Lige nu snyder mange helt almindelige bankkunder sig selv for at tjene en betydelig sum på de penge, de har stående i banken.

Renten, som banken betaler kunderne for at have penge stående på en opsparingskonto med binding, er nemlig steget betragteligt den seneste tid.

Dermed kan bankkunder, der vælger den løsning, tjene flere tusinde kroner i renter om året alt afhængig af det beløb de har stående på kontoen.

Det påpeger Nationalbanken i en ny analyse.

En konto med binding er en konto, hvor pengene er låst, så man ikke kan hæve eller flytte dem i en given periode. Jo længere man vil binde pengene, desto højere rente kan man nu typisk opnå.

Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhverv, tror ikke, at det er gået op for alle kunder, at der er en gevinst at hente.

- Det skal siges, at forskellen mellem de to muligheder er opstået i løbet af ret kort tid. Hvis man går halvanden år tilbage i tiden, var der ikke nogen stor forskel på at binde pengene i længere tid og lade dem stå på en almindelig konto. Så jeg er overbevist om, at der er nogle kunder, der ikke er opmærksomme på muligheden, siger Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhverv til Berlingske.

Nationalbanken skriver, at nogle danske husholdninger er begyndt at reagere på rentegevinsten ved for eksempel at binde sine penge på en konto til en højere rente, men overordnet set har reaktionen fra de danske husholdninger været begrænset.

Det undrer ikke Jesper Ring Jakobsen, der er strategichef hos Mybanker.

- Danskerne er meget optagede af, når de de mister penge, men knap så bekymrede, når de misser en mulighed for at tjene penge, som det er tilfældet her, siger han og uddyber:

- Vi så det, dengang bankerne begyndte at tage penge for, at kunderne kunne have deres penge stående i banken. Det vakte et stort postyr. Men samme engagement ser vi stort set aldrig, når renten på indlånskonti er lav, siger han.

Ifølge Jesper Ring Jakobsen har det manglende engagement flere konsekvenser.

- For det første snyder helt almindelige danskere lige nu sig selv for flere tusinde kroner alt afhængig af, hvor mange penge de har mulighed for at sætte ind på en opsparingskonto.

Men herudover betyder kundernes manglende opmærksomhed også, at bankerne ikke ser nogen grund til at forbedre deres opsparingsprodukter og tilbyde endnu højere renter på en opsparingskonto, siger Jesper Ring Jakobsen.

- Der er simpelthen ingen grund til at prøve at tiltrække nye kunder med en højere renter på en opsparingskonto, når ikke det betyder særligt meget for de danske bankkunder, forklarer han.

Hvis du er en af de danskere, der blot har dine opsparede midler stående på en almindelig bankkonti, så taber du penge på flere måder.

- Det eneste, du kan være sikker på, er, at købekraften af din formue bliver lidt mindre år for år, hvis du bare har pengene stående på en konto i banken. Du får aldrig så meget i rente af banken, som inflationen spiser af dine penge, siger Torben Engedal, der er CFO og partner hos de uvildige rådgivningsvirksomhed Hemonto. Det siger han til Berlingske.

Ifølge Mybanker er der også væsentlig forskel på, om du vælger at sætte dine penge ind på en opsparingskonto med eller uden binding. Afkastet er større på en konto med binding, men til gengæld kan du ikke hive dine penge ud igen, i den periode de er bundet til kontoen. Heller ikke selv om renten stiger.

- Hvis man binder sin opsparing, og renten så stiger, så taber man den højere rente. Men til gengæld ved du præcist, hvad du har at gøre med i den periode, du binder renten, siger Jesper Ring Jakobsen.

Solen vågner op over Ukraine. Der er dis på markerne og stille på vejene, men herinde i kabinen skråles der, som var vi på Heidis Bier Bar.

- I EN SKRALDEBIL DER GYNGER, STÅR JEG OG SYNGER!

Melodien har Bamses Venner fundet på.

- SYNGER OM DET AFFALD, SOM DU IKKE SORTERER.

Men versionen er Mike og ‘Futtes’, to bedste venner fra Langeskov og Odense, der normalt synger sangen, når de frekventerer fynske byer. I skraldebil.

- DU SKAL HUSK’ AT SMIDE PLASTIK, I DEN RIGTIG’ SPAAAAND.

Lige nu er de på vej til Kyiv i en kassebil med trailer på. Deres hjelme og skudsikre veste ligger klar til Kherson bag i, men dagens udrustning er lyserøde solbriller og store smil.

- Jeg ser det sådan lidt som en nytårsfejring. For hvis jeg tænker, at der ryger raketter ned i hovedet på mig, bliver jeg skør, siger Mike.

Han er 26, vejmontør og brandmand på deltid.

- Når vi kører på landevejene, laver vi fis. Når vi kommer frem, tager vi det alvorligt, siger ‘Futte’, som egentlig hedder Kasper.

Han er 24 og fast afløser i et skraldefirma.

Sjette kapitel i serien “Ukrainehjerter” handler om dem, Mike og ‘Futte’.

Om et venskab, der starter med en pige og to dåseringe.

Om at ryge så langt ud med stoffer, at man ser sit liv som et T-kryds.

Om at tatovere Ukraine på brystkassen, skrive sit testamente og drømme om at dø på samme måde som dem, “der reddede liv under terrorangrebet 9-11”.

Men det er også fortællingen om dét, de møder:

Et land i krig på 22. måned med en dertilhørende humanitær krise så stor, at to Bamse-syngende fynboer mødes som helte.

18 millioner mennesker i Ukraine har akut brug for hjælp. Sådan lyder det i en situationsrapport fra oktober, som en lang række organisationer har leveret tal til.

- En fjerdedel af de ramte er børn. Uden adgang til rent vand, uden råd til ordentlig mad og uden tæt tag over hovedet, siger Vsevolod Prokofiev, som er Red Barnets repræsentant i Kyiv.

Triste tal står i kø.

I løbet af 2022, krigens første år, steg andelen af ukrainere i fattigdom fra 5,5 procent til 24,2 procent.

Verdensbankens konklusion beror på en fattigdomsgrænse på 48 kroner om dagen, men uanset hvordan man definerer nød, er alle internationale organisationer enige:

Ukraines krise kradser, så længe krigen raser.

- Du har familier, som er flygtet ud af landet, eksternt fordrevne og en smadret infrastruktur. Samtidig forhindrer landminer, raketnedslag og ildkampe en ordentlig genopbygning af landet, siger Vsevolod Prokofiev fra Red Barnet.

I november vedtog EU at bidrage med yderligere 820 millioner kroner i humanitær støtte til Ukraine, hvilket bringer unionens samlede bidrag op på 6,3 milliarder.

USA alene har næsten doneret det samme.

Ødelagte hjem, sult og fattigdom er toppen af isbjerget, men under overfladen lurer traumerne, som kan gøre regningen endnu dyrere på langt sigt. I hvert fald for Ukraine.

- Der er blevet lavet en udregning over, hvor lang tid et barn i Ukraine i gennemsnit har brugt på at gemme sig under missilalarmer i krigens første år, siger Vsevolod Prokofiev og fortsætter:

- 900 timer. Og det siger sig selv, at børnene i frontzoneområderne trækker gennemsnittet gevaldigt op.

- ET GRANTRÆ, EN VIPSTJERT, DE ELSKER NEMLIG DIG.

Futte styrer musikken, mens Mike kører bilen, filmer skønsangen og smider klippet ind i chatgruppen til nødhjælpsarbejderne i de to andre biler.

- ER DU DUS MED HIMLENS FUGLE OG SKOVENS GRØNNE TRÆER.

Udenfor er marker blevet til forstadskvarterer, og motorveje til hullede grusstier. Vi leder efter en NGO lidt udenfor Kyiv.

- SÅ HAR DU FUNDET IND TIL DET, DER GØR LIVET ALLERMEST VÆRD.

Poul Reichhardts sang fra "Vagabonderne på Bakkegården" er ældre end de to mænd tilsammen, men de kan den til hudløshed.

For Mike kunne sangen godt handle om Ukraine.

- Jeg har aller (aldrig, red) haft en så god oplevelse, som første gang jeg kørte til Ukraine, siger han på syngende fynsk.

Da Putin invaderede Ukraine, så han kimen til tredje verdenskrig. “Jeg melder mig som soldat”, tænkte han højt, men hans familie satte foden ned. Så Mike meldte sig som frivillig nødhjælpsarbejder med kurs mod fronten.

Huset i Langeskov og aktierne i Mærsk og Novo Nordisk skrev han på et testamente til sin mor og storebror. Alvoren begyndte at gå op for ham.

Turen kunne slå ham ihjel.

Han skrev til nogle venner og spurgte, om der var nogle, som havde lyst til at køre med ham til Nyborg, kigge lidt på vandet og tale tingene igennem.

En ven svarede. Futte.

Futte har ikke haft det nemmeste liv. Selv bruger han ordet “vildt”.

Han voksede op omkring Ribe i en flyttemandsfamilie og tog glidebaneturen, som alle misbrugsvejledere advarer om. Cigaretter, hash, alkohol, byture, kokain og forkerte vennegrupper.

- Det sidste jeg tog, var nogle meget hårde stoffer, siger han og beskriver livet som et T-kryds.

Misbrug til venstre, arbejde til højre, forklarer han.

Han valgte højre og flyttede til Odense for at starte på en frisk.

Mikes historie minder om, og da de mødte hinanden for første gang for et år siden, opdagede de, at de havde mere tilfælles.

De var til 25-års fødselsdag hos en fælles ven, og hvor de kommer fra, betyder det én ting: Kanel.

Mike havde lånt en brandslukker og en løvblæser og brugt 4.500 kroner på kanel.

Den ugifte kammerat blev forvandlet til en levende kanelstang og drukket under. Og mens han snorksov, fandt historiens to hovedpersoner hinanden til bålfesten i en baghave. Foran den knitrende ild gik det op for dem.

- Vi fandt ud af, at vi var hulbrødre, fortæller Futte

Oversat til noget alle forstår, så betyder det, at de på to forskellige tidspunkter har haft sex med den samme kvinde.

To Albani-dåser blev gjort to ringe fattigere, og et venskab var forseglet.

I dag bærer både Futte og Mike dåseringene i deres nøglebundter.

- Det kan sgu da ikke passe.

Fem danskere står foran en meget stor carport i et forstadskvarter til Kyiv og klør sig i skægget.

En fyldig ukrainsk mand i tætsiddende t-shirt kommer ud og ligner ikke en mand, der forventer besøg af to lastbiler med trailere fyldt med nødhjælp fra Danmark.

- Is this your address? siger Mike og peger på Google Maps på sin telefon.

Han har stadig de lyserøde solbriller på.

- No, svarer manden.

Fem minutter senere bakker den danske delegation bilerne ud, men pludselig kommer ukraineren løbende med noget, der ligner et missil i blå og gule farver. Det er et håndmalet artilleri fra Bakhmut, forklarer han. Som en tak for, hvad de gør for den ukrainske befolkning.

- Den skal jeg ha’ med hjem, siger Mike med barnlig begejstring i stemmen, men Futte ser bedrøvet ud.

- Mike. Har du set inde i gruppechatten? spørger han.

Der er skideballe fra “mor”, den eneste kvindelige nødhjælpsarbejder med på turen. Hun har set videoen med Poul Reichard-sangen.

- Vi er i et land med krig, skriver hun.

- Styr jer.

Mike og Futte er aldrig blevet undersøgt for ADHD, men de bliver konstant skudt i skoene, at de er “dampbørn”. Og at de har dødsforagt.

For nogle af de andre på turen er det en kilde til uro.

Til gengæld kan få tømme en trailer, så hurtigt, som det unge makkerpar.

Fynboerne flyver ind og ud af lagerbygningen, da de endelig har fundet den rigtige adresse. Mad, tæpper, tøj og stole bæres ind. I forbifarten har Mike også tid til at vise ukrainerne sin tatovering på brystkassen.

“Together We Are Stronger,” står der. Navnet på den danske organisation, som han er her frivilligt for.

Faktisk koster det ham over 15.000 kroner at være med på turen. Primært i tabt arbejdsfortjeneste.

Alligevel græder han af lykke, da vi sidder i lastbilen igen. Ukrainske børn på et børnehjem lavede en sang til dem på den seneste tur herned, og da han viser videoen til mig, har han tårer på spring.

- Alle de ukrainerne, vi møder, er så varme og taknemmelige, siger han og fortsætter:

- For mig handler det her bare om retfærdighed.

Futte har sat Hans Zimmer med “Time” på. Om det er den storslåede filmmusik med strygerarrangement og alt eller intet-stemningen, eller det er følelserne i kroppen, der løber af med ham, ved jeg ikke, men Mike er dramatisk.

- Mit drømmescenarie er at dø som en af redningsfolkene fra 9-11, siger han.

- Jeg skal dø, så der laves en dokumentar om mig. Jeg skal ikke dø på et støvet plejehjem.

For mange ukrainere er drømmescenariet fred.

To kvinder, som Mike og Futte møder på en rasteplads, sætter ord på, hvor modbydeligt krig er.

- For få år siden gik vi op i tøj, fitness, ferier til Italien og kendte mennesker. Nu er det bare krig, krig, krig, siger Mariana Radiukina.

Hun og hendes veninde arbejdede som TV-værter. Nu bruger de begge deres journalistiske færdigheder på at lave PR og kommunikation for en amerikansk virksomhed, der samler penge ind til den ukrainske hær.

- Vi er trætte. Jeg kan dårligt huske tiden før krigen. Alle brødre, alle husbonder, de er på fronten. Byerne er tømt for mænd. Udlændinge kommer og går, men for os er det et maraton, siger hun og kommer tilsyneladende i tanke om, hvem hun taler med.

- Men det er på grund af jer, at verden ikke glemmer os, siger hun.

I Dnipro - dybt inde i Ukraine - husker ukrainerne Mike. Han er på krammer med alle, da dyrt udstyr afleveres på felthospitaler. Alle takker ham, Futte og de andre danskere, og ingen tager synderligt bestik af alle de luftalarmer, der tikker ind på telefonerne.

En enkelt falder så tæt på, at hele bygningen ryster, og Mike kigger instinktivt på Futte.

- Er du okay? spørger han.

Han nikker.

Den aften får danskerne et hjemmelavet festmåltid med en gigantisk flaske Chivas Regal-whisky på bordet. En af ukrainerne præsenterer et håndlavet ur, som er halvt dannebrog, halvt Ukraines farver. I hjørnet står der “Together We Are Stronger”, men ingen ser det med deres egne øjne.

Alle glor på deres telefonskærm, mens de filmer ceremonien.

Efter middagen kommer Mike hen til mig. Jeg spurgte ham tidligere, hvor drømmen om at dø i 9-11 kom fra. Nu har han et svar.

- Der skal være en mening med mit liv. Når jeg dør, skal der være noget historie bag.

Flere og flere unger lægger sig under den kunstige sol for at få lidt farve på kroppen.

En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser ifølge TV2.dk, at andelen af unge mellem 15 og 19 år, der har været forbi et solarie mindst én gang inden for det seneste år, er stigende.

I 2020 var det 16 procent, mens det i 2022 var steget til 23 procent - altså knap hver fjerde.

Det sker, selv om eksperter i årevis har advaret om sammenhængen mellem den kunstige uv-stråling og risikoen for at udvikle kræft.

De nye tal skaber dybe panderynker hos seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse Brian Køster.

- Det er stærkt bekymrende. Vi ved, at solariebrug er årsag til hud- og modermærkekræft, og vi har de seneste år set nogle store stigninger for de to kræftformer, siger han til Ritzau.

Der er ifølge forskeren flere end 20.000 nye tilfælde af hud- og modermærkekræft om året. Samtidig er modermærkekræft den hyppigste kræftform blandt kvinder mellem 15 og 34 år.

Undersøgelsen viser også, at de fleste nuværende solariebrugere var under 18 år, første gang de var i solarium.

Derfor bør man sætte ind for at forhindre eller i hvert fald forsinke, at de unge kommer i gang med den kunstige soldyrkelse, lyder det fra Brian Køster.

- Hvis man kan udskyde solariedebuten, er der større chance for, at man senere helt undlader at begynde at gå i solarie, siger han.

Oplysningskampagner om risikoen ved at bruge solarie rækker ifølge seniorforskeren ikke.

Står det til Kræftens Bekæmpelse, skal der indføres en aldersgrænse på 18 år for, hvornår man kan lægge sig under det kunstige sollys i et solcenter.

- Vi laver oplysningskampagner målrettet de unge, men vi ser gerne, at vi får noget hjælp i form af en aldersgrænse på 18 år, som vi også ser i flere af vores nabolande.

- Og så ser vi også gerne, at solarierne håndhæver en sådan aldersgrænse, enten ved at de er bemandet, eller at der etableres en elektronisk adgangskontrol, siger Brian Køster.

Lande som Norge og Sverige samt England, Frankrig og Tyskland har allerede indført en aldersgrænse for solariebrug på 18 år.

I Australien og Brasilien har man helt forbudt solariebrug.

Sundhedsordfører i partiet Moderaterne Monika Rubin finder tallene for unges solariebrug bekymrende. Hun er dog ikke parat til umiddelbart at indføre en aldersgrænse.

- Jeg har brug for at blive klogere på tallene, før jeg kan tage stilling til, om der skal ske noget lovgivningsmæssigt. Men umiddelbart er jeg mere indstillet på at gå oplysningsvejen, siger hun til Ritzau.

De voksne har også et stort ansvar, pointerer Monika Rubin.

- Det påhviler også de voksne at få oplyst de unge. Hvis forældrene selv går i solarie, eller ikke kender risikoen ved at gøre det, hvordan skulle de unge så vide bedre, siger hun.

Hos Sundhedsstyrelsen fraråder man brug af solarie. Hvis man alligevel gør det, bør man tage nogle forholdsregler og bruge beskyttelsesbriller for at beskytte øjnene.

Man bør heller ikke bruge makeup eller bodylotion, når man går i solariet. Det kan forstærke virkningen af solariet, skriver Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside.

/ritzau/

24 flasker whisky, som menes at være verdens ældste og nydt af dronning Victoria, er solgt på auktion til et samlet beløb svarende til over 3,3 millioner kroner.

Den dyreste enkeltflaske blev solgt for 169.500 kroner efter 37 auktionsbud.

Det fortæller BBC.

Whiskyen, der ifølge en etikette fundet sammen med flaskerne, er destilleret for 190 år siden og modnet i otte år, blev fundet gemt i kælderen på det historiske slot Blair Castle. Slottet er i sig selv en gammel sag på 750 år og kendes også som hjemmet for Hertugerne af Atholl.

Det var auktionsfirmaet Whisky Auctioneer i den skotske by Perth, der stod for salget af den gamle whisky. Joe Wilson, hovedkurator og spiritusspecialist i auktionshuset kalder det et privilegium at få muligheden for at bringe opdagelsen af denne whisky videre til auktion.

- Det har været fascinerende at arbejde sammen med Blair Castle og forskellige videnskabelige forskningsinstitutter for at etablere så mange oplysninger som muligt omkring disse historiske flasker og whiskyen indeni, sagde han efter auktionen.

Ifølge Whisky Auctioneer havde auktionen deltagere fra hele verden.

- Denne whisky er et monumentalt fund, og det er vidunderligt, at whiskyentusiaster over hele verden har haft muligheden for at eje en tidskapsel fra dybet af skotsk whiskyhistorie, sagde Joe Wilson.

Med stor sandsynligvis drak dronning Victoria og prins Albert af denne whiskyaftapning, da de opholdt sig tre uger på slottet i 1844.

Det fremgår således af  Blair Castles husstandsbog, at whisky blev drukket under deres besøg.

Det hengemte, gamle whiskyparti blev fundet for et år siden af forvalteren på Blaire Castle, Bertie Troughton, som  i slottets depoter også fandt optegnelser og destillationsudstyr fra dengang.

- Blair Castle er heldigt at være det  historisk hus i Skotland med det bedste historiske arkiv, siger Bertie Troughton.

Der er stadig 16 flasker fra samlingen, som bliver i slottets eje. De skal nu indgå i en udstilling om whisky  som en del af historien om Blair Castle.

288 nordsjællandske børn har gennem et år deltaget i et forsøg for at teste effekten af en sugetablet, der skal forebygge huller i tænderne.

Forsøget er nu afsluttet og publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal og Dentistry, og det viser gode resultater, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

- Vi har testet tabletten hos børn i alderen fem-ni år. Det viste sig, at de børn, der brugte tabletten, havde langt mindre risiko for at få huller i tænderne, siger tandlæge og Ph.d.-studerende Camilla Juhl Pørksen, der står i spidsen for undersøgelsen.

Sugetabletten er udviklet af forskere fra Københavns Universitet i samarbejde med virksomheden Chr. Hansen. Den virker ved, at den bekæmper skadelige bakterier på tænderne og samtidig modvirker den ætsning af tænderne ved at hæve PH-værdien i munden.

Tabletterne kan ikke erstatte tandbørstningen, men kan være et ekstra middel til at sikre sunde tænder.

I forsøget undersøgte forskerne børnenes tænder, inden forsøget gik i gang og igen efter år, hvor halvdelen havde taget sugetabletten og halvdelen havde fået en snydetablet. Børnene, der havde fået de rigtige tabletter, havde udviklet 82 procent mindre huller i tænderne end den anden gruppe.

Camilla Juhl Pørksen mener, at sugetabletterne har et stort potentiale for at gøre en forskel for folkesundheden.

- Selvom mund og krop er adskilt i vores sundhedssystem, så hænger krop og mund sammen. Bakterier fra munden kan rejse via blodbanen og hele vejen rundt i kroppen. For eksempel har jeg nogle kollegaer, der er i gang med at forske i sammenhængen mellem bylder i hjernen og munden, siger hun.

Sunde tænder kan betyde meget for vores livskvalitet, mener hun.

- For eksempel i udviklingslande, hvor huller i tænderne påvirker børns uddannelse. Så bare den mindste smule, vi kan gøre for at supplere tandbørsten til forebyggelse af huller i tænderne, har en kæmpestor betydning.

Ifølge Københavns Universitet er huller i tænderne og deraf følgende tandpine den hyppigste årsag til, at børn bliver hjemme fra skole i udviklingslande, og i for eksempel England er det den hyppigste årsag til, at børn bliver indlagt på hospitaler.

Andre eksperter i tandsundhed har en række indvendinger mod resultaterne i studiet.

Bente Nyvad, der er Professor Emerita på Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet, pointerer blandt andet over for TV2, at varigheden af undersøgelsen på et år er for kort til at drage sikre konklusioner af tabletternes effekt. Hun mener også, at undersøgelsen burde have haft en kontrolgruppe, der slet ikke fik nogen tablet, men blot børstede tænder som normalt. Hun mener, at forskerne oversælger resultaterne af forsøget en smule.

- Jeg er bekymret, når forskere i konklusionen giver indtryk af, at vi står over for en ny æra inden for kariesforebyggelsen, for det har forskerne ikke vist, siger hun til TV2.

Du kan ikke købe sugetabletterne på apoteket - eller nogen andre steder for den sags skyld. De er indtil videre kun produceret som en prototype.

- Hvornår sugetabletten kommer på markedet, afhænger af, hvornår den bliver købt af en virksomhed. Jeg håber, at det bliver inden for det næste år, men det er ikke til at vide. Det er desværre heller ikke sikkert, at den vil komme på det danske marked. Det kommer an på, hvilket firma der køber den, siger Camilla Juhl Pørksen.

Hun oplyser desuden i et mailsvar, at prisen på sugetabletterne også afhænger af, hvilken virksomhed der eventuelt køber og markedsfører tabletten.