Hvis du synes, der er væsentligt færre penge at bruge af, nu da julen står for døren, er du ikke helt galt på den.

Bankernes talerør Finans Danmark har nemlig gjort regnskabet op for danskernes økonomi i 2023, og der er sat adskillige minusser foran tal, der før var i plus.

Allerede nu har i omegnen af 300.000 boligejere nemlig fået en merregning på op mod 7000 kr. om måneden. Det skriver Finans Danmark i en pressemeddelelse.

Desværre er der ikke udsigt til, at det bliver meget bedre for boligejerne i 2024.

Her anslår Finans Danmark nemlig, at yderligere 65.000 danske familier bliver præsenteret for stigninger i realkreditydelsen, som vil lægge pres på deres privatøkonomier.

Derfor vurderer Finans Danmark nu, at hver syvende dansker står med en presset økonomi.

- Mange danskere oplever pres på økonomien efter de seneste års voldsomme prisstigninger. Det gælder jo ikke mindst dem, der ikke havde så meget luft i økonomien i udgangspunktet, og som endnu ikke er kompenseret via lønstigninger. Dem skal vi være særligt opmærksomme på i den kommende tid, siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark

- Det er alligevel mærkbare tal. Og det viser, at der er nogle nuancer i forhold til snakken om, at det går rigtig godt i øjeblikket, siger han til Finans.

Ifølge Finans Danmark er det især børnefamilierne, der står med de største merudgifter.

En familie med børn skal i gennemsnit betale 3900 kroner mere hver måned for de samme varer og tjenester som før, mens merregningen er 3000 kroner for et pensionistpar og 1600 kroner for en enlig uden børn.

Det er blandt andet højere priser på fødevarer og energi, som belaster familiernes budgetter.

For boligejere og danskere med variable lån slutter merregningen imidlertid ikke her.

Hvis du ser på rentestigningerne, ender vi med en månedlig merregning på i gennemsnit 3200 kroner efter skat for mere end 300.000 familier.

Dermed skal en børnefamilie med ejerbolig af med op mod 7000 kr. ekstra om året.

- Boligejere med rentetilpasningslån oplever en ekstra merudgift efter de seneste års store rentestigning. Heldigvis har langt de fleste familier plads i økonomien til de højere rentebetalinger, siger Ulrik Nødgaard og uddyber:

- Det er forankret i bankernes kreditpolitikker efter gældende regler, at man kun får et rentetilpasningslån, hvis man kan håndtere en stor rentestigning som den, vi nu har set. Når det er sagt, er det klart, at det skaber et stort indhug i deres økonomi, siger han.

Men selv om udsigterne er lysere end sidste år, oplever mange stadig store udfordringer, lyder det fra Finans Danmark.

Antallet af danskere med en presset privatøkonomi gik fra 5 procent før energikrisen helt op til 20 procent, da inflationen og usikkerheden toppede sidste år, mens den nu er gået lidt ned igen til 15 procent.

- Jeg vil opfordre til, at man tager en snak med sin bank, hvis man oplever pres på økonomien - det er bedre at skære til og finde løsninger, inden presset bliver for stort, siger Ulrik Nødgaard.

Knap hver anden dansker er nu positivt stemt overfor, at abortgrænsen hæves fra 12. til 18. uge i graviditeten.

Det viser en ny meningsmåling, som Voxmeter har lavet for organisationen Sex og Samfund.

I den repræsentative undersøgelse svarer 47,6 procent, at de bakker op om at hæve abortgrænsen til uge 18.

29,2 procent er imod, og 23,2 procent svarer "ved ikke".

Dermed har danskernes holdning til abort flyttet sig i løbet af 2023.

I en meningsmåling, som Voxmeter lavede for Ritzau i januar med et næsten enslydende spørgsmål, svarede  36,6 procent, at de gik ind for at hæve abortgrænsen til 18. uge.

Opbakningen er altså steget med 11 procentpoint i løbet af året.

Det glæder Sex og Samfunds generalsekretær, Majbrit Berlau.

- Den nye måling viser, at mange danskere er klar til at ændre en forældet lovgivning, som hverken har fulgt med den medicinske udvikling eller synet på kvinders selvbestemmelse, udtaler hun i en pressemeddelelse.

Som Avisen Danmark skrev i februar, var 2022 et rekordår for antallet af sene aborter, der blev foretaget, fordi der var fundet kromosomfejl eller misdannelser hos fosteret.

642 gravide fik foretaget en senabort på grund af "risiko for alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse" hos fosteret.

I løbet af året er abortgrænsen er blevet hyppigt diskuteret, ikke mindst i slutningen af september, da Etisk Råd kom på banen med en ny udtalelse om emnet.

Her støttede et flertal i Etisk Råd at hæve grænsen for fri abort til 18. graviditetsuge.

Det blev blandt andet begrundet i, at det giver den gravide mulighed for at tage stilling til svar på nakkefoldsscanningen. Det er en scanning, som alle gravide tilbydes omkring 12. graviditetsuge, og hvor svaret typisk først kommer, efter retten til fri abort er udløbet.

Flertallet pegede også på, at erfaringer fra andre lande ikke giver grund til at tro, at en forlænget abortgrænse vil føre til "væsentligt flere aborter eller senaborter".

- Alle gravide er interesseret i at få en abort så hurtigt som muligt, når de bliver klar over, at de ikke ønsker barnet, skriver flertallet i udtalelsen.

Fire rådsmedlemmer ønskede i stedet at hæve abortgrænsen til 15. graviditetsuge, mens yderligere fire rådsmedlemmer ville bevare den nuværende grænse ved 12. uge.

De fire, der ønskede at bevare status quo, mente blandt andet, at en abortgrænse ved 12. uge "på klar vis markerer, at fosteret har selvstændig værdi og at denne tiltager i takt med fosterets udvikling".

Desuden beskytter det mod "tendenser til et selektionssamfund", og det skåner det personale, som skal foretage aborten, lød det fra de fire rådsmedlemmer.

Hos Sex og Samfund glæder Majbritt Berlau sig også over, at debatten om abortgrænsen er forløbet i en sober tone det seneste år.

- I en verden, hvor et emne som abort skaber polarisering i mange samfund, har vi i Danmark formået at have en saglig og ikke-polariserende debat, hvor mange stemmer har fået mulighed for at komme til orde. Det kan vi godt være stolte af, udtaler Majbrit Berlau.

I dag har gravide ret til fri abort frem til udgangen af 12. uge af graviditeten. Herefter kan den gravide søge om en senabort hos det regionale abortsamråd. Det kan bevilges af medicinske eller sociale årsager.

I abortsamrådet sidder to læger samt en person fra kommunen med en social eller juridisk uddannelse.

I alt blev der foretaget 14.660 aborter i Danmark i 2022. Det er nogenlunde på linje med de foregående fem år.

Gode priser på kyllinger, dadler og hundekiks.

Det er nogle af de tilbud, som SuperBrugsen i Hornbæk har lokket med i løbet af weekenden.

Men det var et helt andet og noget mere usædvanligt tilbud, som fik en avislæser til at spærre øjnene op, da han traskede rundt i den travle forretning.

'TILBUD! Giv os en sviner. 20 kroner', står der på et skilt i butikkens blomsterafdeling. Skiltet er underskrevet 'personalet i SuperBrugsen Hornbæk'.

'Fra og med i dag har vi tilbud på en sviner. Vi går en travl tid i møde, og det betyder ekstra travlhed. Vi er en servicebutik, og vi yder al den service, vi kan. Om det så er til kunder, der handler for 20 eller 500 kroner. Så har du brug for at komme af med noget, så benyt dig af tilbuddet. Glædelig jul til alle', er den fulde ordlyd på det opsigtsvækkende skilt.

Men selv om man opfordrer kunderne til at sende en sviner i personalets retning, så skal tilbuddet ikke tages så bogstavligt.

Det forsikrer brugsuddeler Bjarne Mikkelsen.

- Vi går ind i en stresset periode, hvor vores kassemedarbejdere kan få skældud af kunderne, uden at de har gjort noget. Tilbuddet skal egentlig ses som en hentydning til, at man skal passe på vores kassemedarbejdere, siger chefen, som oplever, at kunderne render rundt med kortere lunter i den hektiske juletid.

- Langt de fleste af vores kunder er søde og rare, men vi har indimellem kunder, der er meget utålmodige, og som skælder kassemedarbejderne ud. Man skal bare huske, at hvis der er noget i butikken, som ikke fungerer, så er det aldrig kassemedarbejderens skyld.

- Folk bliver bare stressede i den periode, vi går ind i nu. Tålmodigheden er ikke så stor, tilføjer Mikkelsen.

Skiltet blev sat op søndag, så brugsuddeleren er ikke klar over, om nogle af kunderne har benyttet sig af tilbuddet - og mon ikke, om man kunne finde noget bedre at bruge en 20'er på.

Det er ikke første gang, at DR låner en familie-julekalender af Norge.

I 2017 var det "Snefald", som blev vist, og det blev der forhåndsballade om. For hvorfor sende en julekalender på et fremmed sprog?

Svaret dengang var, at DR sædvanen tro kun producerer én familie-julekalender hvert andet år. Og at man foretrak at vise en ny - godt nok norsk -  frem for genudsendelse. Forsvaret var også, at stemmerne ville blive synkroniseret til dansk - det vi også kalder for dubbet - så man ikke nødvendigvis skulle være i stand til at læse undertekster for at følge med. Desuden blev der talt om, at Norge ikke er så mentalt langt væk fra Danmark - at vi ligner hinanden i levevis.

I år sender DR os så igen til Norge med "Det magiske tivoliteater". Og tilbage i tiden til begyndelsen af 1900-tallet. Dengang, der var en lille pige med svovlstikker, en fattig og moderløs dreng med et dårligt ben og enorme forskelle på rig og fattig.

Det er smuk og jule-stemnings-fyldt julekalender med et lige så smukt budskab, der handler om næstekærlighed. Her er mere end rigeligt med sødsuppe, men her er også magi og den forførende og rigtige julestemning.

Hvis dette var en anmeldelse, ville jeg derfor drysse fire stjerner ud over den.

Når jeg ikke er mere oppe at ringe, skyldes det synkroniseringen. Uden tvivl et arbejde, der er lagt kræfter og umage i, men den er voldsomt trættende for ørerne. Det er bare ikke det samme, når skuespillere får en fremmed tone. Det går ud over naturligheden, forførelsen og ikke mindst helheden.

De danske stemmer er naturligvis af hensyn til de yngste seere, der ikke kan læse. Men er den nødvendig? Hvorfor ikke lade dem stifte bekendtskab med norsk? Norge er trods alt et af vores broderlande og forholdsvis let at forstå. Og de voksne kan vel forklare, hvis noget bliver for svært?

Desuden er der mange unge og voksne uden børn, der også ser julekalendere, fordi de er flasket op med dem og anser dem som en del af en god julemåned.

Der vil der uden tvivl være delte meninger om synkronisering eller ej, og derfor ville det være rart med en valgmulighed.

Da DR sendte "Snefald", kunne man på DRTV vælge enten den synkroniserede version eller den norske med danske undertekster. Med andre ord: Det var op til en selv, om man ville se julekalender på dansk eller norsk.

Den mulighed har vi seere ikke fået med "Det magiske tivoliteater". I år har vi kun den synkroniserede version.

DR oplyser til Avisen Danmark, at det skyldes, at der tilbage i 2017 ikke var særligt mange, der brugte muligheden for at se "Snefald" på originalsproget.

Desuden skabte det forvirring hos brugerne, at det samme program lå i flere versioner på DRTV.

Der er meget at blive forvirret af i julemåneden, fordi der er mange ting at huske og mange traditioner at holde i hævd. Hvordan i alverden skal man ellers kunne forklare, at folk kan finde det svært at vælge mellem to muligheder?

Men skal man følge den logik, bliver for alvor uforståeligt, at DR i år har pumpet den ene genudsendelse af gamle julekalendere ud efter den anden. Der kan man da for alvor tale om forvirrende, ja nærmest stressende mange valgmuligheder.

Der er fyldt til randen med hjemløse hunde, katte og en række eksotiske dyr på et privat dyreinternat i storbyen Lviv i Vestukraine. Internatet er blevet udbygget flere gange for at kunne klare presset, der har sendt mere end 6000 hjemløse dyr deres vej siden Ruslands invasion sidste år.

Nogle er blevet adopteret. Andre er sendt til udlandet, men dyreinternatet har stadig over 800 hjemløse dyr, og det har svært ved at følge med. Det skyldes især, at man oplever en faldende opmærksomhed fra omverdenen og dermed færre donationer. Hundene og kattene spiser cirka tre ton foder om måneden. Det kan internatet ikke længere skrabe sammen.

- Vi prøver at hjælpe alle så godt, vi kan, men lige nu er vi stoppet med at tage nye hunde og katte ind. Vi har ikke nok mad til at kunne fodre alle dyrene, og vi ser måske imod en kold vinter, hvor vi også har brug for penge til vores generator, siger Viktoria Stasiv, der er en af lederne på dyreinternatet i Lviv, der før invasionen kun havde eksotiske dyr.

- Det er rigtig hårdt at sige nej til dyrene, men vi kan ikke hjælpe alle i vores nuværende situation. Det er bedre at give god hjælp til dem, vi har, end ingen hjælp til flere, forklarer Viktoria Stasiv, der tilføjer, at situationen var en anden sidste år, da det væltede ind med hjælp fra udlandet.

Dyreinternatet i Lviv har sendt videoer ud på de sociale medier med opråb om hjælp, hvis det ikke skal se ind i en katastrofe i løbet af de næste måneder. Viktoria Stasiv tør slet ikke tænke på, hvis de bliver tvunget til at sætte nogle af dyrene ud i det fri eller aflive dem.

- Jeg tør slet ikke tænke på at aflive dem. Det kan vi ikke, forklarer Viktoria Stasiv.

Nord for Kyiv har et dyreinternat med over 1300 hjemløse dyr også råbt vagt i gevær på grund af de faldende donationer. Det har ligesom dyreinternatet i Lviv løbende taget hunde og katte ind fra frontområderne. Dyr, som har mistet deres hjem på grund af krigen. Der er ubetalte regninger til medicin, og internatet har ikke længere penge til foder.

Derfor laver de oftest grød til dyrene.

Dyrenes Beskyttelse i Danmark er en af de organisationer, som hjælper dyrene i Ukraine. Sidste år havde den et team ved den polsk/ukrainske grænse, da folk væltede over grænsen med deres kæledyr. Ukraine er stadig et af indsatsområderne, hvor organisationen støtter to projekter løbende, men fokus er dog også andre steder nu.

- Danskerne har måske ikke så meget fokus på Ukraine som før, men vi oplever, at når vi samler ind til projekter i Ukraine, så er interessen og villigheden der stadig, forklarer Tina Engberg, der er engagement- og fundraisingchef hos Dyrenes Beskyttelse.

Hun forklarer, at Ukraine fik stort set al opmærksomheden sidste år, hvilket skete på bekostning af andre steder, som også har brug for organisationens opmærksomhed. Tina Engberg oplever, at det nogle gange er problemer med at finde gennemsigtige projekter, som Dyrenes Beskyttelse kan støtte, der sætter en stopper for flere indsamlinger.

- Det svære er at få skabt de rigtige kontakter med stor gennemsigtighed, så hjælpen havner de rigtige steder. Det er nogle gange en udfordring at skabe det i Ukraine, hvor ikke så mange taler engelsk, forklarer Tina Engberg, der tilføjer, at det er vigtigt for Dyrenes Beskyttelse, at de kan se præcis, hvad hjælpen går til, og hvilken forskel den gør.

- Men når vi har de projekter, oplever jeg, at støtten er der. Der er mange mennesker i Danmark, der har stort sympati for dyrene og gerne vil hjælpe, siger Tina Engberg.

På dyreinternatet i Vestukraine er det tid til, at de hundredvis af hunde skal luftes. Internatet ligger midt i byen, og der kommer hver dag frivillige og hjælper til. Ifølge Viktoria Stasiv gør internatet meget for at forsøge at etablere forbindelse til organisationer, men det daglige arbejde tager størstedelen af tiden.

- Vi skriver overalt for at få hjælp, men indtil videre er der ikke så mange mennesker eller organisationer, der er interesserede. Mange udenlandske organisationer svarer, at de allerede hjælper Ukraine, og at de ikke har mulighed for at give mere, siger Viktoria Stasiv.

En af dyreinternatets hjemløse hunde, der blev såret ved fronten, kommer haltende forbi. Den har mistet følelsen i en pote, men en speciel sko gør, at den nu går næsten normalt.

- Vi tager nu kun dyr ind fra frontområderne, hvis det er specielle sager, og vi ikke kan få os selv til at sige nej, forklarer Viktoria Stasiv.

Hun viser rundt på dyreinternatet, hvor de også har aber, ræve, papegøjer, storke og en enkelt alligator. En zoologisk have i Sydukraine var nødt til at evakuere flere af sine dyr for nylig, og dyreinternatet i Lviv valgte at tage imod dem. Der var intet alternativ.

- Og alle de her dyr har specielle behov. De spiser kun specifikke ting, og det gør det svært for os. Derfor har vi brug for meget hjælp, men jeg kan godt forstå, at det hele ikke kun kan handle om Ukraine, siger Viktoria Stasiv, der oplevede, at opmærksomheden allerede begyndte at falde efter sommeren sidste år og nu er taget endnu mere til i styrke.

Hun frygter, at Israel og Palæstina vil trække endnu mere opmærksomhed fra Ukraine.

Det er langt fra kun dyreinternater i Ukraine, der oplever et fald i donationer. Data fra den filantropiske forskningsorganisation Candid viser en generel tendens siden juni 2022, hvor antallet af private donationer er faldet i takt med, at krigen er trukket ud. De måler donationer til Ukraine fra flere lande og har derfor et generelt billede af udviklingen.

- Omkring 72 procent af de bebudede bidrag til Ukraine blev annonceret mellem februar og juni (2022). Antallet er faldet drastisk siden da, forklarede Andrew Grabois, der er filantropichef hos Candid, til det amerikanske medie Devex i februar i år.

Hos Dansk Flygtningehjælp, der arbejder i stort set alle afkroge af Ukraine, oplever de også faldende donationer. Det er dog et fald fra “et hidtil uset niveau” i 2022 ifølge Julian Zakrzewski, der er landechef for Ukraine hos Dansk Flygtningehjælp.

- Antallet af mennesker i nød i Ukraine er ikke faldet. Over 14,6 millioner mennesker har stadig brug for hjælp i landet. De faldende donationer betyder, at vi i stigende grad retter os mod folk i den østlige og sydlige del af landet, hvor der foregår en aktiv kamp. Hvorimod vi har færre ressourcer til dem, der står over for andre konsekvenser af konflikten, skriver Julian Zakrzewski i en e-mail til Avisen Danmark.

- Jo længere krigen i Ukraine varer, desto mere sårbare vil mennesker, der er flygtet fra disse områder, blive, og de har stadig brug for støtte nu og langt ud i fremtiden, forklarer hun og peger på, at mange har mistet deres arbejde og brugt deres opsparinger.

Jesper Lindholt er stifter af organisationen “Biler til Ukraine,” der leverer biler, såsom firehjulstrækkere, til den ukrainske hær i kampen mod russerne. De har snart leveret bil nummer 300 til den ukrainske hær, og han ser ikke et fald i donationerne.

Han tror, at det skyldes, at de har et netværk af engagerede danskere, som er blevet en del af et netværk, der samler ind til bilerne og hjælper med at køre dem til Ukraine.

- Jeg tror, at det er nemmere, når der bliver lavet et sammenhold. Det er nok sværere nu at samle ind, hvis der ikke skabes en god historie og et netværk af engagerede, forklarer Jesper Lindholt

- Der er behov for at skabe entusiasme omkring hjælpen, siger han.

Viktoria Stasiv i Lviv viser nogle af dyreinternatets mange storke frem. Det er håbet, at de kan sættes ud i naturen igen på et tidspunkt, som de også vil gøre med de mange ræve, de har. Hun er enig i, at der skal skabes engagement og de gode historier for at trække investeringer til, men at det ikke altid er nemt, når de daglige opgaver tager det meste af tiden.

- Det her vil også fortsætte med at være et konstant problem, hvis vi ikke kan gøre mere for dyrene. Der er regeringsprogrammer og private, som hjælper, også tæt på fronten, men det er ikke nok, siger Viktoria Stasiv, der forklarer, at Ukraines dyr får brug for hjælp i årevis.

Højt blodtryk, højt kolesteroltal, diabetes, fedme og rygning.

Alt sammen tilstande, der er kendt for at være skidt for vores helbred. Hvor skidt fremgår af et nyt globalt studie, der henter data fra 1,5 millioner mennesker i 34 lande. Studiet viser nemlig, at netop disse fem risikofaktorer kan forklare hele 50 procent af alle tilfælde af hjertekarsygdom og 20 procent af alle dødsfald.

- Studiet viser, at det er et ret begrænset antal faktorer, der betyder, at rigtig mange mennesker på verdensplan mister leveår, siger professor og klinisk epidemiolog Allan Linneberg, der er centerchef for Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Han er en af de mere end 90 forskere verden over, der har bidraget til studiet, som ifølge ham er det hidtil største af sin art, fordi det omfatter flere borgere i flere regioner af verden, end man har set før.

Det er også størrelsen af datamaterialet, som professor emeritus og epidemiolog Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed på SDU fremhæver.

- Det er et imponerende stort studie, konstaterer Knud Juel, der ikke selv haft med studiet at gøre.

Studiet viser også regionale forskelle.

For eksempel kan de fem faktorer forklare 55,8 procent og 53,2 procent af alle tilfælde af hjertekarsygdom hos henholdsvis kvinder og mænd i Vesteuropa, mens det gælder for endnu flere i Østeuropa og Rusland, nemlig 62,2 (kvinder) og 57,6 procent (mænd).

Danmark har også bidraget med tal til studiet, men forskellene fra land til land fremgår ikke af studiet. Netop dét er en vigtig anke for Knud Juel.

- Man skal hæfte sig ved, at dette studie er globalt. Dét ord er afgørende, påpeger Knud Juel.

Han forklarer, at når man laver globale studier af denne art, ender man ofte op med tal, der dækker så store geografiske regioner - såsom Vesteuropa, Nordamerika og Asien - at det kan være svært at bruge dem lokalt, for eksempel i Danmark.

Netop forskellene mellem Danmark og de lande, vi normalt sammenligner os med, er ellers interessant.

For i intet andet vesteuropæisk land er middellevetiden så lav som i Danmark. Mens borgerne kan forvente at blive 83,7 år i Schweiz og 83,5 år i Spanien, kan danskere blot forvente at blive 80,9 år, har en opgørelse fra OECD vist i 2018.

Ifølge Knud Juel har der ikke været tilstrækkelig politisk vilje til forebyggelsesindsatser i Danmark de sidste 30 år. Det er årsagen til, at andre lande har overhalet os, mener han. Han anerkender, at vi i Danmark er begyndt at regulere rygning og alkohol ved lov, men:

- Det kunne vi have gjort allerede for 30 år siden. Der vidste vi også godt, at rygning koster liv, siger han.

Allan Linneberg håber, at det aktuelle studie kan bruges til at ryste op i politikere og beslutningstagere verden over.

- Danske beslutningstagere bør vågne op. Hvorfor ikke dreje på nogle flere forebyggelsesknapper, når vi ved, at det har så stor effekt på levetiden og også kvaliteten af leveår?, spørger Allan Linneberg.

Hvis du vil læse den fulde historie, er den at finde hos Videnskab.dk.

De har gang på gang lovet bod og bedring, men der er fortsat hotel- og bed and breakfast-ejere, der oplever problemer med, at de ikke har modtaget betalinger fra hotelplatformen Booking.com.

Europaparlamentariker Christel Schaldemose (S) har kastet sig ind i kampen mod den internationale it-gigant, og hun er ikke betrygget, efter hun nu har holdt et krisemøde med repræsentanter for ledelsen af Booking.com, skriver BT.

Hun oplevede på mødet, at cheferne var overraskede over, at der fortsat var adskillige sager, der ikke var blevet løst.

- Jeg er bekymret over, at sådan en stor multinational virksomhed ikke har kunnet se problemet, siger hun til BT.

Hun beretter, at ledelsen på mødet "lagde sig fladt ned" og erkendte, at de havde undervurderet problemet.

Hos Dansk Erhverv vækker Booking.coms håndtering af de omfattende betalingsproblemer også både undren og kritik.

- Det er kritisabelt, men også overraskende, at en tech-gigant med et milliardstort overskud i dollars stadigvæk ikke har fået det på plads endnu. Det er jo ikke noget, der ikke kan løses. Det er jo et spørgsmål om at prioritere tilstrækkeligt med IT-ressourcer til at løse problemstillingen, siger Lars Ramme Nielsen, der branchedirektør hos Dansk Erhverv.

Han oplever fortsat enkelte erhvervsdrivende, der henvender sig til Dansk Erhverv for at få hjælp til at få udbetalt penge, de har til gode hos Booking.com. Den seneste henvendelse kom mandag morgen.

Lars Ramme Nielsen køber som udgangspunkt Booking.coms forklaring om, at de manglende betalinger skyldes en teknisk fejl, da virksomheden skiftede it-system, men han mener ikke, at det er en holdbar undskyldning.

- Det er jo en ren digital virksomhed, og de har hundredvis af software-eksperter ansat. Så jeg tænker faktisk, at man kunne godt have en forventning om og stille krav til, at de prioriterede at få styr på det. Især i lyset af, at de har en dominerende markedsposition, siger han.

Dansk Erhverv oplever, at Booking.com kan tage manuelt hånd om enkeltsagerne, når de henvender sig med dem.

Booking.com har flere gange lovet, at de berørte kunder udover deres betaling også vil få en kompensation. Dansk Erhverv vil på et møde i denne uge presse på for, at booking-portalen begynder at opfylde det løfte.

En af dem, der er blevet hårdt ramt af Booking.coms manglende betalinger er Bella Hessellund fra Gedser, der mangler 50.000 kroner i betalinger fra Booking.com.

Problemerne har nu fået hende til at sætte sin bed and breakfast til salg.

- Når jeg slukker lyset kl. 23 om aftenen for at gå i seng, så rammer det hele mig. Alle bekymringerne og kampene. Og så er det ellers bare op igen kl. 5.30 næste morgen og agere som om intet er hændt. Det er bare blevet for hårdt, har hun fortalt til Avisen Danmark.

Booking.com har som svar på kritikken sendt dette skriftlige citat til Avisen Danmark:

- Vi har arbejdet ihærdigt på at løse de uventede problemer med forsinkede betalinger, der berørte nogle af vores partnere. Vi kommer til at kompensere dem, der har været mest påvirket af det tekniske problem. Kompensationsbeløbet fastsættes af varigheden af forsinkelsen og det skyldige beløb. Vi fortsætter med at have en åben dialog med enhver partner, der mener, at der stadig forekommer uoverensstemmelser. Vores partnere kan kontakte os direkte på partner.payments@booking.com, hvor de kan stille spørgsmål om betalinger eller fakturaer.”