Tirsdag formiddag efter pinse blev Pernille Weiss, Det Konservative Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, ramt af det, som hun selv beskriver som ”en mur af chok”.

Hun skulle egentlig have været til Bruxelles, men hun var blevet i København for at holde et onlinemøde med sit partis forretningsudvalg. Derfor ville hun først tage flyet til den belgiske hovedstad senere på dagen.

Hun sad den morgen på kontoret i sin ældre københavnerlejlighed på Christianshavn, hvor der fra vinduerne er udsigt mod Christiansborg og livet på den centrale Torvegade.

- Jeg tror på det tidspunkt, at mødet skal handle om, at jeg torsdag før pinse fik at vide, at partiet havde talt med nogle mennesker, som engang havde været ansat hos mig, og som synes, at jeg er en dårlig leder, fortæller Pernille Weiss.

- Uden at jeg havde set data, skulle jeg forstå, at jeg var blevet taget i at være en dårlig leder, og at min ledelsesopgave skulle tages fra mig.

Men mødet kom ikke til at handle om det, som Pernille Weiss havde regnet med.

Og det var, da hun havde afsluttet mødet på sin iPad, at hun chokeret faldt sammen på det hvide, bløde gulvtæppe under hendes skrivebord og begyndte at ryste, græde og fryse.

- Jeg faldt simpelthen fysisk sammen. Jeg kunne ikke stå op, så jeg satte mig ned på gulvet, fortæller Pernille Weiss, der med det samme ringede til sin assistent Camilla, der var i København.

- Hun har en fantastisk intuitiv menneskelig forståelse og satte sig bare ned sammen med mig.

Det Konservative Folkepartis magtfulde forretningsudvalg havde hen over pinsedagene enstemmigt besluttet, at partiet ikke ville genopstille Pernille Weiss til Europa-Parlamentet.

Det var en konsekvens af en intern undersøgelse, der ifølge partiet havde påvist et dårligt arbejdsmiljø under Weiss’ ledelse.

Det var det, udvalget med blandt andre formand Søren Pape Poulsen lige havde informeret hende om på mødet.

En række medarbejdere havde ifølge partiet beskrevet episoder om mobning, ydmygelser og trusler, og derfor blev hun også opfordret til at trække sig fra sin post.

Derfra gik der ganske kort tid, før partiet udsendte en pressemeddelelse til landets medier.

Nyhedsbeskeder begyndte derefter én efter én at dukke frem på skærmen af Pernille Weiss telefon, og hun så mediers nyhedssider gå i gult.

Kort tid efter holdt formand Søren Pape Poulsen et kort pressemøde på Christiansborg, hvor han på live tv opfordrede Pernille Weiss til at trække sig.

Der er gået mere end et halvt år siden den formiddag i lejligheden på Christianshavn.

Pernille Weiss vil gerne fortælle sin version af de voldsomme og opsigtsvækkende uenigheder, der har udspillet sig mellem hende og partiledelsen, og om hvordan det har ramt hende. Hun vil fortælle sin version af en af de politiske historier, der har fyldt i 2023.

Det kan hun nu uden at græde, selvom hun stadig bliver rørt flere gange gennem interviewet, og uden at hun er bange for at komme til at udtale sig i vrede eller i affekt.

- Jeg gør det også, fordi det her kan ramme andre end mig. Det at være folkevalgt i dag er blevet farligere og farligere. Det, jeg har oplevet, håber jeg ikke sker for nogen. Uanset hvem de er, siger hun.

Pernille Weiss blev valgt til Europa-Parlamentet i 2019.

Siden har hun flere gange haft sammenstød med partitoppen, fordi den mente, at hun i nogle sager valgte en politisk kurs, som ikke har flugtet med partilinjen hjemme på Christiansborg.

Søren Pape Poulsen har dog fastholdt, at partiets beslutning om ikke at genopstille hende udelukkende skyldes den måde, som Pernille Weiss ifølge partiet har behandlet sine tidligere medarbejdere i Bruxelles på.

- Uanset om man har gjort det, man bliver beskyldt for eller ej, så er det normalt i en retsstat, at den, der anklager og dømmer dig, ikke er den, der også har undersøgt dig - og at du får indsigt i det, du dømmes på. Sådan er præmissen bare ikke i politik. Det er der, hvor det går helt galt i min situation, siger Pernille Weiss.

Pernille Weiss har stadig ikke selv set det materiale, som forretningsudvalget bygger sin kritik på, fortæller hun.

Det er hende "en gåde", siger hun, at Søren Pape Poulsen og partitoppen ikke er blevet bedt om dokumentere påstande om, at man bliver syg af at arbejde for hende.

- Der er jo heller ikke nogen garanti for, at man vitterligt har talt med nogen, der tidligere har været ansat hos mig, eller at de har sagt det, som de tages til indtægt for, siger Pernille Weiss.

Det betvivler du?

- Jamen, jeg ved det jo ikke. I og med at jeg ikke har læst materialet, der påstås at være indsamlet på et hotelværelse i al hemmelighed i Bruxelles af partiets generalsekretær og ene næstformand, kan jeg jo ikke sige, om jeg kan genkende noget af det. For jeg kan kun forholde mig til fakta, nemlig at der aldrig er nogen, der har sagt op med begrundelse i arbejdsmiljøet eller dårlig ledelse fra min side, og at sygefraværet ikke er som påstået.

Ekstra Bladet har bragt nogle af de beretninger fra tidligere, anonyme medarbejdere hos Pernille Weiss. De beskriver i detaljer, hvordan de oplevede et arbejdsmiljø så dårligt, at de var nødt til at sygemelde sig eller sige op.

Nogle af beretningerne lyder, at Pernille Weiss kunne finde på at skælde ud, og at arbejdspresset var enormt stort.

En medarbejder fortæller, at vedkommende er blevet sat til at følge Pernille Weiss stort set overalt og tage billeder af hende. Noget, som faktisk er en del af en jobbeskrivelse for en assistent i parlamentet, ifølge Pernille Weiss.

Tidligere medarbejdere fortæller også, at der blev lavet systematisk overvågning af e-mail, og at Pernille Weiss krævede, at hun var cc på alle mails.

Hvorfor skulle tidligere medarbejdere fortælle om dårligt arbejdsmiljø, hvis der ikke er noget om det?

- Jeg ved jo ikke, om man rent faktisk har talt med nogen, der har været ansat hos mig. Det er der jo ikke nogen garanti for.

Men kan du genkende noget af det, der bliver fortalt?

- Det med, at jeg skulle være én, der vil overvåge, hvad der foregår i hver enkelt mailboks, det er ikke rigtigt, fordi det kan jeg ikke. Jeg har ikke adgang til medarbejdernes e-mails, siger Pernille Weiss.

- Det forholder sig sådan, at det er min mailboks, som hele teamet har adgang til. Min mail er vores sagsarkiv. Vi har simpelthen gjort det sådan for flere år siden, at vi altid sætter min mail på cc på al udgående mailkorrespondance. Alle kan logge på min profil, og så kan man søge på en sag eller på nogle ord, og så kan man se, hvem der sidst har kommunikeret om den specifikke sag.

Det er vel en form for overvågning?

- Det er blevet twistet sådan, og det er vildt unfair, for ja - hvis jeg havde tid, så kunne jeg følge med i alt. Det er sådan set min ret og pligt. Men det er alene en effektiv måde at have et arkiv på til al den korrespondance, der er i mit mandat og mit team.

Så du kan godt se, hvor nogle af beretningerne kommer fra?

- Det er blevet twistet, men hvem der har twistet det, aner jeg jo ikke. Det kan jo lige så godt være sket i partiledelsens brug af dem.

I forbindelse med sagen har de nuværende medarbejdere hos Pernille Weiss fortalt, at partiet ikke har talt med dem i forbindelse med undersøgelsen, og at de ikke kan genkende det billede af arbejdsmiljøet, som det bliver beskrevet.

Efter chokket i foråret har Pernille Weiss fortsat sit arbejde i Bruxelles som europaparlamentariker. Hun er overbevist om, at det er en af grundene til, at hun stadig ”står oprejst”.

- At holde sig i gang er god medicin, selvom det til tider har været absurd. Få dage efter det hele eksploderede, sad jeg f.eks. i en stor trilogforhandling som chefforhandler for affaldstransportforordningen. Det spanske formandskab og tunge chefer fra kommissionen var der, og mine kolleger omkring forventede af mig som ordførende, at jeg var skarp, siger Pernille Weiss.

- Men mentalt kunne jeg stadig mærke knivene dingle i ryggen på mig, tilføjer hun.

Pernille Weiss fortæller, at hun flere gange er blevet rådet til at sige undskyld, lægge sig fladt ned og forsvinde i en periode.

Men det har hun på intet tidspunkt overvejet.

- Jeg er strikket sådan sammen, at jeg ikke siger undskyld for noget, som jeg ikke har gjort. Og det at melde mig syg ville for mig personligt være det samme som at tage en skam og skyld på mig, der ikke er min, siger hun.

- Livet er på mange måder gået videre, som om intet er hændt, og det har simpelthen trukket mig igennem den ene dag efter den anden, så jeg ikke er blevet holdt fast i choktilstanden.

Pernille Weiss føler, at hun de seneste syv måneder har fået "et bjerg af kærlighed at læne sig op ad". Hun fortæller, at hun har fået beskeder og opkald fra venner, familie, bekendte og personer, hun slet ikke kender.

- Det er mennesker, der kender mig, og som minder mig om, at jeg ikke er det, partitoppen siger om mig. Det er også helt almindelige mennesker, som er kommet hen til mig for at sige, at det, jeg trækkes igennem, ikke er okay, og at det er godt, at jeg bliver stående. Også meget kendte mennesker, som er ambassadører for vores kultur, har ringet til mig for at sige, at de ikke synes, at det er ordentligt, det jeg bliver udsat for. Nogle af dem har prøvet det selv og har bakket mig op i ikke at "lægge mig fladt ned".

Hvem for eksempel?

- Det vil jeg ikke sige. Men det er meget overvældende. Og det er et af budskaberne fra mig: Man skal dæleme ikke holde sig tilbage med at give udtryk for den omsorg, man intuitivt har lyst til at give den, man oplever stå i en svær situation. Næstekærlighed kan man aldrig give for meget af.

Der var særligt én person, som eftertrykkeligt og gentagne gange rakte ud til Pernille Weiss.

Det var Karen Melchior, som kort tid før havde forladt Det Radikale Venstre efter beretninger om arbejdsmiljøproblemer på hendes kontor.

Da de mødtes i Bruxelles, gav hun spontant Pernille Weiss et knus, selvom de egentlig ikke kender hinanden personligt.

- Jeg oplevede, hvor alene jeg stod blandt mine politiske kolleger, men også hvordan nogle tog afstand. Man kommer ikke løbende hen til en kollega, som er kommet ud i en sådan en storm og giver en kæmpe knuser, siger Pernille Weiss.

- Jeg har sagt til Karen, at jeg er meget taknemmelig for, at hun rakte ud, men også, at jeg har lært, at jeg heller ikke selv er perfekt i den sammenhæng. Jeg rakte ikke selv ud til Karen, da hun stod i sin storm med sit parti, og det er jeg i dag ked af, siger hun og fortsætter:

- Vi politikere kommer også tit til at dømme hinanden på det, vi overfladisk læser i medierne, og bruge det til egen fordel i stedet for at finde ud af, om vi står med en kollega, som har brug for hjælp. Ellers ender det med, at ingen tør stille op og tage en tørn i demokratiet.

På de hårde dage har Pernille Weiss’ kristne tro hjulpet hende.

Hun har ikke gået i terapi hos en psykolog, men haft sjælesorgssamtaler med en præst, gået til højmesser i Danmark eller i den danske kirke i Berlin, brugt salmer og særligt fadervor, som hun har bedt igen og igen flere gange i løbet af de tungeste dage som en slags meditation.

Hun fandt også ro i huslige opgaver.

Når hun kom hjem fra en lang dag i Europa-Parlamentet, kunne hun finde på at bruge to timer på at stryge tøj, mens hun så noget letfordøjeligt i tv.

Desuden er Pernille Weiss uddannet sygeplejerske, og hendes sundhedsfaglige viden kunne berolige hende, da hun havde det værst.

- Jeg ved godt med min sunde fornuft, at krisen, jeg nu går igennem, er helt naturlig - selvom den er uretfærdig - og derfor sidder jeg ikke fast. Jeg er i dag langt inde i bearbejdningen og glæder mig til fremtiden. Den viden og andre menneskers omsorg sikrer, at selvom det, jeg blev udsat for, kan gøre et menneske sygt, så kommer jeg stærkere ud på den anden side.

Helt frem til selve landsrådet i september var det uvist, om Pernille Weiss ville komme på Det Konservative Folkepartis liste over kandidater til Europarlamentsvalget næste år.

Det skulle et ændringsforslag til listen over kandidater i sidste øjeblik afgøre, da partiets bagland mødtes til landsråd i Herning.

Et ja kunne have åbnet muligheden for, at Pernille Weiss kunne komme på listen enten som spidskandidat eller længere nede på listen.

440 delegerede stemte nej, mens 145 stemte ja mod partiledelsens ønske.

Pernille Weiss forlod kort tid efter landsrådsmødet.

- Efter landsrådet kunne jeg gøre reaktionsfasen færdig, som var sat til side i sensommeren frem til landsrådet. Mens jeg stadigvæk arbejdede med mine politiske opgaver, har jeg grædt ud, sovet igennem og med mit team indrettet os med arbejdet, så vi alle har det sjovt og godt indtil sidste dag i mandatet, fortæller Pernille Weiss.

- Jeg skal stadigvæk passe godt på mig selv, for det har været meget voldsomt og er en stor omvæltning. Jeg vil gerne med min måde at håndtere det her på være til inspiration til andre. Enten hvis de selv rammes, eller hvis de er tæt på en, der bliver ramt, som jeg er blevet det. Så det gør jeg mig umage med, og derfor er jeg også åben om processen, jeg går igennem.

På trods af ufreden med ledelsen er Pernille Weiss ikke i tvivl om, at hun forbliver medlem af Det Konservative Folkeparti. Det har hun været, siden hun var 15 år.

Selv siger hun, at hun ”nok står til rådighed for partiet” til sommer, når hendes periode i parlamentet udløber, og at det ikke kan udelukkes, at det på sigt bliver som medlem af Folketinget.

- I de 40 år, jeg har været medlem af partiet, har jeg altid stået til rådighed med få undtagelser, da mine børn var yngre, eller min virksomhed tog al min tid. Hvis der skulle være nogen, der har lyst til at se mig i Folketinget, så vil jeg bestemt ikke afvise det. Men det må man jo se, siger hun.

Det Konservative Folkeparti ser ingen grund til at kommentere på Pernille Weiss kritik af den interne undersøgelse med den begrundelse, at sagen er afgjort og afsluttet på partiets landsråd i september. Partiet vil heller ikke kommentere på Pernille Weiss' fremtid i partiet. 

Partiets politiske ordfører, Mette Abildgaard, udtaler i et skriftligt citat: 

- Vi minder om, at Pernilles tidligere medarbejdere selv har udtalt sig til pressen. Deres vidnesbyrd taler sit eget tydelige sprog. Så vi mener bestemt ikke, at der er hold i anklagerne om, at partiets undersøgelse skulle være opdigtet.

I løbet af bare to uger prøvede digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V) at blive fyret som minister - og så hyret igen.

Og det var et vildt og surrealistisk forløb for politikeren, der altså nu igen er minister, efter Mia Wagner måtte trække sig fra posten af helbredsmæssige årsager.

Det fortæller Marie Bjerre i B.T.'s podcast Q&CO.

Hun blev kaldt til et møde "ude i byen" med Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose - henholdsvis formand og næstformand i Venstre - og fik at vide, at hun ikke længere skulle være minister.

Da Marie Bjerre kom ud af mødet, var hun ked af det, og chaufføren i ministerbilen spurgte, om ikke de bare skulle køre lidt rundt.

- Og så kørte vi rundt i et kvarter i København, der var helt mørkt, og jeg sad og græd. Så kom vi tilbage til ministeriet, hvor der allerede var sat flyttekasser op, fortæller Marie Bjerre i podcasten.

Men det skulle ikke vare længe, før Marie Bjerre var tilbage i ministeriet.

Hendes erstatning, den kendte erhvervskvinde Mia Wagner, måtte gå af som minister præcis to uger efter, hun blev udnævnt.

Hun fik få dage efter udnævnelsen et ildebefindende og besvimede i sit eget hjem. Hun blev sygemeldt og valgte helt at droppe drømmen om en karriere i politik d. 7 december.

- Min krop og vilje deler åbenbart ikke livsdrøm.

- Jeg er selvfølgelig ærgerlig over situationen, for som så mange af jer har skrevet til mig, så har det været min oplevelse, at netop minister for digitalisering og ligestilling var det perfekte match for mig, skrev Mia Wagner i et opslag på Instagram.

Hvis far stopper en pude op under en rød jakke og spænder et kunstigt, hvidt skæg og en nissehue på hovedet, kan det godt være, børnene ikke bliver helt overbeviste.

Hvis ungerne læser denne artikel, kommer de nok også gevaldigt i tvivl.

Langt de fleste børn mister på et eller andet tidspunkt troen på, at julemanden findes.

Men hvornår?

Og hvordan skal man håndtere det som forældre?

På University of Texas i USA har et hold psykologer undersøgt sagen og fundet ud af, at de fleste børn mister troen på at julemanden eksisterer, når de er otte år eller deromkring.

Det skriver den britiske avis The Guardian.

Dr. Candice Mills, én af psykologerne, der i øvrigt selv er skeptisk hvad angår julemanden, fortæller til mediet, at børnene typisk begynder at adskille fantasi fra virkeligheden, allerede når de er tre eller fire år, mens deres tro på den magiske julemand kan fortsætte helt indtil de fylder 12 år.

Nogle finder selv frem til, at det da ikke kan være rigtigt, at julemanden kan være ansvarlig for gaver til alle verdens børn. Andre bliver overbevist af venner, der ikke tror på ham.

- De har måske haft en skepsis baseret på logik - hvordan kan julemanden for eksempel nå verden rundt på én nat? - men det, der skubber dem ud over kanten, er en klassekammerat i skolen, der siger, at han ikke er ægte, siger Mills til The Guardian.

Hun anbefaler, at man lytter nøje efter, hvis ens barn begynder at stille dybdeborende spørgsmål. En god idé er at spørge, hvad børnene selv tror. På den måde kan man få en fornemmelse af, hvad barnet har brug for at få at vide.

- Der kan af og til være noget spænding, fordi de gerne vil blive ved med at tro på magien, men de vil også gerne kende sandheden, siger Candice Mills.

Krigen er allevegne i Ukraine, og den har i år også fået ekstra betydning for julen. Juleaften er blevet rykket fra den 6. januar til den 24. december. Tidligere fulgte Ukraine den russisk-ortodokse kirkes kalender, men det har den ukrainske præsident ændret i år med et snuptag som et led i forsøget på at fjerne al russisk indflydelse i Ukraine.

Lederen af den russisk-ortodokse kirke, patriarken Kirill, har flere gange været ude og støtte Ruslands invasion af Ukraine og Vladimir Putin personligt. Han har også slået fast, at alle russiske soldater, som dør i krigen, vil få deres synder tilgivet af Jesus.

Det bliver også en anderledes jul i Ukraine af andre årsager. Den russiske invasion har begrænset fejringerne flere steder til et minimum, da risikoen for russiske missilangreb gør det umuligt med store julemarkeder i gadebilledet. Invasionen presser også humøret.

Avisen Danmark har besøgt flere byer i de forskellige afkroge af Ukraine. I millionbyen Kharkiv er byens juletræ i år at finde under jorden i byens metro, da byen ofte er under russiske angreb. I storbyen Zaporizjzja nær fronten er julen helt aflyst, og i havnebyen Odesa er fejringen på et minimum, da russiske droner sværmer over byen.

I Kyiv er det traditionelle julemarked væk, og byens juletræ er det eneste, der er tilbage af den normalt store fejring af højtiden. I Vestukraine i byen Ternopil, langt væk fra fronten, fylder julen mere i gadebilledet, men det er i langt mindre grad end tidligere.

Naturskaderådet har vurderet, at en række områder i Danmark har været ramt af en stormflod efter stormen Pia.

Det skriver rådet på sin hjemmeside lørdag.

Det omhandler blandet andet et område i den sydlige del af Nissum Fjord, en strækning i Aarhusbugten, hele Odense Fjord og området nord herfor i Kattegat samt dele af kysten nord og øst om Sjælland.

Naturskaderådets afgørelse betyder, at skaderamte i de udpegede områder kan søge om erstatning på bygninger eller løsøre, der er opstået på grund af de oversvømmelser, stormfloden gav.

At få erstatning fra stormflodsordningen kræver, at der skal være erklæret stormflod i området, hvor skaden er sket, at det beskadigede er brandforsikret og at skaden ikke må være dækket af en anden forsikring.

Skaden skal anmeldes i Naturskadebasen senest to måneder efter, Naturskaderådet har erklæret stormflod.

Er du ramt, kan du enten bede dit forsikringsselskab om at anmelde skaden eller gøre det selv.

Selv om der er erklæret stormflod og skadesramte dermed kan søge erstatning, skal man være opmærksom på, at man har pligt til at begrænse skaderne, understreger Christian Nielsen.

- Man skal alligevel sørge for at få ting væk, som kan reddes. Det skal man være meget opmærksom på, siger han.

Det er ikke mere end blot to måneder siden, Naturskaderådet erklærede stormflod sidst. Her var der dog tale om helt andre egne, end dem der er gældende denne gang.

Men den samlede erstatningssum fra oktobers stormflod ser ud til at blive dyr. Indtil videre lyder estimatet på det samlede erstatningsbeløb på 1,2 milliarder kroner.

- Det her betyder jo bare, at det bliver endnu dyrere. Men hvor vi er henne, det ved jeg slet ikke endnu, siger Naturskaderådets formand.

Stormflodsordningen er en statslig katastrofeerstatningsordning, der er finansieret kollektivt af alle danskere med en brandforsikringspolice.

Ordningen er indført, da det kan være vanskeligt at forsikre sig mod stormflod på normale markedsvilkår på det private forsikringsmarked.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) siger i en pressemeddelelse, at han er glad for ordningen.

- Det er desværre ikke længe siden vi stod her sidst, og jeg forventer at forsikringsselskaberne hjælper de ramte kunder hurtigst muligt, herunder med eventuelt behov for genhusning, lyder det fra Bødskov.

Et Mærsk-skib har tabt 46 containere i havet fredag, og containerne driver nu rundt ud for kysterne mellem Bulbjerg og Svinkløv i Nordjylland.

Det oplyser Forsvarskommandoen til Nordjyske.

- De ligger i vandet, og nogle er ved at drive i land, siger pressevagt Christer Haven til mediet.

Fire af containerne er dog allerede drevet i land - de første i løbet af fredag. Det oplyser den lokale strandfoged Andreas Rasmussen, der blev informeret fredag formiddag om hændelsen, til Ritzau.

Han beskriver situationen som "kaotisk" og "voldsom".

Strandfogeden har ansvaret for containerne, når de kommer på land.

På Tranum Strand syd for Blokhus i Vendsyssel er der tre containere, mens den sidste er drevet i land på Klim Strand.

Andreas Rasmussen fortæller videre, at mange af containerne har taget skade, og derfor er godset faldet ud. Det drejer sig om eksempelvis frysere, køleskabe og kanyler.

Andre skibe i området er blevet informeret om containerne i vandet, oplyser forsvarskommandoen til Nordjyske.

Mærsk oplyser i en mail til TV 2, at containerskibet Mayview Maersk har meldt om tab af containere. Den melding kom i de tidlige morgentimer 22. december.

Det er stormen Pia, der ramte Danmark torsdag og fredag, der blæste containerne over bord.

- Ingen besætningsmedlemmer er kommet til skade, og fartøjet er i stand til at operere som normalt. Hændelsen skete under stormen Pia, mens hun sejlede i Nordsøen på vej fra Bremerhaven, Tyskland, til Gdansk Polen, oplyser Mærsk i en mail til TV 2.

Tilbage i 2021 tabte et Mærsk-skib 750 containere til søs på vej fra Kina til USA. Det skete under et uvejr. /ritzau/