Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

USA's præsident, Joe Biden, annoncerede tirsdag et helt forbud mod import af russisk olie og gas. Foto: Jim WATSON/AFP

Slut med burgere, cola og olie-handel for Rusland: Nu ventes betalingsstandsning

Godmorgen og velkommen til onsdagens nyhedsbrev fra Avisen Danmark.

Det kan godt være, at Rusland vinder mere og mere terræn i Ukraine, men Vestens forsøg på at gøre livet surt for det krigsførende land kan også efterhånden mærkes. I aftes meddelte USA’s præsident, Joe Biden, at man vil forbyde import af russisk olie, gas og andre energiformer fra Rusland. Mens Storbritannien vil udfase importen af russisk olie og gas inden udgangen af i år. Også EU kom tirsdag med forslag om et farvel til de russiske energidepoter. Unionen lægger op til at erstatte to tredjedele af de russiske gasleverancer allerede i år, som skal ske ved at øge indkøbet af energi fra andre lande og fremskynde omstillingen til vedvarende energi.

Dertil kommer, at alt fra Mcdonald’s, Coca-cola og Starbucks vil stoppe deres aktiviteter i Rusland. Alt i alt er det økonomiske pres nu så stort, at der er risiko for en snarlig statslig betalingsstandsning. Det vurderer det amerikanske kreditvurderingsbureauet Fitch ifølge nyhedsbureauet Reuters tirsdag, da Fitch igen satte Ruslands kreditvurdering ned.

En statslig betalingsstandsning betyder, at investorer, som ligger inde med russiske statsobligationer, må vinke farvel til deres rentebetalinger. Rusland får altså alvorlige problemer med at overholde dets gældsforpligtelser.

Moody's og S&P Global Ratings, der sammen med Fitch anses for verdens tre førende firmaer inden for kreditvurdering, har også sat deres kreditkarakterer for Rusland ned med flere trin efter landets invasion af Ukraine.

Samtidig har økonomiske sanktioner og forbud mod Rusland også konsekvenser for os selv og resten af Vesten. Prisstigninger på alt fra gas, el, benzin og madvarer udenfor krigens kerne er kun gået én vej efter krigens start den 24. februar. Og prishoppet vil kun skyde yderligere i vejret, hvis EU forbyder russisk energi, som foreslået.

Tiltaget vil dog ramme andre lande som eksempelvis Tyskland en del hårdere end Danmark. Danmark er mindre afhængig af russisk energi. Samtidig er Danmark stor eksportør af nogle af de grønne løsninger, som skal erstatte den russiske energi.

Polen vil give Ukraine kampfly

Mens USA er helt sikker i sin sag, når det kommer til russisk energi, så afviser landet nu et forslag fra Polen om at overdrage russiskbyggede kampfly til Ukraine, som den polske regering luftede tirsdag.

Flyene skulle angiveligt først blive bragt til en amerikansk luftbase i Tyskland og dernæst ifølge internationale medier blive stillet til rådighed for Ukraines luftvåben i kampen mod Ruslands styrker.

Den polske premierminister, Mateusz Morawieck, opfordrer andre Nato-lande til at gøre lignende, men han understreger dog samtidig, at enhver beslutning om at levere det, han kalder offensive våben til Ukraine, skal træffes af hele Nato på et enstemmigt grundlag.

Den går bare ikke, hvis man spørger USA. Det vil være en for farlig manøvre for resten af alliancen, lyder det fra John Kirby, der er talsmand for USA's forsvarsministerium, natten til onsdag dansk tid.

Ruslands forsvarsministerium advarede nemlig tidligere denne uge om, at lande bliver anset som en del af krigen, hvis de stiller fly til rådighed for Ukraine. Advarslen kom efter, at Ukraine selv bad vestlige lande om kampfly.

Netsvindel med dankort på retur

Mens økonomien begynder at sejle i Rusland, så går det bedre med misbruget af vores dankort i nethandlen herhjemme. Det viser nye tal fra Nets. Faktisk går det historisk godt, selvom vi køber flere og flere ting på internettet. Tallet er faldet fra 4,4 millioner i anden halvdel af 2020 til 2,05 millioner i samme periode sidste år.

Nets har tidligere peget på coronapandemien som en af årsagerne til, at misbruget er faldet. Derfor opfordrer udbyderen til, at man atter passer på sine ting, nu hvor verden er genåbnet langt de fleste steder.

Britiske soldater får forbud

Og så tager vi tilbage til krigen i Ukraine, for vi slutter dagens nyheder med, at det britiske forsvarsministerium nu forbyder landets militærfolk at rejse til Ukraine for at kæmpe. Det sker efter meldinger om, at britiske soldater på egen hånd er taget afsted med det formål.

- Alle militærfolk har forbud mod at rejse til Ukraine indtil videre. Det gælder, uanset om militærpersonen er på orlov eller ej. Det vil få disciplinære og administrative konsekvenser for personale, der rejser til Ukraine, siger en talsmand for forsvarsministeriet.

Hvis soldater alligevel tager turen, så kan beslutningen ifølge det britiske militær være strafbar og udløse retsforfølgelse. Storbritannien bidrager dog fortsat med bistand til Ukraine sammen med sine allierede ved blandt andet at styrke Ukraines evne til at forsvare sig selv.

Det var nyhedsoverblikket for i dag. Klik dig herind, hvis du gerne vil have seneste nyt om krigen i Ukraine. Her får du nu fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Danish Crown står på listen over virksomheder, der som de første får lukket for gassen, hvis lagrene løber tør. Virksomheden har et katalog af muligheder, der skal tages i brug, hvis den situation opstår, forklarer pressechef. Arkivfoto: Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Virksomheder flygter fra naturgas: Det er så kraftigt, at man næsten ikke kan beskrive det

Rusland truer med at lukke for gassen til Europa, og så kommer danske virksomheder i klemme. Gaslagrene rækker muligvis til denne fyringssæson, men virksomhederne har lige nu travlt med at finde alternativer, og valget falder typisk på olie - som er skidt for klimaet og hundedyrt. I gartnerierne frygter man for de økonomiske konsekvenser, for lige nu er det umuligt at tjene penge, hvis man køber gas på spotmarkedet.

Rusland truer med at lukke for gassen til Europa, og EU vil skære kraftigt ned på brugen af naturgas. Danske virksomheder frygter at komme i klemme, for energipriserne er allerede faretruende høje, og udsigten til lukkede gashaner skræmmer. EU står dog med et stærkt kort på hånden, siger chefanalytiker.

Energi: Når Danish Crowns slagterier i Horsens, Sønderborg og Ringsted opvarmer vand til skoldekar, skal der bruges gas. Masser af gas. Men hvad gør man så, hvis gassen slipper op, når flere end 5.000 danske landmænd er afhængige af at kunne levere slagtesvin til Danish Crowns slagterier?

Der er et energikapløb i gang. Mens Vesten vil forbyde import af russisk olie, truer Rusland med at lukke de gasledninger, der holder europæerne varme og industrien i gang.

Samtidig har EU-Kommissionen tirsdag fremlagt en plan for, hvordan Europa kan reducere brugen af russisk gas med to tredjedele allerede i år.

En del af planen er at bruge mindre gas, og en kortere eller længere nedlukning er et skrækscenarie for store, danske virksomheder. Især dem, der står på listen over virksomheder, som først får afbrudt gasforsyningen, hvis naturgas bliver en mangelvare i Danmark. Udpegelsen foretages af Energinet og sker på baggrund af kriterier fastsat af Energistyrelsen.

- Hvad vi konkret gør, det kan vi først træffe en beslutning om, når vi står i situationen og kender de nye vilkår. Men vi har et katalog over muligheder, siger Jens Hansen, pressechef i Danish Crown, der ikke vil gå nærmere ind i slagteriets nødplaner.

Det er olie, man kigger på lige nu. Det kan bruges, hvis man på ekstremt kort sigt skal skifte fra gas til noget andet. Men der er ingen, der har lyst til at investere i olie, for det er ikke en grøn løsning.

Ulrich Bang, markedschef for klima, energi og miljø, Dansk Erhverv

Kigger på olie

Men de høje energipriser og risikoen for gasmangel er øverst på dagsordenen på tværs af hele dansk erhvervsliv, lyder det fra Dansk Erhverv.

- Det fylder enormt meget og en udfordring for virksomheder i alle segmenter i vores medlemskreds. Man er ekstremt optaget af at afsøge alternativer til naturgas, siger Ulrich Bang, markedschef for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv.

Mange virksomheder har for længst sat gang i arbejdet med at udfase fossile brændsler som naturgas, men i en akut situation er der ikke tid til at forstærke sit elnet og installere store varmepumper.

- Det er olie, man kigger på lige nu. Det kan bruges, hvis man på ekstremt kort sigt skal skifte fra gas til noget andet. Men der er ingen, der har lyst til at investere i olie, for det er ikke en grøn løsning. Det kan bruges i en nødsituation, siger Ulrich Bang.

Store gaslagre

De store virksomheder har fået besked på, at de kan få afbrudt gasforsyningen med et varsel på blot 72 timer. Men reelt er der store gaslagre både i Danmark og resten af EU, så en akut nedlukning af gasledningerne fra Rusland vil ramme virksomhederne med nogen forsinkelse.

- Hvis russerne lukker gasledningerne i morgen, så vil vi tære på gaslagrene. Vi køber også gas andre steder fra, for eksempel fra Norge og Nordafrika, og vi får sejlet gas ind, siger Jens Nærvig Pedersen, chefanalytiker i Danske Bank.

Der er to gaslagre i Danmark, fordelt på Jylland og Sjælland, og de er lige nu knapt halvt fyldte. EU-Kommissionen har oplyst, at Europa har gas til at klare resten af fyringssæsonen. Men der gives ingen garantier.

- Det betyder ikke, at alt er fryd og gammen. En ting er, at der er gas nok i EU. Der skal også være rørledninger, der flytter det de rigtige steder hen, siger Jens Nærvig Pedersen.

Men meget tyder på, at der på den korte bane er gas nok, især hvis forårstemperaturerne snart går i vejret. Til gengæld er prisen tårnhøj, og alene i de sidste to uger er gasprisen steget med 200 procent.

Kan umuligt producere

Det mærkes i den halvdel af de danske gartnerier, der ikke har adgang til fjernvarme, men bruger gas til opvarmning af drivhusene.

- Det er så kraftigt, at man næsten ikke kan beskrive det, især for dem, der køber gas på spotmarkedet. Med de gaspriser, vi har set de seneste dage, så kan de umuligt producere noget. Der vil være nogen, der får økonomiske problemer. Det kan ikke undgås, siger Mikael Petersen, formand for Dansk Gartneri og gartneriejer på Fyn.

Han fortæller, at gartnerierne rammes forskelligt alt efter, om de har tegnet længerevarende gaskontrakter med faste priser, eller om de mærker prisstigningerne med det samme.

Nogle kan skifte fra gas til olie, men olieprisen er også skudt i vejret og gør det svært at få økonomien til at hænge sammen.

Mikael Petersen er formand for Dansk Gartneri og er selv aktiv i branchen. Arkivfoto: Emma Lina Kruse Jensen

Fyrer med olie og kul

Allerede i februar kunne Avisen Danmark fortælle om gartnerier, der vendte naturgas ryggen for at fyre med olie eller kul.

Hos Danish Crown har man ikke sikret sig en mulighed for forskellige energikilder på slagterierne. Ifølge virksomhedens CSR-regnskab udgør naturgas 40 procent af slagteriernes CO2-udledning.

- Det har været et naturligt valg for os, fordi man har baseret det danske energinet på naturgas. Det er også nemt, for det kommer ind igennem rørene modsat olie, som du skal have leveret. Det er på alle måder et tilgængeligt og nemt valg for forretningen, siger Jens Hansen fra Danish Crown.

EU vil af med russisk gas

  • EU-Kommissionen foreslår at stoppe to tredjedele af leverancerne af russisk gas på et år.
  • Køb af energi fra andre lande skal erstatte 60 milliarder kubikmeter russisk gas inden for 12 måneder.
  • Øget produktion af biometan fra landmænd i EU skal erstatte 18 milliarder kubikmeter russisk gas.
  • Øget indkøb af hydrogen fra andre lande end Rusland skal erstatte 50 milliarder kubikmeter russisk gas.
  • Vedvarende energi skal også fremskyndes. Blandt andet via flere solceller og mere vindenergi.
  • EU-Kommissionen foreslår desuden, at EU-landene fylder gaslagrene op til mindst 90 procent inden næste vinter.

Men hvad er sandsynligheden så for, at Rusland rent faktisk stopper gasforsyningen til Europa? I Danske Bank mener man, at Vesten står med de bedste kort på hånden.

- EU har en stærk hånd, for hvis russerne lukker for hanen, så har de ikke andre, de kan sælge gassen til. Gassen løber i rørledninger fra Rusland og ind i Europa. Hvis de ikke sælger gassen, får de ikke flere penge i kassen, for vi har lukket ned for næsten al anden eksport fra Rusland, siger chefanalytiker Jens Nærvig Pedersen, Danske Bank.

- Jeg er nødt til at spørge mine folk, om de vil arbejde over. Vores montagetid bliver længere, for vi kan simpelthen ikke nå det, siger daglig leder og partner i virksomheden Novasolar Henrik Amby Pedersen, der sælger og monterer varmepumper. Foto: Novasolar

"Slå koldt vand i blodet", hvis Putin lukker for gassen - og få fjernvarme eller varmepumpe

Rusland truer med at lukke for gassen, der i øjeblikket flyder til Europa i stor stil. I Danmark får omkring 400.000 forbrugere deres energiforsyning fra naturgas, og med et i forvejen usikkert gasmarked in mente kan det være værd at se nærmere på alternative varmekilder. 
Fjernvarme og varmepumpe er ifølge professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, de bedste muligheder, du har som forbruger - men du bør væbne dig med tålmodighed.
I mellemtiden søger nogle forbrugere atypiske løsninger her og nu for at undgå en endnu højere energiregning.

Tusindvis af naturgaskunder risikerer at blive ramt, hvis Rusland lukker for gasforsyningen til Europa. Herhjemme er fjernvarme eller varmepumpe den bedste løsning, hvis du vil søge mod andre varmekilder - men ifølge professor i energiplanlægning og varmepumpebranchen bør du væbne dig med tålmodighed.

Naturgas: Omkring 400.000 danske naturgaskunder risikerer at komme i klemme, hvis Rusland gør alvor af sin trussel om at lukke for gassen til Europa.

Truslen kom, efter at USA's udenrigsminister, Antony Blinken, mandag meldte ud, at man overvejer et forbud mod import af russisk olie. Tirsdag fortalte USA's præsident, Joe Biden, at man har besluttet at stoppe import af russisk olie, gas og kul.

Rusland leverer lige nu cirka 40 procent af gassen til Europa, og krigen i Ukraine får gasprisen til at slå rekorder. Markedet var i forvejen præget af skyhøje priser, og uvisheden om, hvornår den falder - eller om russerne lukker for gassen - sætter nuværende gaskunder i et dilemma.

Ifølge professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen skal man "slå koldt vandt i blodet" og kigge på to muligheder:

- Man skal undersøge, om man kan få fjernvarme - hvis ikke man kan det, skal man have en varmepumpe, siger han.

Brian Vad Mathiesen understreger, at man desuden bør væbne sig med tålmodighed.

- Det er ikke sådan, at man kan udskifte sin energiforsyning, som man udskifter sin telefon eller sit fjernsyn. Det kræver længere tid, siger han.

Også Dansk Energi oplyser, at fjernvarme eller varmepumpe er de alternative løsninger, forbrugerne med fordel kan ty til.

Forbered dig på ventetid

Men forbrugerne risikerer at vente på at få installeret en varmepumpe. Hos Novasolar i bydelen Risskov i Aarhus har man svært ved at følge med efterspørgslen, og ventetiden er i øjeblikket mellem to og fire uger.

- Tirsdag morgen fik vi 40 opkald. Vi er lagt ned, og for os er det atypisk. Vi forstår godt hvorfor, og vi er egentlig kede af at have travlt på en trist baggrund, men sådan er det, siger daglig leder og partner i Novasolar Henrik Amby Pedersen.

Firmaet oplever en "eksplosiv" stigning i salget af varmepumper, og salget fra starten af sidste uge er ifølge Henrik Amby Pedersen steget med 300 procent sammenlignet med samme tid sidste år.

Dansk Fjernvarme ser allerede, at flere forbrugere ønsker at skifte til fjernvarme, og anbefalingen er at kontakte sit fjernvarmeselskab, uanset om der er lagt fjernvarme i området eller ej.

- Man kan lave en stikledning inden for tre til seks uger, men det kræver, at der er et fjernvarmenet. Hvis ikke, kræver det tilstrækkeligt mange tilslutninger, så der er økonomi i at lave et. Derfor er det altid en god idé at henvende sig, fordi der kan være henvendelser fra andre borgere, siger direktør i Dansk Fjernvarme Kim Mortensen.

Der er mange naturgaskunder, som har raset over priserne det sidste stykke tid, men nu flyder bægeret over.

Kurt Jensen, salgschef og partner i Pejseringen.

Herhjemme får cirka 12 procent af fjernvarmeforbrugere fjernvarme fra naturgas, men Ruslands seneste trussel bør ikke skabe bekymring for, om man kan opvarme sit hjem. Varmeregningen kan derimod blive udfordret.

- Hvis russerne lukker for gassen - eller vi beslutter, at vi ikke vil have den i Europa - kommer prisen til at stige endnu mere, siger Kim Mortensen.

Tirsdag præsenterede Europa-Kommissionen et udspil, der skal gøre Europa mindre afhængig af russisk energi. Man ønsker at sænke forbruget af gas fra Rusland med to tredjedele inden årets udgang - EU's 27 medlemslande mangler dog endnu at stemme for udspillet.

Stigende interesse for brændeovn og olie

Danske forbrugere gør dog også brug af andre varmekilder i øjeblikket; hos Danmarks største forhandler af pejseovne og brændeovne på nettet, Pejseringen, ser man en pludseligt opstået interesse for klassiske brændeovne som varmekilde.

-  Vi har naturgaskunder, der ringer og skal have varme, fordi de ønsker at fravælge russisk naturgas. Det har jeg aldrig oplevet før, siger salgschef og partner i Pejseringen Kurt Jensen.

Han vurderer, at salget af brændeovne i virksomheden er steget mellem 25 og 30 procent den seneste tid.

- Vi har svært ved at skaffe ovne nok, det havde vi i forvejen på grund af corona, men inden for de seneste 14 dage er der kommet yderligere efterspørgsel - særligt i denne uge. Der er mange naturgaskunder, som har raset over priserne det sidste stykke tid, men nu flyder bægeret over, siger han.

Også XL-Byg har vinteren over oplevet et øget salg af brændeovne.

Hos energiselskabet OK har man i løbet af de seneste måneder oplevet et øget antal henvendelser fra private kunder, der mangler fyringsolie - men det er taget yderligere til i kølvandet på invasionen i Ukraine og sanktionerne mod Rusland.

- I øjeblikket er salget støt stigende, og mange kunder ønsker at få fyldt tanken helt op. Det er lidt atypisk for årstiden og skyldes sandsynligvis frygten for stigende priser, oplyser kommunikationschef i OK Rasmus Boserup i en mail til Avisen Danmark.

Mads-Emil Longhi er rejst væk fra den militære base i Ukraine, hvor han har befundet sig i den seneste lille uge. Nu tager han hjem til Danmark igen. Foto: Mads Anneberg

Mads-Emil vil hjem til Danmark fra krigen i Ukraine: Sikkerheden var for dårlig, og vi var ikke til nogen hjælp

I sidste uge tog 25-årige Mads-Emil Longhi af sted fra Vejle med kursen i retning mod Ukraine. Han ville kæmpe for ukrainerne og underskrev en kontrakt med det ukrainske militær.
Men nu er han på vej hjem til Danmark igen.
Mads-Emil Longhi følte ikke selv, han var til nogen nytte. Tiden i den internationale militærbase blev primært spildt i køjesengene på stedet. Der kom ingen sergenter for at træne de frivillige udlændinge. Tiden gik.
Samtidig frygtede den 25-årige dansker for sikkerheden på stedet, som tydeligvis ikke var i top.
Men selvom han nu rejser hjem igen, er han ikke færdig med at hjælpe ukrainerne, siger han.

I sidste uge rejste 25-årige Mads-Emil Longhi fra Vejle til Ukraine. Han tog af sted for at kæmpe i krig for Ukraine. Men nu tager han hjem igen. Efter en lille uge på en international træningsbase har han stadig ikke modtaget nogen form for militærtræning, og han føler ikke, han er til nogen hjælp. Samtidig føles sikkerheden i basen elendig. Men den unge dansker er ikke færdig med at hjælpe ukrainerne.

Ukraine: Det er mandag eftermiddag, og Mads-Emil Longhi fra Vejle er for få minutter siden stået ud af en taxa ved en stor boulevard inde midt i den vestukrainske storby Lviv.

Han er den eneste ud af flokken på 14, som han fulgtes med fra den militære base, der endeligt har besluttet sig for at rejse hjem til Danmark igen.

De andre vil i kamp. Uden nogen træning. Og de ved ikke helt, hvor de skal tage hen. En af de andre fra gruppen er danske "Christian", som Mads-Emil Longhi i sidste uge fulgtes herned med.

Egentlig havde den 25-årige mand fra Vejle underskrevet en kontrakt med det ukrainske militær. Den dikterede, at han skulle blive, indtil krigen en skønne dag er slut, eller til landets præsident beordrer den såkaldte krigslov til at ophøre.

Ingen af delene er sket, men det er alligevel lykkedes den unge dansker at komme væk. Formentlig fordi den internationale legion, han var en del af, aldrig rigtigt var blevet godkendt.

Sikkerhed og hjælp

Han har valgt at rejse hjem af to årsager.

- Jeg tror, at mange af os tog herned for at gøre en forskel. Men vi gjorde ikke en forskel ved bare at ligge der. De blev ved med at udsætte, hvornår træningen gik i gang, og hvornår vi fik våben. Mange af de engelsktalende sergenter ville ikke komme herhen og træne os, fordi de simpelthen ikke prioriterede det. Det hele var bare så uorganiseret, som noget kunne være, siger han til Mads Anneberg, Europa-korrespondent for Radio4.

I stedet blev dagene brugt i køjesengene, på at spise mad, på at løbe ud i skoven ved luftalarmøvelser, på at snakke og på at deltage i kurser, man allerede havde gennemført på tredjedagen, fortæller Mads-Emil Longhi.

Mads-Emil Longhi er bekymret for de andre frivillige, som han rejste ud af militærbasen sammen med. Inden de rejste, blev de advaret af en sergent på stedet om at gå i krig alene. Sergenten kaldte det en selvmordsmission at gå i krig alene uden træning. Foto: Mads Anneberg

Hans anden årsag var den manglende sikkerhed i basen. Ledelsen på stedet nægtede at tage de frivilliges telefoner. Men hver dag advarede de mod at bruge dem.

- Vi fik besked på at slukke vores telefoner, og vi måtte for guds skyld ikke tage billeder af omgivelserne. Men mange lagde alligevel billeder af sig selv og bygningerne op på sociale medier. Og der er ikke langt fra sociale medier til Rusland. Det kunne være rigtig farligt. Vi fik dagligt at vide, at én af os på den måde kunne slå os alle ihjel. Og det er totalt utrygt at få at vide, når man ikke kender folk, og vi er så mange mennesker, siger Mads-Emil Longhi.

Jeg føler ikke, jeg var uærlig, da jeg sagde, at jeg var villig til at ofre mit liv. Men så skulle det være i kamp, så skulle det være for ukrainerne, for at hjælpe manden ved siden af. Og det var det jo ikke, når jeg bare lå i en køjeseng. Vi hjalp ikke andre.

Mads-Emil Longhi

På basen fik de også at vide, at en anden base, som lå tæt på, for nylig var blevet bombet på grund af sporing til en telefon i basen. Men det fik ikke de andre frivillige til at bremse deres aktivitet på sociale medier.

- Det var fandme uhyggeligt, hver gang den der alarm gik. Så var det bare ud. Vi skulle løbe ud i skoven og sprede os, fordi der hverken var kælder eller andre slags beskyttelsesrum i basen. Og sådan en international træningsbase er jo et oplagt mål for Rusland.

Hvem kan noget?

En morgen i basen blev de frivillige spurgt om, hvem af dem der havde forstand på computere. Mads-Emil Longhi meldte sig sammen med fire eller fem andre.

- Vi blev ført op i et lokale og fik seks gamle computere og fik at vide, at nu skulle vi oprette en kommandocentral, der skulle styre hele stedet. Både rekruttering af folk, bestilling af varer og datasikkerhed på stedet. Det, synes jeg, er et stort ansvar at lægge på et par unge gutter, der bare er gode til computere, siger han.

Chefen på stedet gav de unge mænd et kreditkort og sagde, at der var en million euro på. Det skulle de bruge til at købe sikkerhedsudstyr og nødvendige programmer til de seks gamle computere.

- Ham den ene var rigtig computernørd. Han havde en noget sikkerhedsudstyr på sin egen computer derhjemme, som han synes, var det bedste, og det downloadede han så på alle computerne. En ung fyr, der ikke er i militæret eller har nogen erfaring overhovedet. Det er Rusland, de er oppe imod. Og russerne kan jo finde ud af at hacke. Men det ansvar fik vi bare, siger han.

- Jeg tror, de gjorde deres bedste på basen. Det er stadig så nyt det hele. De gør deres bedste, men de er nødt til at få mere styr på tingene - både for deres egen skyld og for andres sikkerhed.

Ikke færdig med at hjælpe

Og nu er 25-årige Mads-Emil Longhi altså rejst væk. Han skal gennem Polen hjem til Danmark igen. Men han er ikke færdig med at hjælpe ukrainerne. Han kom for at gøre en forskel og for at hjælpe - og det har han ikke gjort endnu, siger han selv.

- Jeg føler ikke, jeg var uærlig, da jeg sagde, at jeg var villig til at ofre mit liv. Men så skulle det være i kamp, så skulle det være for ukrainerne, for at hjælpe manden ved siden af. Og det var det jo ikke, når jeg bare lå i en køjeseng. Vi hjalp ikke andre.

- Jeg har overhovedet ikke gjort en forskel. Det nager mig dybt, jeg er virkelig irriteret. Men jeg føler heller ikke, at mit eventyr med Ukraine er slut endnu. Det skal bare planlægges - mere end den her tur var. Den var en mere impulsiv beslutning om at hoppe i en bil og bare komme afsted, siger han.

Måske vil han i stedet bruge sine kræfter på at hjælpe med at transportere flygtninge fra grænseovergangene og eksempelvis til Danmark.

- Jeg kan slet ikke leve med mig selv, hvis jeg bare tager hjem og lægger mig foran tv'et i dejlige, behagelige Danmark.

Mød journalist Emil Jørgensen på fredag i Odense

Mandag den 28. februar blev Emil Jørgensens Citroën Xantia pakket med soveposer, kampstøvler og sikkerhedsveste. Ukrainske og danske mænd fra Frederikshavn, Bjerringbro og Vejle ville ikke længere sidde overhørig, mens Vladimir Putin missilsprængte sig længere og længere ind i Ukraine. Så nu sad de i Emils bil på vej i krig.

I løbet af de næste 30 timer kom Avisen Danmarks journalist ikke bare til den ukrainske grænse. Han kom også ind i hovederne på de kampberedte knejte. Hørte om den mentale bagage, som ikke lå i bagagerummet. Forstod deres frygt og fattede deres mod.

Torsdag den 3. marts var mændene draget i krig, og Emil drog hjem. Denne gang med to nye passagerer på bagsædet. Ukrainske kvinder i starten af 20’erne - begge fra Kiev, begge på flugt - fik et lift til deres familie og bekendte i Danmark.

Siden er Emil igen kørt mod den polsk-ukrainske grænse for at hente en af de danske mænd, han i sidste uge satte af for at tage i krig.

Få hele Emils personlige beretning om turene til den ukrainske grænse og tilbage igen. Hvad er det for nogle danskere, der drager i krig? Hvad flygter ukrainerne fra? Og hvilke etiske overvejelser har journalisten gjort sig, før han er indvilliget i at køre folk både den ene og den anden vej?

Få svarene på det hele - og meget mere - til Cafe Stiften i Odense på fredag, hvor der også vil blive rum for, at du kan dele dine betragtninger og forslag til Avisen Danmarks videre dækning af krigen i Ukraine.

Mød Emil Jørgensen og hør mere om turen:

Tid: Fredag den 11. marts klokken 16-17.30.

Sted: Medielab, Banegårdspladsen 1, 5000 Odense C.

Tilmelding: avisfordele.dk

Benzinpriserne på Circle K i Ballerup tirsdag formiddag. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Benzinpriserne fortsætter himmelflugten: Nu vil Skatterådet  drøfte pendlernes fradrag

Fra mandag til tirsdag steg prisen på en liter oktan 95 benzin på OK's tankstationer med 60 øre - fra 16,39 kroner til 16,99 kroner.

Og der er mange, der bekymrer sig om, hvordan de hastigt stigende benzinpriser rammer familiens pengepung.

For særligt pendlerne kan bekymringen være, at kørselsfradraget for 2022 slet ikke tager højde for benzinpriser i det omfang, vi oplever i øjeblikket.

Men det kan der måske snart blive lavet om på.

Skatterådet, der fastsætter taksterne for kørselsfradrag og befordringsfradrag, skal nemlig mødes for at drøfte netop disse fradrag i lyset af udviklingen på benzinmarkedet.

Og I bilisternes interesseorganisation, FDM, er meldingen klar: Der skal justeres på taksterne, så det fortsat kan betale sig at køre til og fra arbejde.

Skatterådet vil på næste møde drøfte udviklingen i benzinpriserne i forhold til kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse. I bilisternes interesseorganisation, FDM, opfordrer man rådet til at justere den benzinpris, som fradrag for kørsel til og fra arbejde i 2022 tager afsæt i.

Kørsel: Prisen for en liter benzin eller diesel ved standerne på landets benzintanke når nye højder dag for dag. Det går i særdeleshed ud over de danskere, der hver dag pendler til og fra arbejde i egen bil.

Nu skal Skatterådet, der fastlægger satserne for kørselsfradrag og befordringsgodtgørelsen, drøfte, om der skal ændres på taksterne. Det oplyser Skattestyrelsen i en mail til Avisen Danmark.

- Skatterådets formand Jane Bolander har bedt om, at Skatterådet på næste Skatterådsmøde mere generelt drøfter udviklingen i benzinpriserne i forhold til kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse, lyder det i Skattestyrelsens mail.

Det næste møde i Skatterådet finder sted 22. marts.

Skatterådet tager afsæt i en gennemsnitspris på 12,78 kroner per liter benzin, og vi ser priser nu, der er fire kroner over det. Den forskel betyder alligevel en del for pendlernes økonomi og også for dem, der stiller deres bil til rådighed for arbejdspladsen.

Ilyas Dogru, forbrugerøkonom, FDM

Skatterådet kan ekstraordinært beslutte at ændre satserne for kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse, men en eventuel justering vil kunne besluttes på et senere møde, oplyser Skattestyrelsen.

Skatterådets formand, Jane Bolander, ønsker ikke at kommentere yderligere.

Forskel på fire kroner

I bilisternes interesseorganisation, FDM, er man meget klar i mælet.

Benzinprisen, som Skatterådet tog afsæt i, da man fastlagde satserne for 2022’s kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse i november 2021, skal justeres.

- Skatterådet tager afsæt i en gennemsnitspris på 12,78 kroner per liter benzin, og vi ser priser nu, der er fire kroner over det. Den forskel betyder alligevel en del for pendlernes økonomi og også for dem, der stiller deres bil til rådighed for arbejdspladsen, siger FDM’s forbrugerøkonom, Ilyas Dogru.

Han har lavet beregninger, der viser, at en prisstigning på bare to kroner medfører en årlig merudgift på 2500 kroner for bilister, der kører 20.000 kilometer om året i en bil, der kan nå 16 kilometer på en liter benzin.

- Og det er altså til at mærke, siger Ilyas Dogru.

Olieproducenter vil tjene penge

Listeprisen for en liter 95 oktan ved benzinselskabet OK’s standere ramte tirsdag 16,99 kroner. Her er prisen steget med hele 60 øre på et enkelt døgn.

Samtidig stiger prisen for en tønde olie på verdensmarkedet yderligere, mens der tales om sanktioner og embargo mod import af olie fra Rusland som modsvar på landets invasion af Ukraine.

De stigninger vil også - med forsinkelse - nå de danske tankstationer. Derfor er en pris på tyve kroner for en liter benzin ikke længere et urealistisk scenarie i den nærmeste fremtid, lyder det fra flere økonomer.

Og selv hvis krigen i Ukraine stopper med det samme, er der ikke noget, der tyder på en markant opbremsning eller tilbagegang til et mere normalt prisniveau, forklarer Ilyas Dogru.

- De olieproducerende lande i sammenslutningen Opec Plus har ikke tjent meget på den lave oliepris under coronakrisen. Så de er meget interesserede i at holde priserne oppe. Der skal betales tilbage, siger han.

Kort om kørselsfradraget

Hvert år i november fastsætter Skatterådet satserne for kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse på baggrund af et estimat over det kommende års på at holde bil.

Som udgangspunkt gælder satserne uanset, om benzinpriserne falder eller stiger i løbet af året.

Skatterådet kan dog beslutte ekstraordinært at ændre satserne.

Beregningen af satserne for 2022 tager udgangspunkt i en benzinpris på 12,78 kroner per liter.