Danmarks klart største benzinkæde, andelsselskabet OK, profilerer sig på store investeringer i ladestandere til elbiler og den grønne omstilling.

Samtidig er det stort set slut med at bygge nye OK-tankstationer. Men på havet er det anderledes. Her ejer OK gennem datterselskabet Danoil Exploration en række lukrative andele af oliefelterne i Nordsøen.

- Forretningsmæssigt vil det være dybt uansvarligt at takke nej efter så mange år og så store investeringer. Men det er klart, at vi er ikke på jagt efter at blive en stor spiller på nye felter, siger Michael Løve, topchef i OK, til Avisen Danmark.

I 2022 havde Danoil Exploration et overskud på 11 millioner kroner før skat, men i fremtiden vil det blive langt større. I år genåbner oliefeltet Solsort for produktionen efter otte års renovering, og feltet kan ifølge Energistyrelsen levere godt 12 procent af den samlede danske olieproduktion og op mod fem procent af den samlede gasproduktion.

Danoil ejer knap 14 procent af værdierne i Solsort, men er også involveret i det store Syd Arne-felt, der er beliggende i Nordsøen ca. 250 km vest for den danske vestkyst. Begge felter har licenser, der gælder helt frem til 2047.

- Det er jo ikke så populært, men vi forventer faktisk øget vækst. Investeringen er gjort, og nu kommer frugten forhåbentlig af det arbejde, siger Michael Løve.

I et nyligt interview til Avisen Danmark erkendte Michael Løve, at OK’s hjemmebane, tankstationerne, er et marked, der har fremtiden bag sig i takt med, at bilparken bliver elektrisk. Derfor går OK nu efter mindst en fjerdedel af markedet for opladning til elbiler. Men hvordan harmonerer oliefelterne i Nordsøen så med OK’s grønne profil?

- Det er noget, jeg tænker en del over, for det ser ikke godt ud i et ESG-regnskab (særligt regnskab over miljø-, sociale og ledelsesmæssige forhold, red.). Men den olie kommer op, uanset om vi trak os i morgen og sagde, at vi ikke ville have pengene. Der er en operatør med, og jeg er ganske sikker på, at de nok skal hive den olie op, siger Michael Løve.

Det er det multinationale selskab, Ineos, der driver olie- og gasforretningen i Nordsøen, efter at have købt den af Dong Energy tilbage i 2017. Danoil er den eneste danske aktør, der er tilbage i Nordsøen udover den danske stat.

Michael Løve er nået frem til, at det er den rigtige løsning at beholde Danoil Exploration. Danoils andel af Nordsø-produktionen er væsentligt mindre end de mængder, OK sælger på de danske tankstationer.

- Hvis man ikke synes, det er moralsk forkasteligt at sælge brændstof til de biler, der trods alt er her, så mener jeg også, at det er okay, at vi hiver mindre olie op af Nordsøen, end vi sælger i vores haner. Vi er også et dansk andelsejet selskab, så vores overskud går til omstillingen til e-mobilitet eller tilbage til vores andelshavere, siger Michael Løve.

Kan du mærke et pres fra din bestyrelse og repræsentantskab?

- Hele tiden. Jeg mærker det fra alle sider. Banker, journalister, bestyrelse, repræsentantskab. Der er en bekymring, og jeg køber fuldstændigt ind på, at hvis vi skal blive mere klimavenlige, så skal vi også holde op med at hive mere olie op af jorden, siger Michael Løve og tilføjer:

- Vi skal finde andre løsninger. Men der er også en realisme i, at vi ikke bare kan leve uden. Samfundet vil rasle sammen, hvis der ikke er fossil energi, så vi skal finde en kontrolleret måde at nedbringe vores forbrug. Det går vi all in på at være en aktiv del af.

Erhvervskommentator Henrik Ørholst er med på, at OK kan stå med et forklaringsproblem.

- Jeg kan sagtens forstå dilemmaet, men det dummeste vil være at skyde det hele af. Opinionen siger jo, at han skal være så grøn som muligt, men på den anden side bruger vi altså stadig rigtigt meget kul og olie på jorden, siger Henrik Ørholst.

Han mener, at Michael Løve skal holde fast i sin forklaring om, at pengene, der bliver tjent på Nordsøen, bliver brugt til at udbygge den grønne energi på land.

- Han har en stor kommunikationsopgave, hvor han skal forklare, hvordan det hænger sammen. Han skal sige, at konsekvensen af at lukke Danoil ned vil være, at OK bliver sat tilbage i den grønne omstilling. Men det er ikke en nem opgave, siger Henrik Ørholst.

Michael Løve kunne have lovet, at olieeventyret skal udfases hurtigst muligt. Men det gør han ikke.

- Hvis du spørger, om vi er færdige med at lede efter ny olie, så kan jeg ikke give dig et klokkerent nej eller ja. Som tingene er nu, vil jeg sige nej. Men det er ikke mere end to år siden, at der var et meget stort pres på at øge produktionen i Nordsøen på grund af krigen i Ukraine, siger Michael Løve.

Han henviser til, at Danoil og de øvrige parter dengang blev spurgt, om de kunne få Solsort-feltet op at køre hurtigere end planlagt.

Energikoncernen OK kom ud af 2022 med et rekordresultat på knap 1,1 milliarder kroner før skat. Omsætningen var på 19,5 milliarder kroner. Tallene for 2023 er endnu ikke offentliggjort.

Nadia Izadora blev så irriteret, da hun åbnede pakken med de nye støvler, at hun var klar til at sætte sig i bilen for at køre direkte fra Aalborg til Esbjerg for at returnere dem og klage.

Først da hun tjekkede afsenderadressen på sin pakkelabel, gik det op for hende, at der var noget galt. Der stod nemlig Hong Kong og ikke Esbjerg. Men Esbjerg-Modehus.com må da være i Esbjerg, tænkte hun og gik ind på hjemmesiden for at finde en adresse.

Her fandt hun efter lang tids søgen et link til Google Maps. Det førte hende direkte ud i vandet ud for Esbjerg Havn.

- På det tidspunkt vidste jeg godt, at den var gal, siger Nadia Izadora fra Aalborg.

Hun syntes ellers, at hjemmesiden virkede troværdig, da hun fire uger tidligere købte et par læderstøvler til 300 kroner.

- Der poppede endda sådan noget ”verify” op, hvor jeg skulle logge ind med MitID for at godkende mine betalingsoplysninger, så jeg troede, at hjemmesiden var helt legal, siger Nadia Izadora.

Hun blev dog slemt skuffet, da hun pakkede støvlerne ud. De var nemlig af plastik og ikke af læder, og foret var af kunststof i stedet for pels. På fronten af støvlerne skulle der stå ”Lianne”, men der stod i stedet ”Spod Kids”.

- Alting er galt med de støvler, hvis man da overhovedet kan kalde dem for støvler. De er lavet af noget værre skralde-stof. Det ligner noget fra en billig hundekurv, siger Nadia Izadora.

Hun opgav at køre til Esbjerg og prøvede i stedet at sende en mail til Esbjerg-Modehus.com, men det fik hun ikke ret meget ud af. Først svarede de slet ikke, og så skrev de tilbage og sagde, at hendes 30 dages returret var udløbet.

- Den begyndte åbenbart allerede på bestillingsdatoen, men det er da flot, når jeg først modtog varen efter 31 dage. Det var de ligeglade med, siger Nadia Izadora.

Nu har hun anmeldt siden til e-mærket, og hun har lavet et opslag på Facebook for at advare andre mod at lave samme fejl.

- Man skal virkelig passe på som forbruger, for de bliver mere og mere snu, og det er svært at gennemskue. Det er selvfølgelig ikke sjovt at blive fuppet, men jeg kan alligevel ikke helt lade være med at grine af min egen dumhed. Jeg skulle jo bare have tjekket Trustpilot, siger Nadia Izadora.

De er flygtet fra deres hjemland og fra en krig, der næppe slutter foreløbigt. Men som et lille lyspunkt er det faktisk lykkedes ukrainerne at blive en succes på det danske arbejdsmarked, de pludselig er blevet en del af.

Nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser, at knap 80 procent af de 16-66-årige fordrevne ukrainere i Danmark, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, er i beskæftigelse.

For et år siden var tallet 57 procent.

Nu viser en ny medlemsundersøgelse fra den faglige organisation, Lederne, at arbejdsgiverne er glade for de ukrainske ansatte. Næsten ni ud af ti svarer, at integrationen af ukrainerne på arbejdspladsen er lykkedes godt eller meget godt.

Undersøgelsen er foretaget blandt mere end 1.100 privatansatte ledere, hvoraf 13 procent har ansat en eller flere ukrainske flygtninge.

- På en meget tragisk baggrund understreger tallene, at ledere og virksomheder er klar til at åbne døren for mennesker, som står i en ulykkelig situation. Samtidig kan vi se, at ledere, og i høj grad også ukrainerne selv, har gjort en indsats for at lykkes med integrationen på det danske arbejdsmarked, siger Bodil Nordestgaard Ismiris, administrerende direktør hos Lederne.

Det er kun godt én procent af lederne, som bagefter har fortrudt, at de ansatte ukrainske flygtninge.

- Det understreger naturligvis, at alle parter har haft en interesse i at lykkes med integrationen af de ukrainske flygtninge ude i virksomhederne til trods for eventuelle sprogvanskeligheder og de ofte meget voldsomme oplevelser, flygtningene har med i bagagen, siger Bodil Nordestgaard Ismiris.

Hun anerkender, at ukrainerne har budt ind med arbejdskraft, som vi står og mangler på store dele af det danske arbejdsmarked. Mange ukrainere arbejder på hoteller og restauranter, inden for rengøring og i landbruget.

- Succesen med de ukrainske flygtninge kan forhåbentlig også bruges som læring fremadrettet, når det eksempelvis gælder værdien af holde hånden under de flygtninge, der kommer til landet, siger Bodil Nordestgaard Ismiris.

Hos Dansk Erhverv hæfter man sig ved, at ukrainske statsborgere står bag godt 20 procent af den samlede stigning i den udenlandske arbejdskraft i 2023. Det til trods for at de ukrainske statsborgere kun udgør ca. fem procent af den samlede udenlandske arbejdskraft i Danmark.

- Det er en imponerende fremgang, der viser at de ukrainske statsborgere hurtigt og effektivt har fundet vej til det danske arbejdsmarked, siger cheføkonom Tore Stramer.

Han peger på, at den udenlandske arbejdskraft generelt har været helt afgørende for den overraskende stærke jobvækst, vi har set på det danske arbejdsmarked over det seneste år. Godt otte ud af ti nye jobs er således blevet besat af en udlænding over det seneste år.

- Mange ukrainske statsborgere er kommet til Danmark på et tidspunkt, hvor manglen på arbejdskraft har været meget stor. Det betyder, at vejen ud på den danske arbejdsmarked har været forholdsvis kort. Det er godt for den enkelt ukrainer, de danske virksomheder og de offentlige finanser, siger cheføkonomen.

Sydbanks cheføkonom, Søren Kristensen, er enig i, at ukrainerne har spillet en vigtig rolle i den voksende beskæftigelse.

- Jeg hæfter mig dog samtidig ved, at fremgangen i slutningen af 2023 og begyndelsen af 2024 er ebbet ud. Vi skal derfor næppe vente os meget mere fra den kant her i 2024, siger han.

Også beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) glæder sig over, at det er lykkedes at få så mange ukrainere ind på arbejdsmarkedet.

- Vi har fra dansk side først og fremmest haft fokus på at hjælpe ukrainerne på plads her i landet. Bolig og krisehjælp. Men mange både kan og vil forsørge sig selv og familien. Derfor har vi også haft stort fokus på at give hurtig og smidig adgang til arbejdsmarkedet – til gavn for den enkelte og samfundet som helhed, siger hun.

Der er i den seneste opgørelse 32.364 ukrainere på ophold i Danmark efter en særlov, der giver opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Hovedparten, ca. 20.000, er kvinder eller piger, og ca. 22.000 er i aldersgruppen 16-66 år, hvor man kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Der var fyldt med kaos, kunst og kærlighed i antikvitetshandlen på Amagerbrogade, hvor Rasmus Botoft voksede op.

- Jeg var aldrig i tvivl om, at jeg var elsket. Jeg havde et meget tæt forhold til min mor. Min far var mere sådan et wildcard.

- Var det ham, der stod for kaosset?

- Nej, de var begge to kaosset. De levede i det der kaos sammen. Der var billeder, kunst og mennesker alle vegne. Det var et meget kreativt sted, som også har gjort, at jeg laver det, jeg laver, og at jeg har fundet på så mange skøre ting selv. Meget af det, jeg har skrevet sammen med Martin Buch til ”Rytteriet”, er på en eller anden måde en bearbejdelse af den antikvitetsbutik og de mennesker, der var i min barndom, siger han.

- Min barndom har også givet mig en lidt naiv tilgang til mange ting. Jeg tænker altid, at det skal vi nok løse, eller det skal nok kunne lade sig gøre. Den har gjort mig til et meget positivt menneske. For mine forældre kastede mange bolde op i luften, og de skabte meget selv. De underviste og lavede rejser til udlandet. Hjalp billedkunstnere. En hel palet af ting. Men altså det kaos, selv om det var farverigt og spændende, var jo ikke altid lige trygt eller sjovt, men på en eller anden måde har jeg fået en stærk tillid til, at alt nok skal gå.

- Den naivitet har bragt mig langt i mit fag. Vi søgte altid fonde og Teaterrådet om penge, da vi begyndte at lave det, der blev til ”Rytteriet”, men vi fik aldrig nogen penge. Og så lavede vi det bare alligevel. Så fik vi måske ikke nogen løn, men så havde vi noget at lave. Og lige pludselig blev det til et fast program på DR, og så skulle vi lave et kvarters ny satire hver søndag. Der tænkte jeg heller ikke, hvordan gør vi dog det? Sådan noget har aldrig bekymret mig.

Da han var 20 år, blev hans forældre skilt. Og da han var midt i 30’erne, var de begge pludselig væk.

- Min far blev 65, og min mor blev 64 år, så de døde meget tidligt. Det var et kæmpe chok for mig, da min mor døde. Min far var syg, og han var ligesom slidt op, men min mor døde kun fire år efter ham, og det havde jeg slet ikke set komme. Hun fik kræft, og det blev opdaget meget sent, og så var der en operation, der gik galt, og i det hele taget et lorteforløb på hospitalet, som hun endte med at dø af. Det kom helt bag på mig, og jeg havde slet ikke forestillet mig, at jeg skulle miste min mor. Hun var sådan en stærk dame og havde altid spist sundt og gået op i sådan noget med urter. Hun havde virkelig ikke været et usundt menneske, så hun kunne heller ikke selv forstå, at hun fik kræft. Hun havde meget svært ved at acceptere det. Det ændrede mig virkelig at miste dem, siger den 52-årige skuespiller.

- Føler man sig lidt forældreløs, selv om man er voksen, når begge ens forældre dør?

- Ja, det gjorde jeg da. Jeg var selv lige blevet far to år før. Og så stod vi der, og selv om vi er tre søskende, var vi ikke færdige med at rydde op i min fars ting, før min mor døde. De var samlere, og de havde gemt så mange ting. Selv om de blev skilt, flyttede de aldrig rigtig fra hinanden. De havde antikvitetsbutikken og lejligheden bag den og en lejlighed på anden sal i samme opgang. Det var ligesom at rydde sig igennem min egen opvækst og ungdom. Det var meget at blive konfronteret med. Noget var dejligt at genfinde, men det var ikke rart, fordi de var døde, og det var, som om min fortælling blev en anden, fordi det forandrede alting. De havde været meget samlende, det var der, man mødtes til arrangementer og middage, og pludselig var det hele væk.

- Det lyder, som om det tog mange år at rydde op i?

- Jeg har stadig et lille lager af tingene, som jeg tænker, jeg også skal have kigget på. Men jeg udskyder det hele tiden.

- Det må man også godt have - et lille lager. Det kan tage tid. Og ellers må man jo lade det gå i arv …

- Ja, det er det.

Da Rasmus Botofts og Lisbeths Wulffs søn var lille, besluttede de sig for at lægge deres arbejdsliv om. De to skuespillere havde haft mange roller på teatrene, turneret og spillet om aftenen. Men det skulle være slut.

- Det var virkelig svært at få til at hænge sammen, når vi begge to var væk om aftenen. Vi vidste kun lige, hvordan vi skulle komme igennem denne uge. Men om 14 dage, hvordan skal det så gå? Vi sad hele tiden og kiggede i kalenderen: Hvad så med på onsdag, hvem passer der? Kan du tage ham med på teatret? Og så blev vi enige om, at det var for åndssvagt, så vi holdt op med at spille teater. Eller i hvert fald var det kun en af os, der kunne det ad gangen, siger Rasmus Botoft.

- Der har vi prioriteret og sagt nej til ting, og det har været en rigtig god beslutning.

- For ellers ville det være sådan noget med barnepiger og pasning?

- Ja, og fordi det bare er hårdt at være så meget væk hver aften, når man er en familie. Jeg har altid elsket at være far. Jeg har været fodboldtræner i Boldklubben Vestia, hvor Willi gik til fodbold, og har gerne villet bruge tid sammen med ham.

- Gentager man nogle mønstre fra sine egne forældre, når man selv får børn. Eller har du gjort det på din egen måde?

- Jeg har skabt min egen måde at gøre det på. Der har ikke været kaos hjemme hos os. Selv om vi begge er skuespillere og har mærkelige arbejdstider og travle perioder, har vi prioriteret at have tid med vores søn. Men man tænker jo over sin egen opvækst, når man får et barn. Og om alle de forskellige faser af at være en familie. Og jeg har da også tænkt, at hold da kæft mand, mine forældre havde tre børn, mens de for rundt og lavede alle de der ting. Det har alligevel været meget, ikk’? Det tænker man jo ikke over som barn. Der er godt nok meget at holde styr på, og jeg har bare ét barn, siger han.

- Ser man på sine forældre med mildere øjne, når man selv oplever det?

- Ja, med mildere øjne - det er et meget godt udtryk. Man forstår bedre nogle ting.

- Og hvor gammel er din søn nu?

- Han er 17 år. Han er jo en kæmpe, mand.

Han løfter øjenbrynene på en måde, som giver et udtryk af stolthed og overraskelse i hans ansigt.

- Hvordan er det at se, at han er blevet næsten voksen?

- Det er jo fedt. Han har det godt, så det gør mig glad. Men det er jo en vild ting det der med, at ens børn ikke længere er børn. At barndommen er slut. Og det er der jo også et tab i, for det er en tid, der ikke kommer tilbage. Og det der med, at man har skullet gøre alt for ham … eller været den vigtigste person i ens barns liv. Det er man jo ikke mere. Og det skal man heller ikke være, men det er der også en sorg i, siger Rasmus Botoft.

”Vi skal længere ind. Helt ind i sindet,” sagde han og stirrede med hypnotiserende øjne ud gennem tv-skærmen. Til Zulu Comedy Galla i 2009 optrådte Rasmus Botoft med en af sine dystopiske drømmerejser guidet af den bornholmsk-talende, velklædte guru, som han havde skabt til ”Rytteriet”. Og det var den aften, hans ansigt for alvor satte sig fast i tv-seernes og ikke mindst sociale medier-brugeres hukommelse.

Det var et gennembrud af de helt store. Sådan et, som trak spor i vores sprogbrug og ramte noget i folkesjælene. Rasmus Botofts og Martin Buchs sketcher blev referencer, som alle forstod og grinte ad.

- Hvordan har det været for dig at blive kendt som den sjove mand fra ”Rytteriet”? Er det svært at få alvorlige, dramatiske roller også?

- Jeg kan mærke det på den måde, omverdenen ser mig på, men inde i mig selv er jeg lige så meget en seriøs eller følsom skuespiller, som jeg er en sjov komiker. Jeg har aldrig tænkt, at jeg var mere det ene end det andet, men de seneste par år, efter ”Rytteriet” blev så stort, og fordi jeg har lavet andre sjove ting, har jeg godt kunnet mærke, at jeg ikke bliver castet til noget mere alvorligt og følsomt. Det er jo et lille land, og man bliver hurtigt sat i bås, men jeg har altid selv sagt, at det ikke var noget problem, siger han.

- Bliver du mødt med en forventning om, at du altid er sjov?

- Ja, nogle gange griner folk bare. Altså, ikke når jeg er på scenen - heldigvis. Men jeg kan godt møde folk, der bare griner ad ting, jeg siger, også selv om det virkelig ikke er særlig sjovt. Men jeg hviler sgu meget godt i det, vil jeg sige.

Han misser op mod solen, lukker øjnene og lader et stille smil brede sig til hele ansigtet. Det er en kold vinterdag, og det er længe siden, at himlen har været så blå som i dag.

- Jeg har nok et lidt romantisk forhold til tilværelsen og et positivt grundlivssyn. Jeg tænker altid, det nok skal gå. Vi løser det. Det bliver godt. Og så kan jeg altså bare blive så utroligt glad for sådan en blå himmel. Af at blive ramt af en solstråle.

- Og giver du dig tid til det? At stoppe op og nyde solen, selv om du er på vej til et interview som i dag?

- Ja, det er vigtigt at kunne være til stede i et enkelt moment. Helt klart. Jeg gider ikke have travlt og være stresset. Det har jeg prøvet. Jeg gider ikke fare rundt til det ene og det andet. Jeg laver meget, det er ikke det, men jeg prøver at sørge for at være i øjeblikket og være til stede. Man må være der, hvor man er.

- Er du en romantisk mand?

- Arh, det ved jeg ikke, om det er det første ord, jeg ville bruge. Jeg er måske en følsom mand. Jeg synes egentlig, det er træls med de der gammeldags kønsroller og definitioner af, hvad en rigtig mand er, eller hvad der er mandigt. At det er mandigt at spille fodbold, og at det ikke er mandigt at skrive digte. Sådan en opdeling er uinteressant. Vi skal smadre de forestillinger, for man kan sagtens gå til fodbold og være digter eller synge følsomme sange og være pissegod til basket. Jeg hader faktisk sådan nogle machomænd, der skal spille op og være seje, det er så kedeligt, altså. Jeg elsker at se nogle sprækker ind til noget følsomt, hvor vi kan tale om, hvor svært det er at være menneske. Vi må gøre det cool at være følsom.

Han smiler, inden han fortsætter:

- Men for nogle kan det være svært at være mand lige nu.

- Hvad har mænd det svært med?

- Jamen, der er jo nogle, der siger, at vi ikke længere ved, hvad vi må sige, og hvad vi må gøre. Men det synes jeg er bøvet. Jeg kan godt forstå det, men så må man også ligesom tage sig sammen. Der er stadigvæk også mange mænd, der har svært ved at sætte ord på, hvad de føler. Og simpelthen bare har det svært med at tale om følelser. Det skal man virkelig prøve at blive bedre til, fordi det ville gøre mange ting meget nemmere.

- Tror du, det er det største problem for mænd?

- Ja, det er sgu lige før. At man ikke kan finde ud af at sige, hvordan man har det. At man ikke kan sætte ord på, om man er ked af det, eller hvad man føler. Så kommer det jo ud på en anden måde. Det er et kæmpe problem, siger han.

- Jeg er overrasket over at se dig her, for jeg kender dig kun fra "Vild med dans" med flot makeup og store kjoler, men dét bliver der ikke plads til her. Er du forberedt på det?

Ordene kommer fra den dobbelte ol- og guldmedaljevinder indenfor sejlads, Jesper Bank, der for fjerde gang er kaptajn på den båd, der skal sejle et hold kendte over Atlanterhavet med et tv-hold i nakken hos Discovery +.

Det er tv-vært og model, Sarah Grünewald, han taler til og tilsyneladende har en helt klar opfattelse af som en glimmerpige, der næppe vil være tilpas med "vabler på hænderne".

Du kan se et sammenklip af Sarah Grünewalds bedrifter i programmet herunder:

Men allerede efter det første døgn på vandet, skifter Jesper Bank syn på 40-årige Grünewald.

- Hun er uden sammenligning den største overraskelse for mig. Jeg har aldrig nogensinde drømt om, der sad så stærkt et menneske i den lille fine krop, lyder det fra den respekterede sejlsportsmand.

Derfor ser han sig også nødsaget til at hive hende til side til en omgang - fra Jesper Bank - sjælden ros. Her kalder han hende både for "Mother Theresa", "arbejdsjernet" og "kæmperen".

- Du er meget mere end det, jeg troede. Og du har svaret på det helt uden ord. Jeg har aldrig set sådan en hvirvelvind som dig, siger Jesper Bank til en tydeligt berørt Sarah Grünewald.

Det er ikke nyt for danskerne, hverken at se tv-værten uden filter eller vise følelser for åben skærm.

I 10 år var hun vært på Vild med Dans, hvor hun udover de store kjoler og højt hår er kendt for sin meget ærlige facon med utallige grineflip og til tider lettere akavede fortalelser.

Eksempelvis da hun fik præsenteret en guitarist i orkestret som en mand, der "spiller trusserne af kvinderne", eller da hun kaldte Lis Sørensen for Søs Fenger på direkte tv. Hun har også med en hurtig indskydelse annonceret sin graviditet for rullende kameraer uden at have aftalt det med faren til barnet, har hun fortalt. Det måtte hun så lige ringe hjem om i pausen.

Senest har hun i makkerskabet med Martin Johannes Larsen under en livesending været åben omkring, at de ikke havde nået at fjerne et stykke peberfrugt fra den mandlige værts tænder. Det måtte hun forklare, da hun endnu en gang ikke kunne stoppe med at grine.

Men på atlanterbåden er latter og glitter for længst skiftet ud med blod, sved og tårer.

Sarah Grünewald er iklædt løbetights, omvendt kasket, afslappet trekantsbikini og absolut ingen makeup. Hun er beredt på sejlads, men bliver hårdt ramt af søsyge.

Dét bider hun hårdnakket i sig.

Jesper Bank bemærker særligt, hvordan Sarah vil gøre alt for at hjælpe den ligeså sygdomsramte michelinkok, Nikolaos Strangas, med at få lavet dagens måltider til besætningen. Måltider, de to flittige ikke engang selv kan overskue at få i sig. Og sådan fortsætter de ufortrødent i nogle dage blandt bræk, bølger og stegeos.

Hendes mantra bliver at påtage sig opgaver i små etaper: "Gør det, bræk dig, gør det, bræk dig", gentager hun med et skævt smil til kameramanden.

- Jeg har enormt svært ved at miste kontrollen, så når jeg gør det her på båden, er jeg nødt til at gøre noget, jeg kan have kontrol over, siger hun selv om sin tilgang til søsygen.

Det er også Sarah, der er på pletten, da Jonas Vingegaards svigermor, den bageglade Rosa, bliver så dårlig, at hun kaster op midt på dækket og knap kan stå på sine ben.

- Det er fint, bare bliv der og lad det ligge, det skyller vi fint væk, siger tv-værten roligt med armen om den 66-årige Rosa Kildahl, som slet ikke kan overskue situationen med bræk på både båd og bukser.

Undervejs på turen over Atlanten bliver Jesper Bank og seerne klogere på, hvor Sarahs ildhu, omsorgsgen og stædighed stammer fra.

Livet har nemlig næppe været indrullet i glamour og glitrende kjoler for Grünewald, som kun var 13-14 år, da hun første gang gav sig i kast med de diverse rusmidler. På det tidspunkt er hun også begyndt at lave piercinger på sig selv.

Faren var temperamentsfuld og alkoholiseret, og moren var som stewardesse ikke meget hjemme. Hun har derfor kæmpet med at føle sig overset, og at udfarenheden i virkeligheden bundede i et indædt ønske om opmærksomhed i barndomshjemmet.

- Dét dér med at blive set og forstået, det betyder virkelig meget for mig at få at vide af et voksent menneske. For jeg har aldrig rigtig fået det så meget at vide af min egen far, siger hun til Jesper Bank, da seancen med "den nemmeste ros nogensinde", for hendes indsats ombord, udfolder sig.

I dag har hun sluttet fred med de dystre tider fra barndommen, lyder det.

Det forgangne år har været foranderligt for Sarah Grünewald. Hun annoncerede, at den seneste sæson i "Vild med dans" ville være hendes sidste som vært efter at have stået i spidsen for det uhyre populære program i over et helt årti.

"Over Atlanten" kan ses på Kanal 5 og på Discovery+.

FLENSBORG: Ikke kun for tyskerne, men også for danskere får det betydning, at naboerne mod syd nu i vidt omfang har legaliseret cannabis med virkning fra den 1. april. Har du en god og ikke-rygende ven syd for grænsen, kan du for eksempel bede om at låne en vindueskarm til at dyrke de legale, tre planter.

Til gengæld kan hverken danskere eller tyskere købe stoffet på det frie marked. Kommerciel handel med marihuana er nemlig fortsat forbudt. Til gengæld spørger ingen om, hvordan eller hvorfor man har fået fat på stoffet. Enhver over 18 år må nemlig have op til 25 gram i lommen og tilmed ryge stoffet i det offentlige rum, så længe afstanden til for eksempel skoler, daginstitutioner, legepladser eller idrætsanlæg er mindst 100 meter i luftlinje.

Også for danskere er det nemmeste dog nok at melde sig ind i de såkaldte sociale, cannabisklubber, der lidt forsinket bliver lovlige fra den 1. juni. Klubberne må have op til 500 medlemmer, der i fællesskab dyrker hampeplanter med alt, hvad det indebærer af fordele i forhold til sikkerheden, fysiske faciliteter og gode råd. Cannabis må ikke indtages i klubberne.

I Flensborg er en sådan klub allerede under oprettelse. Den finder du her.

- Mojn Flensborg! Glæd jer til nordisk friskhed i den nye Mariana Cannabis Social Club Flensburg. Vi lægger vægt på cannabis i topkvalitet og ægte hygge. Har I lyst til en god tid sammen med os, lyder den glade hilsen på den hjemmeside, der tilhører klubben, hvis repræsentanter det endnu ikke er lykkes at komme i kontakt med.

Indmeldelsesgebyret til Mariana Cannabis Social Club Flensburg er beskedne 25 euro eller omregnet knap 190 kroner. Det løbende medlemsgebyr er endnu ikke fastsat.

Ganske vist er det kun muligt at blive medlem, hvis man har fast bopæl eller såkaldt generelt ophold i forbundsrepublikken. Med den sidste formulering bliver reglen dog bogstavelig talt solgt som elastik i metermål.

"Generelt ophold har en person der, hvor den pågældende opholder sig under omstændigheder, der viser, at vedkommende ikke kun opholder sig forbigående på dette sted eller område, fremgår det af paragraf ni i den tyske skattelov.

Der er således intet krav, om at den pågældende har hverken lejemål eller fast ejendom. Opholdet skal dog generelt vare mindst seks måneder.

Nemmest er det imidlertid formentlig at melde sig på folkeregistreret i Flensborg eller andre steder i grænseområdet. Syd for grænsen kan man nemlig have mere end en bopæl i form af et såkaldt "Zeitwohnsitz", der så kan være hjemmet i Danmark, mens man så - eventuelt i fællesskab med ligesindede - lejer en billig lejlighed.

Tyskerne er delte i spørgsmålet. 47 procent er helt eller mest imod en legalisering, mens 42 procent uden forbehold eller overvejende støtter dette, viser en rundspørge foretaget af instituttet YouGov. 11 procent har ingen holdning.

Til flertallet af modstaderne har den tyske sundhedsminister Karl Lauterbach fra det socialdemokratiske SPD følgende budskab:

- Erfaringer fra andre lande som Canada viser, at forbruget ikke stiger yderligere efter en legalisering. Jeg er fortrøstningsfuld. Vi går en ny vej og satser på oplysning. Vi forbyder fortsat besiddelse og brug for børn og unge samt markedsføring. Det er et alternativ til det sorte marked og kan blive et vigtigt skridt fremad, forklarer sundhedsministeren til tv-stationen Phoenix.

Forbundsdagens eneste, danske medlem, Stefan Seidler fra det dansk-frisiske SSW deler den opfattelse.

- Tiden er moden til en mere moderne narkopolitik. De hidtidige regler med kriminalisering og straf til brugerne er ude af trit med virkeligheden og opfylder ikke deres formål. Med loven om cannabis bliver der foretaget et tvingende nødvendigt kursskifte i narkopolitikken, mener Stefan Seidler.

De konservative politikere fra CDU og CSU opfordrede under fredagens debat indtrængende de øvrige medlemmer til at stemme mod legaliseringen.

- Loven er komplet unødvendig og forvirret. Læger, politifolk og psykoterapeuter har advaret mod planerne. Og De, kære regering gør alligevel, hvad De vil, sagde sundhedspolitikeren Simone Borchardt, CDU, fredag i Forbundsdagen.

Hun betegnede planerne for beskyttelse af børn og unge som en ren og skær påstand.

Naturligvis er det fortsat strengt forbudt at tage cannabissen med til Danmark.