Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Ukrainske tropper har angiveligt generobret Kyiv-regionen denne weekend. Billedet viser, hvordan de hårde kampe efterlader byen Butja, som ligger i regionen. Foto: Zohra Bensemra/Reuters/Ritzau Scanpix

Kyiv-region generobret: Kampen om syd og øst fortsætter

Godmorgen og velkommen til søndagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder søndagens nyheder i Ukraine, hvor landets styrker angiveligt er lykkedes med at generobre hovedstaden Kyiv og hele Kyiv-regionen. Det var i hvert fald meldingen i et Facebook-opslag fra Ukraines viceforsvarsminister, Hanna Malyar, lørdag eftermiddag.

Men ifølge borgmesteren i byen Butja, Anatoliy Fedoruk, står man også tilbage med uhyggelige scener og 300 lig i gaderne. Det skriver Reuters.

Samtidig er de russiske luftangreb ifølge den ukrainske hær ved at aftage i intensitet. Det skriver den på Facebook.

Og den ukrainske forhandler David Arakhamia hævdede da også lørdag, at en fredsaftale mellem Ukraine og Rusland er på vej. Til nyhedsbureauet Interfax Ukraine, lyder det, at man ligefrem kan forvente et præsidentmøde mellem Zelenskyj og Putin. Udmeldingen er lørdag aften ikke bekræftet fra russisk side.

Alligevel blev der søndag morgen hørt flere eksplosioner i havnebyen Odessa mod syd. Det skriver Reuters på baggrund af vidneberetninger. Meget tyder da også på, at russerne er ved at ændre taktik.

- Med den hastige tilbagetrækning af russere fra Kyiv- og Tjernihiv-regionen står det helt klart, at russerne prioriterer en anden taktik. Nemlig at falde tilbage mod øst og syd, skriver den ukrainske præsidents rådgiver Mykhailo Podoljak på sociale medier.

Og i nat lød det også fra præsident Volodymyr Zelenskij i en tale offentliggjort på præsidentkontorets hjemmeside, at Ukraine styrker sit forsvar i den østlige del af landet og Donbas-regionen.

Pension i historisk mange år

Fra situationen i Ukraine tager vi en tur herhjem til pensionsalderen. For i dagens Politiken er der fokus på, at der venter et snarligt politisk slagsmål om vores pensionsalder. Dette forår kommer pensionskommissionen nemlig med sin rapport.

For vi bliver ældre og ældre, og den udvikling er sket hurtigere, end pensionsalderen har kunne følge med til. I praksis betyder det, at nyslåede pensionister i dag kan forvente at få folkepension i mere end en femtedel af deres liv. Det viser en analyse, som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har udarbejdet.

Kommissionen er nedsat af regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, som blandt andet ser på muligheden for at fastfryse pensionsalderen på 70 år fra 2040.

Det er et forslag, som DA frygter, da det ifølge direktør Jacob Haolbraad ”udfordrer hele det økonomiske fundament, som dansk økonomi står på”.

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Nabanita Datta Gupta, siger også til avisen, at en ændring af pensionsalderen er et af de mest kraftfulde økonomiske politiske instrumenter, der kan bruges.

Et af de store spørgsmål er, om danskerne kan holde til at arbejde mere, selv om vi lever længere. Det pointerer Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation i Politiken.

Rekordmeget grøn strøm

Fra rekordmange år på pension går vi videre til rekordmeget grøn strøm. For det er, hvad årets første tre måneder har budt på med masser af blæst i februar til vores vindmøller og ligeledes sol i marts til vores solceller. Det oplyser organisationen Green Power Denmark i en pressemeddelelse.

Det blev til hele 6293 gigawatt timer (GWh) i det første kvartal. Den tidligere kvartalsrekord lød på 6003 GWh. Og med 238,5 timers solskin blev marts også den mest solrige ifølge Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI) målinger.

De senere år har vi dog også samtidig set en stor vækst i antallet af store solcelleanlæg, mens der også kun kommer flere vindmøller.

Green Power Denmark repræsenterer den danske energisektor og er en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.

Rettigheder på valg i Ungarn

Vi slutter dagens nyhedsbrev i Ungarn, hvor der i dag er parlamentsvalg. På stemmesedlen står den nuværende premierminister, Victor Orban, der genopstiller for partiet Fidesz. Han har siddet på posten siden 2010. Han udfordres af en samlet opposition på seks partier, der spænder over alt fra det socialdemokratiske DK til det grønne parti og højreorienterede Jobbik.

Men det er ikke kun, hvem der skal være Ungarns næste premierminister, befolkningen skal stemme om søndag. Der er også en folkeafstemning, som drejer sig om LGBTQ-spørgsmål, som Viktor Orbán selv står bag, skriver Ritzau. Forslaget har til formål at begrænse skolers undervisning om homoseksualitet, og det matcher den nuværende leders løbende politik, der har indskrænket rettighederne for homoseksuelle og andre minoriteter. En fremfærd, der har fået EU til at betegne landets lovgivning som diskriminerende over for LGBTQ-personer.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu. Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Det bliver nogle dyre træpiller, Kay Frøstrup kommer til at fylde i fyret fremover, hvis priserne ikke retter sig. I modsætning til danskere, der henter varmen fra gas og el, så får Kay og hans kone Bitten ikke nogen varmecheck.

Det er blevet dyrt for Kay at fodre pillefyret: - Prisen på træpiller er tredoblet på under et år, men der er ingen varmecheck

Det er blevet en dyr fornøjelse at få varmet boligen op, hvis man har et pillefyr. Faktisk er prisen på træpiller tredoblet siden sidste sommer. Det oplyser
Christoffer Hage, der er direktør for DLG Service, der driver kæden Land & Fritid. Og i modsætning til dem, der har gasfyr eller elvarme, så er der ikke noget plaster på såret i form af en varmecheck til dem, der fyrer med træpiller. Det gør 81-årige Kay Frøstrup fra Sydals, og synes ikke, det er rimeligt han og hans kone, Bitten, ikke får en håndsrækning.
"Når andre med en husstandsindkomst på helt op til 650.000 kroner kan
få en varmecheck, så synes jeg også godt, der kunne være lidt til et
par folkepensionister som os, siger han.

Mens der er håndsrækning og varmecheck til dem, der bruger gas eller el, så står 150.000 pillefyr-ejere alene med med regningen, selv om prisen på træpiller stiger lige så meget. Det er ikke rimeligt, mener folkepensionisterne Kay og Bitten.

Prisstigninger: Kay Frøstrup snitter hul i en sæk træpiller og vender bunden i vejret på den, så pillerne løber ned i pillefyrets tank. Det har han gjort utallige gange, i de mange år, der er gået, siden han og Bitten Frøstrup skrottede oliefyret og købte deres første pillefyr.

- Genboerne har også pillefyr, og vi plejer at købe ind sammen til et helt år hos firmaet Pillemadsen på den tyske siden af grænsen. Det er det billigste, siger 81-årige Kay Frøstrup, der for længst er pensioneret fra Danfoss.

Som folkepensionister har Kay og Bitten blik for at finde de billige varer, og når man kan nøjes med at betale tysk moms for sit brændsel, så er der noget at spare.  Parret dyrker også stort set alle deres egne grøntsager i den store baghave i landsbyen Vibøge på Sydals. Men prisudviklingen på træpillerne har chokeret dem lidt:

- Som prisen er nu hos Pillemadsen, så ville jeg skulle betale over 30.000 kroner for et års forbrug mod de 16.000, vi betalte sidst. Det er næsten det dobbelte, og det er voldsomt, siger 81-årige Kay Frøstrup.

Da Bitten og Kay Frøstrup købte huset i 1973 var det i kølvandet på den store oliekrise og de bilfrie søndage. Nu er der igen energikrise, og parret er uheldige at have den forkerte energikilde. Pillefyret giver nemlig ikke adgang til en varmecheck.

Hvis nu familien Frøstrup havde haft gas eller el som varmekilde, så kunne de ligesom 419.000 danskere trøste sig med en kontant check på 6000 kroner til at skære lidt af regningen. Men sådan én får man ikke, når man fyrer med træpiller.

Det skal ikke lyde som om, vi brokker os, for det gør vi ikke. Men når andre med en husstandsindkomst på helt op til 650.000 kroner kan få en varmecheck, så synes jeg også godt, der kunne være lidt til et par folkepensionister som os

Kay Frøstrup, pensionist

Den såkaldte varmecheck har regeringen vedtaget sammen med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne som et plaster på såret for de højere energipriser. Men den får landets 150.000 pillefyr-ejere altså ikke glæde af.

Varmecheck er ikke fair

Og det selvom prisen på træpiller er tredoblet siden sidste sommer. Det oplyser Christoffer Hage, der er direktør for DLG Service, der driver kæden Land og Fritid, som blandt andet sælger træpiller til private.

De får del i varmechecken

Målgruppen omfatter

  • Husstande, der opvarmes af gasfyr.
  • Husstande, som ligger i et fjernvarmeområde med en gasandel over 65 procent eller en kombination af gas og varmepumper, der giver samme prisstigninger.
  • Husstande med el-radiatorer eller varmepumper som primær varmekilde med en tilsvarende prisstigning.
  • Varmechecken deles ud til husstande som ovenfor, der i 2020 havde en husstandsindkomst på 650.000 kroner eller mindre før skat.

I alt er der afsat to milliarder kroner til varmechecken. Checken udbetales automatisk til de omfattede husstande uden ansøgning. Der er tale om en skattefri check på 6000 kroner. I alt vil omkring 419.000 danskere modtage checken.

- Det er jo en markant stigning. Det, der sker, er, at når de øvrige energikilder som olie, gas osv. stiger, så følger træpiller med op, fordi der er mange af de store kraftvarmeværker og også værker, der producerer el, som bruger træpiller til at producere de andre typer energi med, siger han.

Det er ikke fair, at den her varmecheck ikke også tilfalder kunder med træpillefyr. For der er en direkte sammenhæng mellem stigningen i olie- og gaspriserne og stigningen i prisen på træpiller også

Christoffer Hage, direktør, DLG Service

- Derfor er der en direkte sammenhæng mellem prisen på træpiller og prisen på eksempelvis el, olie og gas. Hvis priserne på de andre energiformer stiger meget, vil der blive brugt flere træpiller, og så stiger de også i pris.

Generelt er der lige nu en meget stor efterspørgsel på træpiller i Europa, forklarer han, og det gør forsyningssituationen mere besværlig, end den tidligere har været.

- Det er lige nu en ret kritisk situation, siger Christoffer Hage.

Hos DLG Service er man ikke tilfreds med den politisk aftalte varmecheck.

- Det er ikke fair, at den her varmecheck ikke også tilfalder kunder med træpillefyr. For der er en direkte sammenhæng mellem stigningen i olie- og gaspriserne og stigningen i prisen på træpiller også, siger direktøren.

De dyre piller

Hjemme hos Kay og Bitten på Als er de heller ikke tilfredse med de dyre piller. Eller rettere med, at de ikke sidestilles med andre, der får en håndstrækning af samfundet i en svær situation.

- Det skal ikke lyde som om, vi brokker os, for det gør vi ikke. Men når andre med en husstandsindkomst på helt op til 650.000 kroner kan få en varmecheck, så synes jeg også  godt, der kunne være lidt til et par folkepensionister som os, siger Kay Frøstrup, der er tidligere produktionstekniker hos Danfoss.

- Vi havde sidste år til sammen lige under 240.000 kroner efter skat til sammen, så der er ikke så meget at gøre godt med, og det er fint nok, siger han.

Hans kone, Bitten er tidligere dagplejer med arbejdsplads lige her i huset, hvor det nu kun er katten Miss Foster, der løber rundt og laver ballade.

Hvorfor i alverden kan vi ikke få del i sådan en varmecheck. Vi er også kun folkepensionister, og vi skal også ud og skaffe de penge et eller andet sted

Randi Smith, pensionist

På trods af dyr varme, inflation og stigende priser på alt fra mad til benzin, så slår parret ikke på den store alarmklokke endnu. Der er nemlig stadig piller på lager ovre på den anden siden af vejen hos Randi og Hans Peter Smith i deres store bliklade på Kastaniegården. Men det svinder ind, og tiden nærmer sig, hvor de skal have bestilt et læs til det kommende år fra Pillemadsen i Harrislee.

Kaj Frøstrup får en snak med genboen Randi Smith. De går hvert år sammen om at købe et stort læs træpiller. Men næste gang bliver det dobbelt så dyrt.


Randi Smith synes heller ikke, det er rimeligt, at de ikke får hjælp til en varmeregning, der kommer til at vokse voldsomt.

- Jeg har lige sagt til min mand: Hvorfor i alverden kan vi ikke få del i sådan en varmecheck. Vi er også kun folkepensionister, og vi skal også ud og skaffe de penge et eller andet sted, siger Randi Smith og tilføjer:

- Vi skal nok klare os, og vores børn skal nok hjælpe os, hvis det bliver nødvendigt. Men man vil  jo gerne klare sig selv, siger hun.

Randis mand er syg, og de vil gerne sælge deres gamle gård med pillefyret, men det er ikke helt nemt at komme af med sådan en ejendom.

I den lille landsby Vibøge er genbo-parrene langt fra de eneste, der fyrer med træpiller, og flere af dem er pensionister, oplyser Kay Frøstrup.

Ingen kommentarer

Avisen Danmark har forsøgt at få svar på kritikken af varmechecken fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) og fra energiordførerne i aftalepartierne SF, Radikale Venstre og Enhedslisten. Ingen er vendt tilbage på avisens henvendelser.

I sidste uge, da partierne begyndte forhandlingerne om en større varmecheck end den først aftalte, udtalte Enhedslistens energiordfører Søren Egge Rasmussen sådan her til Ritzau om muligheden for at hjælpe andet end gaskunder:

- Vi ser meget gerne, at det ikke udelukkende er hjælp til dem med gas, men at vi også har en hjælp til de fattigste til deres stigende elregning.

Det ønske blev dog ikke til en håndstrækning til folkepensionisterne Kay og Bitten og de mange andre danskere, der får varmen fra et pillefyr.  De må nøjes med at glæde sig over, at vi går en lunere tid i møde. Og så må de håbe, at verden bliver et lidt roligere sted, hvor priserne kan begynde at falde igen.

Forskere lover håb og svar i den sidste store klimarapport i flere år, som udkommer mandag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kan vi løse klimakrisen? 195 lande er enige, og svaret får du mandag

Mandag formiddag lander den sidste rapport fra FN's klimaråd, IPCC, i denne omgang. Og den vil være fyldt med håb. Det lover Adrian Lema, der er chef for Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI.

- Den her rapport skal være en redningsplanke. Den skal vise, hvor stor en opgave, vi står over for, hvor lang tid vi har til at løse den, og hvordan vi skal gøre, siger professoren, som er en af de officielt udpegede forhandlere fra Danmark, der har været med til at udarbejde den endelige rapport.

Helt konkret vil eksperterne i klimapanelet evaluere de teknologier, tiltag og løsninger, vi har og skal bruge, hvis stigningen i den globale gennemsnitstemperatur skal holder under henholdsvis to og halvanden grad, som verdens lande har lovet hinanden.

- Jeg håber, at den kan give os et håb, fordi den vil vise os, at det faktisk er muligt. Og jeg håber, at folk vil bruge det som et afsæt til at gribe mulighederne, siger Adrian Lema.

Mandag lander den måske vigtigste rapport om klimaet i flere år. Den er afgørende, fordi forskere fra hele verden svarer samlet og endeligt på, hvad og hvor meget der skal gøres, og hvor hurtigt det skal gå, hvis vi skal begrænse klimaudfordringerne tilstrækkeligt.

Klima: Klimakrisen er ofte lig med dystre tanker om fremtiden. Om en planet på afveje. Om arter, der uddør og millioner af klimaflygtninge. Og ikke mindst om, hvordan vi mennesker er skyld i det hele.

Sådanne beskeder har også domineret de to seneste klimarapporter fra FN’s klimapanel, IPCC. Den første landede i august, og gav en status på klimaets tilstand. Her var en afgørende konklusion, at klimaet allerede er på gal vej, og at det utvetydigt skyldes menneskelig aktivitet.

Den her rapport skal være en redningsplanke.

Adrian Lema, DMI

Den næste rapport kom i februar, og fokuserede på klimaforandringernes konsekvenser. Blandt andet vurderede forskerne, at op imod halvdelen af alle arter kan uddø, hvis ikke vi får begrænset temperaturstigningerne markant.

Men mandag formiddag lander tredje og sidste rapport i denne omgang, og den har et noget lysere afsæt end sine to forgængere. Det lover Adrian Lema, der er chef for Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI.

- Den her rapport skal være en redningsplanke. Den skal vise, hvor stor en opgave, vi står over for, hvor lang tid vi har til at løse den, og hvordan vi skal gøre, siger professoren, som er en af de officielt udpegede forhandlere fra Danmark, der har været med til at udarbejde den endelige rapport.

Helt konkret vil eksperterne blandt andet evaluere de teknologier, tiltag og løsninger, vi har og skal bruge, hvis stigningen i den globale gennemsnitstemperatur skal holde under henholdsvis to og halvanden grad, som verdens lande har lovet hinanden.

- Jeg håber, at den kan give os et håb, fordi den vil vise os, at det faktisk er muligt. Og jeg håber, at folk vil bruge det som et afsæt til at gribe mulighederne, siger Adrian Lema.

Fra afmagt til handlekraft

Håb er absolut ikke ligegyldigt, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling. Det vurderer Einar Baldvin Baldursson, der er lektor i psykologi ved Aalborg Universitet og har beskæftiget sig med, hvordan vi bedst griber klimakrisen an, sådan rent psykologisk.

Der findes meget få mennesker, der ikke reelt ønsker at gøre en positiv forskel. Så hvis man kan fokusere på alt det, vi kan, frem for det, vi ikke kan, så får flere modet.

Einar Baldvin Baldursson, AAU

- Der findes tre måder at reagere på, når man som menneske og gruppe står overfor en meget stor opgave: Der er dem, der handler desperat, og dem, der bliver opgivende. Endelig er der dem, der håber i praksis og handler. Og det er den sidste gruppe, der har størst chance for at handle på klimakrisen. Hvis de oplever, at der er håb og de kan lykkes, vokser deres lyst til at gå længere og gøre mere. Så håb er utrolig vigtigt.

Forskeren understreger samtidig, at de mennesker i sidste ende også kan få de desperate og opgivende med på at få gjort noget ved problemet.

- Der findes meget få mennesker, der ikke reelt ønsker at gøre en positiv forskel. Så hvis man kan fokusere på alt det, vi kan, frem for det, vi ikke kan, så får flere modet. Og hvis det så bliver omsat til konkret handling, er det alle tiders.

Einar Baldvin Baldursson kan dog være bekymret for, om den nye rapport fra IPCC og præsentationen af den også vil vise sig at være konkret nok.

- Den skal præsenteres af forskere, og forskere er ikke altid gode til klar kommunikation. Jeg håber, at de magter at gøre opgaven foran os konkret nok og ikke får det til at fremstå uigennemførlig, siger psykologen.

Hvert ord bliver vendt

Adrian Lema fra DMI sidder i disse dage og forhandler de sidste formuleringer i rapporten på plads med forhandlere og eksperter fra alle FN’s 195 medlemslande.

Blandt eksperterne er professor Kirsten Halsnæs fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Hun yder videnskabelig støtte til forhandlingerne, og har desuden været en ledende ekspert bag rapporten.

Hun har på nuværende tidspunkt tiltro til, at rapporten bliver tydelig i sine konklusioner.

- Jeg tror virkelig, den kommer til at stå meget markant frem. Og så bliver det meget tydeligt, at vi skal have alle om bord, hvis det skal lykkes, og det kræver, at der er et tæt samspil mellem at føre klimapolitik og at møde FN's 2030 mål om bæredygtig udvikling. Det er ikke nok med kun EU, USA eller OECD-lande. Vi er nødt til at have både vækstøkonomier og ulande med, hvis vi skal nå målene, siger hun.

Og netop derfor er de sidste dage meget vigtige. Her gennemgås 40 sider, som opsummerer hele rapporten, der ellers er op imod 5000 sider, nemlig af repræsentanter fra alle FN’s medlemslande i fællesskab. De 40 sider er lavet, så politikere og alle andre interesserede har en overskuelig indgang til rapporten.

- I flere dage sidder vi fra morgen til efter midnat og forhandler. Vi går igennem hver eneste sætning i de 40 sider, og nogle gange kan vi diskutere et enkelt ord i flere timer, fortæller Adrian Lema.

Rapporten bliver frigivet på mandag klokken 11 dansk tid. Den danske præsentation vil foregå på Danmarks Tekniske Universitet, hvor Kirsten Halsnæs, Adrian Lema og klimaminister Dan Jørgensen vil være til stede. Rapporten er den sidste store rapport fra IPCC i denne omgang, og man forventer, at der går 5-7 år, før panelet igen vil lave de omfattende rapporter.

Den 3. april skal det afgøres, om Viktor Orbán kan fortsætte på posten som ungarsk premierminister. Han er oppe imod en samlet opposition anført af Peter Marki-Zay, som ses på valgplakaten til venstre. På Orbáns plakat står der "Red Ungarns fred og sikkerhed!", men ifølge danske eksperter er det snarere Ungarns demokrati, som skal reddes fra Orbán. Foto: Attila Kisbenedek

- Demokratiet står på spil i Ungarn: Tre pointer om et valg, der betyder mere for dig, end du måske tror

Hvad vedrører det egentlig os, om den ungarske premierminister i næste uge hedder Viktor Orbán eller Péter Márki-Zay?
En hel del, hvis du spørger nogle af dem, der følger ungarsk og europæisk politik.
- Det er selve demokratiet og retsstaten, der står på spil. Ikke bare i
Ungarn - men i hele EU, siger Vibe Termansen, der er journalist,
historiker og forfatter - og blandt andet har skrevet bogen “Kampen om
Centraleuropa”.


Udover hende har Avisen Danmark talt med Lykke Friis, som er direktør i Tænketanken Europa, og Søren Riishøj, tidligere lektor emeritus på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.
Med deres analyser har vi fundet frem til tre pointer, som giver dig en forudsætning for at forstå Ungarns valg på søndag. Læs dem her.

Søndag er der parlamentsvalg i Ungarn, og det er alle mod Viktor Orbán. Oppositionen har samlet sig mod hans parti, som de mener har undergravet den ungarske retsstat. Vi taler med tre danske eksperter, som klæder dig på til at forstå valget, der har en enorm betydning for hele EU.

Parlamentsvalg: Der er krig i Ukraine, flere og flere danskere har svært ved at betale regningerne, og der bliver stadig skrevet blogindlæg om den lussing, som Will Smith stangede ud til Chris Rock til Oscar-showet.

I strømmen af historier, der optager os, risikerer det ungarske valg at drukne. For hvad vedrører det egentlig os, om den ungarske premierminister i næste uge hedder Viktor Orbán eller Péter Márki-Zay?

En hel del, hvis du spørger nogle af dem, der følger ungarsk og europæisk politik.

- Det er selve demokratiet og retsstaten, der står på spil. Ikke bare i Ungarn - men i hele EU, siger Vibe Termansen, der er journalist, historiker og forfatter - og blandt andet har skrevet bogen “Kampen om Centraleuropa”.

Udover hende har Avisen Danmark talt med Lykke Friis, som er direktør i Tænketanken Europa, og Søren Riishøj, tidligere lektor emeritus på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.

Med deres analyser har vi fundet frem til tre pointer, som giver dig en forudsætning for at forstå Ungarns valg på søndag.

Jeg har ikke mødt nogen, som ikke tror, at Orbán ikke vinder. For det er lidt som en fodboldkamp, hvor det ene hold spiller op ad bakke og det andet hold spiller ned ad bakke.

Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa

1 Orbán er en af de mest indflydelsesrige personer i EU

Da de syriske flygtninge gik på motorvejen nord for Padborg, Tysklands daværende kansler Angela Merkel sagde, "Wir schaffen das", og svenskerne snakkede om "åbne hjerter", begyndte Viktor Orbán at bygge hegn.

Dengang - tilbage i 2015 - vakte det forargelse i de fleste europæiske lande. Ligesom det gjorde, da USA’s præsident Donald Trump året efter gik til valg på et slogan om at bygge en mur langs den mexicanske grænse.

Spol tiden frem til 2021, og piben har fået en anden lyd. 12 europæiske medlemslande - heriblandt Danmark - mener, at EU skal betale for hegn og mure, som skal stoppe illegal indvandring.

- Orbán har spillet heftigt på, at de andre medlemsstater i EU endte med at gøre ligesom ham og lukke de muslimske migranter ude, siger Vibe Termansen, der mener, at Orbán siden har rettet sit skyts mod LGBT-personer.

Og når den ungarske premierminister igennem 12 år taler, så er der mange, som lytter.

- Orbán har i flere år været betragtet som en af de mest centrale og vigtiste personer i Europa. I 2015 blev han udnævnt til at være Europas mægtigste mand, fordi han samler de nationalkonservative, som går op imod de politisk korrekte, siger Søren Riishøj fra SDU.

Stik mod Orbáns plan er det dog hverken migranter eller homoseksuelle, som valgkampen handler om. Rusland og krigen i Ukraine stjæler dagsordenen. Og det er ikke kun i Ungarn, at det er interessant. Orbáns forhold til Vladimir Putin er afgørende for hele EU. Sådan lyder det fra Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa.

- De seneste par uger har vi siddet og holdt vejret over, om EU kunne blive enige om sanktionerne mod Rusland. Det har man kun kunnet, fordi Ungarn valgte at støtte dem. Men Orbán har valgt en position, hvor han har spillet på flere heste. Landet er medlem af EU, men det har også satset på både Kina og - især - Rusland, siger hun og fortsætter.

- Putin og Orbán har besøgt hinanden 12 gange i deres politiske karrierer. Og nu har Orbán sagt, at han ikke støtter flere sanktioner og ikke støtter et forbud over for import af russisk energi. Det er afgørende.

2 Ungarns skindemokrati er problematisk for hele Europa

Da Reporters Without Borders - en international NGO, der måler pressefriheden i verdens lande - lavede sin rangering i 2010, lå Ungarn nummer 23. Dengang - hvor Viktor Orbán blev premierminister - var der kun 22 lande, som havde mere frie medier, end Ungarn.

I dag ligger Ungarn nummer 92 på den liste. De er raslet ned. Og pressefriheden er blot en af de demokratiske søjler, som Orbán beskyldes for at være i gang med at rive ned.

Et liberalt universitet er blevet smidt ud af landet. Kønsstudier er blevet bandlyst. Et system af forvaltningsdomstole, som Orbán har indført, sætter ham i stand til at kontrollere den offentlige administration i Ungarn.

- Det er svært at opfatte Ungarn som andet end et kulissedemokrati. Og det er svært at føre valgkamp mod Orbán, når han får al sendetiden i statsmedierne, siger Lykke Friis fra Tænketanken Europa.

Det samme vurderer Freedom House. Ifølge den anerkendte demokratimåler-organisation er Ungarn ikke et demokrati. Det er heller ikke et diktatur, men noget midt imellem.

Orbán selv har kaldt det for et "illiberalt demokrati". Og selvom det begreb ikke giver meget mening, så er det farligt for EU, siger forfatter og journalist Vibe Termansen:

- Vi er i EU sammen med Ungarn. Danske virksomheder skal vide, at der er en uafhængig domstol, før de åbner forretning i Ungarn. Vi skal vide, om vi kan udlevere forbrydere til Ungarn. Hvis retsstaten falder i Ungarn, så falder den i hele EU.

3 Oppositionen er samlet - befolkningen er splittet

For første gang står Orbáns Fidesz-parti overfor en samlet opposition af seks partier. Det er Orbán mod alle andre. Som ved det amerikanske præsidentvalg i 2020, hvor valget i høj grad handlede om et "ja" eller "nej" til Donald Trump, skal den ungarske befolkning forholde sig til, om de vil have Orbán.

Oppositionens leder er værdipolitisk på linje med Orbán. Han hedder Péter Márki-Zay, han er også konservativ og katolik, som kerer sig om kernefamilien. Og faktisk mener han, at Orbán har været for blød ved migranterne.

- Men modsat Orbán er han også pro-eu, pro-demokrati og pro-retsstat, siger Vibe Termansen.

Det er dog langt fra alle i det østeuropæiske land, der deler de danske analyser af Orbán som autoritær. Omkring halvdelen af befolkningen ser ham snarere som garant for økonomisk fremgang og stabilitet.

I nogle af de sidste meningsmålinger før valget, står Fidesz-partiet og Viktor Orbán til en komfortabel valgsejr. 50 procent af stemmerne - seks procentpoint foran oppositionen.

Ligegyldigt hvad kommer det til at gå hedt for sig i de sidste timer op til valget på søndag:

- Det er ikke politisk debat, som vi kender det i Danmark, hvor vi har sådan lidt et hyggedemokrati. Det er en voldsom konfrontation, nærmest en borgerkrig. Orbán kalder oppositionen for landsforrædere og kujoner. Og oppositionen følger også pænt med i retorikken, siger Søren Riishøj fra SDU.

Alligevel ser det ud til, at Orbán vinder igen. Blandt andet fordi han har bygget et nyt narrativ op om sig selv, siger Tænketanken Europas direktør, Lykke Friis:

- Han portrætterer sig selv som fredsduen. Han siger, at oppositionen vil sende Nato ind i Ukraine og starte Tredje Verdenskrig. Og hans taler kører i båndsløjfer i de ungarske medier, siger hun og slutter med et billede, som er let at forstå:

- Jeg har ikke mødt nogen, som ikke tror, at Orbán ikke vinder. For det er lidt som en fodboldkamp, hvor det ene hold spiller op ad bakke og det andet hold spiller ned ad bakke.

Den danske tøjmilliardær Anders Holch Povlsen ejer 7.000 Bestseller-butikker i Kina. Pr-foto

Erhvervsredaktøren: Nu rømmer virksomhederne Rusland. Er I klar til det samme i Kina?

Stadig flere virksomheder indstiller sig på, at løbet er kørt i Rusland. Med invasionen af Ukraine er det umuligt at drive forretning på det russiske marked både på kort og langt sigt. Samtidig lurer frygten: Hvad hvis Kina går over stregen og påkalder sig den samme udskamning, som rammer Rusland lige nu? 

Det kan skyldes en invasion af Taiwan eller endnu flere brud på menneskerettighederne. Eksemplet Rusland har lært os, at tæt samhandel ikke en en garanti for fred.  Scenariet er forfærdeligt for danske virksomheder, der har langt større interesser i Kina end i Rusland, skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen.

Budskabet er modtaget. Store danske virksomheder står nu sammen om at forlade Rusland. I denne uge har kæmper som Carlsberg, Danfoss, Jysk, Velux og FLSmidth sluttet sig til rækken af virksomheder, der ikke længere kan stå inde for at drive forretning i et land, der lemlæster civilbefolkningen i et naboland.

De er ikke tvunget til det. Der er ikke internationale sanktioner, der forhindrer Carlsberg i at brygge øl eller Velux i at sælge vinduer i Rusland. Men omverdenens fordømmelse, vrede forbrugere, politikere og ukrainske diplomater - og måske et internt pres fra egne ansatte - har ført til den uundgåelige konklusion:

Man kan hverken på kort eller langt sigt drive forretning i Rusland, og spørgsmålet er, om man vil sluge det økonomiske tab nu - eller trække pinen ud, imens man udstilles i den offentlige gabestok.

Dyrt? Ja. Men slet ikke i forhold til den bekymring, der nu trænger sig på i direktionskontorerne i vestlige virksomheder.

For hvad gør de, hvis protesterne når samme højder i forhold til Kina?

Vi har troet, at samhandel med disse lande ville skabe en positiv udvikling efter samme princip, som EU bygger på. At man ikke går i krig med dem, man handler med. I tilfældet Rusland tog vi fejl.

A.P. Møller-Mærsks containerrederi bliver splittet fuldstændigt ad, hvis det ikke længere er okay at handle med Kina og sejle tusindvis af containere ud af kinesiske havne.

Danfoss omsætter for næsten 10 milliarder kroner i Kina og beskæftiger over 5.000 ansatte derovre. Bestseller-ejeren Anders Holch Povlsen har over 7.000 tøjbutikker spredt over hele Kina.

Det kommer ikke som en overraskelse, at Kina drives af et autokratisk styre med et massivt demokratisk underskud. Lige som Rusland. Det har vi levet med, for både politisk og kommercielt har det givet mening at følge det tyske princip: Wandel durch Handel - forandring gennem handel.

Vi har troet, at samhandel med disse lande ville skabe en positiv udvikling efter samme princip, som EU bygger på. At man ikke går i krig med dem, man handler med. I tilfældet Rusland tog vi fejl.

- Jeg tror, der kommer en opvågning nu, hvor vi alle sammen siger: Hold nu kæft, hvor har vi virkelig sovet i timen, sagde Lars Rebien Sørensen, tidligere topchef i Novo Nordisk, i denne uge til Finans.dk. I dag sidder den magtfulde erhvervsmand i spidsen for pengetanken Novo Nordisk Fonden.

Denne uges "Erhvervsklubben" handler også om danske virksomheder og sanktionerne mod Rusland.

 

Spørgsmålet er, om virksomhederne har indregnet risikoen ved at satse milliarder af kroner i Kina. Kina har foreløbigt afvist at sanktionere sine venner i Rusland for invasionen af Ukraine. Og Kina afviser, at man overhovedet kan kalde det for en invasion.

Samtidig står det åbent, om Kina en dag kan finde på at invadere Taiwan. Det ville straks udløse voldsomme internationale protester - og alvorstunge blikke rettet mod de virksomheder, der har store aktiviteter i Kina.

Kinas brud på menneskerettigheder er i forvejen en anledning til at overveje sin kinesiske forretning, når Wandel durch Handel ikke længere ligner en skudsikker strategi.

- Nogle stiller sig selv spørgsmålet; hvorfor gør vi alt det her for ukrainerne, og hvorfor gør vi det ikke for uighurerne i Kina, siger Andreas Rasche til Børsen med henvisning til det religiøse og etniske mindretal i Kina. Han er professor ved CBS med speciale i virksomheders sociale ansvar.

Sent fredag eftermiddag traf Danfoss beslutningen om "en kontrolleret exit fra Rusland og Belarus". Industrikoncernens netop afgåede bestyrelsesformand, Jørgen Mads Clausen, fik i 2018 tildelt prisen The Chinese Friendship Award af den kinesiske vicepremierminister Liu Han ved en ceremoni i Folkets Store Hal i Beijing.

Med prisen har han personligt åbnet masser af døre på det kinesiske marked og skabt en enorm forretning for Danfoss. I et nyligt afskedsinterview til Avisen Danmark var svaret meget kortfattet, da han blev spurgt, om Ruslands invasion af Ukraine giver tanker om, hvorvidt vestlige virksomheder også skal overveje deres aktiviteter i Kina.

- Det kan jeg godt sige 100 procent nej til. Kina har en helt anden holdning og angriber ikke nogen lande, sagde Jørgen Mads Clausen og afviste at spekulere i en mulig kinesisk invasion af Taiwan.

Måske har han ret. Men med situationen i Ukraine er forholdet mellem Vesten og Kina blevet yderligere anstrengt. Det så man på fredagens virtuelle topmøde mellem EU-toppen - med kommissionsformand Ursula von der Leyen i spidsen - og Kinas præsident, Xi Jinping.

EU ville tale om forandring. Kina ville tale om handel.

I Bruxelles blev begivenheden kaldt ”Aprilsnars-topmødet”. Men at vestlige virksomheder har sved på panden over deres afhængighed af Kina er ingen aprilsnar.

Lyt til podcasten "Erhvervsklubben"

Podcasten "Erhvervsklubben" handler i denne uge om sanktionerne mod Rusland og konsekvenserne for danske virksomheder.  Find "Erhvervsklubben i appen "Nyhedskiosken", på dit lokale dagblads hjemmeside under Podcasts, eller hvor du normalt hører podcast, f.eks. Itunes eller Spotify.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg