"Jeg deler bekymringen for de udfordringer, som flere kommuner oplever i nogle kolonihaveforeninger."

Sådan indleder Thomas Danielsen (V), fungerende minister for byer og landdistrikter, sit skriftlige svar til Avisen Danmark om ulovlig helårsbeboelse og for store byggerier i kolonihaver landet over.

Henvendelsen sker på baggrund af en artikel, som tidligere blev bragt i avisen. Her kunne man læse om kolonihaver, en byrådspolitiker i Aarhus sammenlignede med "det vilde vesten."

I en af Aarhus' haveforeninger er der da også eksempler på kolonihavehuse tre gange større, end kommunen tillader, milliondyre havelodder og behov for ugentlig afhentning af skrald i vinterhalvåret.

Og Smilets by er ikke alene med udfordringen. I Odense vurderes det, at cirka 1000 kolonihaver bliver brugt til beboelse året rundt, og i Vejle viste en kommunal optælling i sidste måned, at mere end halvdelen af kommunens kolonihavehusene er langt større end det tilladte.

Men det kan altså snart blive fortid. Nu varsler ministeren nemlig et opgør med haveejere, som ikke overholder den gældende lovgivning.

- Vi står med en udfordring på flere fronter, som ikke kun handler om ulovlig helårsbeboelse. Derfor er der behov for at arbejde sammen på tværs af ministerier og kommuner, lyder det fra Thomas Danielsen, som oplyser videre, at en sådan indsats kræver juridisk balancegang:

- Det skal løses på en måde, hvor vi ikke ødelægger det for alle dem, der sagtens kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Det kræver et solidt politisk arbejde for at gøre en forskel.

Thomas Danielsen kommer ikke nærmere ind på, hvad det "solide politiske arbejde" indebærer.

Men skal man tro ministerens ord, vil vi snart blive klogere.

- Det vil blive meldt ud inden for den nærmeste fremtid, hvad det næste skridt bliver, skriver han.

Der forventes dog ikke at blive fremsat et lovforslag om ændring af kolonihaveloven i denne folketingssamling, lyder det fra By-, Land- og Kirkeministeriet.

Ikke desto mindre vil udmeldingen sandsynligvis glæde både landets kommuner og haveforeningerne selv.

Hos Kommunernes Landsforening (KL) sendte man bolden videre til Christiansborg, da næstformand for foreningens kultur-, erhverv- og planudvalg, Anna Aaen, i sidste uge udtalte til Avisen Danmark at, "der skal etableres regler for tilsyn, herunder mulighed for et skærpet tilsyn, så regler og forbud mod helårsbeboelse bliver klart for kommunerne at håndhæve effektivt."

Lignende lød det fra Kolonihaveforbundet, som repræsenterer mere end 40.000 danske haveforeninger. I et skriftligt svar udtalte forbundet, at "vi tilskynder politikerne til at tage fat på denne problemstilling i kommende folketingsår med henblik på at revidere kolonihaveloven. Målet er, at det skal gøres mere besværligt at kunne omgå reglerne på området."

I Aarhus Kommune har man ligeledes vendt blikket mod Folketinget. Her besluttede man på et byrådsmøde i starten af februar, at rette henvendelse til ministeren i håb om at blive forsøgskommune med bedre muligheder for tilsyn og håndhævelse på kolonihaveområdet.

Avisen Danmark har spurgt fungerende minister, Thomas Danielsen, hvorvidt han har modtaget denne henvendelse, og hvad han - i så fald - mener om kommunens anmodning.

Det har ministeren dog ikke svaret på. Han oplyser i stedet, at "By-, Land og Kirkeministeriet er i dialog med flere kommuner om udfordringer i kolonihaveforeninger."

For nyligt havde Mona Juul (K) en samtale med en politiker fra et andet parti på Christiansborg, der gjorde indtryk på hende.

Vedkommende havde netop lagt en video på de sociale medier, og den havde fået mange visninger.

- Personen var helt oppe at køre, og så sagde jeg lige ud, at jeg synes, du skal bruge dit hoved på at lave god politik i stedet for. Fordi lige nu koncentrerer du dig om at få flere visninger. Det bliver jeg bare træt af, siger Mona Juul.

Ifølge Mona Juul eksisterer der lige nu et misforstået billede af, hvad der kendetegner en dygtig politiker.

Hvor kompetencer ofte vurderes ud fra synlighed på sociale medier, og evnen til at ''sparke folk over skinnebenet'' og ''køre hårde kampagner,"

Hun er fast besluttet på at udfordre det billede. I hendes øjne er en dygtig politiker noget helt andet.

- I forhandlingslokalet kan man vurdere, om der er dygtige politikere til stede eller ej. De, der får politik igennem, er dem, der kan lytte, bringe noget til bordet og overskue situationen, siger hun.

Meldingen kommer ovenpå, at Mona Juul netop er blevet valgt som Konservatives nye gruppeformand. Her har hun tænkt sig at gøre sin stemme gældende.

- Jeg synes, det er godt for mig at prøve at komme videre med nogle af de politiske tanker, jeg har, uden for mine ordførerskaber, og det giver mig en platform til det, siger Mona Juul.

Selvom hun kritiserer, at politikerne bruger for meget energi på kampagner og videoer til de sociale medier, så er det ikke en uvant verden for hende.

I en årrække var hun direktør for det aarhusianske reklamebureau Envision, inden hun i 2019 stillede op som folketingskandidat for Konservative i Østjyllands Storkreds, og blev valgt ind i første forsøg.

Men hun mener, at mængden af videoer til Facebook har taget overhånd.

- Det kan også være, at det bare er et fromt ønske, fordi jeg selv har det sådan, at jeg hellere vil have noget substans, noget faglighed, noget indhold, i stedet for form og cirkus hele tiden, siger Mona Juul.

Eksemplerne er mange, siger Mona Juul. Men særligt har hun hæftet sig ved den strid, der lige nu foregår mellem Socialdemokratiet og Liberal Alliance.

Det minder hende om den behandling, som Konservative selv modtog under valget.

Her påstod Mette Frederiksen (S), at Konservatives økonomiske politik ville medføre, at 40.000 offentligt ansatte skulle fyres. En påstand der siden blev afvist af flere økonomer.

- Jeg tror, at mange af os tænker, at Socialdemokratiet og Venstre fortjener hinanden, da de er de to partier, der har brugt mest tid på kampagner mod hinanden. Jeg tror ikke, danskerne gider det længere. Jeg tror, at folk er dødtrætte af at høre på det.

Hun indrømmer dog også, at Konservative gennem tiden selv har ført kampagner mod andre partier og politikere.

- Ingen partier kan sige sig fri for det, heller ikke jeg selv på nogen måde. Så jeg vil bestemt ikke pege fingre ad nogen specifikt. Jeg siger bare, at vi skal huske, hvorfor vi er her. Og lige nu oplever jeg en regering, der er ekstremt kampagneorienteret, siger Mona Juul.

Der har været skrevet meget om den 56-årige horsensianer, siden hun den 9. februar blev valgt som gruppeformand i kølvandet på Mai Mercados noget overraskende exit fra posten.

Her har hun troligt fulgt med i avisspalterne, tv'et og radioen, når kommentatorer og kollegaer har udlagt teksten om den næste gruppeformand.

Det har ikke været uden at måtte trække på smilebåndet.

En af de ting, som Mona Juul har hæftet sig ved er, hvorvidt hun besidder den nødvendige ''råstyrke'' og erfaring i politik til at opnå succes i en ledelsesposition i partiet.

- Mine medarbejdere, kunder og konkurrenter har set en side af mig, hvor de bestemt ikke tænker, at jeg mangler råstyrke. Jeg tror bare, at man i politik helst skal være villig til at gøre hvad som helst og sparke hvem som helst for at blive betragtet som en hård hund, siger Mona Juul.

Og det er en selvstændig pointe for Mona Juul. Hun mener, at konflikterne fylder alt for meget i dansk politik, og erkender, at hun heller ikke her er fejlfri.

- Jeg har hele mit liv fået at vide, at jeg kan stresse en død gris og har lidt for meget temperament. Men verden er ikke sort-hvid, og det er ikke sådan, at der nu er en glorie over mit hoved, og vi alle skal vågne glade ligesom Mona, siger hun og forsætter:

- Jeg appellerer bare til, at vi prøver at tænke politik på en ny måde. Jeg ville virkelig ønske, at der var mere fokus på indholdet frem for kampagnedelen og konflikterne, siger hun.

Efter det skuffende folketingsvalg i 2022 har Konservative forsøgt at genfinde fodfæste i dansk politik.

Men opbakningen i meningsmålingerne er udeblevet, og partiet ligger lige nu fast på mellem fem og seks procent, oftest nærmere fem.

Det er præcist samme niveau, som da Søren Pape Poulsen overtog formandskabet fra Lars Barfoed.

Selvom der på papiret ikke er meget at glæde sig over, så er Mona Juul dog overbevist om, at partiet har potentiale til at genvinde sin styrke.

Men personsager af forskellig art har overskygget partiets politiske linje. Derfor er ro på bagsmækken første punkt på dagsordenen for den nyudvalgte gruppeformand.

- Og det er i hvert fald rigtig godt, at det lykkedes os at genfortælle vores fundament i vores nye fortælling. Det er jo ikke noget, der bare lige har taget et par dage.

Der var ikke ret meget konkret politik i den ”fortælling,” mangler der ikke politisk indhold?

- Ej, det gør der dælme ikke. Det skyldes simpelthen, at I journalister interesserer jer for lidt for det, vi kommer med. Jeg synes, vi sætter dagsordner løbende, og vi har spillet virkelig konstruktivt ind i forhandlinger, og vi er kommet med udspil på det ene og det andet. Det må vi så skrue op for og blive bedre til at kommunikere, så ingen tænker, at vi ikke bidrager med noget.

Er det ikke lidt let at sige, at det bare er medierne, der ikke er gode nok til at skrive om substans?

- Nej, fordi jeg peger også indad og siger, at vi skal være dygtigere og bedre til det. Vi skal være med til at sikre, at vi sætter dagsorden. Når det kommer til mine egne ordførerskaber, mener jeg, at det primært handler om indhold frem for alt andet, lyder det.

Siden rokaden i den konservative folketingsgruppe, er der for alvor sat gang i spekulationerne om hvorvidt Søren Pape Poulsen udløbsdato nærmer sig.

Her er Mona Juul omtalt som en oplagt efterfølger.

- Jeg glæder mig til at være et større samlingspunkt i gruppen i forhold til nogle af de overvejelser, vi har. Og i forhold til den måde, vi driver tingene på. Og så glæder jeg mig til at være en god wingman for min partiformand.

Ser du det også som et skridt op i hierarkiet i partiet?

- Det er jeg i tvivl om. Jeg ser det som værende noget, hvor jeg i højere grad kan være med til at styrke partiet. Være med til at bringe mine ideer på banen. Blandt andet også med det, som vi taler om, at jeg synes politik er for alvorligt til at lave pjat med det.

Har du gjort dig tanker om, hvad der skal ske, hvis Søren Pape Poulsen ikke vil være formand længere?

- Nej, altså det fylder kun i mine tanker, fordi I spørger til det. Ellers så koncentrerer jeg mig om det her med at blive en rigtig god gruppeformand for Det Konservative Folkeparti. Jeg tænker på, at jeg skal lægge mine kræfter i at styrke partiet i samarbejde med Søren.

Du siger selv, at det fylder lidt, når vi spørger om det. Hvad tænker du så, hvis der er en dag, hvor Søren ikke længere har lyst til at være formand?

- Jeg kan ikke sige andet end, at det kun er gruppeformandsposten, der fylder nu. Og det er det, jeg kommer til at lægge mine kræfter i. Og det vil jeg rigtig gerne være god til. Og jeg kommer til at gøre det i samarbejde med Søren, siger Mona Juul og forsætter:

- Spekulationer fylder mere for jer, end det gør i vores folketingsgruppe. Lad mig sige det sådan.

I 2023 har København og hovedstadsområdet været epicentret for vækst i antallet af statslige arbejdspladser.

Fra 2022 til 2023 er antallet af statslige job i disse områder vokset med 2.081 stillinger. Det udgør næsten halvdelen af alle de nye statslige job, der er skabt i hele landet fra 2022 til 2023.

Det viser en ny opgørelse fra organisationen Balance Danmark.

De tal får politisk ordfører i Danmarksdemokraterne, Susie Jessen, til at kræve handling fra regeringen.

- De her nye tal kalder på en diskussion om, hvad pokker man gør ved det, fordi ellers spinder centraliseringsmøllen bare fuldstændig vildt afsted, siger Susie Jessen.

Mens København og omegn oplever en stigning i antallet af statslige arbejdspladser, er situationen anderledes andre steder i landet.

I perioden fra 2022 til 2023 har 36 kommuner, spredt over hele Danmark, oplevet en nedgang i antallet af statslige arbejdspladser.

Og til sammenligning er der blevet oprettet lige så mange statslige stillinger i København og hovedstadsområdet som i Østjylland, Sydjylland, Vest- og Sydsjælland og Vestjylland tilsammen i samme periode.

Ifølge Danmarksdemokraterne illustrerer det en voksende ubalance i fordelingen af statslige job i Danmark.

Og Susie Jessen kritiserer regeringen for at anerkende problemet, men ikke at gøre nok for, at arbejdspladserne bliver placeret uden for hovedstadsområdet.

- Når det modsatte sker, og de hele tiden står og siger disse ting, så lever man jo ikke op til det, man siger. Det er jo bare ord, siger hun og fortsætter:

- Jeg vil gerne vide, hvad regeringen gør for at forhindre, at dette sker, fordi det er jo et kæmpestort problem, at centraliseringsmøllen bare flyver afsted, lyder det.

Tidligere har den daværende landdistriktsminister Louise Schack Elholm (V) sagt i Folketinget, at regeringen fokuserer på at placere nye eller ”væsentlige udvidelser” af statslige institutioner uden for de større byer.

De ord er blevet gentaget af den nuværende landdistriktsminister, Morten Dahlin (V).

- I regeringsgrundlaget har vi understreget, at både nye eller væsentlige udvidelser af statslige institutioner, som udgangspunkt skal placeres uden for de største byer, lød det i et svar fra Morten Dahlin 1. februar til Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Morten Dahlin, da han er på barsel.

Ligeledes har det ikke været muligt at få en udtalelse fra den fungerende landdistriktsminister, Thomas Danielsen (V), da han er på vinterferie.

Landdistriktsordføreren for Socialdemokratiet, Kasper Roug, påpeger, at placeringen af arbejdspladser i hovedstaden ikke nødvendigvis udgør et problem, hvis der ligger en faglig begrundelse bag.

- Problemet opstår, hvis der går automatik i at placere nye statslige arbejdspladser i storbyerne. Det er problemet. Og det er klart, at vi skal have undersøgt, om den automatik er gået i gang, siger Kasper Roug.

Samtidig siger Kasper Roug, at regeringen i den nærmeste fremtid vil fokusere på fordelingen af statslige arbejdspladser i forbindelse med de kommende investeringer i Forsvaret og det planlagte landdistriktsudspil.

I denne forbindelse forventer regeringen, at flere statslige arbejdspladser vil blive etableret uden for hovedstadsområdet.

- Men vi har gennem flere generationer set, at statslige arbejdspladser typisk bliver placeret i de større byer. Derfor kan jeg godt blive nervøs for, at den automatik er startet igen. Det er selvfølgelig noget, som vi skal have undersøgt, for det er noget, vi tager meget alvorligt, siger Kasper Roug.

Ventetiden har været lang.

Men på onsdag udkommer den rapport, som skal danne grundlag for, hvordan en CO2-afgift på landbruget kommer til at se ud.

Rapportens anbefalinger om en CO2-afgift på landbruget skal være med til at sørge for en lavere kvælstofudledning fra landbruget, så Danmark kan nå sine klimamål.

Og der bliver ventet med spænding på, hvad anbefalingerne kan komme til at betyde.

Her kommer Avisen Danmark med svar på nogle af de centrale spørgsmål, som kan klæde dig på, forud for at udvalgets formand Michael Svarer fremlægger rapporten på onsdag.

I de danske fængsler sidder mere end en fjerdedel af alle indsatte grundet en form for narkokriminalitet.

Nye anholdelser og beslaglæggelser af store mængder hash, amfetamin og kokain ses med korte mellemrum omkring de danske grænser - og det er på trods af, at det ifølge eksperter kun er fem til ti procent af narkoen i Danmark, der fanges af politiet.

Og det er ikke en virkelighed, der kommer til at ændre sig, mener Thomas Friis Søgaard, der er lektor ved Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet.

- Det er håbløst at tro, at vi kommer illegale rusmidler til livs. Det gør vi ikke. Det politikerne nu skal finde ud af, det er, hvordan vi så som samfund lever med dem på et tåleligt niveau, siger han.

Læser man en bunke anklageskrifter fra narkosager ved den dansk-tyske grænse, står det hurtigt klart, at en stor del af narkoen kommer fra Holland. Og her har man heller ingen forhåbninger om at stoppe smuglingen.

I Holland transporteres enorme mængder kokain ind i blandt andet Rotterdam Havn, ligesom en stor del af den europæiske amfetamin produceres i hollandske laboratorier.

For journalist Sander van der Werff fra det hollandske medie Algemeen Dagblad er fortællinger om narkokriminalitet dermed blevet en stor del af arbejdet.

- Et gram kokain en fredag aften, eller at tage amfetamin til en festival kan for nogle virke uskyldigt, men det er det ikke. Når for mange tænker sådan, så kræver det en stor mængde narkotika at forsyne dem, lyder det.

Sidste år blev otte tons kokain fundet på et Mærsk skib i Rotterdam Havn, og i 2022 beslaglagde man samlet 47 tons kokain i havnen.

Ger Scheringa er leder af et team, der arbejder udelukkende med narkokriminalitet i Rotterdam Havn, og da avisen besøgte ham, forklarede han, at der findes et nyligt studie, der anslår, at man i dag beslaglægger cirka 50 til 60 procent af den sydamerikanske kokain på verdensplan.

- Men i den samme undersøgelse var der også en advarsel. Hvis vi finder en større del af narkoen og tallet stiger til måske 80 procent, så vil vi også se mere vold med relation til narkosmuglingen. Det skyldes, at de kriminelle grupperinger er ude på at tjene penge, og når vi finder cirka halvdelen af kokainen, så er det ikke et problem. Men hvis vi finder mere, vil det blive det, siger han.

I Holland har man i dag store problemer med eksplosioner, skyderier og lignende med relation til narkomiljøet - og det går også ud over befolkningen uden for det kriminelle miljø.

I Danmark ser man også voldelig adfærd omkring de euforiserende stoffer, men vi er ikke ved at nærme os den situation, man ser i Holland, forsikrer lektor Thomas Friis Søgaard.

- Narkomarkeder er superlokale ment på den måde, at konflikter, der udspiller sig i Holland, ikke nødvendigvis får en afsmitning i Danmark. Lokalt er de fleste narkotikamarkeder også inddelt i forskellige niveauer og det meste vold udspiller sig ofte i det nederste gadeplansniveau, siger han.

Han er dog enig i, at det kan have en indvirkning på mængden af vold, hvis der sættes stærkere ind mod narkokriminalitet.

- Politiets indsats kan destabilisere markedet, og så kan vi se konflikter. Når nogen mister grebet om et lokalt marked, så bliver chancen for vold også større, siger han.

I 2018 estimerede den tidligere socialoverlæge Peter Ege, at der på et år blev brugt mellem tre og fire milliarder på politiets, toldens, og fængslernes narkotikaindsats, imens der blev brugt en milliard på misbrugsbehandling.

Selvom man kunne fristes til at tro, at datingapps er sat i verden for at hjælpe singler med at finde den store kærlighed, så tyder noget på, at der kan være en slagside forbundet ved at benytte sig af dem.

Match Group, som er virksomheden bag de populære datingapps Tinder og Hinge, sagsøges nemlig nu for at have designet apperne til at gøre forbrugerne til misbrugere.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters. 

Sagsøgerne er seks amerikanere, der mener, at apperne indeholder flere spillignende-funktioner, og at virksomheden derved forsøger at gøre "dating til en slags gambling".

Op mod 100 millioner mennesker i verden bruger de populære apps, og ifølge Danmarks Statistik var 600.000 danskere på datingapps i 2020.

Match Groups afviser anklagerne.

En talsperson fra virksomheden oplyser, at anklagen er åndssvag og siger desuden til Reuters:

- Vores forretningsmodel er ikke baseret på annoncering eller engagementsmålinger. Vi stræber aktivt efter at få folk på dates hver dag og uden for vores apps. Enhver, der udtaler andet, forstår ikke formålet og missionen for hele vores branche.