I mange år har Pia Dyring Lassen drevet sit auktionshus som en fin forretning med en håndfuld medarbejdere i Løgumkloster. Auktionshuset Sønderjylland, hedder det, og her sætter folk deres sommerbil på auktion eller får afsat møblerne fra et dødsbo. Virksomheder kan komme af med landbrugsmaskiner og restlagre af alt fra værktøj til legetøj.

Men lige nu bruger Pia Dyring Lassen sin tid på at undgå dagbøder fra Skattestyrelsen, der - med afsæt i komplekse EU-regler - har pålagt auktionshuset en helt ny form for rapporteringspligt.

Pia Dyring Lassens auktionshus er nemlig også på nettet og udgør derfor en såkaldt digital platform, som kunderne - set med myndighedernes øjne - kan bruge til skatteunddragelse og hvidvask. Sælgere, der har flere end 30 handler om året på platformen eller sælger for ca. 15.000 kroner, skal derfor indberettes til myndighederne.

Reglerne, som lyder navnet DAC7, trådte i kraft den 1. januar 2023, men Pia Dyring Lassen blev først opmærksom på dem i efteråret.

- Det undrer mig, at ingen har råbt op om det, siger hun, der straks rakte ud til Skattestyrelsen for at få hjælp til at forstå de nye regler.

Mange af hendes kunder er omfattet af reglerne - både private og virksomheder - og hun skal pludselig indhente mange flere oplysninger om kunderne. Ikke mindst personfølsomme CPR-numre, som de fleste er opdraget til at holde tæt ind til kroppen.

Pia Dyring Lassens digitale platform - altså hjemmesiden - er gammel og stod alligevel foran en udskiftning, så hun håbede, at hun kunne skubbe indsamlingen af data, indtil en ny, sikker hjemmeside var klar.

- Jeg skrev til Skattestyrelsen i december, at det ikke var ligetil at løse opgaven, og at jeg gerne ville gøre det rigtigt. At vi var ved at bygge en ny hjemmeside. Men så blev jeg ringet op og fik at vide, at det kunne ikke lade sig gøre at vente. Vi har pligt til at få det indberettet, og ellers ville det koste dagbøder, fortæller hun.

Hvor store ville de dagbøder være?

- Det kunne de ikke svare på. Men jeg blev enig med min revisor om, at vi bare måtte gå i gang. Vi skal ikke op at slås med Skat, siger Pia Dyring Lassen.

De mange data skal indberettes til Skattestyrelsen en gang om året. Den første frist var den 31. januar i år, men Skattestyrelsen var sent ude med det modul, hvor dataene skulle afleveres. Derfor blev fristen forlænget til 22. februar. Men det var kun en lille trøst for Pia Dyring Lassen, da hun fik åbnet det regneark, som alle DAC7-virksomhederne skal bruge til deres indberetning.

- Der er 88 kolonner, og overskrifterne står i it-sprog. Altså, pigerne inde på kontoret spurgte mig, om der var noget i vejen. Jeg følte mig virkelig ubegavet og tænkte, at hvis dét er nødvendigt for at drive en virksomhed, så er jeg ikke kommet på den rette hylde, sukker Pia Dyring Lassen.

Hun kunne søge hjælp i en 43 sider lang vejledning, der først blev klar i starten af januar og ligner en teknisk kravsspecifikation til et nyt it-program. Alt fra store til små virksomheder skal aflevere deres data i en såkaldt csv-fil fra et regneark, og den mindste fodfejl vil betyde, at DAC7-reglerne ikke er overholdt.

- Jeg tror, at jeg kommer til at bruge mellem 50 og 70 timer på dette her. Jeg har kun en lille biks, og det er jo ikke noget, jeg selv får noget ud af, siger Pia Dyring Lassen.

Hvad siger kunderne til at aflevere deres CPR-numre?

- Det vil de ikke. Jeg sendte en mail ud, og ingen sendte noget tilbage. Så ringede vi rundt, og nogle sagde, at det ville de ikke udlevere, selvom vi sagde, at det var en forordning fra EU, og at det er Skat, der beder om det. Til sidst gav de det, men jeg har lovet at makulere al den slags information bagefter, siger Pia Dyring Lassen.

Hun er med på, at reglerne skal afsløre skatteunddragere og andre former for fuskere.

- Men dem stopper jeg ved døren. Hvis der kommer én med en flot lysekrone og ikke ligner en, der har råd til sådan en, så spørger jeg om original emballage og kvittering. Så hører jeg aldrig mere fra dem. Der er også nogle, der vil sætte pengene ind på et udenlandsk kontonummer. Så siger jeg, at vi lige skal køre det igennem min revisor, og så ender de med at gøre noget andet, siger Pia Dyring Lassen.

Selvom hun driver en digital platform, er alle varerne opbevaret på hendes lager i Løgumkloster - eller i nogle tilfælde ude hos kunden, men så tager auktionshusets medarbejdere forbi for at se varerne og tage billeder til kataloget.

- Jeg har ikke nogen kunder, hvor jeg synes, at dette her giver mening, men det kan jeg selvfølgelig ikke vide med sikkerhed, siger Pia Dyring Lassen.

Skattestyrelsen skriver til Avisen Danmark, at formålet med DAC7 er at sikre beskatning af indtægter fra digital platformsøkonomi på tværs af EU.

Langt hovedparten af de indberetningspligtige virksomheder er lykkedes med at aflevere deres regneark i tide - og styrelsen mener selv, at man har gjort meget for at vejlede de mindre virksomheder.

- Da det er første gang, der indberettes i henhold til DAC7-direktivet, er der naturligt nok også en del, der har oplevet udfordringer med at lave indberetningerne. Skattestyrelsen har forsøgt at hjælpe disse virksomheder så godt som muligt, skriver styrelsen i sit skriftlige svar og tilføjer, at man ikke udskriver dagbøder uden først at have forsøgt at komme i dialog med virksomhederne.

Hos SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 mindre og mellemstore virksomheder, deler man frustrationen over de nye regler.

- Men det er ikke kun DAC7, der klemmer de små og mellemstore virksomheder. De administrative byrder og bureaukratiet er i kraftig vækst i disse år. Der kommer mange nye krav i EU, som øger det bureaukratiske pres. Og i takt med, at der kommer flere og flere regler, desto sværere er det for myndighederne at oplyse og forklare nye regler og regulering, siger Jonas Bøssing Nielsen, politisk konsulent i SMVdanmark.

Skiftende regeringer har for vane at erklære krig mod administrative byrder, der koster tid og penge for virksomhederne. Alligevel har Dansk Industri opgjort, at byrderne mod erhvervslivet er steget med over 60 procent de seneste 20 år.

Det svarer til over 850 nye regulatoriske forpligtelser fra EU på fem år. Det er 5.422 siders regulering fordelt på over 80 forordninger og 36 direktiver.

Har styrelsen overvejet, om DAC7-direktivet kunne være implementeret på en måde, der er mindre bureaukratisk for virksomhederne?

- Styrelsen overvejer løbende, hvordan indberetningsløsningens brugervenlighed og styrelsens vejledningsindsats kan forbedres, lyder det fra myndigheden, der erkender, at særligt indhentning af CPR-numre fra kunderne har voldt flere virksomheder problemer.

Men det krav er opfundet af EU og kan ikke ændres af Skattestyrelsen.

Dommen fra Pia Dyring Lassen i Løgumkloster er klar:

- Jeg er frustreret som virksomhedsejer, når jeg får sådan nogle opgaver, der lægger mig ned tidsmæssigt, siger hun.

Når man kommer ind i entréen, er der ikke noget bemærkelsesværdigt, der springer i øjnene.

For du træder ind i et ganske almindeligt hjem, sådan som den slags ser ud, når to nybagte forældre kerer sig om deres otte måneder gamle datter.

Men kigger du rigtig godt efter, kan du dog godt ane, at der gemmer sig en stor sorg inde bag øjnene på lejlighedens beboere, de to svenske håndboldspillere Melissa Petrén og Josip Cavar.

Ikke fordi de ikke er lykkelige over at have fået ønskedatteren Siri, men fordi graviditeten udviklede sig på en måde, der var alt andet end lykkelig.

- Vi havde bestilt en egenscanning i uge 10, hvor vi fik at vide, at der var to små hjerter, der slog. Og det var vi jo ovenud lykkelige over, fortæller Melissa Petrén, der til daglig spiller for Ikast Håndbold, og som er kærester med TTH Holstebro-målmanden Josip Cavar.

Parret besluttede dog at vente med at dele den glædelige nyhed med venner, familie og holdkammerater indtil efter nakkefoldsscanningen i 12. uge af graviditeten. Herefter er risikoen for at tabe barnet nemlig markant mindre. 

To uger gik der, nakkefoldsscanningen gik godt, og så kunne de dele den glædelige nyhed.

Glæden over at vente to sunde og raske tvillinger ændrede sig dog hurtigt til at blive den sværeste og hårdeste periode i parrets liv.

For to nye scanninger i uge 14 og 15 viste, at der var lidt mere væske omkring den ene af tvillingernes hjerte, og at det ene af fostrene var markant mindre end det andet.

- Der er jo ikke noget unormalt ved, at den ene tvilling kan være større end den anden, men forskellen var alligevel så stor, at de sendte os til nogle eksperter i Skejby - og dér begyndte vi også så småt at blive lidt nervøse, fortæller Melissa Petrén.

Siri spyttede sin sut ud ad munden og ned på gulvet. Hun brød ud i en dejlig babylatter i sin fars arme. Det afbrød kortvarigt talestrømmen, som også var en dejlig påmindelse om, at der også kom noget godt ud af det midt i en svær fortælling.

- Vi var anspændte, og lægerne var meget koncentrerede. Så det var selvfølgelig meget ubehageligt at ligge der i to timer i total tavshed, fortsætter Josip Cavar efter han har samlet Siris sut op.

Og Melissa og Josip finder først ud af her, at de faktisk venter enæggede tvillinger. Tidligere havde de ellers fået besked om, at det var tveæggede tvillinger, og det betyder en verden til forskel.

For udover at børnene bliver næsten identiske, så betyder det også, at de under graviditeten deler samme moderkage og dermed også samme næring og blod. Samtidig kunne lægerne også fortælle Josip Cavar og Melissa Petrén, at fostrene havde 'TAPS-syndrom', som er en meget sjælden variant af tvilling til tvilling-transfusionssyndrom (TTTS, red.) hos monokoriske tvillinger.

Det betød med andre ord, at tvillinger tager og giver fra hinanden (TTTS) under graviditeten - men i Melissas og Josips tilfælde var der kun én, der fik, mens den anden kun afgav (TAPS-syndrom).

- Det var virkelig en hård besked at få. Den værst tænkelige, for i værste tilfælde måtte vi afbryde hele graviditeten. Det var den besked, vi kørte tilbage til Holstebro på efter to timers behandling, fortæller Josip Cavar.

- Vi sagde ikke et ord til hinanden hele turen hjem. Vi var nærmest i chok.

Melissa Petrén og Josip Cavar var under forløbet og behandlingen dog stadig professionelle håndboldspillere i henholdsvis Viborg HK og TTH Holstebro. Og her kørte sæsonen videre, selvom de stod i den sværeste situation i deres liv.

- Jeg havde det helt forfærdeligt dagen efter episoden i Skejby, hvor jeg skulle spille kamp mod Aalborg. Jeg kunne slet ikke være i det. Hvis jeg tænkte bare lidt på tvillingerne, så begyndte jeg at græde, fortæller Josip Cavar.

På trods af det, blev målmanden sendt i aktion mod Aalborg. Han erkender dog ærligt, at selvom han fysisk var til stede til kampen, så var han det langt fra mentalt.

- Det er hårdt, for det handler om at performe i denne her sport, men når ens hoved ikke er der, så er det virkelig svært. Efter kampen var der også en hård episode, for alle svenskerne på Aalborgs hold vidste godt, jeg skulle være far til tvillinger, og de kom så over og spurgte ind til, hvordan det gik med graviditeten.

- Og jeg var sådan. 'Skal jeg bare begynde at græde nu'? Og det kunne jeg bare heller ikke overskue, så jeg sagde bare, det ikke gik super, men at jeg ikke havde lyst til at tale om det, fortæller Josip Cavar.

Tale har Siri dog lyst til. Hun afbryder flere gange interviewet med den slags snak og latter, som otte måneder gamle babyer kun kan gøre det på.

Hun er godt nok kær og lille.

- Vi bliver også tit stoppet af folk ude i gågaden, der siger "nurg en lille baby, hun er ikke så gammel, var? To-tre måneder?". Så svarer vi tit, "jo, otte måneder", forklarer Melissa Petrén mens hun holder Siri i sine arme.

Selvom snakken om Siri var dejlig, bliver vi dog nødt til at vende tilbage til efter kampen mod Aalborg Håndbold i marts sidste år.

For Josip Cavar følte sig nødsaget til at fortælle sin chef, John Mikkelsen, om sin og Melissas situation. Det blev til et 40 minutter langt møde, hvor Josip mest af alt bare græd ud på direktørens kontor.

- Bagefter opdager Allan Damgaard (daværende holdkammerat, red.), at jeg var ked af det. Så jeg valgte at fortælle ham om situationen og blev faktisk også enig med mig selv om, at jeg også blev nødt til at sige det til resten af holdet. For jeg var ikke ved mig selv, og jeg var ikke så interesseret i håndbold i den periode, siger Josip Cavar.

Den svenske målmand fortæller, at støtten fra holdkammeraterne var uden nogen form for sammenligning.

- Næsten alle med børn trådte frem og fortalte, at de kunne relatere til vores situation. Mange af dem vidste også, hvordan det føltes at miste et barn under graviditeten (ufrivillig abort, red.). Det er jo faktisk ret normalt, at det sker før uge 12, siger Josip Cavar, inden han bliver afbrudt af Melissa.

- Det er bare aldrig noget, man har talt så højt og åbent om tidligere, men det sker virkelig ofte, siger hun.

Sendt til København

En uges tid senere fik parret en ny besked fra lægerne om, at der måske var et lille håb. Parret blev sendt videre fra Skejby til en specialafdeling på Rigshospitalet i København, som skulle hjælpe dem videre i processen.

Skulle graviditeten afbrydes, skulle det gerne ske inden uge 22 - og derfor var tiden også knap.

I København fik de besked om, at de kunne vælge at lukke navlesnoren ved et indgreb på det mindste af fostrene for dermed potentielt at redde det større foster.

- Der var ingen garantier for, at det ville redde Siri, men chancen for at vi ville få et sundt og rask barn var større på den måde, fortæller Josip Cavar, der nusser Siri på kinden med sin pegefinger, som sidder på sin mors skød i dagligstuen.

Muligheden for at begge fostre ville komme ud i god behold var dog ikke eksisterende længere på grund af det sjældne transfussionssyndrom (TAPS). Derudover var risikoen for, at det største foster ville komme ud sund og rask også minimal, hvis ikke de valgte at få foretaget indgrebet mod det mindste foster.

- Alternativet var jo ikke godt, så valget var i virkeligheden at afbryde hele graviditeten eller få lavet det her indgreb og så håbe på, at Siri ville udvikle sig normalt og fint, fortæller Melissa Pétren der bliver suppleret af sin kæreste.

- Det var en vanvittig hård og svær beslutning. Selvfølgelig var det dét, men sandheden var også, at det var den nemmeste beslutning. For vi blev nødt til at give det et forsøg.

Beslutningen blev taget. En form for nål blev stukket ind i Melissas mave og navlesnoren blev lukket på det mindste foster - og så var det ellers bare at holde sig i ro og håbe på, at den anden tvilling ville klare det.

Efter indgrebet i uge 18, hvor Melissa Petrén fik lukket for navlesnoren på det mindste foster, var hun sengeliggende i to uger, hvorefter hun så småt kunne og måtte bevæge sig igen.

Og selvom der stadig var tårer og nervøse miner for, om Siri ville klare sig igennem den sidste del af graviditeten, så det bedre og bedre ud på scanningerne. Og som tiden skred frem blev det også sikkert: Siri skulle nok klare den.

Og ganske rigtigt - den 7. juli fik Josip Cavar et hårdt knytnæveslag fra Melissa midt om natten, mens de var på sommerferie i Jönköping hjemme i Sverige: 'Vandet er gået', blev der råbt, og derefter drønede parret mod hospitalet, hvor Siri via kejsersnit kom til verdenen to dage senere og  omkring to måneder før termin.

Man skulle næsten tro, at Siri vidste snakken igen handlede om hende, for ovre fra sofaen byder hun endnu en gang ind med babysnak og mumlen, så vi ikke glemmer, at hun også er her.

- Hun lå i kuvøse i en uge, fordi hun jo var født alt for tidligt. Her fik hun hjælp, selvom hun egentlig havde det okay. De skulle bare være sikre på, hun udviklede sig okay.

- Hun lå der også for at få hjælp til at udvide hendes lunger. Men jeg må indrømme, det så voldsomt ud at se sin datter ligge der, fortæller Melissa Petrén.

Forældrene og datteren lå faktisk adskilt i en uge, hvor de var i hvert deres rum på specialafdelingen.

- I begyndelsen havde jeg ret svært ved at forstå, at det var mit barn. Man tænker jo, at man får sit barn for brystet og har det nært hele tiden efter fødslen. Men hun lå i ét værelse og vi i et andet, så det tog lidt tid for mig at forstå, at det faktisk var min datter, der lå der, siger Melissa Petrén.

Da Siri kom til verdenen via kejsersnit var det samtidig også et farvel til Siris tvilling, som aldrig blev ældre end de 18 uger.

Det døde foster havde ligget i livmoderen sammen med Siri i godt fire måneder og blev først fjernet under kejsersnittet, da Siri også blev født.

- Vi blev spurgt, om vi ikke ville se fosteret, og det var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg ville. Melissa var lidt mere tøvende, siger Josip Cavar.

- Jeg fik at vide, jeg måske ville fortryde det, hvis jeg ikke fik sagt farvel. Og det endte da også med at være en fin og god stund for os to, siger Melissa, mens hun kigger over på Josip, som nikker anerkendende tilbage.

- Ja, det endte det med at blive. Det var hårdt, men godt for os. Man kunne godt se, at der lå et lille menneske, hvis hænder og ansigt så småt var begyndt at forme sig, siger Josip.

Selvom alt er godt i dag, og Siri vokser, som hun skal og lige så stille og roligt indhenter de to måneder, hun ikke fik i maven, så er der stadig en sorg, der skal bearbejdes for forældreparret.

For selvom de fik en sund og rask datter, så mistede de i samme ombæring også et andet barn.

- Jeg har ikke fået det bearbejdet endnu. Jeg har ikke talt med psykologer eller fået nogen form for professionel hjælp. Det kan godt være, at jeg en dag skal det, men lige nu føler jeg, det er for tidligt, siger Melissa Petrén, som fortsætter:

- Der er så meget at se til som nybagt forælder og meget travlt, uddyber hun stolt, mens hun giver Siri et stort kys på kinden og en ordentlig krammer.

Parret har naturligvis talt meget om deres situation med hinanden og deres familier, men Siri og håndbolden holder parret fuldt beskæftiget til at tale med andre om det.

- Vi er mest af alt bare lykkelige for at være en familie nu, siger Melissa og bliver suppleret af Josip.

- Når man kommer hjem til hendes store smil, så forsvinder alle andre problemer med håndbold og livet bare.

Men Siris ansigt minder dem også nogle gange om, at der kunne have været en identisk udgave af deres elskede barn.

- Vi fik jo skabt billeder i vores hoved, da vi hørte, det var tvillinger. Vi fik skabt nogle drømme, der blev revet væk under os. Det var virkelig hårdt, selvom vi også godt er klar over, at vi bare har været ekstremt uheldige - men samtidig også ekstremt heldige og lykkelige over, at vi har fået Siri, uddyber han.

Melissa Petrén og Josip Cavar har også talt om deres situation med SVT, som har lavet en minidokumentar ud af deres besøg i Holstebro. Den dokumentar kan ses her.

Lad os lige starte med at ridse status for SVM-regeringen op.

For selvom både statsminister Mette Frederiksen (S), vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fastholder, at de ikke er bekymrede, er det alt andet lige sværere at være SVM-regering i øjeblikket, end det har været.

Meningsmåling efter meningsmåling mister partierne opbakning blandt vælgerne.

Det har været virkeligheden for Venstre i en god rum tid, men nu er det også begyndt at gøre ondt på Moderaterne og ikke mindst på Socialdemokratiet, som i den seneste måling fra analyseinstituttet Voxmeter fik den laveste opbakning i 100 år.

Læg dertil at regeringen før påske mistede sit indenrigspolitiske flertal. Det skete, da Venstre chokeret så til, mens folketingsmedlemmet Mads Fuglede tilsluttede sig Danmarksdemokraterne.

Her og nu er regeringen ikke i fare for at vælte, men den er unægtelig stækket og er blevet afhængig af andre partier for at få sin politik igennem.

Det er altså med det udgangspunkt, at regeringen nu går en sommer i møde, som kan gå hen at blive helt afgørende – og muligvis skæbnesvanger.

Aarhus / Vestjylland: Maria og hendes hjælp til børn er kendt over hele verden.

Over 285.000 følger hende på sociale medier, og hendes opslag når ud til millioner af mennesker.

42-årige Maria Schultz Appelt, der er født i Tarm, har på få år formået at opbygge en kæmpe følgerskare på Instagram og TikTok både herhjemme og i udlandet.

Hun er uddannet fysioterapeut og har i mange år arbejdet i en klinik. I dag lever hun af at være selvstændig med virksomheden DeveloBaby og at være faglig influencer indenfor børnefysioterapi for forældre med børn i alderen 0 til 7 år.

- Jeg er jo børnefysioterapeut i hjertet. Og så er jeg iværksætter, hvor jeg sælger online øvelsesprogrammer til babyer og børn, der for eksempel har motoriske problemer eller søvnproblemer, der har med sanseintegration at gøre, siger Maria, der siden 2016 udelukkende har beskæftiget sig med børnefysioterapi.

Hele 94,2 procent af Marias følgere på sociale medier er kvinder i alderen 25 til 44 år. Og de følger med i alle døgnets timer, viser data:

- Der, hvor mange af min følgere skiller sig ud, er, at de er oppe om natten. Det er nemlig mødre, der sidder oppe om natten for at amme og kigger på deres telefon imens, smiler Maria.

Der kom faktisk noget godt ud af coronaen for den 42-årige vestjyde i 2020. Det var nemlig her, at hun begyndte at lægge indhold op på Instagram.

Imens familiens hus i Skåde ved Aarhus blev bygget, boede de på Bed & Breakfast.

- Jeg kedede mig helt vildt. Hvad skulle jeg lave? Allerede dengang var jeg selv vild med Instagram som bruger. Jeg havde længe gået og tænkt, efter jeg selv var blevet mor, at alt det, jeg selv ved om børn og børns udvikling, det kunne jeg godt tænke mig at dele på Instagram. Derudover har jeg altid været god til at aktivere mine børn med lege. Min Instagram startede med, at jeg delte lege og aktiviteter, man kunne lave med sine børn under corona, fortæller Maria.

Der gik ikke længe, før Maria fik de første tusinde følgere.

- Siden bevægede opslagene sig mere og mere over i faglige ting indenfor børns motorik, siger Maria.

Under coronaen var al fysioterapi med Maria online. I dag har hun mest klienter i klinikkerne i Aarhus og København, hvor hun lejer sig ind som selvstændig.

En femtedel af konsultationerne er dog stadig online med danskere langvejs fra. Og så er torsdag aften sat af til forældre fra hele verden - for eksempel USA, Canada og Australien - der vil til online fysioterapeut med deres barn.

- Jeg tror mange har en forestilling om, at fysioterapi er 'hænder på' - at man får manual behandling som for eksempel massage, siger Maria. Men sådan er det ikke.

Hun fortæller, at god fysioterapi handler om at kunne skabe store forandringer på få dage i stedet for hurtige forandringer, der kun virker i et par timer som massage. Hun kan sagtens vise forældre gode øvelser at lave med deres barn over et videoopkald.

- Mine første online-konsultationer var da håbløse! Men med tiden lærte jeg metoderne for, hvordan forældre skal gøre med både kameravinkel og hænder. Så på den måde lærer jeg forældrene, hvad de helt præcist skal gøre med deres barn. Forældrene får en fornemmelse af, at de selv fikser problemet med deres barn, siger Maria.

Udover at have konsultationer sælger hun en række forskellige online programmer med dybdegående instruktioner med videoer af øvelser, der kan hjælpe forældre med småbørn, der for eksempel er motorisk bagud, har problemer med søvnen eller et fladt baghoved.

Alt indhold følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Programmerne sælger hun både på dansk og engelsk. Sidste år købte folk fra 58 forskellige lande et øvelsesprogram - lande lige fra USA til Kuwait og Kasakhstan. Prisen for et program herhjemme er 299 kroner, men faktisk er priserne i alle lande justeret til at koste, hvad der svarer til 299 kroner, uanset hvilket land en familie kommer fra.

- Det gør jo, at jeg sælger programmer til mange lande, for en familie i Indien kan godt købe, hvad der for dem føles som 299 kroner for en dansk familie. Omvendt er programmerne dyrere i Island og Norge - men det svarer jo stadig til 299 kroner for en dansk familie, siger Maria.

Hun har fået at vide af en rådgiver, at hun sagtens kunne tage op imod det dobbelte for et program.

- Men jeg vil hellere have, at mine programmer er for billige i forhold til, hvad folk forventer at få. For så er det jo, at folk går ud i mødregrupper og siger, 'det er helt vildt, hvad jeg fik for pengene'. På den måde hjælper mine øvelsesprogrammer mange flere, og jeg får også et større salg i sidste ende. Den tilgang ville ikke give mening, hvis mit produkt havde høje produktionsomkostninger, men det har det jo ikke, forklarer Maria.

Noget tyder på, at Maria levere en ydelse, kunderne er tilfredse med. På hjemmesiden 'Trustpilot' har hun nemlig en score på 4,9 ud af fem samt et hav af positive kommentarer.

Marias internationale Instagram har på under et år fået 183.000 følgere. Den mest sete video har 12 millioner set - og det er 'bare' en video, hvor hun viser, hvordan man kan skifte ble på en urolig baby.

Med så mange følgere, der ser Marias opslag, kunne hun tjene 'rigtig godt' på at lave reklamer, men det har hun bevidst valgt fra.

- Jeg tror ikke, at der er mange andre med mit antal følgere, der ikke laver reklame for andre virksomheder. Der er utroligt mange penge i at lave reklamer - men for mig er det mere meningsfyldt at sælge programmer og konsultationer. Hvis jeg bruger mine følgeres tålmodighed på reklamer, så har de ikke tålmodighed til at købe mit produkt, som jeg tror så meget på - og jeg kan se, at folk gerne vil købe det, siger Maria, der konstant bliver bombarderet af firmaer, der vil have hende til at lave sponsoreret indhold.

I stedet for laver hun såkaldte antireklamer, der er med til at skabe troværdighed om hendes egen virksomhed og faglighed.

- En antireklame er et opslag, hvor jeg anbefaler generelle produkter, som folk ikke behøver købe til deres børn, for eksempel Bumbo stolen. Jeg laver ikke antireklamer mod specifikke brands - det kunne jeg aldrig finde på. Jeg laver antireklamer, fordi folk bruger deres penge på alt muligt unødvendigt og nogle gange endda potentielt skadelige ting. Det vil jeg gerne hjælpe forældre til at vælge fra op et oplyst grundlag, fortæller hun.

Maria arbejder faktisk ikke meget mere end 37 timer i ugen som selvstændig.

- Work-life-balance er vildt vigtig for mig. Folk tror, at jeg arbejder utroligt meget, men det gør jeg faktisk ikke. Jeg har en hurtighjerne, der kan gå i en slags 'hyperfokus', hvor jeg kan nå rigtigt meget på kort tid. Det er en lille superkraft at have, når man er iværksætter. Jeg bruger min energi til at få ideer og være produktiv - og så giver jeg slip på arbejde allerede klokken 15, hvor jeg holder fri, siger Maria.

Marias mand, Uwe, er uddannet datalog og sagde sit direktørjob op fra 1. februar for at arbejde i Marias virksomhed. Det gør blandt andet, at Maria kan fokusere på det, som hun er bedst til:

- Mit arbejde betyder meget for mig, for det så meningsfuldt. Jeg kan se andre jævnaldrende kvinder i min omgangskreds, der ikke har den energi og glæde ved deres arbejde, som jeg selv har ved mit. Det sætter jeg utrolig stor pris på. Min drøm her er jo at skabe mig et arbejdsliv, hvor jeg kun laver det, som jeg synes er sjovt. Det synes jeg egentlig, at alle fortjener. Alle har rugbrødsopgaver, men det har jeg stort set ikke mere, efter min mand kom til i virksomheden og tog sig af alle de svære tekniske ting, regnskaber osv. Han synes, det er vildt sjovt, men det synes jeg ikke. Så kan jeg fokusere på at lave indhold og skabe nye programmer og se babyer, og det er her, at jeg er som en fisk i vandet, siger hun.

- Det er ikke forretningsdelen og pengene, der driver mig. Jeg vil have et meningsfuldt arbejdsliv og lave det, jeg ved, at jeg kan - det er mit drive. At det så er en god forretning, det er bare en bonus for mig, siger hun.

Hendes bedste råd til andre, der vil være selvstændige, er ganske simpelt: Find det, du synes er meningsfuldt og sjovt. Derudover skal man ikke forvente at få succes med det samme, for der er ingen smutveje.

- Jeg kalder mit foretagende her for min lille traktor, der kører af sted. Nogle gange skifter man fra traktoren over i en raket, hvor det virkelig går stærkt, men så det er tilbage til den lille traktor. Man skal også kunne være i traktoren, siger Maria.

Skal I ikke snart tænke på at flytte?

Omtrent sådan lød spørgsmålet til ægteparret Søren og Karen Madsen fra deres to voksne sønner.

Søren Madsen på 78 år og Karen Madsen på 81 år bor i en lejlighed på anden sal med 42 trappetrin op.

Og parret ønskede ikke at flytte.

Den store lejlighed på 155 kvadratmeter har været deres hjem i 35 år. De bor lige på gågaden i Odder og 250 meter væk fra den isenkræmmerbutik, som Søren ejede i 40 år, og som var i familiens eje i sammenlagt 98 år.

- Vi har for mange år siden købt vores store, dejlige lejlighed, og den vil vi nødig fra.

-  Alene tanken om at pakke det hele sammen for at flytte ud - det er håbløst at tænke på, siger Søren Madsen.

Brugte I lang tid på at spekulere over, hvad der skulle ske med jeres boligsituation?

- Næh, det gjorde vi ikke. For min kone sagde, at hun ikke ville flytte. Og så måtte jeg finde på et alternativ, siger Søren Madsen.

Det alternativ fandt parret, da de så en annonce i Ældre Sagens magasin. Det vender vi tilbage til.

For det at gå og gruble over, om man i sin alderdom kan blive boende i eget hjem, er Madsen-parret langt fra ene om.

Både Danske Seniorer og Ældre Sagen oplever, at det er et tema, der optager de ældre.

- Det fylder rigtig meget, det med at have en ældrevenlig bolig, og hvad der er det rigtige at gøre. Nogle vil gå meget langt for at blive i deres eget hjem, siger Katrine Lester, direktør i Danske Seniorer.

Der er både følelsesmæssige og økonomiske hensyn forbundet med beslutningen.

Eksempelvis ærgrer nogle ældre sig over udsigten til at måtte flytte væk fra deres børns barndomshjem. Men her kan det ifølge Katrine Lester være værd at tale med børnene om det - for typisk fylder det mest for de ældre.

- De fleste ønsker det bedste for deres forældre, nemlig en bolig, der passer til deres behov, og ikke til deres minder, siger Katrine Lester.

For andre er det de økonomiske tanker, der fylder. At den bolig, man har haft i mange år, er billigere, end hvad man kan finde på lejemarkedet i dag.

Selvom der ikke er én løsning, der er den rigtige for alle, har Danske Seniorers direktør et klart råd: vær ude i god tid med forberedelserne til næste livsfase.

For nogle giver det mening allerede, når de er i halvtredserne. F.eks. ved at skrive sig op på venteliste til ældrevenlige lejeboliger eller seniorfællesskaber.

- Når man er i halvtredserne, synes man jo ikke, at man er gammel, og det er man heller ikke. Men at have de der tanker om, hvordan man bor fremadrettet, det er jo lidt ligesom de unge mennesker, når de bliver kærester og begynder at tænke på børn. Så gør de sig jo også tanker om, hvor vil det være dejligt for børnene at vokse op.

- Og den tanke på næste livsfase opfordrer vi også seniorerne til at have.

Ældre Sagens jurist, Dorthe Bjerremand Erichsen, fortæller, at man også her oplever, at emnet optager de ældre.

- Vi oplever, at rigtig mange ældre gerne vil blive boende i deres hjem så længe som muligt, siger hun.

Hvis man gerne vil blive boende, er der en række ting, man kan overveje, fortæller hun.

Kan man eksempelvis komme op og ned ad trapperne, kan man komme rundt - og ind og ud ad dørene - med en rollator eller kørestol, og er der glatte gulve eller løse tæpper, hvor man kan falde?

- Hvis man får problemer med svimmelhed om morgenen, så kan det også give god mening, at man sætter et håndtag op i brusebadet, siger Dorthe Bjerremand Erichsen.

Men hvis man går med tankerne om at alderdomssikre hjemmet, minder juristen dog om, at der også er mulighed for at søge kommunen om hjælp.

- Vores anbefaling vil altid være, at man rækker ud til sin kommune for at undersøge, om det er noget, man kan få bevilget hjælp til, inden man går i gang med at lave en masse ændringer, siger Dorthe Bjerremand Erichsen.

Man kan også ringe til Ældre Sagen for at få vejledning til at søge ved kommunen, fortæller hun.

Er man så ikke nødt til at vente til, at man får behovet, før man søger hos kommunen?

- Jo, det er man. Man kan ikke få hjælpen uden at have et behov.

Men er det ikke en god idé at gå i gang, før man får behovet?

- Jo, det kan det jo godt være. Det er jo selvfølgelig individuelt.

- Der er jo også mennesker, der er langt oppe i firserne, som stadigvæk uden problemer tager trappen, siger Dorthe Bjerremand Erichsen.

Søren Madsen fortæller, at han blev inspireret, da han bladrede i Ældre Sagens magasin. Her faldt han nemlig over en reklame for en stolelift, som kan monteres ved siden af trapperne i opgangen.

- Vi blev enige om, at det måtte da være sagen. Fordi når den dag kommer, hvor vi ikke kan komme op ad trappen, så har vi stoleliften, siger han.

Liften kostede ifølge den tidligere isenkræmmer 150.000 kroner. Lige nu bruger parret den dog kun til indkøbsposerne.

- Vi bruger den ikke nu og her, for så længe vi kan komme op, skal vi selvfølgelig bruge trapperne. Men når vi har været ude og handle og har købt stort ind, så er det smart at sætte varerne der, og så kan de køre op, siger Søren Madsen.

Hvordan kan det være, at I har anskaffet jer stoleliften, før I har behov for den?

- Hvis vi lige pludselig en dag stod og ikke kunne op ad trapperne, så var vi jo på den. Det tager altså lidt tid at få installeret sig sådan en. Ikke mindst til at få godkendt den ved kommunen, det skal igennem en masse papirer. Så nu har vi den. Det er i god tid, men nu er den der.

Søren Madsen fortæller, at det ikke har været et problem at få de andre naboer i opgangen med på idéen.

Prisen på 150.000 kroner, indrømmer Søren gerne, er "mange penge".

- Men hvis man skal flytte i dag, hvad koster det så ikke? Det er heller ikke billigt, siger han.

Bilmærker som Land Rover, Porsche og BMW er kostbare nok at anskaffe. Helt tosset er det, hvis de skal repareres.

Det bilmærke med flest skader i 2023, vel at mærke i forhold til, hvor mange af dem der findes i Danmark, er Land Rover, mens Porsche har de dyreste skader. Det viser nye tal fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen. Forsikringsselskabernes udgifter til reparationer løb op i 4,9 milliarder.

- Land Rover har gennem et par år været fast på førstepladsen over antal skader pr 1000 biler, men er i 2023 skarpt forfulgt af BMW. Samtidig er det dyrt at reparere en Land Rover, siger underdirektør, F&P Pia Holm Steffensen i en pressemeddelelse fra foreningen.

I gennemsnit lyder regningen på godt 23.000 kroner, men vurderet alene på regningens størrelse overgås den  imidlertid af Porsche, der i gennemsnit koster 28.000 kroner at reparere.

I 2023 var der godt 380.000forsikringsskader på personbiler, der kostede 4,9 milliarder kroner i værkstedsudgifter.

Mens der ikke kører så mange Land Rovers og Porscher i  Danmark, gælder det modsatte for Volkswagens modeller. Af samme grund af det også dem, værkstedsmekanikerne ser flest af. Alligevel er ingen VW-modeller over de ti biler med flest skader pr. 1000 biler.

En af opgørelsens usikkerheder er el-bilerne. I november sidste år overgik salget af dem salget af benzin- diesel- og plug in biler tilsammen, mens salgstallene var anderledes tidligere på året.

- En stor del af elbilerne har ikke været på vejene i hele 2023, så alene af den årsag er antallet af skader målt i forhold til bestanden ved udgangen af 2023 undervurderet sammenlignet med andre biler. Til gengæld er reparationerne på elbiler op til 30 procent dyrere end sammenlignelige konventionelle biler, siger Pia Holm Steffensen.