Efter historisk lange regeringsforhandlinger kunne Mette Frederiksen en råkold dag i midten af julemåneden træde frem på Amalienborg Slotsplads. Her var hun flankeret af to personer, kun de færreste havde forestillet sig, at hun skulle stå ved siden af: Venstres daværende formand, Jakob Ellemann-Jensen, og Venstres daværende formand og Moderaternes nuværende formand, Lars Løkke Rasmussen.

En bred regering var blevet dannet hen over de politiske midte. Mette Frederiksen var gået til valg på det. Lars Løkke Rasmussens nye politiske projekt handlede primært om at få denne regering, mens Jakob Ellemann-Jensen stadig tumlede med at fordøje de politiske kameler, han måtte sluge for at kunne kalde sig forsvarsminister og vicestatsminister samt glæde sig over de politiske aftryk, Venstre havde fået på regeringsgrundlaget.

Men hvordan er det egentlig gået i dansk politik i det forgangne år med flertalsregeringen?

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, gør i denne analyse regnebrættet op:

Året nærmer sig sin afslutning og dermed også den traditionsrige markering, hvor det nye år skydes ind med et farveknald på himlen.

Der må kun sælges fyrværkeri i Danmark fra den 15. til den 31. december, og det må kun skydes af fra den 27. december til den 1. januar.

- Det er meget vigtigt, at man kun skyder sit fyrværkeri af i den lovlige periode på seks dage. Der er rigtig mange, både mennesker og dyr, der har det svært med støjen og lysglimtene fra fyrværkeri. For nogen kan det endda give associationer til krig, skud og bombninger, især hvis brag fra fyrværkeri kommer uanmeldt udenfor den lovlige periode, siger Nicoline Zederkof Jensen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.

Så hvis du køber dit krudt allerede den 15. december, råder hun dig til at opbevare det tørt og ikke for varmt, indtil det må bruges.

Det ser dog ud til, at dette nytår bliver det sidste med de nuværende regler. Regeringen har nemlig bebudet, at den vil ændre loven, så det fra nytåret 2024/2025 kun skal være lovligt at fyre fyrværkeri af i to døgn - den 31. december og den 1. januar.

Hvert år bruger danskerne til sammen mellem 300 og 400 millioner kroner på alt fra knaldperler til kæmpe-raketter.

Men det er ikke ligegyldigt, hvordan du bruger dine penge. Tværtimod kan det have stor betydning for, om oplevelsen er både fortryllende og forsvarlig, når det nye år skydes ind.

Vælger du for eksempel at spare penge ved at gå uden om de officielle salgssteder, der netop er åbnet, risikerer du at betale for fyrværkeri uden sikkerhedsgodkendelse.

- Man skal aldrig købe fyrværkeri fra en privat person eller i en garage eller et bagagerum. Farligt og ulovligt fyrværkeri kan se helt uskyldigt ud, men det er det ikke, siger Nicoline Zederkof Jensen.

Hvert år op til fyrværkerisæsonen kontrollerer Sikkerhedsstyrelsen fyrværkeri, der er på vej ud i handlen. Her har tendensen de senere år været, at op mod hver tredje fyrværkeriartikel dumper.

Der sker altså en betydelig frasortering af uforsvarligt eller forkert mærket fyrværkeri. Det betyder til gengæld, at langt størstedelen af det fyrværkeri, der ender i de officielle krudttelte, byggemarkeder og butikker, er sikkert.

Det vurderer Sikkerhedsstyrelsen, der i løbet af fyrværkerisæsonen også kontrollerer salgsstederne rundt omkring i landet.

Sidste år oplevede styrelsen det laveste antal salgssteder med fejl i de år, der er ført kontrol med området.

- Et ulovligt produkt i handlen er ét for meget, men vi kan se, at detailhandlen har fået mere styr på fyrværkerisalget, siger Nicoline Zederkof Jensen.

Ud over at købe fyrværkeri de officielle steder anbefaler Sikkerhedsstyrelsen, at man selv tjekker det såkaldte CE-mærke, der er en garanti for, at sikkerhedskravene er opfyldt. Desuden skal der være en brugsanvisning på dansk, samt advarsler og anbefaling til sikkerhedsafstande.

Selvom fyrværkeriet er lovligt, kan det dog sagtens gå galt, når man fyrer det af. Det viser den årlige statistik over personer, der kommer på skadestuen med skader fra nytårskudt, som Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital laver.

Sidste år kom 192 personer galt afsted med fyrværkeri den 31. december og 1. januar, og omkring 90 procent af skaderne skete med lovligt fyrværkeri.

De fleste ulykker skete med lovligt købte batterier, der stod for 28 procent af uheldene, mens

Ifølge direktøren i Fyrværkeribrancheforeningen, Karsten Nielsen, kan du heller ikke vurdere sikkerheden ud fra prisen på fyrværkeriet.

- Du får den samme sikkerhed, uanset hvad du gør, for de billige artikler skal opfylde de samme krav som de dyre. Til gengæld bør oplevelsen være større på de lidt dyrere, siger han.

Er man på et skrabet budget, anbefaler Karsten Nielsen, at man køber et batteri i stedet for en raket, for i batterierne får man lidt mere fyrværkeri for pengene.

- Men nogle mener jo, at man kun kan skyde nytåret ind med en rigtig raket, og så må man vælge at lægge sine penge der, siger han og understreger, at uanset om man er på et stort eller skrabet budget, gælder budskabet om at bruge sin sunde fornuft også i forhold til indkøb af fyrværkeri.

- Tag sikkerhedskasketten på, og køb ind med omtanke og gerne i god tid. Fyrværkeri og travlhed er per definition en skidt kombination, lyder det afsluttende råd.

Tusindvis af danskere med elbil har valgt en pakkeløsning fra Clever, som i dag er den klart største ladeoperatør hjemme hos forbrugerne og samtidig leverer masser af strøm til elbiler på farten.

Nu skal det populære produkt, Clever One, være forbudt. Det er anbefalingen fra Konkurrencerådet, som torsdag præsenterede en længe ventet rapport om markedet for opladning af elbiler.

Rådet foreslår, at politikerne i op til fem år forbyder virksomheder at sælge pakkeløsninger, hvor man for en fast pris kan oplade sin elbil både derhjemme og på farten.

- Det skyldes, at konkurrencen begrænses, når især store aktører har denne type aftaler, siger Konkurrencerådets formand, Christian Schultz.

Ifølge analysen fra Konkurrencerådet gør pakkeløsningerne det samtidig ”sværere at gennemskue, hvad det koster at oplade sin elbil og sammenligne priser hos forskellige udbydere.”

Konkurrencerådet har spurgt elbilejerne, og knap halvdelen - 46 procent - svarer, at de er blevet overrasket over, hvor svært det er at gennemskue prisen for at køre bil, efter de har skaffet sig en elbil.

Forslaget møder modstand, både hos forbrugerorganisationen FDM og hos Clever.

- Rigtig mange forbrugere er glade for løsningen, hvor der både er ude- og hjemmeladning med i aftalen, da det gør det nemt at være elbilist. Det ved vi fra vores rådgivning, siger Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM.

- Udfordringen er, at det kan være svært at gennemskue, om prisen er attraktiv. Derfor handler det mere om at lave nogle krav til, hvordan man sikrer, at forbrugeren kan gennemskue prisen, end at forbyde løsninger, som mange er glade for, tilføjer han.

Hos Clever er administrerende direktør Casper Kirketerp-Møller tydeligt forundret over Konkurrencerådets anbefaling.

- Opladningsmarkedet bliver i så fald den første industri, hvor man laver et forbud mod en pakkeløsning. Det vil svare til at sige, at nu må du ikke have ét mobilabonnement, men skal have ét til data, et andet til sms og et tredje abonnement til tale, siger Casper Kirketerp-Møller.

Han bekræfter, at de fleste af hans kunder vælger en pakkeløsning.

- Fordi det er nemt og overskueligt, og grundlæggende dækker det langt de fleste kunders behov, siger Casper Kirketerp-Møller.

Har Konkurrencerådet ikke en pointe i, at jeres pris er nem at gennemskue, men den er ikke nem at sammenligne med priserne hos jeres konkurrenter?

- Man skal se, hvor kompleksiteten ligger. Vores pakkeløsning koster 799 kroner om måneden. Der er ingen, der kan svare på, hvad det koster at vælge en anden løsning. Det kommer an på bilen, hvor meget du lader, og hvor meget du lader ude. Vores produkt er nemt. I min optik er det alle de andre produkter, der gør prissammenligninger svært, siger Casper Kirketerp-Møller.

Han er enig med FDM i, at branchen kan blive bedre til at gøre det tydeligt, hvad der er det rigtige produkt for kunderne. Selvom pakkeløsningen er populær hos Clever, er det også muligt at købe løsninger, hvor man kun betaler for sit faktiske forbrug.

- Det handler om at vejlede forbrugerne til at vælge det produkt, der er rigtigt for dem, frem for at lukke produkter ned, som virker for rigtigt mange kunder, siger Casper Kirketerp-Møller.

Konkurrencerådet har netop kigget på, om et udsnit af forbrugere med elbiler er endt med den mest gunstige løsning på opladning - og når frem til et nedslående resultat.

- Op mod halvdelen af elbilister med hjemmeopladning kunne få opladningen billigere, givet deres kørselsbehov og lademønstre. Vores beregninger viser, at disse forbrugere i gennemsnit har betalt 70 procent mere end den billigste løsning for dem, siger Christian Schultz fra Konkurrencerådet.

FDM peger på, at en del af Clevers kunder har valgt et abonnement, der er for dyrt i forhold til deres behov, fordi det er det nemmeste for dem. Og at det skal man have respekt for.

- Der er jo også mange, der leaser en bil, selvom et køb kunne være billigere, fordi leasing på nogle områder gør det nemmere at være bilist. Forskellen er blot, at man her bedre kan gennemskue prisen, siger Ilyas Dogru.

En af Clevers konkurrenter, energikoncernen Norlys, er enig i, at det kan virke trygt at vælge en pakkeløsning.

- Men nu slår en spørgeundersøgelse i Konkurrencerådets analyse fast, at halvdelen af ladekunderne ender med at betale overpris, og så er det jo en falsk tryghed. I Norlys betaler kunder derfor kun for deres faktiske forbrug for at sikre den mest fair pris til kunden, siger Ellen Trolle, direktør for Norlys’ ladeforretning.

Politikerne skal nu tage stilling til Konkurrencerådets anbefalinger, og transportminister Thomas Danielsen (V) har tidligere været en skarp fortaler for en sund konkurrence på lademarkedet.

Torsdag var han dog ganske kortfattet:

- Et velfungerende marked for opladning af elbiler er et vigtigt element i den grønne omstilling. Nu skal vi have tid til at læse rapporten og derefter tage stilling til den videre proces, skriver han i en e-mail til Avisen Danmark.

Den tidligere vicestatsminister, forsvarsminister, økonominister og formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen giver nu sit første interview efter han forlod dansk politik tidligere i år.

Det gør han i TV 2's program "De største øjeblikke", som onsdag blev optaget med publikum, men som først bliver sendt på TV 2 og deres streamingtjeneste 30. december.

Her satte han for første gang ord på tiden efter sit exit.

På et FaceTime-opkald fra Australien, som blev vist på storskærmen fortalte han, at han siden sit exit fra politik har brugt tiden på familien.

Lige nu kører han rundt i Australien i en autocamper med familien.

- Jeg laver så lidt som muligt. Jeg tror, at jeg har trængt til en politisk detox, og så har jeg trængt til at være sammen med familien. Jeg håber, at de også har trængt til at være sammen med mig, siger han.

Han fortæller også, at dén ferie har været på "bucket listen" i hele hans liv.

Fra telefonen i Australien fortæller Ellemann også om det seneste år, som ifølge ham selv har været et hårdt år.

Efter valgkampen om forsvarsforbeholdet i 2022 mistede han mistede sin far, tidligere udenrigsminister og Venstre-formand Uffe Ellemann-Jensen.

Dette blev efterfulgt af en valgkamp med et skuffende valgresultat for Venstre, som ovenikøbet begik det, som Ellemann selv kaldte et løftebrud ved at gå i regering med Socialdemokratiet.

Dråben, der fik bægeret til at flyde over for sorte dele af Venstres bagland og folketingsgruppe var, da han gik ind i debatten og argumenterede for en Co2-afgift på landbruget.

Han trak sig derefter som både minister og formand for Venstre, fordi han - efter eget udsagn - skyggede for Venstres resultater i regeringen.

Ved Venstres landsmøde i november blev Troels Lund Poulsen udpeget til ny partiformand med Stephanie Lose som næstformand.

Og nu skal han ud at have et nyt arbejde, siger han.

Jakob Ellemann-Jensen er gift med Anne Marie Preisler, som er gravid med parrets anden søn. Sammen har de i forvejen Bjørn på fem år.

Den tidligere minister har også Caroline på 19 år og Frederik på 22 år fra sit første ægteskab med Rikke Ellemann-Jensen.

En gruppe læger i den skotske by Dundee havde aldrig set noget lignende. Faktisk har de aldrig hørt om noget lignende nogen steder i verden, efter de har behandlet en sag om et nys, der nær var endt fatalt.

Nærmere betegnet er det en sag om et nys, der ikke fik lov til at være et rigtigt nys.

Historien har lægerne beskrevet i det medicinske tidsskrift British Medical Journals samling af kliniske sagsrapporter med usædvanlige og interessante patienthistorier.

Det hele begyndte, da en mand i 30'erne var ude at køre bil. Manden var plaget af høfeber, og et nys var under opsejling. Han valgte at holde nyset tilbage ved at klemme sammen med sine fingre om næseborene og lukke munden.

Det tilbageholdte nys udløste med det samme kraftige smerter i halsen, og han valgte derfor at køre på hospitalet.

Han havde hverken vejrtrækningsbesvær eller problemer med at synke eller tale. Han var var til gengæld hævet i halsregionen og havde svært ved at bevæge nakken som normalt.

Lægerne tog i første omgang et røntgenfoto, der viste, at manden havde små luftbobler under huden flere steder på sin hals.

En efterfølgende CT-skanning afslørede, at det tilbageholdte nys havde fået mandens luftrør til at briste. Manden havde et hul på en halv centimeter i luftrøret. En skade, der ellers normalt kun ses, når personer bliver udsat for slag, stik eller flænger på halsen, og som i mange tilfælde vil være livstruende.

Lægerne mener, at det tilbageholdte nys skabt så højt et tryk i mandens hals, at luftrøret simpelt hen ikke kunne holde til det. Derfor har de skotske læger en klar opfordring:

- Det er vigtigt at råde alle til ikke at holde nys tilbage ved at klemme næsen og holde munden lukket, da det kan medføre hul i luftrøret, som denne sag viser, skriver lægerne.

Da manden ikke virkede påvirket af hullet, valgte lægerne at lade være med at operere ham. Han fik smertestillende medicin og blev holdt på hospitalet til observation i et par dage, før han blev udskrevet med besked på at undgå fysiske anstrengelser - og lade være med at holde sine nys tilbage.

Efter fem uger var hullet i spiserøret vokset sammen igen uden nogen varige mén.

Tilbage i 2018 berettede læger om en lignende sag i British Medical Journal, hvor en 34-årig mand fik voldsomme smerter i halsen efter at have holdt sig for næsen og lukket munden for at undgå at nyse i offentligheden. Han havde også udløst en indre skade i halsen og fået luftbobler ud i muskler og væv.

I den forbindelse advarede overlæge ved Øre, Næse og Halsafdelingen på Nordsjællands Hospital Grethe B. Samuelsen over for TV2 mod at holde nys spærret inde.

- Det sidste, man skal gøre, er at holde sig for næsen og lukke munden, mens man nyser. Det svarer til at puste en ballon op. Hvis den bliver for stor, brister den. Det samme gælder for et nys, sagde hun.

Det er også velkendt, at et tilbageholdt nys også kan udløse sprængte blodkar i bryst- og hovedregionen og give hovedpine.

Så er der vel kun én ting tilbage at sige: Prosit!