Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) kunne sammen med tre andre ministre i går på et pressemøde fortælle, at regeringen venter 100.000 ukrainske flygtninge. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Flygtningestrøm sprænger alle rammer: Nogle kommuner mærker nu grænsen

Godmorgen og velkommen til lørdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder lørdagens nyheder med flygtningestrømmen fra Ukraine, som regeringen i går på et pressemøde varslede, der i fremtiden vil ramme 100.000 ukrainere.

26.000 ukrainere har nemlig enten allerede søgt ophold eller asyl i Danmark indtil videre, og tallene fik udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) til at kalde situationen for den største flygtningekrise på europæisk jord i nyere tid.

Regeringens foreløbige fordelingsnøgle af flygtninge til kommunerne er regnet ud efter 20.000 mennesker.I aftes lagde statsminister Mette Frederiksen (S) heller ikke skjul på, at de mange flygtninge vil gå ud over velfærden.

- Vi kommer ikke igennem det her, uden at det potentielt får store konsekvenser for alle danskere, lød det fra statsministeren, da hun talte med pressen i Bruxelles efter to dages topmøder om krigen i Ukraine.

Til DR fortæller Lemvig Kommune her til morgen, at det begynder at knibe med at finde egnede boliger i det vestjyske. Kommunen har modtaget 250 ukrainere. Samme melding kommer fra Morsø Kommune, der huser mindst 100 flygtninge. Fordelingen af ukrainerne er dog meget skævt fordelt, og andre steder i landet er kapaciteten slet ikke udnyttet endnu.

Hos Kommunernes Landsforening er man heller ikke i tvivl om, at opgaven med at huse de mange flygtninge bliver udfordrende. Den peger på, at fleksibilitet i forhold til fordelingen på tværs af kommunerne bliver nødvendig, hvis hænder og fysiske faciliteter skal blive ved med at gå op.

- Det kommer til at trække veksler, og alt vil ikke være, som det plejer, hvis kommunerne skal løse den her opgave, siger KL’s formand Martin Damm til Ritzau.

Vi vil afdrage på varmeregningen

Rundt i de danske hjem kniber det også med at betale regningerne for varme. Og hos energiselskaberne kan de nu mærke de højere priser ved, at kunderne søger om at betale i afdrag. Det skriver Fagbladet 3F.

Det sker blandt andet hos Seas-nve, der er et af landets største gasleverandører. Her oplever man en fordobling i antallet af kunder, som anmoder om at få en afdragsordning på deres gasregning. Det siger administrerende direktør Ole Christian Vestergaard til 3F. Selskabets kunder må da også betale en gaspris, der er steget med op mod 250 procent, lyder det.

Et flertal i Folketinget har allerede vedtaget én varmehjælpspakke, der giver 320.000 husstande en engangsudbetaling på 3750 kroner. Imidlertid vil pengene tidligst blive udbetalt til august grundet IT-vanskeligheder.

I går, fredag, gik regeringen i gang med yderligere forhandlinger om at udvide varmehjælpen. Omkring 400.000 danskere får varmet deres bolig op med gas.

Partier vil sænke farten

Nyhedssporet fortsætter med de højere forbrugspriser. For flere partier foreslår nu at sænke fartgrænsen fra 130 til 110 kilometer i timen på motorveje for at spare olie.

Det er De Radikale, Enhedslisten og SF, der kommer med den melding. Det skriver TV 2.

- Farten skal ned. Vi skal bruge mindre benzin, ellers ender vi med at sidde fast i en ny oliekrise, siger den radikale transportordfører, Rasmus Helveg Petersen, som står bag forslaget, til TV 2.

Ifølge TV 2 viser en beregning lavet af Teknologisk Institut, at en almindelig personbil i gennemsnit vil spare omkring 17-18 procent brændstof ved at reducere hastigheden fra 130 til 110 kilometer i timen.

De tre partier ønsker til en start, at den lavere fartgrænse skal gælde på de danske motorveje i et halvt år.

Transportminister Trine Bramsen (S) har ikke ønsket at give interview til TV 2. Men i et skriftligt svar skriver hun:

- Jeg vil snarest tage en drøftelse med partierne bag infrastrukturaftalen om muligheder for at kigge på fartgrænsen på dele af vejnettet.

USA vil have permanent sommertid

Vi slutter dagens nyhedsbrev med længslen efter lange sommeraftener. For i nat skal vi danskere stille urviserne en time frem, da vi atter går over til sommertid. I USA blev sommertid og de lysere tider allerede sat i værk den 13. marts, og nu vil amerikanerne gerne have sommertiden konstant.

I hvert fald er der stillet et lovforslag om permanent sommertid i de fleste amerikanske stater, der afventer godkendelse fra øverste sted. Det skriver Reuters. En afstemning har indikeret, at forslaget har et flertal.

Diskussionen om at droppe hejset med sommer- og vintertid har også i årevis været på tale i EU. Men både uenigheder om hvordan og hvorledes og coronapandemien har betydet, at forslagene er strandet, skriver Ritzau. Derfor slipper vi altså ikke for at blive frarøvet en times søvn i nat.

Det var nyhedsoverblikket for i dag. Men bliv endelig hængende lidt, for nu får du fire udvalgte historier fra Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Når Ukraines præsident Zelenskyj på tirsdag taler til det danske folketing, vil visse danske virksomheder spidse ører. Andre vestlige firmaer er før blevet hængt ud med navns nævnelse, hvis de har valgt at holde fast i deres aktiviteter i Rusland. Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Kære Carlsberg og Ecco: Hvis Zelenskyj siger jeres navn, er I færdige

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, taler på tirsdag direkte til de danske folketingsmedlemmer gennem en videotransmission til Landstingssalen på Christiansborg.

I talen vil han muligvis nævne navnene på danske virksomheder som Carlsberg og Ecco, der modsat hundredvis af andre vestlige virksomheder holder fast i deres forretninger i Rusland.

Zelenskyj har på lignende møder åbent kritiseret store virksomheder som Nestlé og Renault, som straks efter har valgt at trække sig fra det russiske marked, skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen.


Tirsdag bliver en speciel dag på Christiansborg, når den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, klokken 12.30 efter planen toner frem på en storskærm i Landstingssalen.

I sin tale direkte fra krigens rædsler i Kyiv vil Zelenskyj med et stålsat blik og afmålt patos opdatere Folketingets medlemmer om situationen i Ukraine.

Imens holder topledelserne i velkendte danske virksomheder vejret. Det er de virksomheder, der modsat flertallet insisterer på at holde deres forretninger kørende i et Rusland, som i mere end en måned har bombarderet Ukraine og med al tænkelig sandsynlighed udsat fredelige ukrainere for krigsforbrydelser.

I en måned har virksomheder som Carlsberg og Ecco trådt vande og serveret et budskab, som de stædigt holder fast i: At deres vigtigste prioritet er at passe på deres tusindvis af russiske kolleger, der ikke har andel i Putins krig.

Carlsberg med flere end 8000 ansatte i Rusland har valgt at holde fuldt tryk på sine otte russiske bryggerier. Ecco vækker opsigt i de russiske indkøbscentre, hvor andre vestlige mærkevarer har rullet gitteret ned, mens man stadig kan få sig et par sønderjyske lædersko. Alle 250 Ecco-butikker i Rusland holder stadig åbent.

Lad os se, hvad der sker på tirsdag. Zelenskyj kæmper med alt, hvad han har at kæmpe med, og det har andre vestlige virksomheder fået at mærke, hvis deres principfasthed har ramt forbi skiven.

- Vi har baseret vores beslutning på fakta og egne principper. Vi bliver i Rusland, fordi Ecco altid står bag vores medarbejdere, sagde Ecco-topchef Panos Mytaros til Avisen Danmark fredag.

Lad os se, hvad der sker på tirsdag. Zelenskyj kæmper med alt, hvad han har at kæmpe med, og det har andre vestlige virksomheder fået at mærke, hvis deres principfasthed har ramt forbi skiven.

Gigantiske Nestlé blev tidligt kritiseret af vrede forbrugere, fordi det schweiziske firma vedblev med at sælge San Pellegrino-mineralvand, Kit Kat-chokolade og Nespresso-kaffe i Rusland. Det ændrede sig prompte, da Volodymyr Zelenskyj nævnte Nestlé i en tale til den schweiziske befolkning ved at henvise til virksomhedens slogan, ”Good Food, Good Life” (god mad, godt liv):

- Jeres virksomhed nægter at forlade Rusland. Selv nu, da Rusland truer andre europæiske lande, sagde præsidenten.

Kort efter lukkede Nestlé ned i Rusland. Kun Nestlés babymad vil fremover være på hylderne, lød det fra Schweiz.

Senere ramte ydmygelsen det franske bilklenodie Renault, der lige havde besluttet at genåbne sin fabrik, Avtovaz, med 45.000 ansatte i Rusland. De producerer især Ladaer og oplyser at sidde på en femtedel af det russiske bilmarked. Manglen på elektronikdele har lukket produktionen, men Renault var klar til at genåbne, selv om konkurrenter som Volkswagen, Mercedes-Benz og Nissan er flygtet ud af landet.

I en tale til det franske parlament tordnede Zelenskyj mod beslutningen og sagde ifølge nyhedstjenesten Politico, at bilfirmaet var med til at ”finansiere drab på børn og kvinder,” inden han tilføjede: ”Alle skal huske på, at værdier er mere værd end profit”.

Ganske kort efter udgik der en meddelelse fra Renaults topledelse i hovedsædet uden for Paris: Renaults bilfabrik i Moskva lukker med det samme, og Renault vil undersøge muligheden for at slippe ud af ejerskabet af den russiske fabrik. Ifølge Avtovaz’ russiske hjemmeside er de ansatte bare sendt på tidlig sommerferie.

Men Carlsberg og Ecco bør have en god fornemmelse af, hvad der venter dem, hvis Zelenskyj nævner deres navne på tirsdag. Et kontant modsvar med løfte om at lukke i Rusland synes uundgåeligt, om end det kommer alt for sent. Forude venter et imagemæssigt oprydningsarbejde, og der skal padles baglæns i forhold til den seneste måneds udmeldinger. 

Argumentet med at passe på sine medarbejdere falder på stengrund, blandt andet hos Carlsbergs tidligere direktør i Rusland og Ukraine, Peter Chernyshov, der selv er flygtet ud af Kyiv.

- Jeg sad i nat sammen med min kone i beskyttelsesrum, fordi russerne sendte krydsermissiler mod os. Og de, der er i Kyiv eller Kharkiv, sover i metrostationer eller i parkeringshuse, mens bomberne falder ned over dem. Det er næsten umuligt at sammenligne med, at nogle russiske medarbejdere måske mister deres job, sagde Chernyshov forleden til Berlingske.

Ukraines ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, har heller ikke meget til overs for danske virksomheder, der holder fast i Rusland.

- Hvis ikke de synes, at de russiske penge lugter, så kan de fortsætte med at gøre forretninger i Rusland. Men så skal de være åbne om det over for deres kunder, siger han til Finans.dk.

Zelenskyjs tale på tirsdag kan følges på Folketingets tv-kanal og Folketingets hjemmeside.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Didde Stenholt flyttede sidste år sammen med sin familie ind i det nybyggede hus i Aulum. Privatfoto

Mange villaer bliver tilovers i fremtiden, alligevel fortsætter kommunerne med at udstykke byggegrunde: I Diddes familie giver nybyg ro i maven

Et udhulet boligmarked og faldende priser på parcelhuse og villaer, er risikoen, hvis visse kommuner fortsætter med at udstykke parcelhusbyggegrunde, som de har gjort det de senere år. Sådan lyder en af konklusionerne i en helt ny rapport fra rådgivningsvirksomhederne Exometric og Kuben Management.

I mange af de kommuner, hvor parcelhuse har udgjort størstedelen af nybyggeriet de seneste fem år, kommer man i fremtiden nemlig til at stå med et overskud af netop villaer og parcelhuse, peger rapporten på.

Og det er ikke eneste problem. For mange af kommunerne kommer nemlig også til at mangle mere kompakte boliger til eksempelvis de ældre, der sælger deres villaer.

Der bliver hvert eneste år bygget nye parcelhuse over hele landet. Men i nogle kommuner har parcelhusbyggeriet fyldt så meget de seneste år, at det samlede udbud af parcelhuse og villaer i fremtiden vil være for stort i forhold til efterspørgslen. Det peger to rådgivningsvirksomheder på i en ny rapport. Frygten er, at det store overskud af boligtypen kan udhule markedet og få priserne til at falde.

Boligbalance: Didde Stenholt og hendes familie havde i mange år haft drømmen om at bygge nyt. Det hus, familien boede i, havde de egentlig allerede renoveret fra top til tå ligesom det forrige. Men nu stod familien foran endnu en renovering. Og sådan ville det fortsætte. Der var altid noget at tage sig af i et hus fra 1970'erne.

Da prisoverslaget kom på at etablere badeværelse nummer to i det gamle hus, var det nemt at tage beslutningen. En ejendomsmægler vurderede huset, og prisen var bedre, end Didde Stenholt og hendes mand havde forestillet sig. Så i sommeren 2020 blev huset sat til salg, og kort efter var det solgt. Familiens næste hjem skulle være et nybygget hus i Aulum mellem Herning og Holstebro. Her flyttede de ind i maj sidste år.

- Der er mange parametre, når man vælger at bygge nyt. Vi arbejder begge rigtig meget. Derfor talte vi meget om, hvad vi helst vil bruge vores tid på, når vi så endelig er hjemme. Vil vi bruge tiden på at renovere eller på at slappe af og nyde, hvad vi har, siger Didde Stenholt.

- Med nybyg ved man, at tingene er lavet, og man har dokumentation for det hele. Det har man ikke altid med et ældre hus. Man har økonomisk sikkerhed i det, og man har en garanti, der dækker, hvis noget alligevel er galt. Der er en anden ro i, at man ved, der ikke kommer noget uforudset.

For mange parcel-nybyggere

Didde Stenholt og hendes familie er langt fra ene om at udleve nybyggerdrømmen. Mange især børnefamilier er stadig glade for idéen om at bygge nyt parcelhus, og kommunerne sørger for, at der bliver udstykket grunde til formålet.

Der er dog et problem. Mange af de kommuner, hvor parcelhuse og villaer har udgjort størstedelen af byggeriet de seneste fem år, er større jyske kommuner, som i fremtiden kommer til at stå med overskud af netop villaer og parcelhuse. Det peger en helt ny rapport på, som er lavet af rådgivningsvirksomhederne Exometric og Kuben Management, der begge er en del af NRGI-koncernen.

Blandt de kommuner er Herning, Holstebro, Hjørring, Randers, Viborg og Syddjurs.

Nok står der ikke mange tomme huse i disse kommuner i dag, men hvis man fortsætter med villaer og ikke bygger mere kompakt, kan man få problemer, lyder det.

- Børnefamilier vil generelt gerne have mere plads og bo i villaer og parcelhuse. Men problemstillingen er, at der bliver mange flere ældre over de næste 15 år, som skal flytte ud af de villaer, de bor i nu. De vil typisk gerne flytte i mere kompakte boliger som rækkehuse eller lejligheder. Og de villaer, de flytter ud af, skal på markedet. Som vi kan se det, er der ikke tilstrækkelig efterspørgsel til, at man kan få dækket de mængder, der kommer på markedet, siger Palle Andersen, der er udviklingschef for Exometric og redaktør bag rapporten.

Denne analyse er lavet på baggrund af historiske data fra primært Danmarks Statistik og Finans Danmark og gennem 20.000 interviews, hvor danskere er blevet spurgt, hvilken boligform de vil bo i næste gang, de skal flytte og i hvilken kommune.

- Når vi ikke får mange flere børn, end vi gør, bliver andelen af ældre større. Og de ældre flytter jo heller ikke bare på plejehjem i dag, hvis de kan bo for sig selv. Den slags ting betyder, at der skal være flere boliger til de ældre, som man ikke havde brug for før i tiden, siger Palle Andersen.

Man ser ofte, at kommunerne gerne vil tiltrække gode skatteborgere, og et parcelhus er lig med gode skatteborgere.

Curt Liliegreen, direktør, Boligøkonomisk Videncenter

Ældre flytter i mindre

En af de konsekvenser, rådgivningsvirksomhederne bag rapporten frygter, er, at det store overskud af parcelhuse og villaer vil medføre en udhuling af markedet og også få priserne til at falde.

- Vi kan se, at man i mange kommuner, hvor man i dag mister borgere, skal til at overveje at bygge mere kompakte boliger, siger udviklingschefen.

- Hvis ikke man har de mindre boligformer, og man som kommune i stedet bliver ved med at udstykke parcelhusgrunde, kan man ikke tilbyde det, folk gerne vil have. Og folk flytter hen, hvor de rette boliger er.

I Holstebro Kommune, som ifølge rapporten er blandt dem, der kommer til at stå med overskud af parcelhuse i fremtiden, er man opmærksom på udviklingen og den potentielle problemstilling, den kan medføre.

- Når vi udlægger nye områder til udstykninger, gør vi det ud fra den udvikling, vi ser inden for de næste 12 år. Den udvikling, vi regner med, kommer fra en dialog med markedet. Vi udlægger ikke områder til boliger, som er fantasiområder. Bygherrerne, som vil ind på området, skal sandsynliggøre, at der er brug for arealet, siger Thomas Leerberg, der er planchef i Holstebro Kommune.

I forhold til den snarlige mangel på mere kompakte boliger, ser man allerede de første tendenser hos den ældre del af befolkningen.

- Vi har rigtig mange seniorer, der gerne vil ud af deres gamle villaer. De sælger, får friværdi og flytter måske i en lejebolig. Derfor har vi også villaer, der kommer til at stå ledige i eksisterende boligområder. Men vi har ikke et stort problem med, at mange af dem er tomme. Rigtig mange yngre vil gerne ind i forholdsvis billige villaer, som de selv kan renovere. Hvis der er villaer så gamle, at de skal rives ned, er der stor søgning på at lave fortætning i de områder - så river man en villa ned og laver i stedet tre-fire rækkehuse på grunden. Jeg ser derfor ikke problemet så stort i Holstebro Kommune, men vi er selvfølgelig opmærksomme på det, siger planchefen.

Samtidig er man i kommunen opmærksom på det voksende behov for flere kompakte boliger, og der er allerede planer om flere etageboliger og rækkehuse - men også seniorbofællesskaber og tiny houses - som alt sammen skal sikre kommunen mod fremtiden, lyder det.

Længe kendt udvikling

Hos Boligøkonomisk Videncenter er man ikke overrasket over de fremtidsudsigter, som den nye rapport peger på. Direktør Curt Liliegreen skrev for første gang om behovet for flere boliger til ældre i 1987. Dengang advarede han om den store vækst af ældre, som krævede andre boligformer.

Selv bruger man hos Boligøkonomisk Videncenter en anden model til at spå om fremtiden, hvor man ser på danskernes boligbehov afhængigt af alder, indkomst, familiestørrelse og meget andet.

- Når vi bruger den model, kan vi se, at der generelt sker en aldring, at vi bliver ældre. Fordi vi også bliver flere singler, vil efterspørgslen på parcelhuse blive relativt mindre, mens behovet for rækkehuse og etageboliger bliver større, siger Curt Liliegreen.

Hans største bekymring er netop manglen på andre typer boliger. Hvis der skal være tilstrækkeligt af de mere kompakte boliger, når behovet snart bliver meget større, er det nemlig allerede ved at være for sent at komme i gang.

- Der er mange kommuner, der forstår det, men mange har også planer om at fortsætte som hidtil og mener, at der skal udstykkes flere parcelhusgrunde.

Direktøren besøger jævnligt kommuner for at rådgive dem om, hvordan de kan byplanlægge efter realistiske behov, og her møder han ofte en politisk holdning til, hvilken type boliger man gerne vil bygge for at tiltrække en bestemt type borgere.

- Man ser ofte, at kommunerne gerne vil tiltrække gode skatteborgere, og et parcelhus er lig med gode skatteborgere. De bliver typisk købt af par med to indkomster og ofte lidt yngre personer. Husene er lig med børnefamilier og borgere, der bliver i kommunen i lang tid og betaler en vis skat, siger han.

- Min opgave som en del af Boligøkonomisk Videncenter, når jeg kommer ud i kommunerne, er at forklare dem, om det er realistisk eller ej, og det er det ofte ikke. I Danmark som helhed gælder det for langt de fleste kommuner, at parcelhuse kommer til at fylde langt mindre de næste mange år.

Curt Liliegreen frygter dog ikke de store prisfald på parcelhusene, som Exometric og Kuben Management spår om. Han mener ikke, at fremtidsudsigterne for overtal af parcelhuse er nok til at få priserne til at crashe.

- Hvis der kommer for mange boliger, falder prisen lidt. Og hvis priserne presses ned, er det jo kun godt for kunden, siger han.

Ingen bekymring i Aulum

Tilbage i Aulum hos Didde Stenholt giver udsigterne i rapporten ikke anledning til bekymring for fremtiden. Risiko for faldende priser på boligmarkedet i blandt andet Herning Kommune, hvor hun nu bor, ser hun ikke som noget, der kan ramme hende og familien.

- Kommer der mange ældre villaer til salg i kommunen, er vores stadig mere attraktiv, tror jeg, og den vil også være mere værd for andre, ganske enkelt fordi den er nyere. Uanset hvordan markedet arter sig, tror vi på, at vores nybyggede hus vil holde sin værdi bedre, siger hun.

At flere nybyggede huse vil betyde flere tomme huse i fremtiden og det miljømæssige aspekt i den udfordring er heller ikke noget, der fylder.

- Vi har ikke bygget nyt for at være bæredygtige. Der har jeg tænkt mere egoistisk - at hvis jeg bygger nyt, får jeg bedre energimærkning og kan spare flere penge. Det har ikke været med i vores overvejelser, hvilken betydning det kunne få for området som helhed.

Til gengæld mener hun, at kommunerne har et ansvar for, at de ældre boligområder stadig forbliver attraktive, så de ældre villaer ikke ender med at stå tomme. Et nybygget område, som hvor hun selv bor, står skarpt med frisk asfalt og nye lygtepæle, og hun tror på, at det generelle indtryk af et område har betydning for, at folk vil flytte dertil.

- Vi skal selvfølgelig gøre noget som grundejere for at husene ikke står og falder. Men at områderne omkring ser pæne og indbydende ud, det er der andre, der har ansvaret for.

Finansminister Nicolai Wammen (S), social- og ældreminister Astrid Krag (S) samt indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) præsenterede velfærdsloven på et pressemøde i midten af november sidste år. Nu risikerer regeringen, at den stort anlagte lov ender som et flop. Arkivfoto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Dalls analyse: Regeringens velfærdslov ligner et flop, men loven har alligevel ødelagt stemningen hos de borgerlige

Lige efter Arne-pensionen var den såkaldte "velfærdslov" Socialdemokratiets helt store slagnummer i valgkampen i 2019. Men nu tyder meget på, at regeringen ikke kan finde de nødvendige 90 mandater for at få stemt loven igennem. Det er naturligvis et nederlag for statsminister Mette Frederiksen (S), skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, i denne analyse.

Men selv hvis velfærdsloven ender i skraldespanden, har regeringen fået noget ud af den: Uenighed mellem de to store borgerlige partier, Venstre og Konservative, vurderer Casper Dall.

Finansminister Nicolai Wammen (S) er, som finansministre er flest: Lidt halvkedelige, fokuserede på grafer og tabeller og med styr på finanserne. Det er efterhånden mange år siden, at daværende finansminister Thor Pedersen i 2006 sprang ud af den traditionelle kassemester-rollen, som finansministre indtager, og slog ud med armene og sagde, at vi kan ende med at eje hele verden.

Men da Nicolai Wammen tilbage i november sidste år sammen med social- og ældreminister Astrid Krag og indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek præsenterede Socialdemokratiets helt store slagnummer fra valgkampen i 2019 - velfærdsloven - havde han for én gangs skyld fundet de store armbevægelser frem og kaldte loven for et "nyt kapitel i fortællingen om den danske velfærdsstat".

Det kan dog ende med at blive et ganske kort kapitel. Måske endda noget, der egner sig bedst til en pixibog. For lige nu ligner det, at regeringens velfærdslov ender som et flop. Der er ganske enkelt ikke 90 mandater i Folketinget, som ønsker at gøre det til en lov, at den til enhver tid siddende regering skal forpligtes på at tilføre flere kroner og ører til den offentlige sektor i takt med, at der kommer flere ældre og børn, som kræver pleje og omsorg.

SF og Enhedslisten støtter forslaget, men så tynder det også gevaldigt ud med opbakningen. De Radikale melder hus forbi, selv om de egentlig i forståelsespapiret har accepteret, at "der etableres en bund, så det demografiske træk dækkes". Den "bund" kan bare skabes på andre måder end med en lov, lyder De Radikales ræsonnement.

Dansk Folkeparti kunne måske fristes - det kunne den, dengang formanden hed Kristian Thulesen Dahl, og partiets mission lød på midterpolitik og velfærd. Nu trækker Morten Messerschmidt i en anden retning, og så har partiet ganske enkelt ikke længere nok mandater til at være relevante for regeringen. Så skal Wammen i hvert fald først have inviteret DF-afhopperne på kaffe, og det kalder den tidligere DF'er Bent Bøgsted alligevel for "langt ude" i Børsen i denne uge.

Det vil selvfølgelig være et nederlag for regeringstoppen med statsministeren og finansministeren i spidsen, men i praksis behøver det ikke betyde alverden.

Casper Dall, politisk redaktør

Torsdag i den kommende uge er der deadline for en såkaldt "betænkningsafgivelse", og så er lovforslaget sådan set klar til at blive 2. behandlet i folketingssalen. Spørgsmålet er dog, om regeringen agter at gå linjen ud og blive nedstemt i folketingssalen, eller om de trækker lovforslaget, inden det kommer så langt. Det vil selvfølgelig være et nederlag for regeringstoppen med statsministeren og finansministeren i spidsen, men i praksis behøver det ikke betyde alverden. For når regeringen laver økonomiske fremskrivninger eller aftaler med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner om økonomien i kommuner og regioner, er pengene til flere ældre og børn sat af.

Da Mette Frederiksen i 2019-valgkampen lancerede "velfærdsloven", var det "for at binde Lars Løkke til masten", som hun udtrykte det. Venstres daværende formand, Lars Løkke Rasmussen, havde i valgkampen sit "velfærdsløfte", men Socialdemokraterne var nervøse for, om det løfte kunne holdes med det borgerligt parlamentarisk grundlag, som ikke ønskede så massiv en investering i velfærden. Derfor skulle der en lov til, mente socialdemokraterne.

Siden har Venstre skiftet Lars Løkke Rasmussen ud med Jakob Ellemann-Jensen. Velfærdsløftet har den nye formand også aflagt, og det har fået det ellers så forårsspirende samarbejde mellem Venstre og Konservative til at falme en smule. Den gode stemning, som repræsentanter fra de to partier taler meget om på Christiansborg, er kølnet en kende. For De Konservatives Søren Pape Poulsen vil ikke aflægge noget velfærdsløfte. Tværtimod. Han bruger enhver lejlighed til at tordne mod flere penge til velfærd.

Uenigheden udspillede sig senest, da Venstre og Konservative deltog i det nationale sikkerhedskompromis, hvor de to borgerlige partier sammen med Socialdemokratiet, Radikale og SF forpligter sig på at hæve forsvarets budgettet med 18 milliarder kroner i 2033. Det fik Søren Pape Poulsen til at opfordre Venstre til at droppe velfærdsløftet. Men det afviste Troels Lund Poulsen, Venstres finansordfører, prompte:

- Jeg anerkender, at det bliver svært at finde en plan for de to procent til Forsvaret, men det er en bunden opgave. Det med at tro, at man skal sige nej til at kunne gøre noget i forhold til børn og unge, ældre og sygehuse er for mig ikke en farbar vej. Vi er nødt til at finde andre alternativer, forklarede Troels Lund Poulsen til Berlingske.

Det plejer at være slagordet, der viser forskellen på rød og blå blok. Men "velfærd eller skattelettelser" kan få en helt ny betydning internt i blå blok i den kommende valgkamp. På den måde har regeringen alligevel fået noget ud af velfærdsloven, selv hvis den ender i skraldespanden.

"Velfærd eller skattelettelser" kan få en helt ny betydning internt i blå blok i den kommende valgkamp.

Casper Dall, politik redaktør
Casper Dall, politisk redaktør på Avisen Danmark. Foto: Michael Bager
Mistankerne hober sig op om russiske krigsforbrydelser i form af ulovligt våbenbrug og civile mennesker og bygninger som bombemål - her en beboelsesejendom i Kyiv. Danske eksperter mener, at angrebene på civile forekommer systematiske. Foto: Aris Messinis/AFP/Ritzau Scanpix

Hvis Putin bryder krigens regler, skal han anholdes, om så han er på ferie i Bogense eller Berlin. Men ikke lige nu

Mistanker om russiske krigsforbrydelser i Ukraine er så velunderbyggede, at Den Internationale Straffedomstol i Haag med god grund allerede en uge inde i krigen satte gang i en efterforskning. Det vurderer danske krigs- og menneskerettighedseksperter.
- Invasionen i sig selv er ulovlig i forhold til folkeretten; det er en aggressionsforbrydelse, siger Peter Vedel Kessing, der er seniorforsker på Institut for Menneskerrettigheder.
Menneskerettighedsorganisationen Amnesty har indsamlet billedeksempler på bomberamte børnehaver, skoler og hospitaler, der ikke ser ud til også at rumme militært udstyr.
- Vi har også vidneudsagn, som tyder på, at der er begået krigsforbrydelser. Men det skal gennem efterforskning og retssag, før man kan sige det med sikkerhed, siger Malene Haakansson, pressechef i Amnestys danske afdeling.
Avisen Danmark bringer i denne artikel en liste over, hvad man må i en krig, og hvad man ikke må - i henhold til de internationale krigsregler.

Den internationale domstol i Haag har indledt efterforskning af mistankerne om, at russerne har begået krigsforbrydelser i Ukraine. Det er der god grund til, vurderer danske eksperter. Krigens regler blev første gang defineret i Genèvekonventionen i 1864. Læs her, hvad de betyder.

Ukraine: Mistanker om russiske krigsforbrydelser i Ukraine er så velunderbyggede, at Den Internationale Straffedomstol i Haag med god grund allerede en uge inde i krigen satte gang i en efterforskning. Det vurderer danske krigs- og menneskerettighedseksperter.

- Invasionen i sig selv er ulovlig i forhold til folkeretten, som forbyder invasion i andre lande, medmindre det sker som et forsvar, eller det sker med et FN-mandat. Det er ikke tilfældet i Ukraine; det er en aggressionsforbrydelse, siger Peter Vedel Kessing, der er seniorforsker på Institut for Menneskerrettigheder.

Hvad der under invasionen videre måtte være sket af krigsforbrydelser er sværere at vurdere på nuværende tidspunkt, fordi man generelt ikke kan stole på alle oplysninger i en krig, især ikke mens den står på, påpeger han.

Det helt primære i krigens regler, der blev udformet første gang i Genèvekonventionen i 1864, og i dag er underskrevet af alle verdens lande, er, at visse våbentyper er forbudte, og at civile ikke må være krigsmål, det må kun soldater og militære anlæg.

Den schweziske forretningsmand Jean Henri Dunant grundlagde Røde Kors og stod bag Genèvekonventionen, hvori krigens regler beskrives. Han blev i 1901 som følge heraf den første modtager af Nobels Fredspris. Arkivfoto: Ritzau/Scanpix

- Flere civile mål rapporteres at være ramt af angreb, og der er også meldinger om brug af klyngevåben. Så der er en del tegn på overtrædelse af reglerne, siger Peter Vedel Kessing.

Ifølge adjunkt ved Institut for  Militær Teknologi under Forsvarskademiet, Marc Schack er det målet for anvendelsen af klyngebomber, der er det afgørende.

- Klyngebomber har stor spredning og har svært at ramme præcist, så det er svært at anvende dem over eller tæt ved byer uden også at ramme civile, siger Mark Schack, der har krigsret som speciale.

Tegn på systematisk lovbrud

Menneskerettighedsorganisationen Amnesty har indsamlet billedeksempler på bomberamte børnehaver, skoler og hospitaler, der ikke ser ud til også at rumme militært udstyr.

- Vi har også vidneudsagn, som tyder på, at der er begået krigsforbrydelser. Men det skal gennem efterforskning og retssag, før man kan sige det med sikkerhed, siger Malene Haakansson, pressechef i Amnestys danske afdeling.

Krigens regler og Genèvekonventionen

Krigens regler blev første gang defineret i Genèvekonventionen i 1864.

De er resultatet af nogle krigsbegivenheder, som den schweiziske forretningsmand Jean Henry Dunant i 1859 blev øjenvidne til ved byen Solferino syd for Gardasøen i Italien.

Han tog initiativ til den internationale Røde Kors Komité, der blev oprettet i 1863 med Genève som hjemsted.

Det førte året efter til den første Genèvekonvention. Her blev krigens regler beskrevet og er siden blevet udbygget i tillægsprotokoller. For disse initiativer blev Jean Henry Dunant i 1901 den første modtager af Nobels Fredspris

Grundprincipperne er:

  • Civile må ikke udsættes for direkte angreb. Angreb må kun udføres, når en militær nødvendighed foreskriver det, og angrebet skal rettes mod militære mål.
  • Syge og sårede skal evakueres og tilbydes nødvendig lægehjælp.
  • Sundhedspersonale, hospitaler, ambulancer m.v., der på hvid baggrund har det røde kors, den røde halvmåne eller den røde krystal som kendetegn, har i væbnede konflikter krav på beskyttelse.
  • Krigsfanger mv. har krav på at blive behandlet med respekt og værdighed.

Marc Schack noterer ligeledes, at civile bygninger angribes, uden at noget tyder på, at de huser militære installationer eller personer.

- Det samlede billede tyder på, at man gør det ret systematisk, siger han.

Alle lande er forpligtede til at strafforfølge krigsforbrydere. Tanken bag den bestemmelse er, at en efterlyst krigsforbryder ikke skal kunne flygte til et andet land og brug det som helle.

Peter Vedel Kessing, Institut for Menneskerettigheder

Strafforfølgelse

Hvis efterforskningen og beviserne på et tidspunkt godtgør, at Putin og hans håndgangne mænd har begået de krigsforbrydelser, de er under mistanke for, er krigsreglerne klare: Så skal de anholdes og retligt strafforfølges.

Det kan ske på to måder: Den Internationale Domsol kan rejse en sag, eller en hvilken som helst national domstol kan, eller rettere: Skal gøre det.

- Alle lande er forpligtede til at strafforfølge krigsforbrydere. Tanken bag den bestemmelse er, at en efterlyst krigsforbryder ikke skal kunne flygte til et andet land og brug det som helle, siger Peter Vedel Kessing.

Adskillige civile er bombet ud af deres hjem, fremgår det af billeder og vidneudsagn i Ukraine. Foto: Aris Messinis/AFP/Ritzau Scanpix

Det betyder, at ender den internationale domstol med at rejse sag mod præsident Putin, skal han anholdes, uanset om han er på ferie på Fanø eller i Bogense. Medmindre han forbliver præsident resten af sine dage. I så tilfælde gælder en anden bestemmelse.

- Statsoverhoveder har juridisk immunitet. Men så snart de ikke er det længere, gælder anholdelsespligten øjeblikkeligt, siger Peter Vedel Kessing.

Krigsreglerne og Genèvekonventionen blev i sin tid til med Røde Kors som initiativtager. De omfatter flere detaljer end de to hovedspor - forbudte våben og civile som forbudte krigsmål.

De kan nærstuderes på organisationens danske hjemmeside. Blandt andet i form af en spørgsmål-svar oversigt over hvad man må og ikke må i en krig. Avisen Danmark bringer her et uddrag:

1 Soldat på toilet

Selv når en soldat ikke er i direkte kamp må han angribes og slås ihjel. Det gælder også når soldaten sover eller er gået på toilettet.


2 Drab på civile

Må man skyde på civile i en krig? Nej, det må man ikke. Det er et grundlæggende princip, at civile, der ikke deltager i kamp, må ikke angribes.

3 Sundhedspersonale

Sundhedspersonale, hospitaler og ambulancer - også militære - er fredede i alle henseender og må ikke angribes. De skal tværtimod ydes beskyttelse og hjælp. Denne bestemmelser omfatter også Røde Kors og Røde Halvmåne.

4 Barnedrab tilladt

Hvis et barn bærer våben og deltager i en krig, er det ikke beskyttet. Så må det skydes og dræbes. Til gengæld er det forbudt at rekruttere børn under 15 år eller lade dem deltage i kamp.

5 Krigsfanger

En modstander, der overgiver sig eller gøres ukampdygtig, må tages til fange, men må ikke dræbes. Krigsfanger skal behandles menneskeligt og har ret til mad, tøj, kontakt til familie og lægehjælp.

6 Tortur

Selv om det eventuelt kunne redde menneskeliv, er det ikke tilladt at fremtvinge oplysninger ved hjælp af tortur.

Enhver form for tortur, fysisk såvel som psykisk, betragtes som en krigsforbrydelse.

7 Hospitalsangreb

Selv om et hospital som udgangspunkt er beskyttet, er i særlige tilfælde angreb tilladt. Beskyttelsen bortfalder, hvis fjenden har gemt sig derinde.

Dog er et sådant angreb forbudt, hvis det medfører civil skade eller død, som er ude af proportion med den forventede konkrete og direkte militære fordel.

8 Kemiske våben

Kemiske eller biologiske våben såsom giftgas er forbudt at anvende. Det har de været siden første verdenskrig sluttede.

9 Fjender blandt flygtninge

Ligesom civile ikke må angribes, må de heller ikke bruges som skjold for soldater eller militære mål.

Hvis en soldat gemmer sig blandt civile flygtninge, må man kun skyde på soldaten.

10 Udklædte soldater

Det regnes som en krigsforbrydelse, hvis en soldat søger en uberettiget beskyttelsesposition  ved at skjule våben, bære civilt tøj eller foregive at være flygtning eller nødhjælpsarbejder. Udklædning ændrer ikke på, at en soldat er et legitimt krigsmål.