Hvad koster det egentlig, når vi tager til lægen for at få målt blodtrykket, fornyet vores recept eller bliver stukket i armen med en vaccine?

Prisen vil nok komme bag på det fleste. Det viser en ny undersøgelse fra Praktiserende Lægers Organisation, PLO.

Den viser nemlig, at hver fjerde tror, at det koster 50.000 kroner om året at have fri adgang til sin praktiserende læge, mens mere end hver anden er af den overbevisning, at omkostningerne ligger på 10.000 kroner årligt.

Men i virkeligheden er regningen for et lægebesøg noget lavere.

Årligt koster det nemlig 1540 kroner per borger at gå til lægen - svarende til cirka 128 kroner om måneden.

I følge formand for PLO, Jørgen Skadborg, er danskernes vurdering af prisen på lægebesøg overraskende.

- Jeg er overrasket over, at et flertal tror, at det koster over 10.000 kroner om året at komme til lægen. Og at nogen endda tænker, at det koster op mod 50.000 kroner, siger han.

Ifølge ham må det være udtryk for, at danskerne tillægger besøget hos lægen værdi.

- Det vil sige, at folk må anse det for at have en stor værdi - og det glæder mig selvfølgelig, siger han og tilføjer:

- Hvis jeg en gang imellem snakker med en patient om det her emne, så er de langt højere op i pris per konsultation, end hvad det faktisk koster.

Jørgen Skadborg peger desuden på, at prisen herhjemme er langt mindre sammenlignet med mange andre lande.

Men hvad skyldes det egentligt, at danskerne gætter på en noget højere pris på at gå til læge?

Ud over at det tyder på, at danskerne tillægger deres lægebesøg meget værdi, så mener Jørgen Skadborg, at det kan være et udtryk for danskernes økonomiske bevidsthed.

- Hvad koster det at gå til frisør? Hvad koster det at gå til dyrelæge? Hvad koster det at have en håndværker til at ordne vaskemaskinen? I alle sådan nogle tilfælde, har folk forestillinger om prisen i hovedet. Og når de sammenligner, har de nok svært ved at forstå, at man kan få den konsultation ved lægen for lidt mere end 100 kroner, siger Jørgen Skodborg og tilføjer:

- Det er vel egentlig også et udtryk for, at folk godt ved, hvad ting koster. De har bare ikke forestillinger om, hvor billigt det egentlig er at have adgang til praktiserende læge.

Ifølge oplysninger fra PLO er omkring 90 procent af danskerne i kontakt med deres læge årligt.

Men der er stor forskel på, hvor meget ældre borgere og yngre borgere besøger deres praktiserende læge.

- De ældre har flere sygdomme, og går derfor også mere til lægen, siger Jørgen Skadborg.

Undersøgelsen viser, at det i gennemsnit koster 3234 kroner for borgere på over 80 år at gå til lægen, mens det kun koster 971 kroner for de 10 til 19-årige.

- Heldigvis er de her forskelle jo ikke noget, den enkelte patient mærker. Det er nok også derfor, at borgere ikke har en fornemmelse for det, fordi man ikke selv lægger ud for regningen.

En gennemsnitlig patient i Danmark har kontakt til sin praktiserende læge cirka syv gange om året - herunder både fysiske- og online konsultationer samt mailkorrespondancer.

I ny og næ bliver det debatteret herhjemme, om vi går for meget eller for lidt til læge - hvilket påvirker prisen på hver konsultation.

Men ifølge formanden for PLO, bør danskerne selv være herre over, hvor ofte de vælger at benytte sig af deres praktiserende læge.

- Jeg mener, at folk går til lægen i det omfang, de har brug for, siger han og tilføjer:

- Jeg vil ikke gøre mig til dommer over, om man skal gå mere eller mindre til læge. Min grundholdning er, at når man har et helbredsmæssigt problem, man ikke kan finde ud af og har brug for hjælp til, så er det rimeligt, at man går til lægen.

Formanden peger derimod på, at der kan være et problem i, at antallet af læger ikke har fulgt med det voksende befolkningstal.

- Vi har for få praktiserende læger og derfor dårlig tid til de patienter, der har behov for at snakke med lægen i længere tid. Der findes mange, som har brug for bedre tid og adgang til deres praktiserende læge.

Selv om store dele af nationen hele ugen har ventet på søndagens historiske kroning af kong Frederik 10., er hverdagen på Christiansborg efterhånden i gang igen efter juleferien.

Blandt andet har Socialdemokratiet på et gruppemøde tirsdag gjort op med en mere end 100 år gammel tradition om ikke at modtage kongelige ordner. Mette Frederiksen, som ellers ikke altid har været royalist, vil selv sige "ja tak", hvis hun bliver tilbudt en kongelig orden. 

Derudover har indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) drypvis præsenteret forslag til at rekruttere flere udenlandske medarbejdere til sundhedsvæsnet og ældreplejen. 

Ugens helt store politiske historie har dog naturligvis være Pernille Vermunds forsøg på at lukke sit parti Nye Borgerlige. Men det gik altså ikke helt efter planen.

Ida Meyer, politisk reporter på Avisen Danmark, giver dig overblikket her:

Der er akut brug for nye idéer, der holder antallet af indlæggelser på de danske sygehuse i skak. Tal fra Danske Regioner viser, at hospitalerne i dag behandler 260.000 flere patienter om året end for bare 10 år siden.

Men hvad værre er: I 2021 havde ca. 56.000 borgere over 65 år et såkaldt forebyggeligt sygehusophold. Det kan være indlæggelser, der skyldes dehydrering, blærebetændelse eller forstoppelse.

Det svarer til 153 borgere, som hver dag kunne slippe for at ende i en sygehusseng, hvis man kunne opdage sygdommen i tide og behandle den i hjemmet.

Det er ubehageligt for borgerne, der bliver indlagt, og det lægger et unødvendigt stort pres på sundhedsvæsnet, som i forvejen mangler personale. Det mener Karin Friis Bach (R), der er formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner.

- Derfor gælder det om at tænke lidt ud af boksen og se på, om vi bruger alle vores ressourcer på den bedst mulige måde, siger hun.

I et interview til Avisen Danmark melder Falck-topchef Jakob Riis sig nu på banen og tilbyder at klare langt flere behandlinger i hjemmet. I stedet for at køre patienter på hospitalet vil han måles på, at hans ambulancereddere undgår at køre på hospitalet, fordi de løser opgaven på stedet.

Karin Friis Bach er åben for at høre mere om Falcks planer, men peger på, at regionerne i forvejen tænker i de samme baner – blandt andet med paramedicinere i de områder af Danmark, hvor regionerne selv står for ambulancekørslen.

Hun er ikke bekymret for, om Falck og andre ambulancetjenester kan håndtere ansvaret for at hjælpe patienter i stedet for at køre dem på hospitalet i en fart.

- Jeg regner med, at man gør det, der er fagligt forsvarligt. Det har vi et system for i Danmark, og skal man ændre på det, så skal man have lov af Sundhedsstyrelsen, siger Karin Friis Bach.

Fordelingen af opgaver i sundhedsvæsnet behandles lige nu af Sundhedsstrukturkommissionen, der er nedsat af regeringen for at komme med forslag til, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal indrettes.

Et tronskifte finder sjældent sted. Derfor er der søndag lagt op til et stykke Danmarkshistorie, når Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. abdicerer og overlader tronen til sin søn, der fremover er Kong Frederik 10.

Du kan se det officielle program her og følge med i begivenhederne i livebloggen nederst i artiklen.

- Hvem er død?, spurgte en person foran Ballum Kirke ved Tønder med sjællandsk accent, der var ude og gå en tur. Parkeringspladsen ved kirken var fuld af biler, og Dannebrog blafrede på halvt i hele byen.

Det store opbud af biler skyldes, at digteren Jens Rosendal, der gik bort den 30. december 2023 i en alder af 91 år, blev bisat lørdag klokken 13.

Hvis man har gået på højskole eller efterskole, har man med stor sandsynlighed sunget en af digterens sange. Gennem årene har han bidraget med 13 sange til Højskolesangbogen, ligesom han også har skrevet to salmer i Den Danske Salmebog. Mest kendt er sangen "Du kom med alt det, der var dig".

Ballum Kirke ligger et stenkast fra det hus, som han boede i gennem adskillige år i Ballum.

Kirken var helt fuld, og selvom det fremgik af Jens Rosendals dødsannonce, at man i stedet for blomster kunne betænke Læger uden Grænser, var gulvet fyldt med blomster.

Blomsterne kom blandt andet kom fra højskoler og efterskoler. På kransen fra Løgumkloster Højskole stod der "Tak for alt, der var dig". På Løgumkloster Højskole arbejdede han som lærer i en årrække. Det var også der, at han skrev sangen "Du kom med alt det, der var dig".

En anden krans kom fra højskolerne i Danmark, her stod der "Tak". På kransen fra efterskolerne stod der "Tak for sangene og inspirationen".

Bisættelsen varede i omtrent en time, og her blev der sunget i alt fire salmer. "Op, al den ting, som gud har gjort", "Om alle mine lemmer", "Krist stod op af døde" og "De dybeste lag i mit hjerte". Sidstnævnte salme har Jens Rosendal selv skrevet teksten til.

Efterfølgende blev kisten båret ud i solskin til den ventende rustvogn af de nærmeste, som derefter lagde røde roser på kisten. Da rustvognen kørte væk, slog vejret om til regn.

Ved bisættelsen var der også flere kulturpersonligheder mødt op. Blandt andet var sognepræst, journalist og samfundsdebattør Sørine Godtfredsen til stede. Også Sten Kaalø, der er præst og forfatter, som har skrevet flere salmer, deltog.

Tønder Kommune var også repræsenteret ved bisættelsen i form af borgmester, Jørgen Popp Petersen (Slesvigsk Parti). Jens Rosendal fik 2017 titlen æresborger i Tønder Kommune som den blot anden person. Derfor mente Jørgen Popp Petersen, at det var en selvfølge at møde op til bisættelsen som borgmester, ligesom kommunen også havde købt en krans.

- Han har betydet utroligt meget for rigtig mange. Jeg tror, at eftertiden vil vise, hvor stor en personlighed, det er, der er gået bort, sagde Jørgen Popp Petersen efter bisættelsen.

I forbindelse med Tønder Kommunes nytårskur tidligere på ugen blev der også afholdt et minuts stilhed for afdøde Jens Rosendal.

Efter bisættelsen var der mindehøjtidelighed i Ballum Multihus.

Der kan være mange penge at spare, hvis man skifter den gamle dieseloser ud med en elbil.

Men det er ikke bare strømmen fra stikkontakten, der er billigere end det fossile alternativ fra tankstationen.

Også i banken kan det være langt billigere at låne til en ny bil, der kører på strøm.

Det viser et pristjek på billån blandt otte banker, som FDM har lavet.

Tager man udgangspunkt i et lån med en løbetid på syv år og en udbetaling på 20 procent, kan der inden for samme prisklasse være helt op til 57.000 kroners forskel på det dyreste lån til en diesel- eller benzinbil i én bank og det billigste lån til en elbil i en anden bank.

Ifølge Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom hos FDM, er der også fuld gang i omstilling af bilparken på det finansielle område.

- Bankerne har godt set, at interessen for elbiler er stor og vil gerne tilbyde attraktive produkter til kommende elbilejere og samtidig styrke deres grønne profil. Men at det er så meget billigere at låne til en elbil, som vores pristjek viser, vil nok overraske de fleste, siger han.

Det er ifølge FDM ikke nyt, at banker tilbyder billån specifikt til elbiler. Men de er på få år blevet langt mere udbredte, lånene er blevet mere fordelagtige for kunderne og næsten alle banker har nu tilbud om netop den type lån.

Men besparelserne på lån til konventionelle biler og elbiler varierer på tværs af bankerne. Er man i markedet efter en elbil til 350.000 kroner, svinger besparelsen ved et lån over syv år mellem 14.000 og 37.000 kroner afhængigt af, hvilken bank man går til.

- Et bilkøb er blandt de største investeringer, mange gør, og derfor bør man som forbruger undersøge markedet grundigt og indhente mindst tre tilbud. Vi har i øjeblikket en periode med en høj rente, og derfor skal man som bilkøber være opmærksom på pludselige værditab på baggrund af den aktuelle priskrig på biler.

- For at undgå at ende i en situation, hvor man skylder mere for bilen, end den er værd, anbefaler FDM, at man lægger mindst 20 procent i udbetaling, siger Ilyas Dogru.