Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

SAS-piloternes strejke er blevet udskudt ad flere omgange. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Forhandlinger i SAS fortsætter til lørdag formiddag

Godmorgen og velkommen til lørdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Det var ellers planen, at forhandlingerne i SAS ville få en ende natten til i dag.

Nu lyder meldingen, at de fortsætter til klokken 11. Det skriver det svenske nyhedsbureau TT ifølge Ritzau.

Til mediet fortæller forhandlingschef i Dansk Metal Keld Bækkelund Hansen, som repræsenterer piloterne, at man håber at lande en aftale:

- Forhandlingerne fortsætter. Vi forsøger at se, om vi kan opnå et resultat, så flyene kan flyve i morgen. Men det kræver, at vi arbejder, siger han og tilføjer:

- Der er helt bestemt en hel del, der er faldet på plads.

Det norske nyhedsbureau NTB skriver, at i alt 900 piloter går i strejke fra lørdag, hvis ikke SAS og selskabets piloter når frem til en aftale.

Til Berlingske siger den norske luftfartsanalytiker i Winair Hans Jørgen Elnæs, at forhandlingerne er afgørende for SAS' fremtid.

- En stor strejke på dette tidspunkt vil være ødelæggende for tilliden til SAS fra de rejsende, for man kan ikke komme udenom, at denne sommer er helt speciel. Der er så mange, der har glædet sig til at komme ud at rejse igen efter pandemien, og der er blevet betalt i dyre domme for billetterne, siger han og tilføjer, at det "aldrig vil blive glemt".

Finder parterne ikke en aftale, får det ifølge SAS konsekvenser for op mod 30.000 flyrejsende om dagen. 

En eventuel strejke påvirker samtlige flyafgange, der drives af SAS Scandinavia, imens afgange med SAS Link, SAS Connect og SAS' eksterne partnere - Xfly, CityJet og AirBaltic - ikke bliver ramt.

Konflikten mellem de to parter bunder i, at piloterne i SAS er utilfredse med, at virksomheden ansætter nye piloter på billigere overenskomster i netop SAS Link og SAS Connect.

Flere radikale politikere støtter advokatvurdering i Minksagen

Flere af partimedlemmerne i Radikale Venstre støtter en advokatundersøgelse oven på Minkkommissionens 1.600-siders tunge beretning, der kom i den forgangne uge. Det skriver Ritzau.

Folketingskandidat og medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg Ruben Kidde mener, at der er god grund til at få uvildige advokater til at se nærmere på, om statsminister Mette Frederiksen (S) har handlet med grov uagtsomhed i forbindelse med aflivningen af samtlige mink under coronakrisen i 2020.

- Jeg kan se, at juraprofessorer på baggrund af det, de har haft tid til at læse, er splittede i det spørgsmål. Og jeg mener, at det rigtige er at bruge noget længere tid på at få afdækket spørgsmålet om grov uagtsomhed, siger Ruben Kidde til Ritzau.

Også tidligere minister og folketingskanditat for Radikale Venstre Christian Friis Bach bakker op om en uvildig advokatundersøgelse.

- Jeg overlader det trygt til den radikale folketingsgruppe at tage stilling til konsekvenserne. Men finder det forunderligt, hvis man som statsminister kan unddrage sig ansvar ved ikke at vide besked. Har man magten, tager man magten, så har man ansvaret, skriver han på Twitter.

Det er folketingsgruppen, der i sidste ende afgør, om Radikale Venstre stemmer for en advokatvurdering eller ej. Partiet har endnu ikke givet en officiel udmelding.

Trafikale udfordringer rammer landet

Danmark bliver ramt af trafikale udfordringer denne lørdag, da vi har en lukket Storebæltsbro, et Tour de France-felt, der skal fra Roskilde til Nyborg, et væld af gymnaster samlet til DGI Landsstævne i Svendborg og en Roskilde Festival, der lukker og slukker.

Derudover er der almindelig ferietrafik.

Det er Fyns Politi, der har ansvaret for langt størstedelen af begivenhederne i dag, og til DR giver politiinspektør Christian Rasmussen et par gode råd til danskere, der skal ud at køre:

- Hvis man skal til Tour de France, og det håber jeg, der er mange, der skal, eller til landsstævnet, så skal man forberede sig og kigge, hvor man skal parkere, siger han. 

Politiinspektøren opfordrer til at tage offentlig transport eller cykel, hvis man kan.

Hos DSB forventer man også en travl rejsedag, og man har derfor indsat ekstra toge.

- Det er en ekstraordinær situation, vi står i, fordi der er så mange ting, der falder sammen, siger kundechef i DSB Charlotte Saltoft til DR og tilføjer:

- De gode råd er at planlægge rejsen, tage af sted i god tid, holde sig orienteret på rejseplanen og være tålmodig, hvis der opstår kø, fordi der er rigtig mange, der gerne vil rejse.

Storebæltsbroen vil ifølge Vejdirektoratet være lukket for bilister mellem klokken 13 og 18. Sidste chance for at krydse broen er klokken 12:30.

Det var alt fra dagens nyhedsoverblik. Bliver du hængende, får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Miljøminister Lea Wermelin (S), retter en skarp kritk mod Venstre for at være destruktiv når det handler om grønne initiativer. Partiet holder fine skåltaler, men stemmer imod alt i Folketinget, lyder hendes kritik.  Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix

Miljøminister Wermelin går i flæsket på Venstre: - Vi står i en naturkrise, og oppositionens største parti vil ingenting

Miljøminister Lea Wermelin (S) går sin snarlige sommerferie i møde med en skarp kritik af Venstre.

Hun mener, at Venstre gemmer sig bag fine skåltaler, men trykker på nej-knappen i Folketinget, når konkrete lovforslag til forbedringer på det grønne område sættes til afstemning.

- Forventningen til de store partier i Danmark må være, at man har svar på tidens største udfordringer. Det har Venstre ikke. Tværtimod. De kommer ikke med noget selv, men stemmer imod det meste, siger Lea Wermelin.

Hun hæfter sig ved, at Venstre i  en lang række aftaler og love af grøn karakter har stemt i mod, deriblandt oprettelsen af naturnationalparker.

Miljøordfører for Venstre Jacob Jensen kalder kritikken forfejlet.

- At vi stemte imod for eksempel naturnationalparkerne, betyder det ikke, at vi er imod konceptet. Vi stemte imod, fordi vi er imod den måde, regeringen har gjort det på. Konkret handler det om det, vi ser som manglende dyrevelfærd, lige som vi synes, det tromles igennem uden lokal inddragelse, det være sig politisk som folkeligt, siger Jacob Jensen.

Mens en klima- og naturkrise har rejst sig, har Venstre slået politisk helt bak og vil ikke være med til noget som helst på området, lyder en hvas kritik fra den socialdemokratiske miljøminister Lea Wermelin. Venstres miljøordfører Jacob Jensen kalder kritikken forfejlet og betegner den som "typisk socialdemokratisk arrogance."

Politisk krig: Miljøminister Lea Wermelin (S) går sin snarlige sommerferie i møde ved at sende en slagserie af bandbuller mod det største oppositionsparti, Venstre. Hun mener, at Venstre gemmer sig bag fine skåltaler, men trykker på nej-knappen i Folketinget, når konkrete lovforslag til forbedringer på det grønne område sættes til afstemning.

- Vi står i en klima- og naturkrise, globalt og herhjemme. Forventningen til de store partier i Danmark må være, at man har svar på tidens største udfordringer. Det har Venstre ikke. Tværtimod. De kommer ikke med noget selv, men stemmer imod det meste. De har ingen naturpolitik, kun kritik af det, alle andre foreslår eller vedtager, siger Lea Wermelin.

I den forbindelse nævner hun en lang række aftaler og love af grøn karakter, der er blevet vedtaget mod Venstres stemmer.

Miljøministeren peger blandt andet på oprettelsen af naturnatiolparkerne - her Hellebæk Skov ved Helsingør - som et af de store områder, hvor hun kritiserer Venstre for at stemme imod. Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2015

- Det er slående, at Venstre har stemt imod på så store og vigtige initiativer som naturnationalparkerne, sprøjtningsforbud på særligt sårbare naturarealer som moser og enge, grønnere byer i form af renere luft, forbud mod brændeovne, fremrykning at påbudte partikelfiltre på dieselvarebiler. Bare for at tage nogle eksempler, siger Lea Wermelin.

Varm luft

- Jeres støttepartier kritiserer jeg jævnligt for ikke at gøre nok for miljøet på forskellige områder, så hvorfor er det lige Venstre, du retter din vrede mod?

- Støttepartierne er ofte utålmodige. Men det er det omvendte: de støtter de forbedringer, der lægges op til og kommer selv med forslag. De ønsker en endnu grønnere retning, og det kan man være uenige om, men det må man tage med, sådan er det i politik. Det er noget andet med Venstre, som vil ingenting, og stemmer imod igen og igen. Deres naturpolitik er varm luft.

Venstre bringer ikke noget til bordet, de kommer ikke med konkrete forslag til, hvad der så skal ske med den grønne omstilling. De står og siger, de vil med på den grønne vogn, men leverer ikke politikken, de stemmer imod

Lea Wermelin (S), miljøminister

- Med oprettelsen af den grønne investeringsfond  der ligger otte milliarder kroner til  grønne omstillingsprojekter. Den var Venstre med til at sikre i sin tid, så hvordan kan du sige, partiet ingenting vil?

- Jo, men Venstre bringer ikke noget til bordet, de kommer ikke med konkrete forslag til, hvad der så skal ske med den grønne omstilling. De står og siger, de vil med på den grønne vogn, men leverer ikke politikken, de stemmer imod.

Afviser valgkampssnak

- Er der nogen konkret anledning til, at du lige nu går ud med en så kontant kritik af et oppositionspolitik?

- Det er meget naturligt at råbe op, når man selv arbejder med afgørende forandringer på et område og dermed lever op til løfter, der gives, og så ser et oppositionsparti, der gør det modsatte. Når man sidder op til en sommer og gør regnebrættet op, kan man se, at nu er det vigtigt at få sagt, at et parti, der vil vil være regeringsparti og kalder sig selv det store dyr på savannen, ikke leverer på fremtidens udfordringer.

Miljøminister Lea Wermelin (S), afviser, at hendes kritik af Venstre er miskreditering af et modstanderparti som optakt til en kommende valgkamp: At påpege, at Venstre stemmer imod alt på det grønne område, er en del af en politisk debat, fremfører hun. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

- Er det en miskreditering af et politisk modstanderparti, du har gang i - fordi et valg er rykket nærmere?

- Nej, det er det ikke, og det er heller ikke mig, der udskriver valg. Der tegner sig et billede af et oppositionsparti, der siger, de vil være grønne, men ikke har været med på noget af det. Det er ikke valgkamp at påpege det: det er en del af den generelle politisk debat, siger Lea Wermelin.

Kritik fra organisationer

Danmarks Naturfredningsforening vil ikke kommentere de aktuelle partipolitiske uenigheder, men har tidligere givet udtryk for en lignende kritik.

Det skete da foreningens præsident Maria Reumert Gjerding sammen med formand for Dansk Ornitologisk Forening Egon Østergaard, formand for Verdens Skove Anders Morten Christoffersen og formand for foreningen Vild Med Vilje Philip Hahn-Petersen 1. marts i år gik i rette med Venstre for partiets modstand mod etableringen af naturnationalparker og urørt skov:

"I årtier har den største trussel mod at få bremset klimakrisen været klimafornægtelse. Det sidste vi har brug for, hvis vi skal lykkes med at bremse tabet af biodiversitet i Danmark, er at et af de store vigtige borgerlige partier slår bak på tidligere tiders politiske bedrifter og melder sig ind i koret af naturfornægtere," skrev de således i et debatindlæg på det digitale medie Altinget.dk og kaldte Venstres indslag i naturdebatten for "et lavpunkt"

Venstre: Typisk socialdemokratisk arrogance

Venstres miljøordfører Jacob Jensen kalder kritikken forfejlet.

- Jeg er ærgerlig over, at miljøministeren anlægger den kritik og retorik, det er ikke den minister, jeg kender. Jeg synes, vi har et godt samarbejde, selvom vi er på hver side af det politiske skel og ikke er enige om alting. Lige nu har vi gang i tre forskellige forhandlinger - om havplanen, om udvidet producentansvar for emballage og om affaldshåndtering. Det er konstruktive forhandlinger, og jeg tror, vi snart er i mål. I efteråret landede vi flere aftaler, så jeg genkender slet ikke det billede, hun tegner op.

Hvis der er noget, man ikke er enig med socialdemokraterne i, så mener de, at man er uenige med dem i det hele

Jacob Jensen, miljøordfører for Venstre

- Miljøministeren henviser til en række love og aftaler, hvor Venstre i Folketingssalen notorisk har stemt imod. Hvordan forholder du dig til det?

- Ja, der er ting, vi ikke har stemt for, for eksempel naturnationalparkerne. Men fordi, vi stemte imod regeringens forslag, betyder det ikke, at vi er imod konceptet med naturnationalparker. Vi stemte imod, fordi vi er imod den måde, regeringen har gjort det på. Konkret handler det om det, vi ser som manglende dyrevelfærd, lige som vi synes, det tromles igennem uden lokal inddragelse, det være sig politisk som folkeligt.

Jacob Jensen, miljøordfører for Venstre afviser miljøministerens kritik og siger, at han slet ikke genkender det billede, hun tegner op. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

- Det er ærgerligt, at det skal fremstilles som om, vi er imod, men hvis jeg lige må være lidt spids den anden vej, så er det udtryk for klassisk socialdemokratisk arrogance: hvis der er noget, man ikke er enig med socialdemokraterne i, så mener de, at man er uenige med dem i det hele, siger Jacob Jensen.

Han fremhæver samtidig, at Venstre har fremsat forslag på området, som regeringen har stemt ned og nævner et forslag om en biodiversitetslov med bindende mål og forslag om øgede bevillinger til regionernes jordoprensning.

- I øvrigt er det mærkeligt at blive beskyldt af en minister for ikke at ville noget, når samme minister for en måneds tid siden fik en næse for ikke at være tilstrækkeligt på banen omkring dumpningen af slam i Køge Bugt.

- Jeg forstår simpelt hen ikke hendes udfald. Det handler nok om en valgkamp, der er i gang, eller det handler om at få fokus væk fra minksagen, siger Jacob Jensen.

Ministerens kritikliste

Miljøminister Lea Wermelin kritiserer Venstre for sin modstand i aftaler og lovvedtagelser på det grønne område. Hendes kritikpunkter går især på disse områder, hvor Venstre har trykket på nej-knappen.

Naturnationalpark-lovgivningen

Forbud mod sprøjtning, pløjning og gødning af særlige naturarealer som visse heder, enge, moser og overdrev

Aftalen om en grøn omstilling af vejtransporten - f.eks .afgifterne på bilbeskatningen

Udmøntning af nationale CO2-fortrængingskrav  -  som en følge af Vejtransportaftalen

Afgifter på plastikposer

Genindførelse og fordobling af emballageafgiften for pvc-folier

Flere forslag i Folketinget om havbrug

Opstramning på kvælstofreguleringen

Forbud mod sprøjtning på offentlige og private arealer

Kommunal mulighed for at forbyde brændeovne i områder med fjernvarme

Fremrykning af tidspunktet for montering af partikelfilter på dieseldrevne varebiler

På et hængende hår lykkedes det de rejsende at komme ud at flyve med SAS, da en varslet strejke i onsdags blev udskudt i 72 timer. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Erhvervsredaktøren: Hvad vil du savne, hvis SAS går konkurs?

Det var været en anstrengende uge for SAS-rejsende, som med nød og næppe slap for en pilotstrejke og lockout i onsdags. Strejke eller ej, SAS er i en livstruende krise og har brug for milliarder fra den danske stat og fra private investorer. 
Kunderne føler, at de rejser med et discountselskab til premium-priser, skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen - og rejser spørgsmålet: Hvad vil vi egentlig savne, hvis SAS gik konkurs?

Så godt som hjemme. Det var tider, da – nu afdøde – Uffe Ellemann-Jensen tilbage i 2008 medvirkede i sin formentlig eneste reklamefilm nogensinde. Rejsende ud i verden sugede han indtryk til sig. Men lige så rart var det at øjne et haleror med et SAS-logo i lufthavnen. Så var man så godt som hjemme.

Det er 13 år siden. I denne uge var der intet rart ved at have en flybillet med et blåt SAS-logo. Især ikke, hvis familiens sommerferie skulle starte onsdag morgen med afgang til USA, visse europæiske storbyer eller typiske turistdestinationer ved Middelhavet, som var udvalgt til at blive aflyst i tilfælde af strejke.

I sidste øjeblik – midt om natten – fik familierne besked om, at den varslede strejke var aflyst, i hvert fald i 72 timer. Af sted til lufthavnen med jer. Forhåbentlig blev flyet ikke aflyst af andre årsager. Mangel på fly. Mangel på mandskab. Eller hvad der nu støder til de flyrejsende denne sommer, både hos SAS og konkurrenterne.

Pinen blev udsat for dem, der skal rejse her i weekenden. I skrivende stund vides det ikke, om strejke og lockout bryder ud og kortslutter ferien.

Men uanset hvad stiller man sig selv spørgsmålet: Hvad ville vi egentlig savne, hvis SAS gik konkurs? Hvis endnu en redningsplan slår fejl? Nye investorer holder sig væk? Den danske stat melder hus forbi?

Danmark har for nylig givet afkald på gæld for 3,5 milliarder kroner. De penge ser vi altså ikke igen. Og man glemmer nemt, at 3,5 milliarder kroner faktisk er en stor sum penge.

Det forsøgte fem læger, alle konservative lokal- og regionsrådspolitikere, forleden at råde bod på i et læserbrev, hvor de konstaterede, at regionerne akut mangler milliarder af kroner. Alene psykiatrien savner et løft to milliarder. Men nylige forhandlinger mellem regioner og regering kastede kun én milliard kroner ekstra af sig til sundhedsvæsnet. Samme dag som SAS fik sin finansministerielle håndsrækning.

- Når det handler om at drive flyselskab og dele penge ud til et skrantende firma, som hyppigt lander i økonomisk uføre, ja så ruller milliarderne, skrev politikerne med fynske Joachim Hoffmann-Petersen i spidsen.

Selv hvis piloterne og deres arbejdsgiver når til enighed, har SAS langt fra bevist at være levedygtig i en fremtid med færre forretningsrejsende, flere prisbevidste ferierejsende, voksende klimabevidsthed og flyskam.

Hvad vil vi miste? Næppe meget. Spørg blot belgierne, om de savner deres nationale flyselskab, det udskældte Sabena, der gik konkurs i 2001.

Vi har en opfattelse af, at SAS har afgørende betydning for Kastrup Lufthavn og vores adgang til hele verden. Men tænketanken Axcelfuture opgjorde for nylig, at SAS’ andel af passagererne i Kastrup Lufthavn er faldet til en tredjedel. I 2010 var andelen 45 procent.

Og så taler nøgletallene bare deres tydelige sprog. Siden 2003 har SAS haft underskud i 10 ud af 19 år. Aktiekursen hiver efter vejret og ligger i øjeblikket i niveauet under 50 øre. Den danske stats aktiepost er kun lidt over 700 millioner kroner værd - svarende til prisen på godt og vel et enkelt spritnyt Airbus-rutefly.

Den danske stat har lovet at øge sin ejerandel, men kun hvis SAS finder nye, private investorer, der tror på luftfartsselskabets fremtid. Det er højest usikkert, om det kan lade sig gøre. Derfor taler analytikere om udsigten til en form for betalingsstandsning - og risikoen for konkurs, hvis SAS mislykkes med sin redningsplan.

Hvad vil vi miste? Næppe meget. Spørg blot belgierne, om de savner deres nationale flyselskab, det udskældte Sabena, der gik konkurs i 2001.

SAS’ omdømme er tilsvarende slidt i takt med, at kunderne oplever aflysninger, som meddeles pr. sms, mens kundeservice er umulig at komme i kontakt med. Følelsen af at flyve med et discountselskab til premium-priser skaber ikke mange ambassadører blandt de rejsende.

Danmark er det sjette mest velstående land i verden, og andre flyselskaber vil hurtigt samle mange af SAS-ruterne op. Javist, man vil næppe kunne flyve direkte fra København til syv storbyer i USA, som det er muligt i dag. Det vil sommetider - i en fremtid uden SAS - kræve en mellemlanding i London, Frankfurt eller Amsterdam.

Regnen fik nogle af de mange, mange tusinde mennesker på gaden til at tage hjem igen. Men de fleste blev og så Tour de France blive skudt igang i København. Her ses stemningen på rådhuspladsen, da danske Jonas Vingegaard kommer i mål med en flot tid. Foto: Emil Jørgensen

- Sådan noget her sker kun en gang i livet: Regnskyl druknede ikke Tour-festen i København

Under paraplyer og regnslag var der gule farver, røde prikker og store smil, da verdens største cykelløb Tour de France fredag startede i København. Se en masse billeder fra folkefesten, som ikke lod sig slukke af regnvejret.

- Tour de France er dansk kultur.

- Det er lyden af vores sommer.

- Det er once in a life time.

Sådan lød svarene fra nogle af de danskere med sjove cykelhatte og andet merchandise, som vi fredag eftermiddag og aften traf til Tour de France.

Langt om længe kom "verdens største cykelløb til verdens største cykelby", som det hedder sig i kampagnematerialet. Alle københavnere cykler sammenlagt mere end 330 Tour de France-løb om dagen - eller 31 gange rundt om jorden - og den fortælling har været vigtig for at få Touren til Danmark.

Men danskerne leverede også på et andet parameter: Folkefest. Børn med bælgærter, unge mennesker med barcadi breezers, familier med picnickurve og turister fra udlandet - rundt om cykelløbet var der en ramme af - ja, i mangel på bedre ord - meget dansk hygge.

Reporter Emil Jørgensen var en del af festen. Mens de professionelle cykelryttere trampede sig igennem den 14 kilometer-lange enkeltstart, cyklede avisens reporter rundt i hovedstaden med ét spørgsmål på blokken:

Hvad er en Tour de France-start værd for dig? 

Mathias Friis (med den røde hat), 30, København, ejer en webshop: - Sådan noget her sker en gang i livet. Og vi har som princip, at vi støtter op om den slags. Når der har været ishockey-slutrunde, Counter Strike-turnering eller EM i fodbold har vi også været med. Men Tour de France er ekstra specielt, fordi det også bare er vores kultur. Tour de France er dansk kultur. Vi er alle flasket op med det og har set det siden, vi var helt små. For vores generation er det lyden af sommer. Foto: Emil Jørgensen
Kenneth Petersson, 35 år, ingeniør, Birkerød: - Det her giver en anden dimension til vores by, som er fantastisk sjov at opleve. Også selvom hverken mig eller min datter Isabella egentlig er cykelfans. Foto: Emil Jørgensen
Louise Borgstrøm, 30 år, sekretær: - Det her er første og eneste gang man nogensinde kommer til at opleve det. Jeg har set cykelløb så længe, jeg kan huske, så for mig er det her kæmpe stort. Foto: Emil Jørgensen
Graham Wardman, 60, Yorkshire, England, pensioneret læge: - Vi elsker cykling. Min kone, vores to bamser - Ted og Toby - og jeg har rejst i mange lande for at se det. Og selvom det regner, topper Danmark listen. I har virkelig gjort meget ud af det. Foto: Emil Jørgensen
Martin Sjak, 25, Virum: - Vi er en masse gamle gymnasiekammerater, som er mødtes for at holde en fest til Tour de France. Vi er overhovedet ikke interesserede i cykling, men det her er jo ligesom en festival. Jeg vil næsten hellere være her, end jeg vil være på Roskilde Festival. Publikum er lidt ældre og mere mangfoldigt til cykelløb, men stemningen er mindst lige så nice. Foto: Emil Jørgensen
Cykelrytterne suste så hurtigt forbi, at man næsten ikke nåede at se dem. Men langs hele den 14 kilometer lange enkeltstart kunne man altid høre enkeltstartsfantomerne, for der stod jublende og brølende fans hele vejen rundt. Foto: Emil Jørgensen
Mange havde også en naturlig og privat udsigt til cykelløbet, fordi rytterne bogstavelig talt kørte forbi udenfor vinduet - som her tæt på Amalienborg. Foto: Emil Jørgensen
Bastian Skibsted, 23, Aarhus, studerer erhvervsøkonomi, & Simon Skibsted, 30, Østerbro, Head of Social på mediebureau: -  Vi kom klokken 2 natten mellem torsdag og fredag for at slå et telt op. Og så har vi sovet her. Vi ville være sikre på, at vi fik den gode plads her ved svinget ved søerne på Østerbrogade, og så har vi faktisk holdt pladser til 25 personer. Vores familie og venner, hvor den yngste er 1 år, og den ældste er 60. Normalt rejser vi til Frankrig og ser Touren der, og det er altid den fedeste måde at tilbringe ferien på. Man er midt i en masse leben, man er aktiv, og cykelløbet i sig selv er jo også spændende. Foto: Emil Jørgensen
Fra forrest venstre: Flora, Gustav, Viktor. Fra højre: Villads, Asger, Tanja: - Vi er ikke så interesseret i cykling, men nu kører det lige forbi vores hus, og så skal vi se det. Det er fedt, at det skaber så god stemning i gaden, og at det samler en hel masse danskere. Det er knap så fedt med alt det vejrarbejde, der har været. Foto: Emil Jørgensen
Far og søn sidder på to røde postkasser og følger med i Tour-etapen i København. Foto: Emil Jørgensen
Benjamin Broe Kristensen, 29, Aarhus, teolog, & Mads Eg Nissen, Strib, 30, teolog: - Det handler om at komme så tæt på rytterne, at man kan se deres lidelse. Rytterne er ensomme, når de kører rundt, og de skal hele tiden kæmpe med sig selv. Der må gå meget igennem hovederne på dem i løbet af sådan 21 dages cykelløb. På en måde er Tour de France et billede på livets kamp. Det er derfor vi elsker at se det. Fordi deres stædighed og viljestyrke er inspirerende. Foto: Emil Jørgensen
Emma Lund, 24, sygeplejerskestuderende og paracykelrytter: - Personligt synes jeg bare det er helt fantastisk, at så mange bakker op omkring et cykelløb. En folkefest. Jeg har godt tænkt over, om man ikke kunne have brugt de 180 millioner kroner - som det angiveligt har kostet - på noget bedre. For eksempel på danske sygeplejersker. Men da jeg så stemningen i byen i dag tænkte jeg, at det her er det hele værd.
Vikingebannere, røde flag og sjove hatte var langs hele ruten. Nogle steder havde folk været oppe klokken 6 om morgenen for at kapre de bedste pladser - et enkelt brødrepar havde sågar slået et telt op på Østerbrogade og sovet der natten mellem torsdag og fredag. Foto: Emil Jørgensen
Feststemning til første etape af Tour de France, som blev kørt i København. Foto: Emil Jørgensen
Gitte Valbo, 63, Møn, arbejder i dagsinstitution: - Det her er jo en kæmpe, kæmpe begivenhed, og jeg har glædet mig helt vildt. Jeg tog fri fra arbejde for lang tid siden, fordi jeg ville nyde folkefesten sammen med min børnebørn Anna og Kristine. Nu sidder vi så her og har samtaler med vidt fremmede mennesker, og det er jo det, som den her slags arrangementer kan. Det samler og gør noget godt for os alle sammen - høj som lav, rig som fattig. Foto: Emil Jørgensen
Lars Rokdrejer, 49, Køge, VVS’er, & Lærke Rokdrejer, 12, Køge, skoleelev: - Jeg gav min far en tur til Tour de France i København i fødselsdagsgave. Fordi han altid ser det. Men jeg synes også, det er sjovt, for her er folk fra hele verden, og så bliver man lidt stolt over at vise Danmark frem. Foto: Emil Jørgensen
Hunden Hubert er tre år og vild med Tour de France. Siger dens ejer, som havde taget den med til storskærmsarrangement på Rådshuspladsen. Foto: Emil Jørgensen
Djævleforken - som er ikonisk ved Tour de France-løbene på grund af en tysker, som i årtier har klædt sig ud som djævel og løbet efter rytterne - var også synlig mange steder i København fredag. Som fx her på Rådshuspladsen. Foto: Emil Jørgensen
Rasmus Bruun som den behagesyge og kejtede Jeppe og Frederik Cilius som den vredladne enspænder Bo. Foto: Åsmund Sollihøgda

Det er SÅ synd for mændene: Ny komedieserie laver sjov med krænkelser, men den store morskab udebliver

DR's nye komedieserie "Orkestret", der handler om livet i og omkring et symfoniorkester, tager et opgør med krænkelseskulturen, men leger så meget med grænserne, at det koster på seriøsiteten, og fægtningen er så spredt, at det går ud over skarpheden, mener Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested. Hun roser dog serien for fremragende hovedrolleindehavere, elegance i replikkerne og storladen klassisk musik.

Der skal nok være mange med Metoo-kvalme som synes, at DR's nye satireserie "Orkestret" er forrygende morsom. Men den langer ud i så spredt fægtning og er så grænsesøgende, at retningen fortaber sig, og latterkramperne holder sig i ro.

TV: Den kvindelige topchef har fået lavet nye bryster og opfordrer i fuld offentlighed sin souschef til at røre ved dem. Han vil helst ikke, men stærkt presset af hende, rækker han tøvende poterne frem, hvorefter hun brøler ham ind i hovedet: "Hvad fanden laver du, dit svin". Han bliver selvfølgelig forskrækket, og hun begynder at grine.

Der skal nok være mange med Metoo-kvalme som synes, at netop denne scene i DR's nye seriesatsning, "Orkestret", er forrygende morsom, fordi den demonstrerer skrækscenariet om magtfulde kvinder omgivet af mænd, der som små logrende ubetydeligheder forsøger at passe ind. Eller i det mindste er en bekræftelse af, at krænkelseskulturen er gået over genvind.

Jeg fandt scenen plat, dum og utroværdig.

Nu skal komedier ikke nødvendigvis være troværdige, men genkendelighed gør alting sjovere.

"Orkestret" - der umiddelbart minder om DR's eget symfoniorkester - handler om souschefen Jeppe (Rasmus Bruun), der er syg efter at behage alle. Den flinke og konfliktsky mand er den eneste med et nogenlunde normalt moral-kompas. Hans drikfældige kone snyder ham, og hans syv-årige datter stikker blyanter og pinde i numsen på sin drenge-legekammerat. Det kvindelige herredømme begynder tidligt i denne komedie ...

Den anden hovedperson er den vredladne enspænder Bo (Frederik Cilius), der er orkestrets 2. klarinettist, og han vil gøre alt for at rykke op som nummer 1. Han bor hjemme hos en forkælende mor, er et overset geni og stærkt barnlig, og han er mere ærlig end ond, når han kalder sin elevs klumpfod for ulækker. Bo kommer også til at spørge en kollega, om hun spiller nøgen derhjemme, for det gør han selv, og så går krænkelsesballaden i gang. Det er meget sigende, at hans ringetone er Beethovens 5. symfoni - den såkaldte skæbnesymfoni.

De to hovedroller spiller fremragende, men er også de eneste to, vi kan mærke. Alle andre roller er så langt ude på karikaturens overdrev, at billedet af dem som ægte mennesker fortaber sig. De bliver til pap-figurer. Psykologen, som Bo tvinges til at holde møder med, venter kun på, at Bo lægger sig fladt ned og erkender sine patriarkalske tilbøjelighed for uhyrligheder. Chefen og administration laver åbenbart ikke noget fornuftigt, orkestret er bemandet af egotrippende, misundelige pillemisbrugere - for stor musik kræver åbenbart farmaci - og dirigenter er tilsyneladende udstyret med et moralsk diplomatpas. Og så videre og så videre.

Det er hårdt at være mand

"Orkestret" leger med ilden, flirter med grænserne - der er ikke den grænse, der ikke er i spil - og tager på groft nudansk pis på alt og alle. Når man ryster posten så grundigt, koster det på seriøsiteten, og man bliver lidt forvirret om hovedformålet. Den spredte fægtning gør retningen uskarp, men det er dog tydeligt, at det er "noget om krænkelser", og at det er mest synd for mændene - især vores hovedpersoner. Det er hårdt at være mand.

"Orkestret" leger med ilden, flirter med grænserne - der er ikke den grænse, der ikke er i spil - og tager på groft nudansk pis på alt og alle

Uddrag af anmeldelsen

Satireserien skulle efter planen have haft premiere allerede sidste år, men DR valgte at udskyde den. Serien blev vurderet til at være for tæt på den skandale, der kom frem på det tidspunkt omkring DR Pigekoret. En sag, som endte med, at DR udbetalte erstatning for krænkelser og seksuel chikane til 22 tidligere medlemmer af koret.

Tja. Med udskydelsen sagde DR så også på en måde, at "Orkestret" ligner virkeligheden lidt for meget, og det vil jeg virkelig ikke håbe ...

Er satiren slet ikke sjov? Jo, indimellem, men den store morskab udebliver. Jeg nød mere elegancen og antydningens kunst i flere af replikkerne, de velspillede hovedroller, og så er musikken vidunderlig. Skønt med det klassiske univers og den power, der er i et  helt symfoniorkester. På piller eller ej.

DR - de to første afsnit blev vist fredag aften. De følgende sendes hver fredag (undtagen 8. juli) kl.  21.25. Denne anmeldelse baserer sig på de fire første afsnit - alle 10 afsnit ca. 25 minutter, kan nu streames på DRTV. Manuskript og instruktion: Mikkel Munch-Fals.