Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Det kan være svært at få enderne til at mødes økonomisk for tiden. Men nu lover finansminister Nicolai Wammen (S), at der er økonomisk hjælp på vej til pensionister. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Stigende priser presser danskerne: Wammen lover nu hjælp til pensionister

Godmorgen og velkommen til lørdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder lørdagens nyheder med de stigende priser og den højeste inflation i over 35 år. For mens der politisk ikke har været meget hjælp at hente til trængte danskere, så lover finansminister Nicolai Wammen (S) nu i Jyllands-Posten, at regeringen vil hjælpe landets pensionister.

Således vil regeringen ”kort efter påske” præsentere et udspil med økonomisk hjælp målrettet gruppen.

Finansministeren løfter dog ikke sløret for, hvor meget hjælp, der er på vej, eller hvornår og hvordan den konkret skal ende ude hos borgerne. Og så skal alle pensionister heller ikke glæde sig for tidligt. Det er nemlig ikke alle, der kan forvente hjælp til at komme igennem krisen, lyder det fra Nicolai Wammen i avisen.

- Det forbandede ved inflation er jo, at hvis man bare pumper en masse penge ud, så gør det ikke problemet mindre. Så gør det det større. Derfor må vi også være meget åbne og ærlige og sige, at der ikke findes nogen tryllestav, når det gælder inflationsbekæmpelse, siger Nicolai Wammen.

Den høje inflation er på mange måder drevet frem af de stigende priser på energi og fødevarer, som er de to områder, der er hårdest ramt af invasionen af Ukraine og de sanktioner, der er indført mod Rusland.

Regeringen og en række partier har allerede vedtaget en varmecheck på 6000 kroner, der skal hjælpe de hårdest ramte danskere med at få betalt regningen for de stigende gaspriser. Varmehjælpen forventes først udbetalt tidligst i august grundet IT-problemer.

Minister vil have mad-klimamærke

Vi bliver i ministersporet. Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har nemlig sat sig for, at Danmark skal være det første land i verden til at få et klimamærke på madvarerne i køledisken. Det skriver Politiken.

Ministeren har nedsat en arbejdsgruppe bestående af Salling Group, Coop, Forbrugerrådet, Landbrug & Fødevarer og erhvervsorganisationer til at komme med bud på et statskontrolleret klimamærke. Og tiltaget skal realiseres inden 2022 er omme, lyder det.

Ifølge ministeren vil et klimamærke være en stor hjælp i forhold til at få danskerne til at træffe grønnere valg på madfronten.

- Vi kan se, at den gennemsnitlige dansker i alderen 6 til 64 år kan reducere klimaaftrykket fra kosten med mellem 31 og 45 procent ved at leve mere klimavenligt – altså købe mere klimavenligt. Så det er virkelig noget, der batter, siger Rasmus Prehn.

I første omgang skal mærket dog være frivilligt for producenter at sætte på sine varer.

EU har allerede et klimamærke på fødevarer i støbeskeen, skriver Politiken. Men da det først skal sættes i gang i 2024, vil ministeren nu komme først. Ambitionen er, at Danmarks således kan agere grønt foregangsland, og at EU og andre kan hente inspiration fra os.

Tyskland sender våben-hjælp til Ukraine

Inden vi runder nyhedsstrømmen af, skal vi et smut til Ukraine. For i går besluttede Tyskland at sende økonomisk hjælp til Ukraine. Beløbet, der i danske kroner svarer til 7,5 milliarder, skal gå til militærstøtte. Og håndsrækningen sker, efter at vores naboland er blevet kritiseret af blandt andet Polen for ikke at sende tunge våben til det krigshærgede land. Det skriver Ritzau.

Det var også våben, som Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, talte om fredag i et interview med CNN. Her var budskabet, at verdens lande skal forberede sig på, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, kan finde på at bruge taktiske atomvåben i Ukraine. Taktiske atomvåben har mindre sprængkraft end de mere kendte ”strategiske atomvåben”, som kan ødelægge og fjerne store områder på landkortet.

Udmeldingen fra Zelenskyj kommer, efter at lederen af den amerikanske efterretningstjeneste CIA, Bill Burns, torsdag advarede om, at Putin kan ty til de taktiske atomvåben i Ukraine, hvis han føler sig trængt op i et hjørne.

- Med tanke på de militære tilbageslag som præsident Putin og det russiske lederskab har oplevet indtil videre, så kan ingen af os tage let på den trussel, som en potentiel brug af taktiske atomvåben vil udgøre, sagde han ifølge CNN.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu. Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Særligt tre grupper skiller sig ud, da de består af tusindvis af unge, der har nogle af de samme udfordringer. Arkivfoto: Annelene Petersen

Tusindvis af unge står uden uddannelse: - Vi er nødt til få det gjort klart, at man ikke klarer sig gennem livet uden uddannelse

En ny analyse fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd har udfrittet en lille del af den store gruppe af unge mennesker, der står uden uddannelse og set på, hvad der præcist kan være årsagen bag de manglende uddannelsespapirer. En arbejdsmarkedsforsker kalder det vigtig viden, fordi uddannelse er en af de vigtigste ting overhovedet, når det gælder om at blive på arbejdsmarkedet.

Trods adskillige års fokus på at få flere unge til at tage en uddannelse, står stadigvæk mange helt uden. En ny analyse fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd viser, hvad der kendetegner gruppen af unge, der står uden uddannelse, og dermed har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Arbejdsmarked: Velfærdssamfundet afhænger af, at størstedelen er i arbejde. Og skal man sikre, at folk forbliver på arbejdsmarkedet og ikke ender på overførselsindkomst, så er uddannelse en af nøglerne.

En ny analyse fra Arbejdsbevægelsen Erhvervsråd har udfrittet en lille del af den store gruppe af unge mennesker, der står uden uddannelse og set på, hvad der præcis kan være årsagen bag de manglende uddannelsespapirer.

Og det er altså ikke uden betydning at få den viden. Det fortæller Thomas Bredgaard, der er professor i arbejdsmarkedspolitik ved Aalborg Universitet.

- Der ligger en arbejdskraft, som er ubenyttet, og den bliver kun større, hvis de ikke får en uddannelse. Så risikerer de en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet, og så kommer de til at være på offentlig forsørgelse og på den måde ligge samfundet til last. Derfor er uddannelse især vigtig for unge, der allerede har enten sociale eller psykiske udfordringer, siger Thomas Bredgaard.

Det er svært at præcisere, hvor stor gruppen egentlig er, og Thomas Bredgaard har set tal, der svinger mellem 20.000 og knap 100.000 af unge uden uddannelse med forskellig grad af tilknytning til arbejdsmarkedet.

- Uanset størrelsen er det et samfundsproblem, som er ret komplekst, og som der ikke lige findes nogle lette løsninger på, siger arbejdsmarkedsforskeren.

Og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd siger også selv, at det er komplekse problemer, men der netop derfor er behov for disse analyser, fordi "vi er nødt til få det gjort klart, at man ikke klarer sig gennem livet uden uddannelse."

- Uddannelsen er simpelthen adgangsbilletten til arbejdsmarkedet på lang sigt, det gør dig til chauffør i eget liv, og så er det sådan set ligegyldigt, hvad det er for en uddannelse. Fordi selvom du som ung kan klare nogle af de her jobs, så begynder filmen at knække, når du skal til at stifte familie eller have et sted at bo, siger Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Og ifølge Erhvervsrådet kan det virkelig betale sig for samfundet, hvis det lykkes at få disse unge i uddannelse og dermed tættere på en sikker fremtid på arbejdsmarkedet.

- Arbejdsmarkedet er glohedt lige nu, men det er lige så sikkert som amen i kirken, at der kommer en nedtur igen. Vi er i en beskæftigelsessituation, der svarer til den før finanskrisen, men en del af de jobs er ufaglærte og fysisk hårde, og vi skal sikre, at der også er arbejde til dem, når de bliver ældre, siger Lars Andersen.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har zoomet specifikt ind på de 25-årige uden uddannelse og set på, hvad der kendetegner dem. Det har ført til i alt ni klynger, men hvor de tre første er de mest interessante og største.

1 De objektivt stærke

Den største gruppe består af 5.600 personer, som udgøres af personer med dansk oprindelse og stærk social baggrund, hvis man kigger på deres forældres beskæftigelse og uddannelse.

Forældrene har cirka samme uddannelsesniveau som den øvrige befolkning i samme aldersgruppe, dog har flere faglærte forældre og lidt færre forældre med videregående uddannelser.

Kendetegnene for gruppen er, at de unge har lidt flere psykiske diagnoser, men er generelt det den stærkeste gruppe, hvor 62 procent er i arbejde. Dog stadig dårligere end de 25-årige med ungdomsuddannelse hvor 73 procent har et arbejde

- Gruppen her burde kunne tage en ungdomsuddannelse, og i virkeligheden skal der ikke så meget til. Hvis man får dem drejet over til noget mesterlærer, hvor de får noget praktisk uddannelse til deres nuværende erhverv, vil det styrke dem markant, siger Lars Andersen.

2 Fagligt svage mænd med svær familiebaggrund, der trods alt er i arbejde

Gruppen udgøres af godt 3.100 personer og knap halvdelen har indvandrerbaggrund. Cirka to ud af tre er i beskæftigelse, hvilket er højt sammenlignet med andre 25-årige uden uddannelse, men stadig lavere end unge med en uddannelse.

Gruppen er særligt kendetegnet ved, at hver fjerde har været anbragt i løbet af barndommen og gruppen er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikken i og med, at 39 procent har en strafferetslig dom.

Samtidig har en del ikke bestået grundskolens afgangsprøve, og gruppen har en svag familiemæssig baggrund, når det angår forældrenes uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet.

- Det er fagligt svage unge, der er ikke stærke baggrunde, der ofte har været ude i noget kriminalitet. Vi er derfor nødt til at opgradere dem fagligt gennem voksenuddannelse og give dem et nyt perspektiv i livet, at de kan godt lykkes og blive en succes, så de også får brudt det småkriminelle mønster, siger Lars Andersen.

3 Indvandrerkvinder med svag beskæftigelse

Denne gruppe udgøres af 2.500 personer, hvoraf 95 procent er indvandrere og to ud af tre er kvinder. Gruppen har en meget lav beskæftigelse, hvor kun 19 procent er i arbejde.

Fordi en stor del af gruppen er indvandrere, er det begrænset med oplysninger om barndom og familie.

- Det er klart, at vi er nødt til at se på integrationsindsatsen og yderligere på, hvorfor denne gruppe har så svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Men analysen her viser i hvert fald, at det er en gruppe, man bør fokusere på, siger Lars Andersen

58-årige Patrice Sinoquet har stået ansigt til ansigt med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, flere gang. Som fagforeningsrepræsentant var han en af hovedrolleindehaverne, da præsidentkandidaten Macron gjorde Whirlpool-fabrikken til et valgtema. Fem år senere vokser der ukrudt på parkeringspladsen ved den nu lukkede fabrik, og Patrice stemmer på Marine Le Pen for at blokere Macron. Foto: Emil Jørgensen

Avisen Danmark er taget til fransk præsidentvalg: I Macrons hjemby finder man nogle af svarene på, hvorfor præsidentens genvalg er usikkert

Avisen Danmarks reporter Emil Jørgensen er i Frankrig for at dække præsidentvalget, og han har tilbragt de første tre-fire dage i Emmanuel Macrons hjemby, Amiens. Her er det langtfra alle, som elsker deres præsident, og de lunkne følelser taler ind i en større problematik for Macron: Mange finder ham arrogant.


 - Jeg er ikke arrogant, jeg er bare målrettet, har præsidenten selv sagt tidligere.
Folk fra Amiens fortæller en anden historie. En historie, der involverer en tørretumblerfabrik, brændende bildæk og en præsidentkandidat, der gav et løfte, han ikke kunne holde.
Læs portrættet af Macron, der samtidig er et portræt af folkestemningen imod ham.

Grå stænk i bakkenbarterne, en tabt tørretumblerfabrik og hovskisnovski-facon. I Amiens - hvor Emmanuel Macron voksede op og forelskede sig i sin 24 år ældre klasselærer - er det langtfra alle, der falder pladask for byens præsidentsøn.

Amiens, Frankrig: Med en uge til præsidentvalget - og Marine Le Pen i hælene - slås Emmanuel Macron med et imageproblem, der synes at sidde lige så fast på ham, som de elegante, mørkeblå jakkesæt gør: Mange franskmænd finder ham provokerende arrogant.

- Ingen tidligere præsident har været genstand for så meget bitterhed, som Macron, skriver de franske journalister Nicolas Domenach og Maurice Szafran i bogen “Macron, hvorfor så meget had?”, som udkom tidligere i år.

I barndomsbyen Amiens, som ligger 150 kilometer nord for Paris, skånes Macron ikke. Og flere vender tilbage til én bestemt historie. En lokal skandale, der involverer en tørretumblerfabrik, brændende bildæk og en præsidentkandidat, der gav et løfte, han ikke kunne holde. Et forløb, som her rekonstrueres ud fra interviews med byens borgmester, lokale journalister og implicerede fabriksarbejdere.

Det var onsdag 26. april 2017, mindre end to uger før det seneste præsidentvalg.

Virksomheden Whirlpool skulle udflyttes fra Amiens, 282 arbejdspladser ville forsvinde, og der var bål på parkeringspladsen i industrikvarteret.

Fire kilometer fra flammerne sad Macron i en grå kontorbygning og agerede brandslukker. Han talte med fagforeningsfolk og repræsentanter fra fabrikken, og det skulle have været en vindersag. Pludselig fik han en besked fra en af sine rådgivere:

- Marine Le Pen er på fabrikken. Pressen er der også.

Den højrenationalistiske ærkerival fra Front National var troppet op til demonstrationen og blev mødt af kindkys, kram og selfie-anmodninger. Macron fik fart på. Han farede ud til Whirlpool og ankom til buh-råb.

- Hvorfor var du her ikke fra starten?, råbte en arbejder.

- Du er fortaler for globaliseringen, påpegede en anden.

Omringet af vrede mænd og kvinder på parkeringspladsen gjorde Macron det, som han er allerbedst til. Han talte. Belærte, mere end han lyttede, følte nogen.

- Tror I ikke, det gør ondt på mig, når folk i min egen by stemmer på Front National?, sagde han.

- Når Marine Le Pen lover jer, at vi kan bremse globaliseringen, så lyver hun.

Og så gav Macron selv et løfte: Han lovede, at han ville redde fabrikken.

Whirlpool i Amiens beskæftigede 282 mennesker. Emmanuel Macron gjorde det til sin mission at redde fabrikken i sin hjemby, men fejlede. Foto: Emil Jørgensen

En by, to verdener

I dag vokser ukrudt på parkeringspladsen foran Whirlpool. Cafeteriets borde er fyldt med støv. De forladte bygninger ligner en tv-kulisse fra zombie-apokalypsen “The Walking Dead”.

Med millioner af euro i offentlige tilskud forsøgte Macron at holde fabrikken i live. Han var her igen - under stor fanfare - et halvt år efter, at han blev præsident, da en lokal forretningsmand lovede at holde hjulene i gang. Men champagnen blev hurtigt flad.

Nu er fabrikken lukket. For Macron er det en tabersag, som komplicerer hjemturene til Amiens.

For Patrice Sinoquet og hans kone var Whirlpool et arbejde igennem 26 år. Og som fagforeningsmand, der sad med til alle møderne med Macron, oplevede han det hele på nærmeste hold.

- Det var et kæmpe teater. Vi blev brugt som en undskyldning for at komme i medierne, men vi følte os ærlig talt som dyr i en zoologisk have, der blev kastet peanuts ind til, siger Patrice.

Han er en mand på 58 år med krystalblå øjne og tatoveringer hele vejen ned ad sin højre arm. På sin venstre har han kun én: “Ingen gud, eller hersker”, står der i blæk. Og Macron er den sidste, som Patrice ønsker, skal have indflydelse.

- Han har haft det mest katastrofale mandat nogensinde, siger han og tager en tår af den øl, han har skænket fra sit eget fadølsanlæg.

Han er iført Adidas-træningsbukser og klipklapper og er omringet af Johnny Hallyday, den ikoniske franske popsanger og skuespiller. Små figurer, store bronzeskulpturer, CD-set og DVD-bokse fylder i etplanshuset. Fra baghaven er der udsigt ud over marker.

Patrice Sinoquet og Emmanuel Macron kommer fra den samme by, men fra to forskellige verdener.

I denne artikel går vi på opdagelse i hver deres Amiens for at blive klogere på, hvorfor kløften vokser mellem præsidenten og arbejderklassen. Samt hvordan Marine Le Pen - som nu stiller op for Rassemblement National - høster stemmer på Macrons hjemmebane.

Johnny Hallyday - den legendariske franske sanger og skuespiller - har en stor plads i Patrice Sinoquets hjem og hjerte. Foto: Emil Jørgensen

Vidunderbarn i velstandsboble

Amiens er en post-industriby i Nordfrankrig med omtrent lige så mange indbyggere som Esbjerg. Slaget ved Sommen under første verdenskrig foregik lige uden for byen, der ellers er kendt for en imponerende katolsk domkirke, som er større end Notre-Dame i Paris, samt forfatteren Jules Verne.

Og så selvfølgelig Emmanuel Macron.

Frankrigs yngste leder siden Napoleon voksede op i Amiens' rigmandskvarter, Henriville. Han har selv indrømmet, at han befandt sig “i en boble af en boble”. Hele livet lå inden for en kvadratkilometer: privatskolen, tennisklubben - kun klavertimerne og weekendturene til badebyerne ved kanalkysten måtte han køres til.

Faren var neurolog, moren var også læge, men det var bedstemoren, som Emmanuel forgudede:

"Fra jeg var fem år, tilbragte jeg, når skoledagen var slut, mange timer sammen med hende for at lære grammatik, historie, geografi. Der går ikke én dag, hvor jeg ikke tænker på hende eller søger hendes blik", skrev Macron selv i sin bog “Revolution” i 2016, tre år efter bedstemorens død.

Barndomshjemmet står der endnu. En flot villa - som ikke er prangende - med røde mursten, fuglefløjt i forhaven og et rustende sort hegn ud til en meget rolig vej. Den skilte far bor her alene, og præsidenten kommer af og til på besøg, fortæller naboerne.

Emmanuel Macrons barndomshjem i Amiens' rigmandskvarter, Henriville. Foto: Emil Jørgensen

Nogle tør godt røbe deres mening om kvarterets berømte søn, og det er ikke alle, der har pæne ting at sige:

- Han kender ikke sin egen befolkning. Han repræsenterer en meget lille del af Frankrig, og er helt klart de riges præsident, siger 72-årige Marie, en pensioneret universitetsprofessor, som har 16 børnebørn spredt i Frankrig.

72-årige Marie er ikke imponeret over præsident Macron. Hun har 16 børnebørn og gennem dem fornemmer hun, at mange har det svært i dagens Frankrig, forklarer hun. Foto: Emil Jørgensen

Andre forsvarer ham:

- Han har skullet håndtere coronakrisen, De Gule Veste og krig i Ukraine. Det er nemt at kritisere ham, men jeg synes, han har gjort det godt, siger Lydie Berton, mens hun folder bluser sammen i sin vintage-shop.

I præsidentens gamle tennisklub nævnes de samme forbehold. Ivan Bourdon - en 71-årig mand med store hænder, et stort smil og tilbagestrøget, gråt hår - lægger ikke skjul på, at han er stolt:

- Desværre nåede jeg aldrig rigtig at møde ham. Som alle ved, blev han jo sendt væk, før han var særlig gammel, griner han.

Ivan Bourdon arbejder som frivillig i tennisklubben Amiens AC tennis, hvor Emmanuel Macron har lært at håndtere en ketsjer. Foto: Emil Jørgensen 

Borgerskabets forbudte kærlighed

Historien om Emmanuel Macrons forbudte kærlighed er velkendt. En 15-årig elev og en 24 år ældre klasselærer forelskede sig i hinanden. Hun var gift med en prominent bankmand og havde tre børn, det ene af dem i Macrons klasse.

Men det bremsede dem ikke, snakken gik, og skandalen voksede i det provinsielle borgerskab.

Til sidst blev det for meget for Macrons far, der sendte sønnen til Paris, så han kunne færdiggøre sine studier der.

I dag er Brigitte præsidentfrue, og Macron kalder sig selv for bedstefar til sin gamle klassekammerats børn.

Alt, hvad Macron har kastet sig ud i, er han lykkedes med. Han læste filosofi og politik på universitetet - samtidig. Han tog den obligatoriske vej igennem eliteskolen L’École Nationale d’Administration (ENA), som de fleste franske toppolitikere, og han blev kaldt for finans-Mozart, da han arbejdede i investeringsbanken Rothschild.

Han rådgav præsident François Hollande i Elyséet, blev udpeget til økonomiminister i 2014 og vandt præsidentvalget i en alder af 39 - det første politiske hverv, han nogensinde stillede op til.

Præsidenten, der lovede et opgør med det franske arbejdsmarked og en ny social kontrakt, blev ikke bare båret frem som et politisk mirakel. Han blev behandlet som en rockstjerne.

Nu er han 44 og har fået grå stænk i bakkenbarterne. Han lugter mindre af sensation og mere af politiker.

Det fortæller flere unge mennesker på Lycée la Providence-gymnasiet i Amiens, hvor kærligheden mellem Brigitte og Emmanuel i sin tid startede.

- For fem år siden byggede Macron bro mellem ungdommen og de ældre. I dag stemte langt de fleste unge på Jean-Luc Mélenchon (venstrefløjspolitiker, red.), siger Lauraine, der har store runde briller og pageklippet hår.

Aldersforskellen mellem hende og Macron er nogenlunde den samme, som den var mellem Emmanuel og Brigitte. Men det med at forelske sig i præsidenten, siger hun, var mere noget man gjorde for fem år siden.

- Han er blevet lidt mindre attraktiv, siger hun.

Lauraine (tv.) og hendes gymnasieveninde Carole foran Lycée la Providence-gymnasiet i Amiens, hvor Macron forelskede sig i sin 24 år ældre klasselærer. Foto: Emil Jørgensen 

Et barn af Amiens

Det aflæses også i meningsmålingerne. I Amiens fik Mélenchon flere stemmer end Macron i den første valgrunde af præsidentvalget 2022 for en uge siden. Blandt hele landets ungdom - de 18-34 årige - var det også Mélenchon, som tiltrak flest

Og spørger man franskmændene, hvilken politiker de bedst kan lide, får præsidenten baghjul af Marine Le Pen. Til gengæld vælger en overflod af Frankrigs tilfredse borgere - de, der efter eget udsagn "har det godt" - at stemme på Macron.

En, som har fulgt det hele tæt, er Mickael Tassart. Han er chefredaktør på Courrier Picard - en regional avis med hovedsæde i Amiens - og hans analyse er kort og kontant:

- Folk synes, han er hoven, siger han om Macron.

I et glasbur inde på avisens redaktion har han fundet en gammel forside frem. Den viser et billede af Macron med et insisterende blik, to udstrakte arme og 10 spredte fingre: “Jeg er et barn af Amiens”, står der på forsiden.

- Det er der ikke nogen her i byen, som tror på. I 2017 var der en udbredt stolthed over ham, men siden har han vist sig som den første præsident i Frankrigs historie, der ikke dyrker forbindelsen til sin egen region, siger Mickael Tassart.

Mickael Tassart er chefredaktør på Courrier Picard, og han svarer rimelig klart nej til, hvorvidt præsident Macron er populær i sin egen hjemby: - Folk synes, han er hoven. Foto: Emil Jørgensen

Ifølge chefredaktøren kan man i Amiens måle Macrons popularitet ud fra folks velstand: Jo fattigere de er, desto mere hader de Macron. Det er ikke blot præsidentens problem i Amiens. Det er hans problem i hele Frankrig.

- Og så har Whirlpool-balladen på ingen måde gavnet hans popularitet. Folk føler, at det var et stort skuespil.

Fem situationer hvor Macron er blevet beskyldt for at være arrogant

  1. Da Macron kæmpede for at blive præsident, udtalte han, at han ville lede landet som den romerske gud Jupiter; at han ville være hævet over regeringsformen, som forgængerne havde praktiseret.
  2. Få måneder inde i præsidentembedet aflyste Macron det traditionsbundne møde med pressen på Bastilledagen. En kilde i Elyséet sagde til det anerkendte franske medie Le Monde, at “præsidentens komplekse tanker ikke gik godt hånd i hånd med pressen”.
  3. Da Macron holdt sin store Europa-tale i Athen i 2017 lovede han, at han ikke ville give efter for “dovne, kynikere og ekstremister”.
  4. Til et vælgerarrangement i Paris i 2018 sagde præsident Macron til en ung, arbejdsløs gartner, “at han kunne finde et job til ham ved at gå over på den anden side af vejen”.
  5. Ved det forestående præsidentvalg meldte han afbud til en tv-debat, fordi han “ikke har lige så meget tid, som de andre kandidater".

Det fattige kvarter

Netop dét - det politiske teater - er ellers blevet beskrevet som en af Emmanuel Macrons forcer.

I 2017 holdt han sin sejrstale foran Louvre-pyramiderne til tonerne af Beethoven. Han har modtaget Vladimir Putin på Versailles-slottet. Han har talt foran Akropolis i Athen, mens aftensolen sank ned bag bjergsiderne.

Han har ry for altid at kunne få sin samtalepartner til at føle sig som verden vigtigste person.

Men det er drama uden handling. Det siger i hvert fald Patrice Sinoquet, den tidligere Whirlpool-mand i Johnny Hallyday-stuen.

- Andre taler om at stemme på Macron for at blokere Le Pen. Jeg vil gerne stemme på Le Pen for at blokere Macron, siger han og er heller ikke helt uden charme selv.

Patrice Sinoquet forudser, at Macrons sværeste opgave ikke bliver at vinde genvalg søndag den 24. april. Det sværeste bliver at lede landet i fem år mere. - Mange vil gå på gaden, fordi de er utilfredse med ham, siger han. Foto: Emil Jørgensen

Han blinker flere gange, så guldringen i venstre øre dingler, og han klapper intervieweren kammeratligt på skulderen, når han selv synes, han siger noget sjovt.

Patrice er født og opvokset i Amiens Nord. Det er et socialt boligbyggeri, der i den franske provinsby bringer de samme associationer, som Gellerup, Vollsmose og Mimersparken gør for nogen i Danmark. En helt anden planet end Henriville, hvor Macron voksede op - selv om der kun er tre kilometer mellem de to steder.

Jeg besøger kvarteret og får på to minutter bekræftet fordomme. En politibil kører langsomt forbi et lille torv med et apotek og en kebabshop, men i det sekund den er væk, sælges der fuldstændig åbenlyst stoffer ud igennem vinduet fra en parkeret bil.

Socialrådgiverne Christele Charleangel (tv.) og Emilie Giraud arbejder og bor i Amiens Nord - et belastet boligområde i Macrons egen hjemby. Foto: Emil Jørgensen

To socialrådgivere sidder på en bænk og spiser frokost ikke langt derfra, og for dem er den slags scener hverdagskost.

- Jeg har boet her i 15 år, og det kan nogle gange føles som en lille krigszone. Våben, stoffer og biltyveri, siger Christele Charleangel, som er 55 år.

Kollegaen, Emilie Giraud, tilføjer:

- Her bor rigtig mange udlændinge, og her er rigtig mange arbejdsløse og fattige.

Begge griner lavmælt og ryster på hovedet, da jeg spørger ind til byens præsidentsøn.

- For fem år siden var folk entusiastiske omkring ham. Han var noget friskt. Men nu føler folk, at han har vist sig at være som alle de andre. Han gik på privatskole, han har altid været rig, han har aldrig forstået sig på den her slags mennesker, siger Emilie.

En ung fyr i hvid kjortel, klipklapper og Paris-Saint Germain-træningsjakke kører forbi på et løbehjul, og Christele sænker stemmen en anelse:

- Jeg hører folk snakke i bussen. Hende Le Pen er måske ikke så slem? Det er der også muslimer, som taler om, siger hun.

Begge socialrådgivere stemmer på Macron.

Rashid Bouzerar bor i Amiens Nord og arbejder som bygningsarbejder. Han kommer fra Algeriet, men synes alligevel, at Marine Le Pen - der ellers er kendt for sine meget kritiske holdninger til indvandrere - siger nogle fornuftige ting. - Men alle politikerne taler, taler, taler. Macron har også været her og har lovet en hel masse ting. Intet af det er sket. Derfor gider jeg slet ikke stemme, siger han. Foto: Emil Jørgensen

Macrons store udfordring

I virkeligheden har Macron gjort flere ting, som indbyggerne i Amiens North kan mærke. I de mindste klasser er antallet af elever blevet halveret, gratis skolemorgenmad er indført i de socialt belastede områder, flere er i arbejde.

Rent økonomisk er Frankrig kommet bedre igennem pandemien end noget andet europæisk land, og resultaterne kan aflæses på flere måder.

I 2017 var arbejdsløshed vælgernes tredjestørste bekymring. Ved valget i 2022 er der slet ikke i topti over vigtigste valgtemaer.

Derfor undrer det også borgmesteren i Amiens, Brigitte Fouré, at Macron får så mange hug. Hun kommer ikke fra et centrum-højre-parti, men har opfordret sine vælgere til at stemme på Macron ved præsidentvalget.

- Det er virkelig slående for mig, hvor mange franskmænd der afviser Macron. Jeg har svært ved at forstå hadet, men mange finder ham arrogant, siger borgmesteren og fortsætter:

- Jeg tror, det handler om, at flere og flere stemmer ud fra kandidatens personlighed - og ikke hans politik.

På borgmester Brigitte Fourés kontor står Emmanuel Macron i snevejr. Ude i den virkelige verden forsøger han at kæmpe sig igennem et vælgermæssigt blæsevejr, der bunder i, at mange franskmænd finder ham arrogant. Foto: Emil Jørgensen

For Patrice Sinoquet handler det netop om politik. Efter at Whirlpool-fabrikken lukkede blev han en del af oprørsbevægelsen De Gule Veste. Han føler, at en stor del af befolkningen bliver kørt over af kapitalismen - og at elitens kaptajn lige nu sidder i Élyséepalæet.

Derfor forudsiger han også, at det sværeste for Macron ikke nødvendigvis bliver at vinde valget søndag den 24. april. Den største udfordring bliver at lede landet fem år mere.

- Hvis han vinder, så kommer vi til at se kæmpe, kæmpe protester på gaden.


Interviews til artiklen er udarbejdet med tolkehjælp fra Valentine Lagouche. 

Her ses Tom Patterson og hans kone Steffanie Strathdee i 2018, altså to år efter at lægerne var løbet tør for behandlinger til Tom. Privatfoto: Steffanie Strathdee

Tom lå for døden, men hans kone nægtede at give op: Eksperimentel mirakelkur reddede hans liv

En afslappende ferie udviklede sig til et sandt mareridt, da amerikanske Tom Patterson blev smittet med en multiresistent bakterie i Egypten i 2015.
Trods flere antibiotika-behandlinger blev Tom nemlig kun dårligere, og til sidst måtte lægerne give op. Men hans kone, Steffanie Strathdee, nægtede at gøre det samme.
Heldigvis var hun uddannet epidemiolog, og derfor dykkede hun dybt ned i forskningsartikler med eksperimentelle behandlinger. Her faldt hun over bakteriofagerne, en slags virus, der angriber bakterier.
De blev hendes mands redning. Og i dag arbejder hun for at udbrede kendskabet til bakteriofager, der i hendes optik kan blive vores vej ud af den voksende antibiotikaresistens-krise.

Amerikanske Tom Patterson blev i 2015 smittet med en multiresistent bakterie, da han var på ferie i Egypten. Trods en ihærdig indsats fra både egyptiske, tyske og amerikanske læger, lå Tom for døden i løbet af få måneder. Men hans kone nægtede at give op, og det skulle vise sig at redde Toms liv.

Sundhed: Stjernerne funklede fra en skyfri himmel den novemberaften i 2015, hvor det amerikanske ægtepar Tom Patterson og Steffanie Strathdee delte en romantisk middag ombord på et luksus-cruiseskib på Nilen, Egypten.

Da Tom senere samme aften fik det dårligt, var Steffanie overbevist om, at han havde fået en omgang rejsemave. Da han begyndte at kaste op, stak hun ham et par antibiotikapiller, så han hurtigt kunne komme sig og være klar til hjemrejsen.

- Det var nogle piller, jeg havde med – just in case, forklarer hun.

Men det hjalp ikke, Tom blev kun dårligere hele tiden. Han blev indlagt i Luxor, og i løbet af kort tid overført til Frankfurt, Tyskland.

Her fandt lægerne ud af, at der var en stor, betændt byld i Toms mave. Og trods adskillige heftige antibiotikabehandlinger, blev Tom mere og mere dårlig: Hans sygdom skyldtes nemlig en mikrobe, der kunne klare det hele – en såkaldt multiresistent bakterie.

Historisk var det sådan, at mens man i Vesten videreudviklede antibiotikabehandlingerne, gik man i Rusland og Østeuropa videre med bakteriofager.

Nina Molin Høyland-Kroghbo, KU

Og bliver man ramt af en infektion med en så resistent bakterie, kan det være mere end almindeligt svært at blive rask. I værste fald er der ingen antibiotika, der virker – og så kan man dø. Og det var netop det, der var ved at ske for Tom Patterson, der efter et par måneders sygdom endte på hospitalet i hans hjemby, San Diego, i USA.

På det tidspunkt var han ikke længere ved fuld bevidsthed, og lægerne gav snart hans kone en tragisk besked: Tom Patterson var ved at miste livet, og de kunne ikke gøre mere for ham.

- Da tog jeg Toms hånd og sagde til ham: ”Hvis du vil kæmpe, så vil jeg gøre alt i min magt for at finde en kur. Men jeg skal vide, at du er klar til at kæmpe. Tryk min hånd, hvis du er det”. Og så gik der nogle lange sekunder, inden jeg mærkede et lille tryk, fortæller Steffanie Strathdee om det afgørende øjeblik i ægteparrets historie.

Tom Patterson den 13. marts 2015, dagen før han modtog eksperimentel behandling. Privatfoto: Steffanie Strathdee

Den aften gik Steffanie hjem og søgte i alle nettets afkroge efter det, der skulle redde hendes mand. Heldigvis var hun uddannet epidemiolog og kunne læse sig gennem de ofte meget komplicerede akademiske artikler.

Inden solen stod op igen, havde hun udtænkt en dristig plan til at redde sin mands liv.

Medicinen virker ikke længere

Ifølge en nylig opgørelse døde 1,2 millioner mennesker globalt på grund af multiresistente bakterier i 2019. Til sammenligning dør omkring 10 millioner mennesker om året af kræft, som er den hyppigste dødsårsag globalt.

Men problemet med de modstandsdygtige mikrober er i vækst. Særligt i lande med et højt antibiotikaforbrug er det langsomt ved at blive almindeligt, at bakterieinfektioner ikke kan blive slået ned med den antibiotika, som ellers plejede at virke.

Derfor frygter WHO, at antibiotikaresistens i løbet af nogle årtier kan slå mindst lige så mange mennesker ihjel som kræft - hvis ikke der bliver fundet nye behandlinger de kommende år.

Men trods det bliver der udviklet meget lidt ny antibiotika. Det skyldes, ifølge professor Poul Nielsen fra Syddansk Universitet, at det simpelthen er en dårlig forretningsidé for medicinalindustrien.

- Nyudviklede antibiotika vil kun blive brugt i de tilfælde, hvor den gamle, billige antibiotika ikke virker. Så markedet er lille, til gengæld tager det mange år og penge at udvikle, forklarer han.

Men hvad gør vi så, når flere og flere mennesker bliver ramt af bakterier, der ikke kan nedkæmpes med de gode, gamle antibiotika-typer? I første omgang forsøger man sig typisk med at kombinere forskellige typer antibiotika, og ofte virker det.

Men nogle gange er der intet, der virker – ligesom hos Tom Patterson fra San Diego. Og den slags situationer har vi også haft i Danmark.

Det fortæller Brian Kristensen, der er sektionsleder i Statens Serum Institut.

- Vi har haft enkelte tilfælde i Danmark, hvor der ikke var flere behandlingsmuligheder. Hvor lægen altså bare ikke kan gøre mere, og patienten kan ende med at miste livet.

Din fjendes fjende er din ven

Men Tom Patterson havde ét kort på hånden. Hans kone var epidemiolog, og hun nægtede at en i udgangspunktet ”simpel” bakterieinfektion skulle tage livet af hendes mand.

- Jeg fandt nogle akademiske beskrivelser af en behandling, der i årtier inden murens fald blev anvendt i østblokken. Det var en behandling, der centrerede sig rundt om bakteriofager, fortæller Steffanie Strathdee.

Bakteriofager er en type virus, der findes naturligt. Der er faktisk utallige af dem på og rundt om dig lige nu. Men modsat for eksempel corona eller influenzavirus, angriber bakteriofager ikke vores celler – men derimod bakterier.

De er altså vores fjendes fjende.

Kan man finde de rigtige bakteriofager, har man et perfekt våben mod bakterie-infektioner. Det fortæller den danske bakteriofag-forsker Nina Molin Høyland-Kroghbo, der er adjunkt på Københavns Universitet.

- Historisk var det sådan, at mens man i Vesten videreudviklede antibiotika-behandlingerne, gik man i Rusland og Østeuropa videre med bakteriofager. Og i dag er det stadig muligt at købe en blanding af bakteriofager på apotekerne i mange lande i Østeuropa.

De blandinger har dog en meget varierende effekt. Hvis bakteriofager for alvor skal blive et behandlingsalternativ til de mennesker, som ikke kan blive raske ved hjælp af antibiotika, skal vi kunne lave individuelle behandlinger til hver enkel patient.

- Man kan have et bibliotek med bakteriofager, som matcher de bakteriesygdomme, som vi kan blive ramt af. Så man kan sende en prøve ind fra en patient, der ikke har haft gavn af antibiotika, og finde en kombination af bakteriofager, der vil angribe netop den bakterie, siger Nina Molin Høyland-Kroghsbo.

Det kan tage livet af ham

Sådanne biblioteker er man flere steder i verden ved at opbygge. Et af de steder, man er længst, er i det amerikanske militær.

Men i starten af 2016, hvor Tom Patterson lå for døden, var det meget begrænset, hvor store bibliotekerne med bakteriofager var. Det kunne Steffanie Strathdee hurtigt konstatere.

Heldigvis havde hun gode kontakter i de amerikanske forskningsmiljøer, og snart lykkedes det hende at støve en bakteriofag-prøve op, som kunne bekæmpe netop den infektion, der var ved at tage livet af hendes mand.

Behandlingen var ikke bare eksperimentel – den var den første af sin slags for alle de læger, der var med på Steffanies idé. Derfor var det også kun, fordi han i forvejen vaklede på kanten, at Tom kunne modtage behandlingen.

- Først sprøjtede lægerne den ind i selve bylden, og vi kunne se, at det virkede. Men bakterierne var på det tidspunkt i blodet, og derfor gav vi ham det også intravenøst (direkte ind i blodbanen, red.). Det var en stor risiko, fordi hans krop kunne reagere på bakteriofagerne og det kunne resultere i blodpropper, der kunne tage livet af ham med det samme.

"Enormt potentiale"

Heldigvis skete det ikke. Tværtimod gik der under et døgn, før Tom Patterson atter var ved bevidsthed. Og inden for få uger var manden, som lægerne ellers havde opgivet, blevet udskrevet fra hospitalet.

Siden har Steffanie Strathdee viet sit liv til bakteriofagerne. Hun leder i dag et center for ”innovativ fageterapi” i San Diego, har skrevet en bog om sin og Toms historie og endda blevet inviteret til at lave en af de meget prestigefyldte TEDx-talks.

- Siden 2017 har vi modtaget over 1300 henvendelser fra mennesker over hele verden, som desperat forsøger at redde sig selv eller deres kære fra antibiotikaresistens. Men det er desværre langt fra alle, vi kan hjælpe, fortæller hun om Centerets arbejde.

Ofte er patienterne simpelthen for syge til, at de kan nå at finde en passende bakteriofag-behandling. Andre gange har de ikke den rette bakteriofag til jobbet.

- Potentialet er enormt, det er jeg slet ikke i tvivl om, men der er også udfordringer, siger Steffanie Strathdee.

Kan ikke patenteres

Nøjagtigt ligesom det ikke nødvendigvis er favorabelt for medicinalindustrien at udvikle ny antibiotika, har virksomhedernes interesse for bakteriofager også været afmålt.

For nok tager det ikke lige så lang tid at udvikle de enkelte bakteriofag-behandlinger som at udvikle ny antibiotika, men det kan være svært at få bakteriofagerne til at passe ind i det system, som virksomhederne normalt opererer under.

- Bakteriofager er naturligt eksisterende, og derfor kan de ikke patenteres. Og så vil medicinalvirksomhederne ikke have med det at gøre. Men i øjeblikket er det billede ved at ændre sig, fordi man arbejder på genetisk optimerede bakteriofager, der kan patenteres, forklarer Steffanie Strathdee.

Nina Molin Høyland-Kroghsbo peger dog på en anden udfordring, som også gør sig gældende.

- Lægemidler skal normalt være ensartet. Men bakteriofager kan mutere og ændre sig, ligesom andre vira, og derfor er det svært at garantere, forklarer hun.

Altså, når du køber Panodiler, vil der være et krav til producenten om, at alle de aktive molekyler i pillerne er helt ens. Men sådan et krav kan bakteriofager ikke leve op til, fordi de helt naturligt konstant ændre sig en smule.

- Det illustrerer meget godt, at vi står med en potentiel løsning på antiotikaresistens-problematikken, som dog tager tid at få godkendt og implementeret i vores sundhedssystem, slutter Nina Molin Høyland-Kroghsbo.


Steffanie Strathdee’s bog, The Perfect Predator, findes endnu ikke på dansk, men den engelske version kan bestilles hos boghandleren.

Udsæt små og store byggeprojekter, så kræfterne kan bruges på at grave fjernvarmerør i jorden, foreslår professor. På billedet er der fjernvarme undervejs i landskabet mellem Jelling og Jennum. Arkivfoto: Mette Mørk

Erhvervsredaktøren: Udskyd Femern-byggeriet - nu skal der fjernvarme i jorden

Under coronaen fandt regeringen lynhurtigt et trecifret milliardbeløb til at redde erhvervslivet. Nu er det gaskunderne i Danmark, der skal reddes og gøres uafhængige af gassen fra Putin. Men selvom det bliver dyrt, er pengene ikke det største problem. 
Det bliver langt sværere at finde arbejdskraften, der skal grave fjernvarmerør i jorden, montere varmepumper og elektrificere industrien, skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen - og viderebringer et forslag fra en af landets mest anerkendte professorer på området.

Lad os bare tænke højt. Hvad nu, hvis Danmark besluttede at sætte alt ind på at slippe fri af den russiske gasknibe? Alle muligheder i spil. Ingen begrænsninger.

Under coronakrisen fandt regeringen på få uger et trecifret milliardbeløb til støtte, lån og garantier, der holdt hånden under erhvervslivet. Langt fra alle pengene blev brugt, så hvorfor ikke finde et lignende beløb til varmepumper, vindmøller og nedgravning af fjernvarmerør?

Det er helt sikkert et udbredt samtaleemne til påskefrokosterne.

Men problemet er ikke pengene. Problemet er manglende ledige hænder til at styre gravemaskinen og lægge fjernvarmen i jorden - foruden alle dem, der skal pille gasfyr ned og erstatte dem med varmepumper.

Det var et problem længe før krigen i Ukraine. Allerede da var det uoverskueligt at skaffe de elektrikere, der skulle opstille ladestandere til den voksende flåde af elbiler.

Alligevel stiger presset for at finde en løsning. I sidste weekend gentog statsminister Mette Frederiksen (S) over for Berlingske, at alle de 400.000 private husstande, som har gasfyr, skal over på en anden energikilde.

- Vi skal have dem over på fjernvarme eller individuelle varmepumper, hvor det kan give mening. Vi skal sikre, at danskere kommer væk fra naturgas, lød det fra statsministeren, der afholdt sig fra at sætte en slutdato for projektet.

Regeringen vil efter påske fremlægge sit udspil til, hvordan Danmark kan blive uafhængig af russisk gas. Hvis udspillet skal gøre en markant forskel, vil metoderne formentlig overraske danskerne. I hvert fald hvis politikerne lytter til en af de toneangivende stemmer i debatten.

Problemet er manglende ledige hænder til at styre gravemaskinen og lægge fjernvarmen i jorden - foruden alle dem, der skal pille gasfyr ned og erstatte dem med varmepumper.

- Dette her er jo ikke noget, der er overstået til næste vinter. Det kræver arbejdskraft i en årrække. Jeg vil anbefale, at man træffer nogle hårde valg. Der er måske anlægsprojekter, der ikke skal laves, fordi vi skal bruge arbejdskraften til at lægge fjernvarmerør og elektrificere industrien, siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, til Avisen Danmark.

Han nævner modigt Femern-forbindelsen som et gigantisk anlægsprojekt, som vi måske er nødt til at udskyde, fordi ingeniører og arbejdsmænd gør større nytte i kampen for at overflødiggøre Putins gasforsyninger. Men - understreger han - det kan også være andre, små og store byggeprojekter, som kommer i anden række, når danskerne i hast skal skifte energiform.

Der skaffede vi en masse arbejdskraft. Men der bliver også brug for penge. Brian Vad Mathiesen foreslår, at man hurtigt - inden næste vinter - giver forbrugerne klar besked om, hvor der overhovedet kan udrulles fjernvarme. Resten kan gå i gang med at bestille varmepumper.

Men det bindende tilbud om fjernvarme er nødvendigt, for ellers ender det med, at det pludselig ikke kan betale sig at udvide fjernvarmenettet, fordi halvdelen af beboerne i mellemtiden er skiftet til elektriske varmepumper.

Hvorfor er det dyrt? Fordi Aalborg-professoren foreslår, at fjernvarmeselskaberne ved samme lejlighed overtager kundernes gasfyr - og afregner forbruget, som om der allerede var installeret fjernvarme. Forskellen mellem dyr naturgas og billig fjernvarme betales af statskassen. Men kun i tre år. Så lægger man et solidt pres på fjernvarmesektoren, så den ikke tøver for længe med at grave rør i jorden.

På den måde skal coronapengene nok få ben at gå på.

Men det ændrer næppe på, at næste vinter bliver fuld af velmenende spareråd, hvis varmeregningen skal holdes i skak. Ellers bliver det endnu en kostbar fyringssæson.

Vi kan starte med at sænke temperaturen med én grad. Det skærer fem procent af varmeregningen.