Flere medarbejdere har gennem flere måneder forsøgt at råbe ledelsen i Nordic Waste op med deres bekymringer om det jordskred, der allerede var i gang. Gentagne gange.

Vi har talt med én af de medarbejdere, som flere gange har advaret ledelsen. Han begyndte at arbejde for virksomheden i sommeren 2022. Da var jordskreddet ifølge ham allerede i gang.

- Man kunne godt se, at der var noget stort under opsejling. Og det er jeg ikke i tvivl om, at de godt vidste nede på kontoret. Men det er min oplevelse, at de har set for let på det, siger den tidligere medarbejder.

Han opsagde sin stilling, efter Nordic Waste havde sendt medarbejderne hjem, men inden de blev fyret.

Den tidligere medarbejder ønsker i denne artikel at være anonym. Avisen er bekendt med hans identitet.

Hans opgave var at stå for et vaskeanlæg, som skulle vaske lettere forurenet jord. Fra hans position havde medarbejderen udsigt "over det hele".

- Hver dag kunne jeg se, hvordan det udviklede sig derude, fortæller den tidligere medarbejder.

I begyndelsen af hans tid i Nordic Waste var arbejdet til at have med at gøre. Men det ændrede sig.

- Det sidste halve års tid var der meget brandslukning derude. Man droslede ned på den normale drift og koncentrerede sig mere om brandslukning, fordi jorden kom nærmere og nærmere. Vi andre, der normalt varetog den daglige drift, skulle nu hjælpe med at håndtere jorden og flytte den rundt, siger han.

- Det var utrygt at arbejde i, fordi der var situationer, hvor man kørte langs bygninger, der blev påvirket af jorden, og man vidste ikke hvordan og hvorledes. Hvis der kollapsede et spær, mens man kørte ved siden af bygningerne for at prøve at fjerne jord derfra, så ville det gå rigtig galt. På den måde var det lidt med livet som indsats at arbejde derude det sidste halve-hele år.

Mens det var utrygt at gå på arbejde, blev bekymringerne større hos den daværende medarbejder.

Flere medarbejdere advarede gentagne gange ledelsen om faren ved at arbejde, som man gjorde.

- Specielt det sidste halve års tid har en del af os været meget opråbende over for ledelsen i forhold til, at vi skulle til at gøre noget nu. Og om ikke det var en idé, at vi stoppede med at tage nyt jord ind og i stedet koncentrerede os om det problem, vi havde derude med jorden, der allerede var ved at skride. Men det røg ind ad det ene øre og ud gennem det andet, blandt andet på Christian (Bruun Nielsen, direktør for miljø og drift i Nordic Waste, red.).

- Vi har følt os magtesløse i situationen, og vi har ikke følt os hørt. Os fra driften har kørt i det hver dag og fulgt med i jordskreddet, og hvad der er sket, og vi har snakket med hinanden om, hvad vi har set.

Derfor har den tidligere medarbejder også selv rettet sin bekymring til ledelsen flere gange.

- To gange har jeg selv ringet og brokket mig og faktisk råbt i telefonen, at nu skulle der til at ske noget, for nu vælter jorden altså ned, siger han.

- Da jeg for anden gang ringer til kontoret og siger, at nu skal vi stoppe med at køre mere jord ind udefra, og vi skal til at kigge seriøst på det her problem (med det igangværende jordskred, red.), da får jeg at vide, at jeg skal lade være med at se problemer - jeg skal se løsninger frem for problemer.

- Man kører rundt og prøver at gøre, hvad man kan. Men det nytter jo ikke noget, for det er jo ikke et problem, man kan løse selv.

Det var dog ikke kun, når den tidligere medarbejder selv henvendte sig til ledelsen med sine bekymringer, at han fik en fornemmelse af, at ledelsen ikke tog problemerne med jordskreddet alvorligt.

- Der var et møde i en frokostpause, hvor vi havde spist, og så fik vi at vide af miljødirektøren, at man skulle have ja-hatten på, hvis man skulle være derude. Det var Christian Bruun Nielsen, der sagde det. Han har nok følt sig presset, fortæller den tidligere medarbejder.

- Og så skal vi have dét at vide, selvom vi har kørt jeg ved ikke hvor mange timer derude, og vi er meget villige til at køre ekstra timer om aftenen for at prøve at hjælpe og gøre en indsats.

Avisen har forsøgt at komme i kontakt med Christian Bruun Nielsen for at høre hans udlægning af episoden, men han er ikke vendt tilbage på avisens henvendelser inden deadline.

Ifølge den tidligere medarbejder hos Nordic Waste har der flere gange været beskeder fra ledelsen om, at medarbejderne skulle eksekvere og gøre en ekstra indsats "nu".

Den type beskeder var der flere af også halvanden til to måneder før 9. december, hvor jordskreddet for alvor tog fart.

- Vi får at vide, at det bliver en lang, sej kamp, vi skal til at igennem, siger han.

Han tror, at ledelsen formentlig har talt om at arbejde ekstra hårdt, fordi den godt har vidst, at situationen var alvorlig.

- Jeg har svært ved at tro på, at de ikke har kunnet se, at det ville gå så galt. Indimellem kom ledelsen gående ud i terrænet med deres gummistøvler, refleksveste og hjelme for at se på, hvad der foregik. De burde måske have været der noget mere. Men de burde have set nok til at forstå, hvor slemt det stod til.

Når den tidligere medarbejder taler om ledelsen i Nordic Waste, understreger han dog, at han ikke tror på, at administrerende direktør Lene Lange har haft det afgørende ord i forhold til, hvordan man håndterede det igangværende jordskred på grunden.

- Jeg tror, hun blev solgt en løgn, da hun fik posten. At hun hørte den gode historie om den bæredygtige virksomhed. Det var det, hun sagde ja til. Det har været andre, der har haft det største ord i forhold til at fortsætte med at køre jord ind på grunden, siger han og uddyber:

- Havde det stået til Lene (Lange, red.), er jeg sikker på, at hun havde sagt, at vi sætter det hele på timeout og får styr på tingene.

Når ens far har dræbt et andet menneske på grund af spritkørsel, er det ikke let at være en niårig dreng i et lille samfund langt ude på landet. Derude, hvor alle kender alle. Hvor mange er på røven og færre på toppen. Og hvor man - selv om man blot er et barn - er ophørt med at eksistere som et selvstændigt menneske på grund af sin fars ugerning. Man har ikke engang et navn. Det er reduceret til Klovbeskærerens søn.

Det borer i nerveenderne og river i retfærdighedssansen at læse Thomas Korsgaards nyeste novellesamling "Snydt ud af næsen".

En af historierne handler om Kevin.

- Alle i det her lille samfund går med på at kalde Kevin for Klovbeskærerens søn. Dermed kommer de til at undervurdere ham og definerer ham som søn af en spritbilist. Det vilkår, den stigmatisering, kan han ikke komme ud af. Hvordan skulle han kunne det? siger Thomas Korsgaard.

Kevin er en af flere hovedpersoner i novellesamlingens tilsammen 16 skæbnehistorier. Historier, der fletter sig ind og ud af hinanden, og som alle foregår i det samme lille samfund et ukendt sted langt ude i den danske provins. Især hos mennesker, der har det svært, og hvor de fleste kan beskrives som vor tids fattige.

Korsgaard ved, hvad han skriver om. Han har fortalt, at han selv er vokset op i en såkaldt dysfunktionel familie for enden af en lang grusvej ved Skive, hvilket inspirerede ham til at skrive succesromanen "Hvis der skulle komme et menneske forbi".

- Når jeg kører forbi et hus med sækkelærred i knuste vinduer, ved jeg lidt om, hvem der kan bo et sådant sted. For det har jeg selv gjort, og jeg kender mange, som gør, siger han.

Derfor er han ikke et turistkontor for de små landsamfund. Han giver sig ikke af med idyl. Men han er heller ikke et dommerkontor.

- Jeg har ikke et horn i siden på Jylland, siger han og smiler.

Hornet tuder tværtimod i retning mod København. Nærmere betegnet Christiansborg og dem, som bestemmer. Men foreløbig bliver vi lidt på landet endnu - hos dem, der ikke bestemmer ret meget.

Thomas Korsgaard vil give det landlige "fattigdanmark" et blik og en stemme. Uden at romantisere og kaste sig over kampskrifter.

- Jeg er i en eller anden grad indigneret. Og forbløffet over, hvor mange, der slet ikke aner, hvor mange mennesker, der ingen penge har.  Jeg vil gerne have, at vi får øje på disse mennesker og prøver at forstå dem, siger han.

- De bærer på stor utryghed og en fornemmelse af, at det hele vil falde sammen lige om et øjeblik. Men der er også tapperhed og ukuelighed. Og jeg vil gerne skrive om det hele. Det tænder en gnist i mig.

Forfatterens egen redning var gode dansklærere og fjernsynet.

- Som jo kørte ustandseligt, men som lærte mig noget om normalitet.

Thomas Korsgaard kom fri af sin bund, og nu er han helt deroppe, hvor han som blot 28-årig er en anerkendt og etableret forfatter, der kan leve af sine ord.

Han har vundet De gyldne laurbær, og han udkommer i flere lande - som Holland, Spanien, Italien, Sverige, Tyskland og Norge. Særligt Norge er begejstret for ham.

Men han har ikke glemt, hvad han kommer af.

Forfatteren taler om underskud. Både den finansielle og den mentale. At når man er fattig, måske arbejdsløs, måske også syg og bare overvældet, så kan man godt ende der, hvor man ikke kan overskue at gøre noget ved sin situation - endsige tænke på at få lavet ordentlig aftensmad eller være en god forælder.

- Jeg kender det. Man bliver ligeglad med sig selv og livet, og det fører intet godt med sig, siger han.

Man kan ikke bare tage sig sammen uden videre. Apatiens forbandelse. Det er som om, at elendighed er pakket ind i klister, der tiltrækker endnu mere elendighed.

På sin hånd har han fået tatoveret en tændstik. Og han taler om H.C. Andersens "Den lille pige med svovlstikkerne". At pigen tiggede, og at man ikke må give tiggere penge, for "så vænner de sig bare til det". At det er decideret forbudt at tigge i Danmark og derfor let at glemme, at behovet eksisterer.

- Gennem hele min opvækst er der blevet talt om passiv, offentlig forsørgelse. Men det er jo et privilegium at kunne arbejde. Hvori består det attraktive i ikke at kunne arbejde? Hvorfor skulle man drømme om at komme på overførselsindkomst? Det er som om, at politikerne har glemt deres indlevelsesevne til fordel for populisme. Der er en stor og modbydelig trang til at tækkes den store middelklasse og håne de mange, der har det svært. Det er beskæmmende. Christiansborg sparker nedad, siger Thomas Korsgaard.

Vi mennesker har ikke brug for at blive talt ned. Vi har brug for at blive talt op. For når vi bliver talt op, kan vi så meget mere.

Korsgaard maler nok en tristgrå virkelighed op og bider fra sig. Men han tilsætter også humoristisk kulør.

Alle glæder sig til det traditionsrige kræmmermarked med bajere og sandsigerske. Og da et ungt par tjekker ind på landevejskroen, må det leve med at være de eneste gæster, og at intet er som lovet i salgsannoncen. Vi er til madlavning for mænd og med til et kuldsejlet forsøg på initiativ foran Bilka.

Vi møder den tapperhed og mere eller mindre vellykkede ukuelighed, som forfatteren mener også er en del af "fattigdanmark". Særligt hos børnene.

Mange af hans hovedpersoner er børn.

- De spejler jo de voksne og portrætterer derigennem de voksne. Det her er børn, der står i svære og voksenagtige situationer. Tapre og troskyldige børn, der stadig rummer kreativitet og gåpåmod.

Man kan godt læse "Snydt ud af næsen" som en bog alene om et lille samfund og nogle af dets skæbner i udkantsdanmark. Med de regler og vilkår, der gælder der. Men det er også en bog om mænd. Fædre, sønner, brødre. Mænd, der ikke er kompetente til at tage sig af deres følelsesliv. Og en bog om at høre til og ikke høre til. Om små uheld og store tragedier.

Alle de historier, som tænder gnister og skruer op for indlevelsesevnen i Thomas Korsgaard.

- Jeg skriver om det, der brænder i mig her og nu, og som falder mig naturligt. Jeg kan ikke lade være.

Thomas Korsgaard: "Snydt ud af næsen". Novellesamling. 336 sider. Udkommer 25. januar 2024.

Vi er snart en måned inde i 2024, men usikkerheden om, hvordan virksomhederne vil klare året, er stadig betydelig.

Derfor bliver ethvert ord vejet på en guldvægt, når de børsnoterede selskaber begynder at aflevere årsregnskaber for 2023. Her skal de give deres bud på, hvordan 2024 vil udvikle sig.

I de kommende uger er det aktie-darlings som Novo Nordisk, A.P. Møller-Mærsk, Vestas, DSV og Danske Bank, der skal på scenen og dele deres forventninger med omverdenen.

Og det ser lyst ud. Som en samlet gruppe står danske aktier stærkt. Det mener i hvert fald Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen, der er optimistisk på de danske aktiers vegne.

- Vi forventer, at de danske selskabers indtjeningsmæssige overlegenhed i et miljø med økonomisk opbremsning og stilstand bliver endnu tydeligere i 2024 end i 2023, skriver han i en analyse.

Han mener, at mange danske selskaber generelt besidder ”misundelsesværdige markedspositioner på spændende vækstmarkeder”. Og hvis aktieinvestorernes fokus bare flytter sig en smule fra renter over mod indtjeningsstyrke i 2024, kan de danske aktier levere et bedre afkast end de globale aktier.

Sydbank understreger, at der ikke er ”sprudlende” afkastudsigter, men at danske aktier bare er et godt sted at være.

- Når danske aktier har mulighed for at blive et afkastmæssigt sweet spot i 2024, skyldes det først og fremmest vores forventninger om yderligere økonomisk afmatning i global økonomi. Det vil ramme indtjeningen i både globale aktier og europæiske aktier betydeligt hårdere end de danske, skriver Jacob Pedersen.

Hos investeringsportalen Nordnet er investeringsøkonom Per Hansen også nysgerrig forud for børsselskabernes forventninger til 2024.

I en gennemgang af de største aktier i det danske C25-indeks holder han øje med eksempelvis Novo Nordisk, der opskrev sine forventninger til resultatet hele tre gange i 2023. Det bliver næppe gentaget i år, fordi forventningerne allerede er drejet i retning af endnu et fremragende år.

- Men mindre kan også gøre det. For investorerne er det ikke nødvendigvis kun den økonomiske top- og bundlinjeudvikling, der får opmærksomhed, men også i hvilket omfang investorerne bliver ved med at forvente, at de gode tider varer ved, skriver Per Hansen i en analyse.

Der er også et stort fokus på A.P. Møller-Mærsk, der efter nogle jubelår har lidt under faldende priser på containertransport. Det er der vendt rundt på med uroen i Det Røde Hav, som har tvunget containerrederiet til at sejle syd om Afrika - og sende regningen videre til kunderne. Mærsk-aktierne er steget med over otte procent siden nytår.

Hos Sydbank erkender man, at de danske aktier allerede er meget dyre på papiret.

- Prisfastsættelsen på de danske aktier er stadig et kapitel for sig. Den er væsentligt dyrere end historisk og væsentligt dyrere end andre vestlige aktiemarkeder, men alligevel billigere end for blot 12-18 måneder siden, når vi kigger hen over selskaberne, skriver Jacob Pedersen i sin analyse og tilføjer, at han ikke er bekymret over aktier, der på overfladen ser dyre ud.

- Rentepilen peger ned, og det kan give en fordel til de dyrt prisfastsatte markeder. Danske aktier klarede sig skidt i perioderne med betydelige rentestigninger i 2022. Den dynamik kan blive vendt på hovedet i 2024 til fordel for danske aktier, skriver Jacob Pedersen.

Både Sverige, Tyskland og Norge har længere og dybdegående pjecer til befolkningen med gode råd til at klare sig selv i en rum tid i krig- og krisesituationer. Herhjemme er det sparsomt med guides fra de officielle myndigheder. Senest staten husstandsomdelte en beredskabsfolder var i 1962 .

Tag testen og se, om du har styr på, hvad du skal gøre, hvis katastrofer som vildt vejr, kemi-udslip, brand, krig eller en pandemi udspiller sig herhjemme.

Alderen for ret til folkepension i Danmark er lige nu 67 år.

Men det fylder ikke i hovedet på 82-årige Karen Nielsen, der er ansat hos senior-foreningen Kvartershuset i Sydhavnen i København.

Her arbejder hun som både bogholderske, chauffør på ekskursioner, kok i madklubben om onsdagen og som underviser i stolegymnastik.

- Når man bliver ældre, så skal man ikke sætte sig ned, for hvis man sætter sig ned, så kommer man ikke op af stolen igen. Sådan er det. Det er en god ting, man har noget at gå efter, fordi så falder man ikke sammen, fortæller Karen Nielsen, når hun skal sætte ord på, hvorfor hun stadig er på arbejdsmarkedet som 82-årig.

Man kunne ellers nemt fristes til at tro, at pensionstilværelsen lokkede den friske bogholder med de lyserøde striber i håret - men det er slet ikke tilfældet.

I Kvartershuset er hun ansat i en deltidsstilling, hvor hun arbejder tre dage ugentligt, mandag til onsdag, men det er på hendes chefs initiativ, at hun er gået ned i tid.

- Jeg har masser af energi, men det giver mig selvfølgelig tid til at dyrke mine andre fritidsinteresser.

Karen Nielsen er faktisk blevet forsøgt sendt på pension af sin tidligere arbejdsplads.

Før, hun kom til Kvartershuset, arbejdede hun i 24 år hos selskabet Bureau Veritas, der er et fransk klassifikationsselskab. I Frankrig kan man gå på pension som 62-årig, og dengang var det en del af firmaets ansættelseskontrakter, at man blev opsagt, når man blev 65 år.

Det var også tilfældet for Karen Nielsen.

- På min sidste dag, da de alle sagde farvel til mig, så sagde chefen til mig: 'Nu skal du hjem til et godt pensionsliv.' Så svarede jeg: 'Nej, det skal jeg ikke. Jeg skal ud at arbejde, og jeg starter på mit nye sted i morgen.'

- Så blev han helt sådan: 'Hvad for noget?!' Han troede jo som franskmand ikke, at man kunne komme ud og få job andre steder. Det var egentlig meget sjovt at se hans ansigt der, griner Karen Nielsen.

I alle hendes andre stillinger, har det været på eget initiativ, når Karen Nielsen stoppede.

Hun var bare 15 år, da hun første gang blev en del af arbejdsmarkedet. Hendes første job var hos en lille tøjbutik, hvor hun med egne ord var stik-i-rend-pige.

Senere i sit arbejdsliv var hun hos firmaet Otto Danielsen, og som bare 22-årig blev hun flyttet til bogholderiet. Hun kan derfor bryste sig af at have over 60 års erfaring med bogholderi, og der er intet, der tyder på, at den erfaring stopper med at stige.

- Jeg har ingen planer om pension. Man ved selvfølgelig ikke, hvordan ens helbred er i fremtiden, men det er også det eneste, der skulle få mig til at stoppe.

Middelfart: Nina Østergaard Borris er i den seneste tid blevet meget kendt som medejer og topchef for USTC-koncernen, der ejede jordfirmaet Nordic Waste.

Ved siden af det job har hun i halvandet år været medlem af bestyrelsen i den fond, der ejer renovationskoncernen Marius Pedersen - en af Fyns største virksomheder. Men den post forlod hun mandag.

Hendes udtræden kommer efter, at en artikel har sat en forbindelse mellem Marius Pedersen og Nordic Waste, fordi Nina Østergaard har positioner i begge koncerner.

- Jeg er selvfølgelig ked af at forlade bestyrelsen og arbejdet i Entreprenør Marius Pedersens Fond. Jeg ser beslutningen som en nødvendig konsekvens af den uro, der er opstået i kølvandet på de seneste ugers medieomtale vedrørende USTC. Jeg vil gerne takke bestyrelsen i Entreprenør Marius Pedersens Fond for den tillid, den har vist mig under min tid som bestyrelsesmedlem, siger Nina Østergaard Borris ifølge en pressemeddelelse fra fonden.

"Bestyrelsesformand Uffe Tønning Hansen i Entreprenør Marius Pedersens Fond respekterer naturligvis Nina Østergaard Borris’ valg og takker hende for en stor indsats i fondens arbejde," står der også i pressemeddelelsen.

TV 2 bragte mandag artiklen, der tog udgangspunkt i, at Marius Pedersen tidligere på måneden købte to virksomheder, der lå fem kilometer fra Nordic Waste - EHJ Energi & Miljø og Ejendomsselskabet MCR ApS på Hadstenvej syd for Randers. En erhvervskommentator ansat på TV 2 udtalte til artiklen, at det var et "påfaldende personsammenfald," og at den efterlod familien Østergaard med "endnu et forklaringsproblem."

Ifølge artiklen har EHJ Energi kun i meget lille omfang beskæftiget sig med forurenenet jord.

Marius Pedersens administrerende direktør afviste i artiklen, at Nina Østergaard Borris havde en dobbeltrolle og understregede, at hun kun har plads i bestyrelsen for Marius Pedersens Fond - ikke i bestyrelsen for selve virksomheden, hvor købet er sket.

Han oplyste, at fondens bestyrelse ikke havde været orienteret om opkøbet, og at han ikke troede, at Nina Østergaard Borris overhovedet var klar over, at det havde fundet sted.