OPDATERET: LIVEBLOGGEN ER FLYTTET TIL EN NY SIDE - FØLG MED HER.

Snestorm og kraftig regn rammer onsdag store dele af landet. DMI har varslet snestorm for den nordlige halvdel af Jylland, og i stort set resten af landet er der varslet kraftig regn.

Vejret medfører blandt andet oversvømmelser og trafikalt kaos. I Aarhus har sygeplejersken Palle Bager måttet stå på ski for at komme på arbejde på hospitalet.

Følg med i livebloggen her, hvor vi opdaterer dig på seneste nyt om vejrsituationen.

Du kan sende tip, billeder og videoer til redaktionen på nyhedsdesk.danmark@jfm.dk.

I forhold til dronningens meget lange "ansættelse" som regent, er det et meget kort opsigelsesvarsel, hun har givet os. 52 års arbejde. 14 dages opsigelse.

En finurlig iagttagelse, jeg fik af en god bekendt, som dermed fik mig til at smile.

Det var ellers ikke smil, men tårer i øjenkrogen, der pressede sig på ved 18.15-tiden nytårsaften, da dronningen pludselig sagde op. Overraskelse efterfulgt af et anfald af rørstrømskhed midt i champagnen. En tone af mol og en følelse af tab.

Jeg er langt fra ene om at have det sådan, og det har resulteret i en national trang til at hylde hende for alt det, hun kan og har gjort.

Man kan sige, at vi kollektivt giver dronning Margrethe mulighed for at opleve sit flotte eftermæle i levende live. Hun får belønningen nu for sit livslange mantra om altid at gøre sig umage.

Men, som vi kender det fra psykologien, er værdien af et menneske ikke kun, hvad det kan, og hvad det gør. Det er hvem det er.

Og det er her, vi finder hovedårsagen til de mange tårer i de mange øjenkroge. For betragtet som ét folk kan vi simpelthen lide vores dronning. Og kalder hende "dygtig", "cool", "fed" eller "nice" - afhængig af, hvilken generation, vi er en del af.

Selv de mest kritiske og de, som synes, at monarkier hører hjemme i fortiden, har ikke demonstreret den store lyst til at kritisere hende. Heller ikke nu. Man hører ofte i stedet vendingen: "Jeg synes ikke, at vi skal have et kongehus, men jeg kan godt lide dronningen."

Som statsminister Frederiksen så blødt formulerede det i sin nytårstale: "Jeg blev ikke født som royalist - jeg blev royalist takket være dronningen."

At være så afholdt er en imponerende bedrift.

Man kan tale om en chef, der har hele pakken.

Respektindgydende og flittig. Men også medmenneskelig.

Vidende og klog, men også modig og handlekraftig og med tanke for det fælles bedste før det personlige. Det har blandt andre Prins Joachim mærket konsekvenserne af.

Her hvor nationalsporten i stigende grad går ud på at kunne råbe højest, og hvor kompromisser og det uselviske er ved at blive umoderne, er dronning Margrethe et fælles holdepunkt. Hende deler vi trods alt.

Hun er også en bærende søjle i vores opfattelse af det at være dansk. Hun er Danmark og dermed os. En del af vores nationale selvforståelse.

Hun er lykkedes med at være sådan en, om hvem vi tænker, at hun er, som hun altid har været. Vi ved, hvor vi har hende. Samtidig med, at hun næsten umærkeligt og undervejs har forandret både sig selv og det monarki, hun står i spidsen for lidt endnu.

Derfor er hendes farvel ikke alene vemodigt. Det er også lidt utrygt.

En krone, vi vidste, hvor vi havde, og hvad vi kunne forvente af, bliver snart givet i hænderne på kronprins Frederik.

Det er, som man populært ville sige det, meget store sko, den kommende konge nu skal fylde.

Farverige, høje, elegante og uden fejltrin af betydning.

En række især amerikanske medier har for nylig registreret en række nye tendenser for de sociale spilleregler i forhold til telefonopkald.

Avisen Danmark har kogt dem ned til syv regler for god telefonstil, og vi tog dem ud til udannelsesinstitutionen VIA i Horsens og afprøvede dem på to unge og en studievejleder.

En af dem er den 21-årige ingeniørstuderende Papaya Gundertofte. Hun har selv bemærket, at hun har nogle andre telefonvaner end tidligere generationer.

- I forhold til mine forældre ringer jeg generelt mindre, for det er bare nemmere at skrive. Men når jeg så til gengæld ringer, er det for at snakke rigtigt sammen, og det forstår min mor ikke altid, siger hun.

Derudover har vi talt med den 20-årige pædagogstuderende Lucas Jørgensen og den 52-årige studievejleder Marlene Sand. Herunder kan du se, om de er enige i de nye regler for telefonopkald.

Med en række politiske forslag om konkurrenceforholdene i finanssektoren forsøger Dansk Folkeparti at gennemtvinge større åbenhed og gennemsigtighed, hvad angår renter, gebyrer, långivning, realkredit og pensionsordninger. Partiet ønsker i den forbindelse et opgør med den aldersdiskrimination, som hævdes at finde sted, især vedrørende boligfinansiering.

På et helt konkret plan lægger Dansk Folkeparti op til den stik modsatte situation: at ældre for hvert år ud over pensionsalderen, de bliver i arbejde, skal kunne udskyde hele den samlede ejendomsskat ved at indefryse den i friværdien.

- Det er en måde til at kunne blive boende i egen bolig. For vi har desværre et alvorligt problem her. Vi hører fra utroligt mange, og fra mange forskellige steder i landet, at ældre mennesker trods god økonomi får afslag på at låne eller omlægge f. eks. kreditforeningslån, siger Dansk Folkepartis gruppeformand i Folketinget Peter Kofod.

Han mener, beretningerne er så mange, at der ikke er tale om en myte, men om en reel problemstilling.

- Det er aldersdiskrimination og en de facto umyndiggørelse af en større del af befolkningen, siger han.

De mange beretninger, Peter Kofod omtaler, genkender videdirektør i Ældre Sagen Michael Teit Nielsen.

- Selvfølgelig skal bankerne vurdere kreditværdighed, men ikke lægge vægt på alder i sig selv. Vi hører imidlertid meget ofte fra medlemmer, der har det klare indtryk, at alderen bliver lagt dem til last, så de underlægges en urimelig stram vurdering, siger Michael Teit Nielsen.

Han betegner i den forbindelse ideen om indefrysning af ejendomsskatten som en "interessant tanke."

- Der er noget sympatisk i det forslag, for det vil medvirke til at kunne blive i sin bolig og et incitament til at blive på arbejdsmarkedet, siger han.

I Forbrugerrådet Tænk siger cheføkonom Morten Bruun Pedersen, at kreditvurdering er vigtig, hvad enten det gælder yngre eller ældre kunder:

- Ingen skal have lån, de ingen chance har for at betale tilbage. Men det er samtidig vigtigt ikke at diskriminere på grund af alder. Tværtimod kan det anføres, at når man er på arbejdsmarkedet, har man risikoen for en fyring og dermed indtægtstab. Når man er stoppet, kan en pension i mange tilfælde give større økonomisk sikkerhed, for så ved man, hvad man har.

Dét synspunkter deler Michael Teit Jensen fra Ældre Sagen:

- De fleste har både folkepension og pensionsordninger. Det er ordninger, man ikke bliver fyret fra. Det er sikker indtægt, siger han.

Ifølge Morten Bruun Pedersen er det svært at afgøre hundrede procent, om og hvornår aldersdiskrimination finder sted.

- Men det er helt reelt at tage problemstillingen op, som Dansk Folkeparti gør her. Ikke kun hvad boligfinansiering angår; det er i det hele taget positivt med et politisk udspil, hvor nogen stiller sig på forbrugernes side. Rigtig mange forbrugere føler ikke finanssektoren arbejder for dem, men mere for sig selv, siger Morten Bruun Pedersen.

Det siger han som reaktion på, at udspillet fra Dansk Folkeparti handler om meget andet end kun ældre menneskers lånemuligheder.

Gennemgående er temaet, at penge- pensions- og realkreditinstitutter og pengesupermarkeder, der også omfatter forsikringer, tjener penge på, at det er svært for kunder at gennemskue, hvad de får for pengene, om der er andre mere fordelagtige ordninger, og om det bedre kan betale sig f. eks. at skifte bank.

- Der er skævheder ved pensionsopsparinger, og når man vil skifte realkredit og bank. Og der er gebyrer, der virker urimeligt høje. Det må vi tage et opgør med. Jeg er godt klar over, at jeg ikke udløser stående ovationer fra dem i den finansielle sektor eller hyldes i deres nytårstaler, men danskerne skal ikke være skaffedyr for den branche, siger Peter Kofod.

Han har helt ret: Finansbranchen giver ikke så meget som en bøjet femøre for disse synspunkter og afviser helt, at der skulle ske en aldersbetinget forskelsbehandling af kunderne. I branchens optik er det tæt på nonsens.

- Banker og realkreditinstitutter låner ud til alle, uanset alder. Det er det, de lever af, skriver viceadministrerende direktør i Finans Danmark Ane Arnth Jensen  pr. email i en kommentar til Dansk Folkepartis udspil.

Hun betoner, at der er regler, der skal følges for at sikre, at en låntagning er forsvarlig for såvel banken som kunden.

- Derfor vil det også indgå som et naturligt element, at hvis man nærmer sig pensionsalderen, så vil ens indkomst typisk ændre sig. Men det er slet ikke givet, at det er et problem at låne penge som pensionist. Derfor bør man tage en snak med sin bank, hvis man ikke synes, at man har fået en grundig forklaring. Man bør også udfordre sin bank ved at gå til andre banker. Det er kun sundt for konkurrencen, siger Ane Arnth Jensen.

Det er netop denne konkurrencesituation, som efter Dansk Folkepartis opfattelse er uigennemsigtig og uoverskuelig for kunderne - f.eks. når det gælder finanssektorens indtægter fra renter og gebyrer. Men virkeligheden er anderledes ifølge Ane Arnt Jensen.

- Når vi kigger på bankernes indtjening i år, matcher det stort set andre danske virksomheder. Der er altså ingen tegn på overnormal indtjening, siger hun.

Ane Arnth Jensen giver i sin mail også udtryk for, at den danske kundemobilitet, altså kundeskift mellem pengeinstitutter, er "blandt de bedste i EU," hvilket ikke indikerer konkurrenceproblemer. Hun gør også opmærksom på, at ifølge Forbrugerstyrelsen er der "ikke alvorlige konkurrenceudfordringer," hvad angår boliglån for realkredit og bank.

Den udlægning deler Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk ikke.

- Det er decideret forkert. Kundemobiliteten er faldet drastisk de senere år. Det er veldokumenteret. Og hvad Forbrugerstyrelsen angår, er der altså udsendt mange forskellige rapporter, der siger, at konkurrencen kan forbedres, og at der er en høj grad af gennemsigtighedsproblemer, siger han.

Den dramatiske bortførelse af to børn på 10 og 13 år i Gråsten nytårsnat blev et tema for Retten i Sønderborg tirsdag eftermiddag.

En eller flere personer blev ifølge avisens oplysninger fremstillet i grundlovsforhør i relation til den pågældende sag in absentia - det vil sige uden, at de sigtede selv var til stede.

Grundlovsforhøret blev holdt for dobbelt lukkede døre. Det betyder, at det ikke var muligt for avisen at være til stede i retslokalet under retsmødet, så identiteten på de sigtede er ukendt, ligesom ordlyden af sigtelsen er det.

Inden dørene blev lukket i, kom det frem, at David Neutzsky-Wulff er forsvarer i sagen. Han har tidligere fungeret som advokat i Danmark for børnenes mor. Han kunne dog ikke møde i grundlovsforhøret, og i stedet var advokat Jan Hansen til stede.

Dommeren valgte at følge anklagemyndighedens begæring om dobbelt lukkede døre af hensyn til sagens efterforskning. Avisen valgte at protestere over dørlukningen, henset til offentlighedens interesse i sagen og den store omtale, der allerede har været. Protesterne blev ikke imødekommet.

Retsmødet var den foreløbige kulmination på et familiedrama, der har stået på i adskillige måneder mellem et tysk forældrepar fra Hamborg, der sammen har fire børn.

Parret gik hver til sit i 2014, og de seneste år er konflikten mellem forældrene om deres fælles børn spidset til.

Moren - Christina Block - bor i Hamborg sammen med et af børnene, mens de øvrige tre siden 2021 har boet sammen med deres far i Gråsten, hvor faren deler bopæl med sin danske kæreste.

I 2022 troppede seks mænd sammen med børnenes mor op ved eksmandens adresse i Gråsten.

De seks mænd blev anholdt og fremstillet i et 13 timer langt grundlovsforhør, sigtet for forsøg på frihedsberøvelse af tre af parrets børn.

Mændene blev løsladt igen og sigtelsen frafaldet, men forældremyndighedssagen har siden verseret ved domstolene ad flere omgange.

Konflikten mellem forældrene er ifølge det tyske medie Bild fortsat i løbet af 2023, hvor børnenes mor, Christina Block, løbende har fortalt om sagen set fra hendes synspunkt.

I juli døde Christina Blocks mor i en alder af 82 år efter kort tids sygdom.

Her havde hun ifølge eget udsagn rakt ud til børnenes far i Gråsten for at overbringe nyheden om dødsfaldet, men der var ifølge mediet ikke kommet noget svar.

Og i et interview i december med samme medie kunne Christina Block fortælle om, hvor svært det var at skulle fejre jul uden kontakt til tre af sine fire børn.

Nytårsnat nåede familiekonflikten så nye højder, da børnenes 49-årige far, Stephan Hensel, blev overfaldet og væltet omkuld af flere personer nær sit hjem i Gråsten, mens han var ude og se fyrværkeri sammen med to af sine børn.

Børnene blev bortført og kørt væk i to tysk indregistrerede udlejningsbiler, som siden er fundet på den tyske side af grænsen.

Det tyske politi har en formodning om, at begge børn er i deres mors varetægt og at de ikke er i fare.

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder man på at få sikkerhed for, at børnene er i god behold og efterforsker fortsat sagen i forhold til både vold og frihedsberøvelse.

Sagen trækker også overskrifter i de tyske medier, som ofte skriver om hotel- og restaurantarvingen, Christina Block. Hun danner desuden par med en kendt, tidligere tv-vært, Gerhard Delling.

I hele Danmark kom 192 personer til akut behandling i de to døgn omkring nytåret, fordi de blev skadet af fyrværkeri.

Det viser en opgørelse lavet af Ulykkes Analyse Gruppen fra ortopædkirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital, der har indsamlet tal fra alle landets akutafdelinger.

Det er i høj grad det lovlige fyrværkeri, der har givet flest skader. Omkring 90 procent blev skadet af lovligt fyrværkeri.

De tre hyppigste årsager til skaderne var raketter, batterier og bomberør, mens 10 personer var kommet til skade med ulovligt fyrværkeri.

Det er også i høj grad mænd, der kommer galt afsted, når det nye år skydes i gang. Bare 43 af de tilskadekomne var kvinder - fire af dem kom alvorligt til skade - og kun ni af dem havde selv antændt det fyrværkeri, der gjorde skade på dem. Resten var tilskuere.

17 procent af de tilskadekomne havde fået brandsår, 24 procent havde skader på hænderne, mens knap 30 procent havde fået øjennære skader.

Og det var kun en fjerdedel af de tilskadekomne, der havde beskyttelsesbriller på, da uheldet var ude.

Det er en meget lav andel, lyder det fra Ulykkes Analyse Gruppen, når man tænker på, at det første - og "allervigtigste" råd - ifølge Sikkerhedsstyrelsen er, at man bruger beskyttelsesbriller. Det gælder uanset, om man selv fyrer af eller bare er tilskuer.

- Men de, der faktisk havde dem på, reducerede skader nær øjnene med 50 procent, skriver Ulykkes Analyse Gruppen i pressemeddelelsen.

Sidste år kom 195 personer til skade med fyrværkeri.