Af fjord er du kommet, til fjord skal du blive, af fjorden skal du igen opstå.

Sådan kommer det blandt andet til at lyde, når Greenpeace i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund holder begravelsen for Vejle Fjord lørdag den 6. april.

Arrangementet finder sted som en reaktion på det faktum, at fjorden efter tidligere at have været rig på fiskearter, dyr og planter nu befinder sig i en iltfattig og død tilstand.

En tilstand, som ifølge en rapport fra Syddansk Universitet er opstået på grund af udledningen af kvælstof fra landbruget, der udvaskes fra gødningen af markerne. Helt konkret er det ifølge rapporten 82 procent af udledningen til Vejle Fjord, der kommer fra landbruget.

- Det burde vrimle med tangskove, rødspætter og havbørsteome overalt i Vejle Fjord. Men livet er forsvundet, kvalt af en massiv kvælstofforurening fra landbruget. Derfor begraver vi Vejle Fjord, men vi gør det med håbet om, at livet igen kan vende tilbage, siger Christian Fromberg, der er kampagneleder for landbrug, natur, og skov i Greenpeace.

Bevæger man sig 100 kilometer nordpå fra Vejle Fjord lørdag, er landbrugets kvælstofudledninger også på programmet. Her er budskabet dog et lidt andet, når Danmarksdemokraterne holder deres såkaldte CO2-rally.

Her bliver der budt på hotdogs, fadøl og sodavand, mens Inger Støjberg vil fortælle om, hvorfor partiet er imod indførelsen af den CO2-afgift på landbruget, som regeringen har på tegnebrættet.

På trods af at de to arrangementer umiddelbart kan stilles op som hinandens modsætninger, er det ifølge Christian Fromberg tilfældigt, at de holdes den samme dag.

- Det er sjov timing, men det er helt tilfældigt. For os er begravelsen ikke en reaktion på Danmarksdemokraternes arrangement. Vi begraver fjorden i sorg over, at livet er forsvundet og i et håb om, at det kan genopstå. For os er CO2-afgiften en del af pakken, så vores drømme og visioner er nogle andre end Inger Støjbergs, fortæller Christian Fromberg.

For Christian Fromberg og Greenpeace er det vigtigt, at der i forbindelse med begravelsen af Vejle Fjord bliver sat fokus på, hvordan man fremover kan skabe liv i fjorden igen.

Derfor ærgrer Danmarksdemokraternes holdning til CO2-afgiften ham.

- Jeg synes, det er trist, at vi ser den polarisering og retorik fra Danmarksdemokraternes side, og at de ikke vil tale om løsninger i forhold til at skabe et grønnere landbrug. Det er ærgerligt for debatten, at de melder sig helt ud af den samtale, siger han.

Tror du, at det kan komme til at tage fokus fra jeres budskab, at de to arrangementer finder sted samtidigt?

- Jeg er ikke nervøs for, at Danmarksdemokraternes arrangement tager opmærksomhed fra vores budskab. Vi er kommet godt ud med det, og vi mærker opbakning i lokalsamfundet og medieopmærksomhed omkring begravelsen. Vores mål er ikke at skabe politisk fnidder mellem os og Danmarksdemokraterne, for os er begravelsen en selvstændig begivenhed, der skal ikke være en konflikt, siger Christian Fromberg.

I oktober kunne Vejle Amts Folkeblad fortælle, at et voldsomt iltsvind dræbte stort set alt liv i den indre del af Vejle Fjord. Her kunne avisen vise billeder af døde fisk i havoverfladen og krabber, der kæmpede for livet.

Når bilen skal skiftes, er det ikke blot elbilen, der vinder mere og mere frem. Også ejerformen skifter karakter. At dømme på salgstallene i marts, er foretrækker flere og flere, ifølge FDM, at lease frem for at købe.

– Privatleasing boomer, og det skyldes to ting: usikkerhed i markedet og gode leasingtilbud. Mange danskere er klar til elbiler, men usikkerhed om priserne og pludselige værditab gør privatleasing attraktivt. Samtidig bruger bilmærkerne privatleasing som konkurrenceparameter, og derfor ser vi ofte tilbud på privatleasing, som er billigere end at eje bilen selv, siger FDMs forbrugerøkonom Ilyas Dogru i en artikel på FDMs hjemmeside.

I marts blev der i Danmark solgt 16.774 biler. 42 procent af bilhandlerne skete i form af leasingaftaler - syv procentpoint højere end i marts sidste år.

Elbilerne fortsætter med at vokse i antal og udgør nu op mod 45 procent af det samlede bilsalg, hvilket kun ser ud til at stige yderligere.

- Derfor bliver det interessant at følge de kommende elbiler til under 200.000 kr. som f.eks. Citroën ë-C3, der måske kan være med til at give norske tilstande herhjemme, siger Ilyas Dogru.

Kender du typen, der ser ud som om, at han lytter interesseret til den historie, du er i gang med at fortælle. Så interesseret, at du plaprer løs - blot for at opdage, at han på nutidsdansk er i gang med at tage pis på dig. Typen, der mestrer sarkasme og ironi, og som også kan være temmelig sjov?

Sådan en type er ofte af hankøn og var ung i 90'erne. Og tv-vært Anders Breinholt er en af dem.

I 12 uger kan vi opleve ham to gange om ugen i hans nye show "Breinholts", der handler en del om ham selv og hans venner fra kendislaget. De er på skift gæster i hans studie, som ligner en kulørt børnehave for voksne - meget langt fra det stramt designede "Natholdet", som Breinholt var en succesfuld vært for i 11 år.

Lige så kulørt er selve programmet skruet sammen. Et af de faste elementer er en spørgekasse, hvor Breinholt sammen med dagens gæst både bogstaveligt og i ord skal komme meget tæt på hinanden. Det bogstavelige lykkes, for de sidder så tæt i kassen, at der må en pastil til mod den dårlige ånde. Men samtalen bader i ufarlig overflade. I venskabets venlighed og gensidige ros.

Første gæst til premieren i tirsdags var Sofie Linde, og det blev en overdrevet omgang "nu-hylder-vi-selvsmagende-hinanden".

Breinholt, der før hvert program har været et smut i provinsen, havde uden Lindes vidende været på Langeland sammen med en række turister og invaderet hendes sommerhus. Det var indledningsvist sjovt, men blev for arrangeret og nåede bunden med en placeret dildo i Lindes natbord.

Sofie Linde gav Breinholt en festsang om hans fortræffeligheder. Og Linde fik en stor, udskåret træfigur til haven - ja, du har måske gættet motivet: Breinholt.

Gæsten torsdag er Benjamin Hav, musikeren og rapperen. Har man ikke fulgt med i Havs karriere, vil man ikke ane, hvorfor det skal være interessant, at han er rejst rundt med forskellige malerier af en rygende dronning portrætteret sammen med - ja, selvfølgelig Breinholt.

Endnu værre er dagens tur i provinsen - denne gang Næstved - med en falsk Obama. En skrivebords-idé, der ikke burde have været realiseret.

Men... Netop, som kedsomheden vil styre pegefingeren hen mod sluk-knappen, får vi et nyt stykke legetøj i voksenbørnehaven. En sjov og vellykket sketch.

"Breinholts" er umuligt at putte i kasse. Programmet, som han selv kalder for et gøglerformat, er satire. Det er også et slags talkshow tilsat reportage i form af "ja her i jetsettet skal vi nok huske provinsen og se på den med storbyens briller og invitere almindelige mennesker til mikrofonen enten kærligt eller for at udstille dem lidt". Det er også et forsøg på et "kom tættere på de kendte-program".

Alt sammen tilsat diverse underligheder og uforudsigeligheder og Reinholts rappe satiriske replikker. Og dem mestrer han. Som han når pludselig indskyder: "Det her er Viaplay. Der er masser af penge". De indviede i streamingtjenesternes velbefindende vil vide, at det ellers har knebet gevaldigt.

Han skal også have point for modigt at ville forny. Desværre er han her som en forfatter uden redaktør. Der er for mange ideer, som ikke når vellykket i mål. For meget "mig og vennerne".

Men er der potentiale? Ja, og med 22 flere programmer er der mulighed for at stramme gevaldigt op. At få skåret en skarpere kant, så det ikke kun er kendisvennerne og midaldrende mænd med hang til sarkasme, Breinholt kan håbe på som tv-publikum.

Cirka 30 minutter. Nye programmer hver tirsdag og torsdag på Viaplay og TV 3.

Tiøren er faldet. I hvert fald når det gælder afskaffelsen af 1000-kronesedler med virkning fra maj næste år. Danskerne er for længst blevet klar over, at de skal drage mod butikker og banker for at slippe af med de store sedler.

Næsten halvdelen af 1000-kronesedlerne - til en værdi af over ni milliarder kroner - er indsamlet, siden Nationalbanken i november sidste år annoncerede sedlens endelige bortgang.

Men det ser anderledes ud med næsten 30 millioner ældre pengesedler, der også bliver afskaffet pr. 31. maj 2025.

En helt frisk opgørelse for marts viser, at der ikke blev afleveret nogen sedler i de serier, der strækker sig tilbage fra 1944 til 1952, mens kun enkelte er indkasseret fra serien med portrætter og dyr fra 1972. Det er her, man finder 1000-kronesedlen med et egern på bagsiden - den, man kunne forestille sig at finde i tykke bundter i den røde mappe fra Olsen Banden-filmene.

Det lyder som enormt gamle sedler, men ifølge Nationalbankens opgørelse har de gamle pengelapper en værdi af næsten en milliard kroner. Dertil kommer sedler fra 1997-serien - blandt andet kendt for komponisten Carl Nielsen på 100-kronesedlen - hvor der stadig er en formue på over to milliarder kroner i omløb.

Hos Nationalbanken vil man ikke gisne om, hvor pengene er blevet af. Den ældste serie fra 1944 blev udviklet i hemmelighed under anden verdenskrig og brugt til pengeombytningen, da krigen var slut. Der er løbet meget vand i åen siden da.

- Det er næsten 80 år siden, 1944-serien kom på gaden, og 1952-sedlerne har været i omløb i over 70 år. Så det er helt naturligt, hvis mange af dem er gået tabt eller er blevet samlerobjekter, som danskerne ikke vil af med, siger Niels Kaas, hovedkasserer i Nationalbanken.

Nationalbanken lægger vægt på, at danskerne skal have god tid til at komme af med sedlerne. Det er ikke en aktion, der - som en tyv om natten - skal tvinge ulovlige penge frem i lyset. Det handler mere om, at danskerne i stigende grad handler digitalt. Kun 10 procent af betalingerne i butikkerne sker kontant. Og så er det noget rod, at butikkerne stadig skal acceptere tudsegamle pengesedler, hvis de pludselig skulle dukke op.

Efter fristen den 31. maj næste år vil det stadig være muligt at indlevere de pengesedler, der er blevet ugyldige som betalingsmiddel. Det vil ske helt frem til maj 2026, og i den periode vil Nationalbanken sørge for særlige indleveringssteder.

- For os er det afgørende, at alle ved i tide, at sedlerne mister deres værdi som betalingsmiddel, og at de har muligheden for at indlevere de gamle sedler og tager aktivt stilling til det. Men det er op til den enkelte, om man hellere vil beholde sedlerne som samlerobjekt, eller om man vil få dem vekslet, siger Niels Kaas.

Som nævnt ser det noget anderledes ud med de aktuelle 1000-kronesedler, hvor danskerne har afleveret over ni millioner eksemplarer. Ifølge Nationalbanken er omkring hver tredje seddel brugt til at betale varer i butikkerne, mens resten er indsat i bankerne eller deres pengeautomater.

Butikkerne har klaget over, at de skal have store beløb liggende i byttepenge for at kunne veksle, når kunderne kommer anstigende med en 1000-kroneseddel. Siden november sidste år har det været populært at bruge de store sedler til at betale for selv mindre indkøb, og butikkerne har pligt til at tage imod sedlerne.

Det vil regeringen sætte en stoppe for, og lige nu er der et lovforslag i høring, der vil forbyde brug af 1000-kronesedler til indkøb på under 500 kroner.

- Vi ser rigtig mange, der betaler med den store seddel alene for at kunne få byttepenge retur, som også er gangbare efter 1. juni næste år, sagde Henrik Sedenmark, fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed i Dansk Erhverv, da nyheden kom frem i sidste måned.

I en podcast udgivet af Nationalbanken taler nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen om 1000-kronesedlerne, der myldrer frem lige nu.

- Vi havde nok en idé om, at der ville komme en del ind i starten og op til julehandlen, og at det så ville flade lidt ud frem mod udløbsdatoen næste år. Men der har været ret god gang i den, hvis man kan bruge det udtryk, sagde nationalbankdirektøren og tilføjede:

- Når vi indkalder 52 millioner sedler, det svarer til otte-ni sedler for hver dansker, så vil der opstå praktiske udfordringer, sagde Christian Kettel Thomsen.

Han fortalte samtidig, at Nationalbanken planlægger en oplysningskampagne senere på året, hvor danskerne skal informeres om, hvordan de slipper af med de sidste millioner af pengesedler - inden det er for sent.

Tomme eller halvtomme kirker handler lige så meget om demografi som om stigende ugudelighed i befolkningen.

- Da vi byggede kirkerne i middelalderen, boede 80 procent på landet, i dag bor 80 procent i byerne, siger Marianne Gaarden i Radio4 Morgen onsdag.

Hun er biskop i Lolland Falster Stift og forfatter til bogen "Urbaniseringens konsekvenser for folkekirken”.

- De steder hvor landsbyer bliver nedlagt, hvor huse rives ned, skoler lukker, plejehjemmet flytter og købmanden lukker, og kirken står omgivet af marker – dér har man et problem.

Radio4 bringer indslaget på baggrund af et debatmøde i Thy om, hvad der skal med de kirker, som står mere eller mindre tomme som følge af befolkningsudviklingen og dermed tømningen af mange kirker.

- Hos os er 98 procent middelalderkirker og dermed kulturarv, siger provst Provst Lisbeth Damgren, Thisted provsti, i radioprogrammet.

- Så er der meget, der skal vedligeholdes i forhold til, hvor mange der er til at betale.

- Spørgsmålet er, om vi kan blive ved med at vedligeholde kirkerne, siger hun.

Lisbeth Damgren mener, at med kirkerne som det sidste lokale samlingspunkt mange steder vil det være forbundet med  stor sorg hos mange at lukke dem. I stedet ser hun en fremtid med det, hun kalder differentieret vedligehold, så de kirker, der i realiteten ikke kan drives, vedligeholdes mere nødtørftigt, så taget er tæt, og det ikke regner ind på inventaret. Det vil sige, at de så at sige får lov at ældes med ynde.

Det er imidlertid ikke nogen helt enkelt sag i forhold til gældende lovgivning, mener Marianne Gaarden. Ifølge loven er menighedsråd forpligtet til at vedligeholde deres kirker, også og især, hvis de lukker dem, og fredningsbestemmelserne træder i kraft.

- Det er sådan en hybrid funktion, hvor kirken måske er taget ud af drift, men hvor der alligevel, måske en gang om året, kommer nogle, der vil have bryllup eller konfirmation, selv om man ikke bor der længere. Men hvor man også kan bruge kirkebygninger til noget andet, det kan være koncerter, det kan være kunstudstillinger eller et eller andet, som gør, at kirken kan bruges, siger Marianne Gaarden.

I Radio4-programmet medvirker også Danmarksdemokraternes kirkeordfører, Søren Espersen. Alene tanken om at lukke kirker synes at gøre ham arrig.

- Det er en forfærdelig tanke og et meget aparte synspunkt at lukke dem og lade dem gå til med ynde. Jeg synes, det er direkte uforskammet overfor de generationer, der går forud for os og har passet og plejet disse kirker i tusind år for manges vedkommende.

Lisbeth Damgren siger, at det generelt er tydeligt, at kirkelukninger er en følelsesladet debat.

- Selvfølgelig er der følelser. Men "uforskammet" synes jeg lige er at spidse den, siger hun i programmet.