understreger samtidig, at de mennesker i sidste ende også kan få de desperate og opgivende med på at få gjort noget ved problemet.

- Der findes meget få mennesker, der ikke reelt ønsker at gøre en positiv forskel. Så hvis man kan fokusere på alt det, vi kan, frem for det, vi ikke kan, så får flere modet. Og hvis det så bliver omsat til konkret handling, er det alle tiders.

Einar Baldvin Baldursson kan dog være bekymret for, om den nye rapport fra IPCC og præsentationen af den også vil vise sig at være konkret nok.

- Den skal præsenteres af forskere, og forskere er ikke altid gode til klar kommunikation. Jeg håber, at de magter at gøre opgaven foran os konkret nok og ikke får det til at fremstå uigennemførlig, siger psykologen.

Adrian Lema fra DMI sidder i disse dage og forhandler de sidste formuleringer i rapporten på plads med forhandlere og eksperter fra alle FN’s 195 medlemslande.

Blandt eksperterne er professor Kirsten Halsnæs fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Hun yder videnskabelig støtte til forhandlingerne, og har desuden været en ledende ekspert bag rapporten.

Hun har på nuværende tidspunkt tiltro til, at rapporten bliver tydelig i sine konklusioner.

- Jeg tror virkelig, den kommer til at stå meget markant frem. Og så bliver det meget tydeligt, at vi skal have alle om bord, hvis det skal lykkes, og det kræver, at der er et tæt samspil mellem at føre klimapolitik og at møde FN's 2030 mål om bæredygtig udvikling. Det er ikke nok med kun EU, USA eller OECD-lande. Vi er nødt til at have både vækstøkonomier og ulande med, hvis vi skal nå målene, siger hun.

Og netop derfor er de sidste dage meget vigtige. Her gennemgås 40 sider, som opsummerer hele rapporten, der ellers er op imod 5000 sider, nemlig af repræsentanter fra alle FN’s medlemslande i fællesskab. De 40 sider er lavet, så politikere og alle andre interesserede har en overskuelig indgang til rapporten.

- I flere dage sidder vi fra morgen til efter midnat og forhandler. Vi går igennem hver eneste sætning i de 40 sider, og nogle gange kan vi diskutere et enkelt ord i flere timer, fortæller Adrian Lema.

Rapporten bliver frigivet på mandag klokken 11 dansk tid. Den danske præsentation vil foregå på Danmarks Tekniske Universitet, hvor Kirsten Halsnæs, Adrian Lema og klimaminister Dan Jørgensen vil være til stede. Rapporten er den sidste store rapport fra IPCC i denne omgang, og man forventer, at der går 5-7 år, før panelet igen vil lave de omfattende rapporter.

Parlamentsvalg: Der er krig i Ukraine, flere og flere danskere har svært ved at betale regningerne, og der bliver stadig skrevet blogindlæg om den lussing, som Will Smith stangede ud til Chris Rock til Oscar-showet.

I strømmen af historier, der optager os, risikerer det ungarske valg at drukne. For hvad vedrører det egentlig os, om den ungarske premierminister i næste uge hedder Viktor Orbán eller Péter Márki-Zay?

En hel del, hvis du spørger nogle af dem, der følger ungarsk og europæisk politik.

- Det er selve demokratiet og retsstaten, der står på spil. Ikke bare i Ungarn - men i hele EU, siger Vibe Termansen, der er journalist, historiker og forfatter - og blandt andet har skrevet bogen “Kampen om Centraleuropa”.

Udover hende har Avisen Danmark talt med Lykke Friis, som er direktør i Tænketanken Europa, og Søren Riishøj, tidligere lektor emeritus på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.

Med deres analyser har vi fundet frem til tre pointer, som giver dig en forudsætning for at forstå Ungarns valg på søndag.

Budskabet er modtaget. Store danske virksomheder står nu sammen om at forlade Rusland. I denne uge har kæmper som Carlsberg, Danfoss, Jysk, Velux og FLSmidth sluttet sig til rækken af virksomheder, der ikke længere kan stå inde for at drive forretning i et land, der lemlæster civilbefolkningen i et naboland.

De er ikke tvunget til det. Der er ikke internationale sanktioner, der forhindrer Carlsberg i at brygge øl eller Velux i at sælge vinduer i Rusland. Men omverdenens fordømmelse, vrede forbrugere, politikere og ukrainske diplomater - og måske et internt pres fra egne ansatte - har ført til den uundgåelige konklusion:

Man kan hverken på kort eller langt sigt drive forretning i Rusland, og spørgsmålet er, om man vil sluge det økonomiske tab nu - eller trække pinen ud, imens man udstilles i den offentlige gabestok.

Dyrt? Ja. Men slet ikke i forhold til den bekymring, der nu trænger sig på i direktionskontorerne i vestlige virksomheder.

For hvad gør de, hvis protesterne når samme højder i forhold til Kina?

A.P. Møller-Mærsks containerrederi bliver splittet fuldstændigt ad, hvis det ikke længere er okay at handle med Kina og sejle tusindvis af containere ud af kinesiske havne.

Danfoss omsætter for næsten 10 milliarder kroner i Kina og beskæftiger over 5.000 ansatte derovre. Bestseller-ejeren Anders Holch Povlsen har over 7.000 tøjbutikker spredt over hele Kina.

Det kommer ikke som en overraskelse, at Kina drives af et autokratisk styre med et massivt demokratisk underskud. Lige som Rusland. Det har vi levet med, for både politisk og kommercielt har det givet mening at følge det tyske princip: Wandel durch Handel - forandring gennem handel.

Vi har troet, at samhandel med disse lande ville skabe en positiv udvikling efter samme princip, som EU bygger på. At man ikke går i krig med dem, man handler med. I tilfældet Rusland tog vi fejl.

- Jeg tror, der kommer en opvågning nu, hvor vi alle sammen siger: Hold nu kæft, hvor har vi virkelig sovet i timen, sagde Lars Rebien Sørensen, tidligere topchef i Novo Nordisk, i denne uge til Finans.dk. I dag sidder den magtfulde erhvervsmand i spidsen for pengetanken Novo Nordisk Fonden.

Spørgsmålet er, om virksomhederne har indregnet risikoen ved at satse milliarder af kroner i Kina. Kina har foreløbigt afvist at sanktionere sine venner i Rusland for invasionen af Ukraine. Og Kina afviser, at man overhovedet kan kalde det for en invasion.

Samtidig står det åbent, om Kina en dag kan finde på at invadere Taiwan. Det ville straks udløse voldsomme internationale protester - og alvorstunge blikke rettet mod de virksomheder, der har store aktiviteter i Kina.

Kinas brud på menneskerettigheder er i forvejen en anledning til at overveje sin kinesiske forretning, når Wandel durch Handel ikke længere ligner en skudsikker strategi.

- Nogle stiller sig selv spørgsmålet; hvorfor gør vi alt det her for ukrainerne, og hvorfor gør vi det ikke for uighurerne i Kina, siger Andreas Rasche til Børsen med henvisning til det religiøse og etniske mindretal i Kina. Han er professor ved CBS med speciale i virksomheders sociale ansvar.

Sent fredag eftermiddag traf Danfoss beslutningen om "en kontrolleret exit fra Rusland og Belarus". Industrikoncernens netop afgåede bestyrelsesformand, Jørgen Mads Clausen, fik i 2018 tildelt prisen The Chinese Friendship Award af den kinesiske vicepremierminister Liu Han ved en ceremoni i Folkets Store Hal i Beijing.

Med prisen har han personligt åbnet masser af døre på det kinesiske marked og skabt en enorm forretning for Danfoss. I et nyligt afskedsinterview til Avisen Danmark var svaret meget kortfattet, da han blev spurgt, om Ruslands invasion af Ukraine giver tanker om, hvorvidt vestlige virksomheder også skal overveje deres aktiviteter i Kina.

- Det kan jeg godt sige 100 procent nej til. Kina har en helt anden holdning og angriber ikke nogen lande, sagde Jørgen Mads Clausen og afviste at spekulere i en mulig kinesisk invasion af Taiwan.

Måske har han ret. Men med situationen i Ukraine er forholdet mellem Vesten og Kina blevet yderligere anstrengt. Det så man på fredagens virtuelle topmøde mellem EU-toppen - med kommissionsformand Ursula von der Leyen i spidsen - og Kinas præsident, Xi Jinping.

EU ville tale om forandring. Kina ville tale om handel.

I Bruxelles blev begivenheden kaldt ”Aprilsnars-topmødet”. Men at vestlige virksomheder har sved på panden over deres afhængighed af Kina er ingen aprilsnar.