Velfærdssamfundet står overfor en alvorlig fremtid, og Christiansborg har endnu ikke til fulde erkendt det.

- Det er både regeringen og resten af Folketinget, der skal forstå, at vi er på vej ind i en anden verden, siger Martin Damm, formand for Kommunernes Landsforening (KL).

Sådan lyder budskabet fra KL's topfolk, Jacob Bundsgaard (S) og Martin Damm (V), forud for det kommunalpolitiske topmøde i Aalborg onsdag.

Ifølge dem er det på tide, at fremtiden for velfærden bliver sagt højt, så danskerne kan forberede sig.

- Vi har brug for en mere ædruelig og ærlig samtale om, hvor svært det her faktisk er. Også set i lyset af den meget svære geopolitiske situation, der presser på. Når man taler om at indkalde flere værnepligtige, er det netop dem, der ellers ville arbejde ude i vores børnehaver og i ældreplejen, siger Jacob Bundsgaard, der er næstformand i KL og borgmester i Aarhus.

Hvad er det for en sandhed, der mangler?

- Hvor svært og omsiggribende det her bliver. Fordi når man laver store forandringer, så skal man gerne have snakket om dem i et stykke tid, før de rammer, så man ikke bliver alt for overrasket og frustreret, når det så kommer, siger Jacob Bundsgaard.

Længe har politikere i forskellige afskygninger talt om samfundskriser. Og ofte kan det være svært at få et greb om dem, men i kommunerne kan konsekvenserne mærkes.

Der mangler arbejdskraft, og derfor sidder de ældre oftere alene på plejehjemmene.

Klimaforandringer betyder vand i kælderen og oversvømmede haver. Samtidig er det nære sundhedsvæsen blevet forsømt, så man skal tage halve dage ud af kalenderen blot for at komme til simple sundhedskontroller på sygehuset.

Sådan bliver virkeligheden beskrevet af Jacob Bundsgaard og Martin Damm.

- Derfor er der brug for en ærlig snak. Hvordan skal velfærden i fremtiden prioriteres? Fordi man kan ikke få det hele – det er der simpelthen ikke arbejdskraft til. Men hvad ønsker vi at have i god kvalitet, og hvad skal vi måske ikke løse i fremtiden? spørger Martin Damm

Mangler der en erkendelse af, at de nuværende politiske løsninger ikke kan løse problemerne?

- Jeg tror, at erkendelsen er stærkere til stede i regeringen, end den er i resten af Folketinget. Så det er egentlig ikke en specifik kritik af regeringen. Men det er et spørgsmål om, hvilken velfærd kommunerne kan levere i fremtiden. Er det bedre ældrepleje? Så kræver det hænder, efteruddannelse og investeringer. Men det kommer jo et andet sted fra, fordi der er ikke tilstrækkeligt med hænder, som det er nu, siger Jacob Bundsgaard.

Så det er en erkendelse af, at danskerne ikke både kan få et stærkere forsvar, bedre ældrepleje og en bedre børnehave?

- Ja, der er ikke hænder til det. Og ellers skal der tages nogle radikale beslutninger om, hvor vi får de ekstra hænder fra, lyder det fra Jacob Bundsgaard.

Både Martin Damm og Jacob Bundsgaard frygter, at der lige nu bliver tegnet et urealistisk billede af fremtidens velfærd for danskerne.

Forventningerne til servicen i f.eks. ældreplejen og daginstitutionerne stiger i takt med, at samfundet bliver rigere. Men det er ikke givet, at de indfries.

Samtidig frygter de, at regeringen puster til ilden ved at love mere, end den kan holde.

- Hvis du fra centralt hold puster endnu mere til ilden, så står du med et kæmpe gab mellem det, som borgerne hører, og så det, der bliver leveret i virkeligheden. Det giver politikerlede. Vi har nogle politikere, der nærmest slår op i banen; vi kan ikke lukke det gab alene. Det skaber en masse frustrationer, siger Martin Damm.

Hvad er det for nogle faresignaler I ser?

- Det handler om størrelsen på det brød, man slår op. Der mangler lidt volumen. På ældreområdet mangler vi 16-17.000 SOSU-hjælpere og assistenter. Der er endnu ikke præsenteret løsninger, der er i nærheden af at kunne levere på det, siger Jacob Bundsgaard og forsætter:

- Man er nødt til at være ærlig i den politiske diskussion, både på tværs af partierne på Christiansborg og med offentligheden. Vi er nødt til at prioritere, hvor vi skal bruge vores ressourcer, siger Jacob Bundsgaard.

Det lyder også til, at borgerne skal erkende, at der kommer til at være mindre velfærd på nogle områder, fordi der er behov for at prioritere lidt hårdere. Er det også det, I siger?

- Ja, eller måske en anderledes form for velfærd, leveret på en ny måde. Altså, vi også gør brug af teknologi, for eksempel. Vi vil forsøge at optimere det, borgerne kan få inden for de givne rammer. Det betyder, at vi ikke kan fortsætte, som vi har gjort indtil nu. Så kører vi ind i muren, siger Martin Damm.

Budskabet kommer også med en opfordring fra de to politikere: Christiansborg skal skabe rammerne for, at kommunerne kan prioritere deres midler, fjerne unødigt bureaukrati, og der skal ske handling nu – ikke først i 2025 eller 2030.

- Der er mange initiativer på vej, men vi mangler stadig at mærke effekten ude i daginstitutionerne, folkeskolen, ældreplejen og på vores specialtilbud rundt omkring, siger Jacob Bundsgaard.

Og så er det også en opfordring til danskerne. For fremtidens velfærd kommer på nogle punkter til at kræve mere af civilsamfundet.

- Vi vil gerne køre vores børn til fodbold, men vi vil ikke køre vores forældre i dagcenter. Vi skal skabe velfærd på andre måder end blot at have en ansat, der står for det hele, siger Martin Damm.

Er det ikke lidt en falliterklæring for velfærdsstaten, hvis den i højere grad skal basere sig på, at civile yder en indsats?

- Ved du hvad? Al velfærd bliver forringet, hvis vi ikke prioriterer. Spørgsmålet bliver, om der er nogle ting, vi gerne vil gøre på et højt kvalitetsniveau, i modsætning til det, der ligger ude i periferien. At skubbe noget ud i civilsamfundet kan faktisk også skabe velfærd, siger Martin Damm.

Hos Socialdemokratiet deler man en række af bekymringerne hos KL, særligt hvad angår udfordringer med tålmodigheden.

Den politiske ordfører, Rasmus Stoklund (S), mener dog, at regeringen er godt på vej mod at sikre flere hænder til velfærden. Bl.a. gennem et lønløft til sygeplejersker og pædagoger og ved at sikre løn til alle elever over 25 år på social- og sundhedshjælperuddannelsen under deres uddannelse.

- Vores hensigt er ikke at tegne et billede af, at vi nu sørger for, at træerne vokser ind i himlen, for det ved vi jo godt ikke er tilfældet. Og vi er også bevidste om, at der er en virkelighed, hvor det er svært at rekruttere de mennesker, man har brug for, siger Rasmus Stoklund.

Samtidig kan Rasmus Stoklund dog godt savne en realisme hos flere partier i Folketinget. Særligt når det gælder arbejdstid.

- Indimellem kan der i hvert fald godt mangle en ærlighed om, at man ikke på den ene side kan stille danskerne i udsigt, at vi nærmest alle sammen kan gå på deltid eller holde orlov. Og samtidig have et velfærdssamfund, der toppræsterer, siger Rasmus Stoklund.

Når Dansk Folkepartis spidskandidat til EU-parlamentsvalget, Anders Vistisen, lancerer en "True Crime"-podcast, der udelukkende behandler kriminalsager, hvor gerningsmanden har indvandrerbaggrund, er det uden tvivl racisme.

Det siger diskriminationsforsker Mira C. Skadegård fra Aalborg Universitet.

- Som forsker er der en klar racisme-problematik, når man forsøger at skabe et narrativ om, at indvandrere er særligt kriminelle. For du kan ikke forskningsmæssigt sige, at hvis du er indvandrer, er du også kriminel. Det er fakta-forladt, siger hun.

Hos Anders Vistisen er det ingen overraskelse, at podcasten bliver kaldt racistisk.

- Jeg synes jo, det er relativt evident, at der ikke er tale om racisme, fordi det ikke handler om folks hudfarve. Det handler om den islamiske ideologi og kultur, som helt tydeligt har en statistisk overrepræsentation i forhold til den type kriminalitet, som jeg har med i podcasten, siger han.

Men er det så heller ikke diskrimination, når I siger, at nogle med bestemte værdier og kulturbaggrund er mere kriminelle? 

- Nej, det kan man ikke sige, fordi det er faktuelt, at de er mere kriminelle. De er dømt mere for de her kriminalitetsformer end andre.

Podcasten har fået navnet "Pest over Europa" og lander i denne uge. Partiet og Anders Vistisen lægger ikke skjul på, at titlen refererer til en bog fra 1930'erne, der advarede om nazismen i Europa.

Selve titlen underbygger vurderingen om racisme fra Mira C. Skadegård, der faktisk ikke tror sine egne ører.

- Siger du pest? Som i p-e-s-t? Det var ikke så godt. Det ligger til at være meget, meget på kant med loven, når man fortolker det ud fra diskriminationslovgivningen i Europa under menneskerettighederne og egentlig også under vores egne paragraffer, siger hun.

Mira C. Skadegård understreger, at hun ikke er jurist, men at den konkrete sammenligning af en sygdom med en fortælling om mennesker, der er kriminelle på baggrund af deres hudfarve, er direkte racisme.

Men Anders Vistisen afviser, at titlen er på kant med loven.

- Jeg er fuldstændig overbevist om, at den historiske reference ikke er på kant med lovgivning. Der er jo tale om en ideologikritik, og det er jo det, som navnet slår sig op på, siger DF-spidskandidaten.

Det er ikke et nyt argument fra Dansk Folkeparti, at indvandrere er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Men den holder ikke hos Mira C. Skadegård.

- Jeg er enig i, at der kan være overrepræsentation. Det, man skal forstå, er, at race og etnicitet ikke automatisk kan gøre én til kriminel. Det har man simpelthen ikke belæg for at kunne sige. Det er misvisende, siger hun.

I stedet handler det om, at kriminelle bliver det på baggrund af forskellige faktorer som sociale faktorer, miljø og muligheder for at få job og uddannelse. Det er meget komplekst, understreger hun.

Men det er noget "eklatant vås", mener Anders Vistisen.

- Det er jo ikke statistik, som vi finder på. Hvis man i nogle tilfælde er dobbelt og tre gange så meget kriminel som gennemsnitsbefolkningen, når det kommer til den her kulturkreds, så er der evidens, siger han.

Politikeren mener, at forskerens kritik taler ind i en berøringsangst over for statistikkerne, som medierne også fører videre. Og det vil podcasten tage et opgør med. Faktisk er "Pest over Europa" public service, lyder det.

- Medierne svigter deres samfundsansvar, fordi de ikke prioriterer indvandrerkriminalitet som et selvstændigt emne. Vi mener, at de slører de konsekvenser, som konservativ masseindvandring har haft, siger Anders Vistisen.

Mira C. Skadegård peger til gengæld på, at podcasten nærmere ligner et forsøg på at markere sig politisk.

- Jeg tror, de prøver at dyrke en fortælling, der har virket for dem i forhold til at skabe frygt og stemmer. Det må de jo selv om, de skal bare holde sig inden for loven. Det er ikke i tråd med et demokrati at begrænse andres muligheder og rettigheder eller nedgøre borgere på grund af hudfarve eller køn.

I en gymnastiksal står Martin Lidegaard, politisk leder for Radikale Venstre, og Lotte Rod, partiets børneordfører, med lukkede øjne i strømpesokker og bevæger sig i bølgende bevægelser sammen med en gruppe af pædagogstuderende.

De studerende har lige lært om Rudolf Labans bevægelseslære, og underviseren i sorte joggingbukser har sat noget roligt musik på, mens de studerende og de to politikere laver danseøvelsen.

- Vi er her, fordi vi gerne vil have en ny pædagoguddannelse, hvor pædagogik og praktiske fag fylder mere, som Lotte Rod forklarede de studerende, inden øvelsen gik i gang.

Martin Lidegaard og Lotte Rod er på besøg på pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen Absalon i Trekroner lidt uden for Roskilde. De vil tale om Radikale Venstres udspil til en ny pædagoguddannelse.

Udspillet kommer på et tidspunkt, hvor den massive mangel på pædagoger giver dybe panderynker, og hvor nye tal viser, at flere og flere studerende dropper ud af blandt andet pædagoguddannelsen.

Det er tal, som har fået uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) til at frygte, at vi er på vej ind i ”en perfekt storm”, der kan have store konsekvenser, hvis der ikke er nok arbejdskraft i velfærden.

- Vi kan ikke bare gå og vente på, at der kommer flere pædagoger, siger Lotte Rod.

Pædagogudspillet skal være med til at sende et kraftigt signal til regeringen om, at der skal handles nu.

Og så har de også har hørt et rygte om regeringen, der har gjort de to radikale politikere bekymrede.

Efter dansetimen har Martin Lidegaard og Lotte Rod sat sig i nogle blå sofaer omgivet af studerende med bærbare computere i professionshøjskolens store fællesrum for at tale om udspillet.

Radikale Venstre foreslår, at pædagoger skal have højere faglighed og længere uddannelse.

Meritpædagoguddannelsen, som i dag koster omkring 10.000 kroner per semester, skal være gratis for de studerende, der ved siden af arbejder på det pædagogiske område, mener partiet.

Desuden skal alle vuggestuer og børnehaver have uddannelsesstillinger, så pædagogiske assistenter kan videreuddanne sig.

De studerende skal også have flere undervisningstimer, så de får tid til at lære at spille på instrumenter,  blive gode til at tegne og eller kan dykke ned i specialpædagogik.

- Pædagoger skal ikke have mindre uddannelse. De skal have mere uddannelse, fordi fagligheden er fuldstændig afgørende for, at vi lykkes med at få børn ind i fællesskabet, siger Lotte Rod.

- Jeg tror jo på, at den store mistrivselskrise, der er nu, hænger sammen med, at børn leger mindre og får mindre hjælp til at komme ind i fællesskabet. Derfor er det allervigtigste, vi kan gøre at have pædagoger, som har en sindssyg høj faglighed.

Med udspillet vil Radikale Venstre også give alle pædagoger mulighed for at lægge et ekstra år oven på den i forvejen 3,5 år lange pædagoguddannelse i form af en ny pædagogkandidat.

- Vi vil i hvert fald kæmpe som løver for, at der ikke sker det modsatte, som der går rygter om, nemlig at vi får en kortere pædagoguddannelse, siger Martin Lidegaard.

Hvad er det konkret, I har hørt, som får dig til at tale om, at det er den vej, regeringen vil gå?

- Vi aner ikke, hvad regeringen har, og det er jeg heller ikke sikker på, at regeringen selv aner. Men det rygte, der går, er jo, at man overvejer at tage et halvt år af pædagoguddannelsen. Vi ved ikke, om det så er praktikken, man vil skære ud, men det vil være en mindre katastrofe, siger Lidegaard.

- Det vil være en lige så stor katastrofe, hvis man skærer et halvt år af fagligheden. Vi synes, at man skal fylde på.

Avisen Danmark har spurgt Christina Egelund om en kommentar til Martin Lidegaards påstand, men det har hun ikke forholdt sig til det i det skriftelige svar.

Hun er også blevet spurgt, om regeringen overvejer at gøre pædagoguddannelsen kortere, eller om hun kan forsikre om, at det ikke kommer til at ske. Det har hun ikke svaret på.

Med udspillet vil Radikale Venstre samlet set sætte lidt over en milliard kroner af årligt. Udspillet er finansieret i partiets 2030-plan, som bliver fremlagt senere på året, men det står klart, at pengene skal findes ved at lade den ældre del af befolkningen arbejde længere.

- Alt i dansk politik har handlet om de ældre de seneste år og gør det stadigvæk. Vi pumper milliarder ind i sundhed til de ældre og ind i ældrepleje, siger Martin Lidegaard.

- Vi vil bede de ressourcestærke ældre om at arbejde mere inden pensionsalderen. Hvis vi gør det, vil vi få 10 milliarder ekstra om året, og vi vil få 20.000 ekstra på arbejdsmarkedet. Vi beholder den seniorpension, som er målrettet de nedslidte, men til gengæld afskaffer vi efterløn og Arne-pensionen, siger den politiske leder.

I sommer lavede regeringen en aftale om en reform af universitetsuddannelserne sammen med SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Med aftalen er partierne blandt andet blevet enige om, at 10 procent af kandidatuddannelserne skal kortes ned fra to år til et år. Radikale Venstre kæmpede voldsomt imod at skære på længden af kandidatuddannelserne, og derfor står partiet nu udenfor aftalen.

En del af provenuet fra aftalen vil regeringen og aftalepartierne bruge på at styrke professionsuddannelserne, og de skal blandt andet gå til en ny pædagoguddannelse. Der er tale om 200 millioner kroner årligt fra 2025 stigende til 300 millioner kroner i 2030.

I ville ikke være med i reformen, men vil I være med til at bruge pengene?

- Ja, absolut, svarer Martin Lidegaard prompte.

- Vores forslag er dyrere end det, regeringen har sat af, fordi vi både har et år ekstra på og ikke vil skære i uddannelsen. Det, at vi ikke ønsker at skære i kandidatuddannelserne, betyder ikke, at vi ikke ønsker at investere i både professionsuddannelserne og erhvervsuddannelserne.

Regeringen vil spille ud med et forslag til en ny pædagoguddannelse i løbet af foråret.

Og efter af folketingsmedlemmet Mads Fuglede har meldt sig ud af Venstre, har regeringen mistet sit indenrigspolitiske flertal og er nu afhængig af andre partiers mandater i politiske aftaler.

Martin Lidegaard forventer, at der vil blive en ny følelse i forhandlingslokalet, nu når regeringen ikke længere automatisk har flertal.

- De skal ikke tro, at de kan slippe afsted med at gøre pædagoguddannelsen kortere og præsentere det som en kvalitetsreform. Det er for at være helt ærlig, siger han.

Hvis regeringen kommer med et udspil, som I kan se mange gode ting i, men som lægger op til en kortere uddannelse, er det så klart nej fra jer?

- Vi må se, hvad den spiller ud. Jeg har et fuldstændigt fast princip om, at vi ikke kan lave ultimative krav på noget. Men det er vores helt klare udgangspunkt, at det vil være en rigtig, rigtig dårlig idé. Vi har brug for, at pædagoger får mere uddannelse og ikke mindre.

I et skriftligt svar pointerer Christina Egelund, at regeringen er på vej med et "ambitiøst udspil" til en reform af professions- og erhvervsrettede uddannelser.

- Det gælder også pædagoguddannelsen, som alle er enige om er udfordret. Derfor er det uden tvivl en af de uddannelser, vi både skal se på og investere i. De Radikales udspil indeholder mange gode idéer, som koster mange millioner, men jeg synes ikke, at vi kan afvente deres 2030-plan for finansiering, før vi beslutter en reform af pædagoguddannelsen, udtaler hun.

"Vi sætter en ære i at varetage en konstant dialog med gæster og husejere."

Det er ordene, der møder ferieglade folk fra hele verden, når de klikker ind på Dancenters hjemmeside og bladrer gennem de mere end 7000 ferieboliger, man kan leje gennem sommerhusbureauet.

Men ordene klinger hult.

Sådan lyder kritikken fra en efterhånden lang række af utilfredse kunder, som JydskeVestkysten har talt med i løbet af de seneste to uger.

Kunder, der er blevet mødt af radiotavshed og mennesketomme kontorer, når de har kontaktet - eller i hvert fald forsøgt at kontakte - det danske feriebureau, der snart kan fejre 70-års-jubilæum.

Samme forklaring går igen hos flere af Dancenters leverandører, der fortæller, at de ikke er blevet betalt af udlejningsvirksomheden, siden den flyttede sit bogholderi til Indien.

Shitstormen har da også sat sine spor på hjemmesiden Trustpilot, hvor mere end 130 brugere på bare en enkelt måned har kvitteret med hårdhændede anmeldelser og en enkelt stjerne.

Og meget mere.

Her kan du få overblik over de møgsager, der har lagt landets ældste sommerhusudlejer for had, samt Dancenters svar på kritikken.

Siden 2016 har lovgivningen dikteret, at landmænd ikke må klippe halerne af nyfødte smågrise - også kaldet halekupering.

Men det er kun cirka fem procent af danske landmænd, som overholder den lov - svarende til, at mere end 30 millioner smågrise hvert år mister den yderste del af halen.

Og netop derfor kommer fødevareminister, Jacob Jensen (V), nu med et forslag om at betale svinekødsproducenter, der overholder lovgivningen. Det meddelte ministeren for nylig, da han præsenterede sin dyrevelfærdsaftale.

- Der igangsættes en undersøgelse af muligheden for at indføre en afgift i regi af svineafgiftsfonden, hvor provenuet fordeles til producenter, der kan dokumentere, at de ikke halekuperer, står der i ministerens forslag under punktet "Flere grise med hele haler".

Ministeren uddyber således i forslaget:

- Såfremt afgiftsmodellen har den ønskede effekt, vil aftalepartierne senest to år efter etableringen af ordningen vurdere, om modellen kan anvendes til at løse andre dyrevelfærdsmæssige udfordringer, idet afgiften skal håndteres i regi af produktionsafgiftsfonden.

Grunden til, at danske svinekødsproducenter vælger at klippe halen af smågrise, er for at forhindre risikoen for halebid og mistrivsel.

Jeppe Bloch Nielsen, formanden for Bæredygtigt Landbrug, har været ude og kommentere ministerens forslag.

Her skriver han, at betalingen for at overholde loven skal komme fra strafbøder.

- Flere grise med hele haler er et andet punkt, hvor Landsforeningen ikke er tilfreds med aftalens indhold. Også her er mange allerede godt i gang, og vi tager skarpt afstand fra, at der indføres bøder for de svineproducenter, der kuperer haler for at begrænse risikoen for halebid og mistrivsel. Det nytter ikke noget, at Danmark går enegang på det her område, det kan ikke forenes med det omsætningsmønster, vi kender, skriver Jeppe Bloch Nielsen i en pressemeddelelse.

Sexistiske hændelser på danske universiteter er udbredte og omfatter i den grove afdeling også voldtægter. Det viser en ny undersøgelse fra analyseinstituttet Vive. Især går det ud over kvindelige ph.d.-studerende, fremgår det.

Næsten fire ud ti af kvindelige ph.d.-studerende har oplevet mindst én gang at blive tiltalt nedværdigende på baggrund af deres køn. Tre ud af ti har oplevet mindst én ondsindet seksuel kommentar, bevægelser eller blottelser. 23 procent har været udsat for uønsket fysisk kontakt, hvor magtrelationen er en faktor, og 14  procent har oplevet kys, omfavnelser, voldtægt eller forsøg på voldtægt.

Mandlige ph.d.-studerende oplever også sexistiske krænkelser, men i langt mindre grad end kvinderne.

I denne sammenhæng bruges betegnelsen "sexistisk hændelse" ud fra Europa Kommissionens definition: Uønsket seksuel adfærd eller anden adfærd baseret på køn, der nedværdiger individer på deres arbejdsplads.

For nogle af de berørte får det karrieremæssige konsekvenser. Undersøgelsen viser således, at kvindelige ph.d-studerende i et fagmiljø med stor forekomst af seksuelle hændelser i mindre grad end andre kvinder forbliver i en forskerstilling på universiteterne. Det samme gælder ikke for mandlige ph.d.-studerende.

Seniorforsker i Vive, Rune Vammen Lesner, står bag undersøgelsen, som bl. a. bygger på spørgeskemaer udsendt til godt 15.000 studerende.

- Forskningsmiljøerne har en stærkt hierarkisk struktur, der bruges hyppigt korte ansættelseskontrakter, intern rekruttering og meget kompetitive ansættelsesprocesser, og det kan potentielt skabe grobund for et arbejdsmiljø præget af sexistiske hændelser, siger han i forbindelse med rapportens offentliggørelse på Vives hjemmeside

Undersøgelsen er foretaget på vegne af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Her betegner uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund det som "fuldstændig uacceptabelt," at dette finder sted på danske universiteter.

- Det har ikke alene store personlige konsekvenser for dem, der bliver udsat for sexisme. Det er også et enormt spild af talent, hvis sexisme og dårligt arbejdsmiljø står i vejen for kvinders ønsker og muligheder for at forfølge en forskerkarriere, siger hun i en pressemeddelelse udsendt efter offentliggørelsen af rapporten.