Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Mens regeringen tidligere forventede, at 100.000 ukrainere ville søge mod den danske grænse, er der indtil videre kun kommet omkring 30.000. Foto: Søren Gylling/Jysk Fynske Medier

Kommuner knap så pressede: Færre ukrainere er kommet end ventet

Godmorgen og velkommen til søndagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder dagens nyheder med det krigsramte land Ukraine, som i nat tog en klar sejr til Eurovision og altså står til at afholde musikkonkurrencen næste år, hvis situationen tillader det. Herhjemme har de danske kommuner forberedt sig i månedsvis på at modtage fordrevne flygtninge fra landet, som blev invaderet af Rusland den 24. februar. Men nu viser det sig, at der er kommet langt færre hertil, end man har forventet. Det skriver Ritzau.

Tilbage i marts vurderede regeringen, at der realistisk set kunne komme op mod 100.000 flygtninge fra Ukraine til Danmark. I april pegede man på, at der efter påske kunne være ankommet op mod 40.000 ukrainere. Men ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet er tallet altså lige nu omkring 30.000.

De ukrainske flygtninge fordeles i kommunerne efter befolkningstal, og tager vi et smut til Gentofte Kommune, har man rustet sig til at modtage op mod 1280 ukrainere, lyder det fra borgmester Michael Fenger (C). Men antallet er indtil videre 346, der mestendels bor privat. Derfor står mange af de pavillonbygninger, som kommunen har lejet til at huse flygtninge, tomme.

I Faaborg-Midtfyn Kommune har man modtaget 120 ukrainere, men ifølge borgmester Hans Stavnsager (S) har kommunen forberedt sig på at tage imod op mod 1000 ukrainske flygtninge.

- Det er jo et noget andet tal, siger borgmesteren til Ritzau.

I Helsingør gør samme situation sig gældende med 140 ankomne ukrainere, når man har set ind i et scenarie med 1078 flygtninge.

- Vi har travlt, men vi kan godt følge med lige i øjeblikket, siger Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (C).

Seneste opgørelse fra Udlændingestyrelsen viser, at 26.512 ukrainske flygtninge har søgt om midlertidig opholdstilladelse efter særloven. Heraf har 15.148 fået opholdstilladelse på nuværende tidspunkt.

Tæt løb mellem ja- og nej-side

Vi fortsætter med afstemningen om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet den 1. juni. For mens danskerne stadig har tid til at gruble over, om det skal være et nej eller et ja, så viser en ny måling, at afstanden mellem de to muligheder bliver kortere. Det skriver Jyllands-Posten, som har fået lavet meningsmålinger om afstemningen.

Samtidig har avisen talt med Derek Beach, der er professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Han er i gang med et forskningsprojekt om folkeafstemningen og siger om meningsmålingerne, at ”Det er interessante tal, som giver et fingerpeg om, at det kan blive tæt”.

Han vover også at sige, at han selv mener, det bliver tæt. Men professoren tør ikke dele, hvad hans foreløbige forskningsresultater siger, da han frygter, at det kan påvirke valgresultatet.

Ja-siden fører dog fortsat, da 41 procent i målingen, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Jyllands-Posten, viser, at forbeholdet skal afskaffes, mens 35 procent svarer, at det skal bevares.

Dermed fremgår det, at nej-stemmerne vokser, men også at der stadig er et stort hul af tvivlere. Og det er altså dem, som bliver spændende at følge. Ifølge Derek Beach kommer det endelige svar til at afhænge meget af danskernes grundlæggende holdning til EU.

Det store spørgsmål er derfor, om tvivlernes grundholdning til EU har ændret sig, efter Rusland invaderede Ukraine, skriver avisen.

Sverige og Finland kigger lunt på Nato

Vi slutter dagens nyheder i Sverige, for mens Finland i går, lørdag, meldte, at landets socialdemokrater støtter et finsk medlemskab af Nato, så ventes stemningen at smitte af på det svenske regeringsparti, Socialdemokraterna. Ifølge Expressen træffer den svenske regering nemlig i dag, søndag, beslutning om et svensk medlemskab af Nato. Det skriver Ritzau.

Finland har altså allerede nu et flertal for at sende en ansøgning afsted til at blive Nato-medlem, mens Sverige måske senere i dag følger trop. Beslutningen om pludseligt at tage stilling til at blive medlem af forsvarsalliancen kommer efter krigens udbrud i Ukraine. Finland deler nemlig en 1340 kilometer lang grænse og en konfliktfyldt fortid med Rusland.

Putin har ifølge det russiske nyhedsbureau RIA kaldt den finske beslutning for ”en fejltagelse”. Men finnerne har holdt fast i, at et medlemskab vil styrke landets sikkerhed i Østersøområdet.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu. Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Det midlertidige børnetilskud skulle holde hånden under børnefamilier i kontanthjælpssystemet, mens Christiansborg forhandler om en ny kontanthjælpsmodel. Men en evaluering af tilskuddet slår tvivl om, hvorvidt det har levet op til forventningerne. Modelfoto: Oleg Begunenko/Colourbox

Børn må undvære mad, medicin og fritidsaktiviteter: Regeringens og støttepartiernes plaster på kontanthjælpssystemet er "utilstrækkeligt"

Det midlertidige børnetilskud skulle afhjælpe problemer med børnefattigdom og sikre, at børn af kontanthjælpsmodtagere også kunne være en del af fællesskabet.

Men en ny rapport fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, peger ifølge Børns Vilkår og Mødrehjælpen på, at børnetilskuddet ikke lever op til formålet.

Og de to organisationer er ikke i tvivl: Tilskuddet er utilstrækkeligt, og derfor haster det med at finde en permanent løsning på et nyt kontanthjælpssystem, så børn i Danmark ikke må undvære måltider, medicin, tøj og fritidsaktiviteter.

Men beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er tavs.

Det midlertidige børnetilskud, som er regeringen og støttepartiernes lappeløsning på kontanthjælpssystemet, skulle afhjælpe problemer med børnefattigdom og sikre børn en opvækst under ordentlige forhold med mulighed for at være del af fællesskabet. En ny evaluering viser dog, at tilskuddet ikke har levet op til hensigten. Derfor haster det med at få indført et nyt kontanthjælpssystem, mener Mødrehjælpen og Børns Vilkår. Ministeren svarer ikke på spørgsmål.

Kontanthjælp: På Christiansborg forhandles der i øjeblikket om et nyt kontanthjælpssystem, der på den ene side skal sikre, at der er en økonomisk gevinst ved at tage et arbejde og på den anden side sørge for, at alle børn i Danmark kan vokse op under ordentlige forhold.

For at holde hånden under børnefamilierne, indtil et nyt kontanthjælpssystem er på plads, blev regeringen og støttepartierne i 2019 enige om at indføre det midlertidige børnetilskud - en økonomisk håndsrækning til børnefamilier, hvor én eller begge forældre er berørt af kontanthjælpsloftet.

Men en ny undersøgelse foretaget af Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - blandt familier, der har modtaget tilskuddet, sår tvivl om, hvorvidt tilskuddet har levet op til målsætningen.

Det er nogle meget håndfaste beviser på, at indsatsen ikke er tilstrækkelig. Med de tal er vi et sted, hvor vi som børneorganisation bliver meget, meget bekymrede.

Ingrid Hartelius Dall, juridisk seniorrådgiver, Børns Vilkår

For selv om mange af familierne oplever, at det midlertidige børnetilskud har forbedret deres økonomi, er der stadig både børn og voksne, der lider betydelige afsavn.

10 procent af familierne svarer i undersøgelsen, at de har måttet undlade at give deres børn nødvendige måltider, syv procent har undladt at købe lægeordineret medicin til deres børn, og hele 48 procent af familierne med børn mellem 6 og 16 år fortæller, at børnene har måttet undlade at gå til faste fritidsaktiviteter.

Og de oplysninger får nu Børns Vilkår og Mødrehjælpen til at slå alarm og råbe op om, at det haster med at finde en mere permanent løsning.

- Det er nogle meget håndfaste beviser på, at indsatsen ikke er tilstrækkelig. Med de tal er vi et sted, hvor vi som børneorganisation bliver meget, meget bekymrede, siger Ingrid Hartelius Dall, der er juridisk seniorrådgiver i Børns Vilkår.

I Mødrehjælpen taler rådgivere hver eneste dag med familier, der er hårdt pressede økonomisk, fortæller direktør Ninna Thomsen.

- Det, jeg synes er særligt bekymrende, er, at selv om man har fået det midlertidige børnetilskud, må man stadig leve med meget markante afsavn som familie og helt uskyldigt barn, siger hun.

Det midlertidige børnetilskud

Det midlertidige børnetilskud er et skattefrit tilskud til børnefamilier med børn under 15 år, hvor én eller begge forældre er berørt af kontanthjælpsloftet og/eller integrationsydelsen.

Tilskuddet udgør 717 kroner per måned per barn for modtagere af de laveste ydelser. Det er personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse og uddannelseshjælp som uddannelsesparate.

Børn af enlige i det øvrige kontanthjælpssystem modtager 615 kroner om måneden.

Desuden får enlige forsørgere et supplerende tilskud på 665 kroner om måneden afhængigt af antallet af børn

Lever ikke op til forventninger

I aftalen om det midlertidige børnetilskud mellem regeringen og støttepartierne lød det, at tilskuddet skulle ”afhjælpe problemerne med børnefattigdom” og sikre ”at alle børn i Danmark vokser op under ordentlige forhold og med mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet.”

Først og fremmest appellerer vi til, at de skal blive færdige med at forhandle om et nyt ydelsessystem. Det er snart lang tid siden, Ydelseskommissionen kom med sine anbefalinger. Tiden går.

Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen

Men set i lyset af evalueringen fra Vive mener hverken Mødrehjælpen eller Børns Vilkår, at tilskuddet lever op til forventningerne i aftalen.

- Der er uden tvivl familier, det har hjulpet, men evalueringen her viser helt entydigt, at der er nogle meget alvorlige afsavn hos en stor gruppe børn og unge, som vi bliver nødt til at tage alvorligt, siger Ingrid Hartelius Dall fra Børns Vilkår.

I Mødrehjælpen mener direktør Ninna Thomsen, at tilskuddet er utilstrækkeligt. Men hun vil heller ikke afvise, at der er familier i blandt, der ikke prioriterer deres penge rigtigt.

- Der vil selvfølgelig være familier, der prioriterer forkert. Der er mange familier, som er hårdt ramt af gæld. Med de stigende priser i øjeblikket er der også mange, der træffer nogle kortsigtede beslutninger med blandt andet kviklån, fordi de ikke ved, hvad de skal stille op, siger hun.

Nyt ydelsessystem nu

Torsdag tog Folketinget hul på behandlingen af en forlængelse af det midlertidige børnetilskud frem til udgangen af 2022. I den forbindelse opfordrer Børns Vilkår til, at politikerne øremærker hjælpen, så den går mere målrettet til børnene.

- I dag bliver tilskuddet udbetalt til familier, uden at det er øremærket. Det kunne være en del af løsningen. Hvordan det praktisk og konkret skal se ud, har vi ikke et bud på, men det er altafgørende, at det er let at administrere for familierne og heller ikke yderligere stigmatiserende, siger Ingrid Hartelius Dall.

Men organisationen mener samtidig, at det er helt essentielt, at man på Christiansborg når hurtigt til enighed om en overhaling af kontanthjælpsområdet. Samme toner lyder fra Mødrehjælpen.

- Først og fremmest appellerer vi til, at de skal blive færdige med at forhandle om et nyt ydelsessystem. Det er snart lang tid siden, Ydelseskommissionen kom med sine anbefalinger. Tiden går, siger direktør Ninna Thomsen.

Minister er tavs

I Enhedslisten, der har truet med bål, brand og folketingsvalg, hvis ikke regeringen hjælper flere børn ud af fattigdom, er man tilsyneladende også ved at miste tålmodigheden ved forhandlingsbordet.

I sin tale på partiets landsmøde fredag lød det fra politisk ordfører Mai Villadsen, at det midlertidige børnetilskud bør gøres til et permanent børnetilskud.

- Hvis det virkelig er så svært for Peter Hummelgaard (beskæftigelsesministeren, red.) at forhandle en aftale på plads, må vi have forhandlingerne over i Statsministeriet, sagde Mai Villadsen ifølge Ritzau.

Avisen Danmark ville gerne have spurgt Peter Hummelgaard, om han synes det midlertidige børnetilskud har levet op til hensigten, om evalueringen af tilskuddet giver anledning til justeringer i forbindelse med forlængelsen af ordningen, og om regeringen kan acceptere, at børn i Danmark lider afsavn i det omfang, det fremgår af evalueringen.

Men det har ikke været muligt at få svar på disse spørgsmål inden avisens deadline.

- Jeg mener ikke, at vi i det danske velfærdssamfund skal acceptere, at der er børn, som ikke har mulighed for at deltage i for eksempel fritidsaktiviteter eller børnefødselsdage. Det er godt, at vi nu kan give dem en økonomisk håndsrækning, mens vi arbejder på en permanent løsning, sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), da det midlertidige børnetilskud blev vedtaget. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Hvor tæt må vindmøllerne og solcellerne komme på dig? Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Se kortet: Så tæt står vindmøllerne i landets kommuner

Når der skal sættes en ny vindmølle op, eller bygges en solcellepark, bliver projektet ofte mødt af stor lokal modstand. Men faktisk handler det sjældent om, at vi ikke vil være nabo til en vindmølle- eller en solcellepark. Det handler derimod om, at vi hverken får medbestemmelse eller del i den økonomiske gevinst ved projektet.

Sådan lyder det fra lektor i energiplanlægning, Kristian Borch, fra Aalborg Universitet. Han peger på, at lokal forankring og medejerskab er afgørende, hvis vi skal have fire gange mere grøn strømproduktion til lands i Danmark inden 2030, som regeringen håber.

- Man skal starte med at se borgerne som mennesker, der godt kan tænke selv. Sådan er lovgivningen ikke nu, det er på teknologiens præmisser, og promoverer ikke lokal forankring, fortæller han.

Det er vidt forskelligt, hvor tæt vindmøllerne står i de danske kommuner. Særligt langs vestkysten står møllerne tæt, mens der er få på Nordsjælland. Men kommuner med flest landvindmøller har ikke nødvendigvis flest utilfredse naboer. For nabotilfredsheden afhænger ikke kun af, hvor mange mølle- og solcelleparker, man kan se fra vinduet, men også af, hvem der ejer og bestemmer over dem.

Klima: Danmark skal have fire gange mere grøn strømproduktion til lands inden 2030, hvis man skal tro regeringens reformudspil, Danmark kan mere II.

Men hvor skal de mange nye solceller og vindmøller være, og hvordan kan man få naboerne til de store projekter til at sluge den?

For borgmester i Thisted Kommune Niels Jørgen Pedersen (V) handler det hele om magt og penge. For selv om netop hans kommune har den højeste vindmølletæthed i Danmark, vurderer han, at de fleste thyboer faktisk er glade for møllerne i landskabet.

- Der er mange thyboer, der er medejere af de her vindmøller. Skal vi lykkes med det her, mener jeg, at vi er nødt til at eje vindmøllerne – og solcellemarkene – i fællesskab. Det nytter ikke noget, at det er andre byer mod øst eller kapitalfonde, der ejer møllerne her, siger borgmesteren.

Niels Jørgen Pedersen får opbakning fra Kristian Borch, der er lektor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet og i mange år har beskæftiget sig med, hvordan man kan undgå, at borgermodstand bremser den grønne omstilling af energisektoren.

- De fleste mennesker har ikke et problem med at få en vindmølle eller en solcellepark i nærheden af deres hjem, men man har et problem med at det ikke er en beslutning, der bliver taget lokalt. Som mange i Vestjylland udtrykker det, sidder der nogle smarte forretningsfolk et sted og propper pengene fra projektet i bagagerummet på deres Tesla for så at køre hjem til storbyen igen.

Kommunerne skal se lyset

Utilfredsheden med vindmøller kaldes ofte Nimby – not in my backyard, eller på dansk: Ikke i min baghave, og er et udtryk, der omfavner, at selv om de fleste støtter op om den grønne omstilling, så er vindmøller og solceller ikke noget, man ønsker i sin egen baghave. Men Kristian Borch mener, at udtrykket bliver misbrugt.

- Mange kobler Nimby på, hver eneste gang en ny vindmølle eller solcellemark bliver diskuteret. Det narrativ er simpelthen en misforståelse. For der er ikke den store modstand mod vindmøller ude vestpå, i Thisted, Lemvig og Ringkøbing-Skjern, hvor der ellers er mange møller. For de kommuner er relativt gode til at inddrage borgerne. Men i mange andre kommuner er det noget helt andet, fortæller Kristian Borch.

Der er altså ikke nødvendigvis en sammenhæng i, hvor mange vindmøller og solcellemarker, man har i et lokalområde, og hvor tilfredse borgerne i området er med det. For borgerprotesterne opstår primært, hvis processen omkring projektet gribes forkert an, så man lokalt hverken har magt over processen eller en økonomisk fordel af projektet.

- Hvis man starter med at udvælge et sted, og så ringe til den relevante landmand og laver en plan, man så sender ind til godkendelse i kommunen - så er der en hel masse borgere, der ikke har hørt noget, som så bliver vrede, for de kan jo godt se, at de ikke får meget at sige, siger Kristian Borch og tilføjer.

- Af en eller anden grund er mange kommuner berøringsangste i forhold til at gå ud og tale med deres borgere. Men borgerinddragelse er en stor del af svaret på det her. Og en ting er, at Klima-, Energi og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen ikke har gennemskuet det, men mange kommuner har heller ikke set lyset endnu.

En lokal pengeregn

Lyset, som Kristian Borch henviser til, er et andet ord for penge. For ifølge forskeren er der rigtig mange penge at tjene for kommunerne, hvis de lader den grønne strømproduktion flytte ind på den rigtige måde.

Grøn strøm på land er en god businesscase, som kun er blevet bedre de seneste år. Og derfor peger vi på, at det giver mening at give en større del af den gevinst til naboer, lokalsamfund og kommune.

Karsten Capion, Concito

Penge, som sikkert vil varme godt i de ofte fattige landkommuner, som langt hen ad vejen faktisk har nogle af de bedste forhold til at blive storleverandører at grøn strøm.

Karsten Capion, der er seniorrådgiver ved den grønne tænketank Concito, mener, at den lokale opbakning bedst kan sikres ved at omfordele overskuddet mere hensigtsmæssigt end man gør i dag.

- Grøn strøm på land er en god businesscase, som kun er blevet bedre de seneste år. Og derfor peger vi på, at det giver mening at give en større del af den gevinst til naboer, lokalsamfund og kommune, siger han.

Derfor foreslår Concito, at man udvider den ordning, der allerede i dag kompenserer de nærmeste naboer til vindmølle- og solcelleparker.

- Modellen er fin, men den skal udvides, så der bliver taget høje for, hvor mange møller og solceller, man bor i nærheden af. Det vil betyde en større økonomisk fordel til naboer, fortæller Karsten Capion.

Man skal starte med at se borgerne som mennesker, der godt kan tænke selv.

Kristian Borch, AAU

Hvis Concitos forslag kom ind i varmen, ville det reelt betyde, at mange ikke længere blot ville blive kompenseret, men ligefrem belønnet, hvis de fik en vindmøllepark som nabo. Der kunne endda opstå noget, der næsten kan kaldes omvendt Nimby, vurderer Karsten Capion.

- Visse huse vil ligefrem kunne stige i værdi, hvis vi fik en mere rimelig fordeling af overskuddet fra den grønne energiproduktion.

Start ikke med prikker på et kort

Mere rimeligt, det skal det i hvert fald være, hvis regeringen skal i mål med deres ambition om fire gange mere grøn strøm inden 2030. Det vurderer Kristian Borch, der dog hellere ser at politikerne vender hele processen på hovedet frem for at udvide og justere de kompensationsordninger, der allerede findes i dag.

For alene det, at man tænker i kompensation frem for at tænke vedvarende energiprojekter som noget, der kan skabe lokal værdi, er problematisk.

- Man skal starte med at se borgerne som mennesker, der godt kan tænke selv. Sådan er lovgivningen ikke nu, den er på teknologiens præmisser og promoverer ikke lokal forankring, siger han og tilføjer:

- Og desværre bliver jeg ikke beroliget af at læse regeringens nye grønne reformudspil. Regeringen ønsker hurtigere sagsbehandling og bedre balance i miljøreguleringen, hvilket godt kunne tolkes sådan, at borgernes adgang til at klage skal begrænses, og miljøet skal betale en højere pris. Og ikke at borgerne i højere grad skal inddrages.

Borgmesteren i Thisted er helt på linje med forskeren: De grønne projekter skal have lokalt ejerskab. Spørger man Niels Jørgen Pedersen (V), hvad hans råd er til andre kommuner, som endnu er langt bagud i forhold til at producere grøn strøm, lyder det således.

- For det første vil jeg anbefale det lokale ejerskab, så projekterne er forankret både økonomisk og politisk lokalt, så er man rigtig godt på vej. Og så skal man starte med at tale med borgerne om, hvad det er for nogle udfordringer, der skal løses – ikke starte med at sætte nogle prikker på et kort, slutter han.

Selskabet Verdo, der opvarmer over 30.000 husstande i Randers med biomasse, er blandt landets billigste varmeværker. Foto: Annelene Petersen

Stor prisforskel på danskernes fjernvarme: Én by betaler tre gange mere end den billigste

Der er stor forskel i pris på danskernes fjernvarme. I Nimtofte på Djursland giver de tre gange så meget for den, som de gør i Randers, hvor man finder noget af landets billigste fjernvarme.

Prisen på din varmeregning afhænger både af mængden af gæld i varmeværkerne og tidligere varmekrav. Ifølge Dansk Fjernvarme er der faktisk lige så mange årsager til prisforskelle i fjernvarmebranchen, som der er varmeværker.  

Fremover skal endnu flere danskere varme deres boliger op med fjernvarme, hvis vi skal nå den politiske ambition om at mindske vores CO2-udledning. På Christiansborg sidder man netop nu og tegner det fremtidige fjernvarmelandskab, og her er der et ønske om at effektivisere fjernvarmeindustrien, så prisforskellene på fjernvarmen bliver mindre.

Priserne på fjernvarme svinger med mange tusinde kroner, alt efter hvor du bor i landet. Både gæld i varmeværket og ældre varmekrav er afgørende for, hvor højt tallet på din varmeregning ender med at være. På Christiansborg forhandler man om det fremtidige fjernvarmelandskab netop nu, og her er der et ønske om, at prisforskellen bliver mindre.

Fjernvarme: Flere danskere skal i fremtiden varme deres hjem op med fjernvarme.

Vi skal mindske vores CO2-udledning med flere millioner tons i løbet af de kommende år, og netop nu forhandler partierne bag klimaaftalen om, hvordan det fremtidige fjernvarmelandskab skal se ud. Krigen i Ukraine skaber desuden et presserende behov for at blive uafhængige af russisk gas.

Men der er stor forskel på, hvor mange penge fjernvarmen koster, alt efter hvor vi bor i landet.

I Nimtofte på Djursland giver de tre gange så meget for den, som de gør i Randers, hvor man finder noget af landets billigste fjernvarme. Det viser de seneste tal fra Forsyningstilsynet.

Enkelte selskaber har meget høje priser sammenlignet med andre, hvor man kan forbedre brugerbeskyttelsen.

Michael Fibiger, økonomisk konsulent i Dansk Fjernvarme

Det er varmeselskabet Verdo, der varmer 36.000 husstande op i Randers. Sidste år gav en husstand på 130 kvadratmeter omkring 4.000 kroner for fjernvarmen. Den lave pris i fjor hænger dog sammen med, at selskabet tidligere har opkrævet for meget:

Vi skulle betale penge tilbage til kunderne, så vi satte virkelig prisen ned. På det tidspunkt var vi Danmarks billigste fjernvarmeselskab. Det kan vi altså ikke tilskrive den effektive drift, siger, siger varmeforsyningschef i Verdo Karsten Randrup og tilføjer:

- Når det er sagt, forventer vi at kunne blive ved med at have lave priser, og det skyldes den effektive drift. Vi er gode til at vedligeholde vores ting, og vi fyrer med biomasse, der er afgiftsfrit.

Fra maj i år koster det lidt over 7.000 kroner om året at varme et hus op i Randers.

Mange forskellige årsager

Økonomisk konsulent i Dansk Fjernvarme Michael Fibiger forklarer, at der er lige så mange årsager til prisforskelle i fjernvarmebranchen, som der er varmeværker.

Meget lave priser kan skyldes, at varmeværket ikke har nogen gæld, og høje priser kan betyde, at værket netop har investeringer, der fortsat betales af på. Det tidligere kraftvarmekrav, hvor forbrugeren har betalt for, at værket skulle producere både el og varme, kan også spille en rolle:

- Det har givet højere omkostninger - også i nogle af de store selskaber, siger han og tilføjer, at de fleste danske forbrugere i gennemsnit betaler knap 13.000 kroner plus eller minus 20 procent.

De såkaldte barmarksværker, der vandt frem i 1990'erne, står også for en del af den dyre fjernvarme. Ifølge Energistyrelsen begyndte de knap 100 værker, der hovedsageligt blev opført i Midt- og Nordjylland, allerede omkring årtusindeskiftet at få en "anstrengt økonomi".

Værkerne fyrer primært med naturgas, og ifølge Michael Fibiger blev de opført med et for lille og for spredt kundegrundlag.

- Enkelte selskaber har meget høje priser sammenlignet med andre, hvor man kan forbedre brugerbeskyttelsen, siger han.

Sådan et værk er Manna-Thise Kraftvarmeværk i Brønderslev, hvor forbrugerprisen for en gennemsnitlig husstand er lidt over 23.000 kroner om året. Det er det tredjedyreste varmeværk i landet. Værket blev bygget i 1994 og varmede de første mange år udelukkende huse op med gas.

Formand Jørn Andersen oplyser i en rundspørge foretaget af Avisen Danmark, at man i 2015 byggede et nyt træpilleværk, de betaler af på, og derfor er priserne højere for forbrugerne. Jørn Andersen oplyser også, at prisen for de 186 kunder er sat ned med cirka 800 kroner i år.

Små værker er både billigst og dyrest

Ifølge en opgørelse fra Dansk Fjernvarme ligger de små varmeværker som Manna-Thise Kraftvarmeværk tungt i både den billige og dyre ende af prisskalaen. Det er varmeværker, der forsyner under 700 husstande. Kigger man blandt landets 50 dyreste selskaber, er 40 af dem små.

Nimtofte og Omegns Fjernvarmeforsyning (NOFF) på Djursland havde landets dyreste fjernvarmepriser sidste år; kunderne betalte omkring 25.000 kroner for at varme hjemmet op.

Varmeværket forsyner 256 boliger og et golfresort. På selskabets hjemmeside oplyser de, at man fra i år sænker priserne med 22 procent, efter at man blandt andet har omlagt flere lån i værket.

Men selvom man får varmen fra et dyrere selskab, skal man ikke nødvendigvis være bekymret for, at prisen skyder endnu mere i vejret på grund af stigende energipriser. Stigninger i år vil i første omgang ramme dem, hvor fjernvarmen kommer fra naturgas.

- For 10-15 procent af forbrugerne vil priserne stige meget. For alle de øvrige forbrugere vil priserne ikke stige - men det kan godt være, at de vil på længere sigt, nu når inflationen og priserne på materialer og arbejdskraft stiger, siger Michael Fibiger.

Her er de 10 dyreste og billigste fjernvarmeselskaber

I Danmark er der knap 400 fjernvarmeselskaber. Priserne svinger fra 4.191 til 25.893 kroner om året. Den gennemsnitlige forbruger betaler årligt 12.739 kroner for varmen.

De 10 dyreste 

  • Nimtofte NOFF takstområde 1: 25.893 kroner
  • Nimtofte NOFF takstområde 2: 25.893 kroner
  • Nimtofte NOFF takstområde 3: 24.106 kroner
  • SSF Energiselskab (Snertinge, Særslev, Føllenslev): 23.991 kroner
  • Manna-Thise Kraftvarmeværk: 23.109 kroner
  • I/S Norfors - Fredensborg Fjernvarme: 22.937 kroner
  • Rise Fjernvarme Amba: 22.859 kroner
  • Føns Nærvarme Amba: 22.173 kroner
  • Løkkensvejens Kraftvarmeværk Amba: 22.161 kroner
  • Svebølle-Viskinge Fjernvarmeselskab Amba: 21.509 kroner

De 10 billigste

  • Verdo Varme A/S Randers: 4.191 kroner
  • GEV Varme A/S: 7.400 kroner
  • Harboøre Varmeværk Amba: 7.703 kroner
  • Videbæk Varme A/S: 7.890 kroner
  • Vegger Varmeværk Amba: 8.324 kroner
  • Verdo Varme A/S Herning: 8.420 kroner
  • Fredericia Fjernvarme Amba: 8.599 kroner
  • Filskov Energiselskab: 8.650 kroner
  • Mariager Fjernvarme Amba: 8.831 kroner
  • Lemvig Varmeværk Amba: 8.851 kroner


Statistikken tager ikke nødvendigvis højde for de øgede energipriser og er ifølge tilsynet et "her og nu"-billede af de enkelte selskabers varmepris pr. august 2021. Priserne tager udgangspunkt i et standardhus på 130 kvm. med et årligt varmeforbrug på 18,1 megawatt.

Kilde: Forsyningstilsynet


Vil indføre krav om effektivisering

I alt 1,8 millioner danske husstande forsynes i dag med fjernvarme, og antallet stiger de kommende år.

I Konservative ser man skævt til, at fjernvarmeprisen svinger med mange tusinde kroner.

- Der er en meget stor prisforskel på tværs af landet. Det er en problematik, vi er nødt til at tage alvorligt i en situation, hvor endnu flere danskere skal på fjernvarme, siger politisk ordfører for Konservative Mette Abildgaard, der sidder med til de igangværende forhandlinger i klimaaftalen.

Udover Konservative står regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Alternativet bag aftalen fra 2020, der skal sørge for, at olie og naturgas udfases og erstattes af grøn fjernvarme og varmepumper.

Der lægges vægt på, at fjernevarmeindustrien giver både danske husholdninger og erhvervslivet "grøn fjernvarme til forbrugervenlige priser" - og hos de konservative er man på grund af de store prisforskelle særligt optagede af at indføre krav for effektivisering. Lige nu er der nemlig ingen.

- Vi skal se, hvor dygtige de er til at forhindre, at der er varmetab fra produktionen og forholde os til teknologien, de anvender. Vi skal sammenligne de værker, der kan sammenlignes, siger Mette Abildgaard og henviser til en rapport fra 2020 fra Forsyningstilsynet, der viser, at der er op til 1,5 milliarder kroner i effektivisering at hente fra fjernvarmesektoren om året.

I sidste ende kan det betyde billigere fjernvarme, da selskaberne ikke må tjene penge på fjernvarmekunderne.

Uvist hvor mange penge, der kan hentes

Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh har dog tidligere over for Dansk Fjernvarme konkluderet, at analysen har "for stor usikkerhed" til at kunne drage klare konklusioner om fjernvarmeværkernes effektiviseringspotentiale. Også Dansk Fjernvarme kritiserer rapporten:

- Konklusionerne i Forsyningstilsynets analyse har tre konklusioner, som alle er forkerte. Der er ikke noget faktuelt grundlag for nogen af dem, siger Michael Fibiger.

- Selvfølgelig er der et potentiale, og det vil vi gerne være med til at indfri - men hvor stort det er, det ved vi simpelthen ikke.

Michael Fibiger mener derfor ikke, at analysen kan bruges som grundlag for politiske beslutninger.

Mette Abildgaard (K) lægger vægt på, at Forsyningstilsynet er en uafhængig myndighed, og at man ikke må glemme, at Dansk Fjernvarme er en brancheorganisation:

- Men det er klart, at når aktøren, man undersøger, har så stærke indvendinger, giver det altid anledning til at overveje, om der er forkerte forudsætninger i det arbejde, man har gjort, siger hun og tilføjer:

- Det er ikke afgørende for mig, om der er 500 millioner eller 1,5 milliarder i effektiviseringspotentiale hvert år. Uagtet hvad det måtte være, skal det fulde potentiale indfries, fordi det giver danskerne billigere fjernvarme.

- Jeg er glad for, at de anerkender, at der er et effektiviseringspotentiale - så må vi tale om, hvad det præcise tal er.

Op mod halvdelen af de husholdninger, der ikke har fjernvarme i dag, vurderes ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet at have mulighed for fjernvarme i 2028.

Alene priserne på grøntsager er steget med fire procent på et år, mens inflationen overordnet har rundet seks procent. Butikkerne melder nu om leverandører, der skruer mere op for priserne, end der er sagligt belæg for. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Virksomheder klynker over inflation - og tjener penge som aldrig før

Er der ugler i mosen, hvis shampooen pludselig stiger præcis 10 procent i pris? Måske. Det kan lugte af en leverandør, der udnytter, at vi alle sammen er krisebevidste og er villige til at sluge et stort prishop. 
Dagligvarekæderne forlanger præcise regnestykker for, hvad der ligger til grund for prisstigningerne hos producenterne. Bagefter må vi forbrugere holde øje med, om butikkerne har tjent lidt for godt på inflationen, skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen.

Er man den skeptiske type, har man nok tænkt tanken: Er der nogen, som lige nu udnytter situationen med stigende priser til at score en nem gevinst?  For hvordan kan den ene virksomhed efter den anden klage over høje omkostninger og alligevel tjene gigantiske overskud?

Alle anerkender, at priser på energi, materialer og arbejdskraft er steget til vejrs, fordi der er mangel på det hele. Vi befinder os i en svær tid, hvor efterdønningerne fra coronapandemien stadig hærger, og nu tilføjer krigen i Ukraine, en europæisk energikrise og stigende renter et helt nyt lag af problemer.

Derfor skal vores varmeregninger vokse, og det er mærkbart dyrere at fylde kurven i supermarkedet.

Et prisløft på 10,0 procent lugter mere af en helgardering, hvor en pæn andel rammer bundlinjen, medmindre krisen udvikler sig endnu værre end forventet.

Men det er alligevel voldsomt, at forbrugerpriserne i april voksede med hele 6,7 procent - den højeste inflation siden 1984.

Derfor rejser spørgsmålet sig, om prisstigningerne alene skyldes høje omkostninger, der samvittighedsfuldt sendes videre til det næste led i kæden - og i sidste ende til de danske forbrugere.

Direktøren for butikskæden Normal, Torben Mouritsen, undrer sig i hvert fald, når en leverandør rask væk hæver prisen på shampoo med præcis 10 procent.

Hvis det var 9,4 eller 10,3 procent, så kunne man tro, at prisstigningen beroede på helt konkrete merudgifter hos en leverandør. Man ville fornemme, at shampoofabrikken havde sat sine bedste folk på opgaven, taget nattetimerne i brug og søgt i øst og vest for at finde enhver lille besparelse, der kunne afbøde de solide prisforhøjelser.

Et prisløft på 10,0 procent lugter mere af en helgardering, hvor en pæn andel rammer bundlinjen, medmindre krisen udvikler sig endnu værre end forventet.

- Der er desværre kommet et mantra om, at alting stiger, og at man alene kan henvise til, hvordan verdenssituationen ser ud lige nu. Men den bider vi altså ikke bare på. Vi møder ofte leverandører, der præsenterer os for prisstigninger, som de ikke kan argumentere sagligt for, siger Torben Mouritsen til Børsen.

Hverken han eller kollegerne i dagligvarebutikkerne vil sætte navne på de leverandører, der afsløres i usaglige prisforhøjelser. Men der er næppe tvivl om, at stemningen er anstrengt, når butikskæder - der indbyrdes slås en blodig kamp om forbrugernes gunst - forhandler priser med leverandørerne.

Også Henning Otte Hansen, seniorrådgiver på Københavns Universitet og ekspert i fødevareøkonomi, ser lige nu, at priserne stiger mere, end de burde, fordi nogen udnytter vores krisebevidsthed.

- Man ser en slags overreaktion, hvor det bruges som en gyldig grund til at hæve priserne lidt ekstra, end man kan berettige med de dyrere råvarer. Vi har set det samme i tidligere kriser på fødevaremarkedet, at man hæver priserne for hurtigt og for meget, mens man er langsom til at sænke dem igen. Det er jo godt købmandskab, kan man sige, men det er også lidt amoralsk, sagde han i denne uge til Avisen Danmark.

Det er her, vi har brug for sund konkurrence. Så drager forbrugerne derhen, hvor vi finder den bedste sammenhæng mellem pris og kvalitet. Pludselig vil der være leverandører, der ikke længere får plads på hylderne i supermarkedet, fordi de misforstod, hvad de havde lært om godt købmandskab.

Men hvad med dagligvarebutikkerne? Det kan være svært at gennemskue, om de også skruer priserne for højt op, selv om de taler varmt og længe om, hvordan de dagligt kæmper for at skåne kunderne mod inflation.

Vi må huske at kaste et blik på deres overskud, når 2022 er overstået. Både Salling Group, der står bag Bilka, Føtex og Netto, og Coop-koncernen har varslet faldende profitter i år. Til gengæld forventer Rema 1000 fremgang i både omsætning og overskud, forlød det i et helt nyt regnskab i denne uge.