Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

SAS fly i Københavns Lufthavn, som vi kender det. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kursskifte hos nødstedte SAS lander et pres på danske politikere

Godmorgen og velkommen til onsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Sverige smækkede i går pengekassen i og vil ikke længere smide flere penge efter gældsplagede SAS. Og den manøvre sætter de danske politikere under pres. For den danske stat ejer i lighed med svenskerne 21,8 procent af SAS, og de to lande udgør klart største aktionærer i selskabet.

Flyselskabets egen redningsplan kræver 6,8 milliarder kroner i ny kapital. Men siger også, at en vej ud af flyselskabets milliardgæld er at overtale kreditorer til at modtage aktier i bytte for at slette deres gæld. Det vil den svenske stat gerne deltage i, selv om det vil reducere landets andel i selskabet.

Finansminister Nicolai Wammen (S) forventer at have en afklaring på den danske stats håndtering af sin ejerandel i SAS inden længe. Det oplyste han i et skriftligt svar tirsdag.

- Regeringen vil sammen med aftalepartierne vurdere SAS' plan, og hvordan den danske stat kan bidrage til SAS' samlede plan. Jeg forventer, at vi har en beslutning herom i aftalekredsen medio juni, skrev Wammen.

Regeringen har tidligere meldt ud, at man vil gå langt for at redde SAS. Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, sagde til DR i aftes, at partiet mener, at den danske stat skal medvirke til en eventuel redningsplan for SAS.

Hos SF og Dansk Folkeparti har man i samme medie dog mere fokus på, at flere penge til selskabet i så fald skal sikre bedre vilkår for de ansatte.

Fra Jacob Pedersen, der er luftfartsanalytiker for Sydbank, lyder det, at mindre dansk indflydelse har stor betydning for vores luftfartsstrategi med Københavns Lufthavn i centrum.

- Den fælles nordiske indflydelse, der har været, ser ud til at fordufte nu. Det betyder, at de danske politikere kan stå i den situation, at en ny storaktionær vil flytte knudepunktet væk fra København eller ændre grundlæggende på SAS' struktur som netværksselskab, siger han til Ritzau.

Kovending: Statslige fonde kan beskattes alligevel

Vi bliver lidt i økonomisporet, for nu erkender Skatteministeriet, at det var en fejlvurdering at sige, at det ikke var muligt at opkræve udbytteskat fra statslige udenlandske fonde. Det skriver Dagbladet Information.

Tidligere har vurderingen fra Skatteministeriet været, at det ville være i strid med både principperne i dobbeltbeskatningsaftaler og EU-retten at beskatte fondene. Men en byge af spørgsmål fra Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund, har fået ministeriet på andre tanker.

Ifølge ministeriet er det nemlig alligevel ikke i strid med internationale regler at beskatte statslige fonde i for eksempel Qatar, Saudi-Arabien eller Norge.

- Alle skal bidrage på fair vis til vores fælles velfærdssamfund. Det gælder også de såkaldte Sovereign Wealth Funds, der aldrig før er blevet beskattet i Danmark, udtaler skatteminister Jeppe Bruus i et skriftligt svar til avisen.

Derfor vil ministeriet gå i gang med at se på en model, der kan beskatte de statslige fonde, oplyser skatteministeren til Information.

Den nye fortolkning bakkes op af Anders Nørgaard Laursen, juraprofessor på Aarhus Universitet, der heller ikke mener, at noget i dansk ret forhindrer beskatningen.

EU-dom piller ved vores grænsekontrol

Fra aktier, milliarder og skatteindtægter smutter vi videre til vores grænsekontrol. For i Politiken kan man læse, at en ny EU-dom i slutningen af april gør, at det kræver ”en ny alvorlig trussel” mod den indre sikkerhed, hvis den midlertidige grænsekontrol på seks måneder skal opretholdes.

Til Politiken forklarer Henning Fuglsang Sørensen, som er lektor og ph.d. på Syddansk Universitet med ekspertise i EU-strafferet, at dommen danner en ny retstilstand.

- Man må sige, at den dom, der er kommet, har ændret spillereglerne for, hvordan man kan opretholde grænsekontrol. Det betyder, at man nu hvert halve år skal vurdere, om der er en ny trussel, for man kan så at sige ikke genbruge gamle trusler – som man har gjort tidligere – til at forlænge grænsekontrollen for et halvt år ad gangen, siger han.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) har ikke ønsket at give interview til avisen, men tager i en skriftlig kommentar dommen "til efterretning":

- Regeringen har længe ment, at EU-landene skal have mere selvbestemmelse over grænsekontrollen, udtaler han og tilføjer, at regeringen har understreget dette i igangværende forhandlinger med EU.

Tyskerne opruster i Baltikum

Vi slutter dagens nyheder i Tyskland, da Forbundskansler Olaf Scholz vil styrke sit militære engagement i Baltikum med flere soldater og en kampbrigade. Meldingen kom, da kansleren tirsdag besøgte Litauen. Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

- Vi er klar til at styrke vores engagement og udvikle det mod en robust kampbrigade, der kan virke afskrækkende og forsvare mod aggressioner. Vi vil forsvare hver en centimeter af Natos territorie, lød det fra Olaf Scholz.

Forsvaret handler om krigen i Ukraine, da de baltiske lande, der udover Litauen også inkluderer Letland og Estland, ligger tæt op ad Rusland, og derfor frygter landene for en russisk invasion. Derfor har de bedt de europæiske lande om militær hjælp, primært med et formål om at afskrække Rusland.

Danmark har allerede styrket sit militære engagement i Baltikum ved at sende en bataljons-kampgruppe til en militærbase i Letland.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende hos os lidt endnu. Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Region Midtjylland møder ny kritik fra eksperter og Danske Patienter, efter et mødereferat viser, at ledelsen blev informeret om høje amputationstal på et møde i 2020. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Allerede for to år siden fik topchef at vide, at noget var galt i skandale om amputerede ben: - Man har banket i en dyne og talt til en mur

Et hidtil ukendt mødereferat viser, at topledelsen i Region Midtjylland allerede for to år siden var bekendt med, at de karkirurgiske afdelinger havde høje amputationstal, og regionens største afdeling havde færre overlæger end i resten af landet.

De nye oplysninger understreger, at regionen tidligere burde have undersøgt, om der var patienter, der unødigt blev amputeret. Det mener eksperter, som Avisen Danmark har talt med.

- Jeg fatter ikke, hvordan man ellers skal råbe de ansvarlige folk op. Det virker som om, at man har banket i en dyne og talt til en mur, siger Jes Sanddal Lindholt, professor og forskningsleder på karkirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital.

Et hidtil ukendt mødereferat viser, at ledelsen i Region Midtjylland på et møde i 2020 drøftede, at der blev foretaget mange amputationer blandt patienterne på regionens karkirurgiske afdelinger. Eksperter og patientforeninger er rystede over, at man først næsten to år efter opdager, at flere hundrede patienter unødigt kan have fået amputeret deres ben.

Amputationsskandalen: Allerede for to år siden blev ledelsen i Region Midtjylland informeret om, at der blev foretaget mange amputationer, og at der på regionens største karkirurgiske afdeling i Aarhus var betydeligt færre overlæger sammenlignet med andre afdelinger i Danmark.

Det viser et hidtil ukendt mødereferat, som Avisen Danmark har fået aktindsigt i.

I slutningen af april afslørede en opsigtsvækkende analyse, at mangelfuld behandling på de karkirurgiske afdelinger i Viborg og Aarhus betyder, at flere hundrede patienter kan have fået amputeret deres ben, selvom det kunne være undgået. I rapporten kom det blandt andet frem, at der er cirka halvt så mange speciallæger ansat på de karkirurgiske afdelinger i Midtjylland sammenlignet med det øvrige Jylland. Men knap to år forinden var ledelsen allerede gjort opmærksom på høje amputationstal og de færre ansatte læger, viser de nye dokumenter i sagen.

De nye oplysninger understreger, at regionen tidligere burde have undersøgt, om der var patienter, der unødigt blev amputeret, mener eksperter, som Avisen Danmark har talt med.

- Jeg fatter ikke, hvordan man ellers skal råbe de ansvarlige folk op. Det virker som om, at man har banket i en dyne og talt til en mur, siger Jes Sanddal Lindholt, professor og forskningsleder på karkirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital.

Forhenværende afdelingschef og overlæge på Karkirurgisk Afdeling på Kolding Sygehus Jørn Jepsen mener også, at informationerne på mødet er en klar advarsel.

- Det siger sig selv, at det er tydeligt. Når man skriver, at amputationsniveauet er relativt højt, og man er presset på antallet af overlæger, så skal man reagere på det. Det er der ingen tvivl om, siger Jørn Jepsen.

Flere advarsler

Avisen Danmark har tidligere afdækket, hvordan Region Midtjylland og hospitalerne i Viborg og Aarhus siden 2012 samlet set mindst otte gange er blevet advaret om problemer på de karkirurgiske afdelinger. Advarsler der ifølge Danske Patienter og eksperter burde have været reageret på.

Den nu fyrede koncerndirektør i Region Midtjylland, Ole Thomsen, har til flere medier erkendt, at han i juni 2019 overså en advarsel om, at der blev foretaget mange flere benamputationer i Region Midtjylland end i eksempelvis Region Syddanmark. Men den advarsel “røg under radaren,” udtalte koncerndirektøren dengang til Jyllands-Posten.

Men nu afslører et referat fra et møde 16. juni 2020, at Ole Thomsen sammen med ledende overlæger og repræsentanter fra hospitalsledelser har været informeret om høje amputationstaI på afdelingerne.

I referatet står der direkte, at “Region Midtjylland ligger relativt højt på amputationer,” og at “AUH er presset. De øvrige karkirurgiske afdelinger i Danmark har betydeligt flere overlæger end AUH."

Alligevel igangsatte regionen først 14 måneder senere - i august 2021 - den analyse af det karkirurgiske område, som i april i år afslørede, at flere hundrede patienter gennem årene kan have fået amputeret ben, selvom det kunne være undgået.

En klar melding

Det møder kritik fra Danske Patienters direktør, Morten Freil.

- Mødereferatet viser, at problematikken har været på højeste administrative ledelsesniveau, og derfor burde man også have reageret tidligere på de tydelige advarsler.

- Hvis 47 amputationer om året kunne være undgået, så er der jo nærmest hver uge en, der har mistet et ben, fordi der ikke er reageret på tydelige advarsler. Det er virkelig alvorligt og viser, at man ikke har haft et ledelsessystem, der har reageret prompte, siger han.

Også Jes Sanddal Lindholt, professor og forskningsleder på karkirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital, undrer sig over, at der skulle gå næsten to år, før en analyse afslørede, at patenter kan være udsat for unødige amputationer.

- Der står direkte beskrevet, at der er færre overlæger, og der er mange amputationer. Der skal man da være ualmindelig ubegavet, hvis man ikke kan lægge det sammen. Det er en klar melding om, at der er et udækket behov, når man har et højt amputationsniveau, siger forskningslederen.

Forsigtig formulering

Kent Kristensen, lektor i sundhedsjura på Syddansk Universitet, mener til gengæld ikke, at informationerne på mødet i 2020 er så klare, at regionen alene på den baggrund burde opdage, at amputationer kunne være undgået. Han peger på, at oplysningerne fylder en lille del af et møde på to timers varighed, der overordnet set ikke handler om bekymrende amputationstal.

- Der står ikke direkte i referatet, at amputationstallet er så højt, at man bør reagere på det. Det er formuleret forsigtigt, og man siger ikke direkte, at der skal reageres på det lige nu og her, siger han.

Han mener derimod, at mængden af advarselstegn, som samlet set er rejst over for regionen eller hospitalerne siden 2012, burde have fået nogen til tidligere at opdage problemerne på de karkirurgiske afdelinger.

- Mødereferatet er en brik mere til puslespillet i sagen, hvor man sidder tilbage med spørgsmålet om, hvor mange gange ledelser skal informeres, før de reagerer, siger han.

Ingen kommentarer

Hverken den nu afskedigede koncerndirektør Ole Thomsen, den nuværende ledelse i Region Midtjylland eller regionsrådsformand Anders Kühnau (S) vil udtale sig om sagen.

De henviser alle til, at Region Midtjylland har besluttet, at der skal laves en ekstern undersøgelse, som skal kortlægge forløbet i amputationsskandalen, og indtil den undersøgelse er færdig, ønsker de ikke at udtale sig om forløbet.

Ifølge en af deltagerne på mødet - tidligere ledende overlæge på karkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital Lars Ilkjær - er advarslerne ikke så tydelige, som eksperter vurderer, de er.

Han ønsker ikke at stille op til interview, men han forklarer i et skriftligt svar, at når der i referatet skrives “høje amputationstal” henvises der ifølge ham til amputationsraten og ikke det samlede antal amputationer i regionen.

Amputationsraten dækker over patienter, som fik foretaget en amputation et år efter, at de ellers havde fået en forebyggende behandling, og udgør altså kun en del af de amputationer, som muligvis kunne være undgået.

Eksperter har dog tidligere over for Avisen Danmark vurderet, at netop oplysninger om høje amputationsrater er et klart advarselstegn, som burde have fået regionen til tidligere at undersøge, om patienter fik foretaget unødige amputationer.

Her er et overblik over de advarsler, vi kender til i sagen:

1 Første advarsel

De første advarsler var de “bekymrende høje” amputationsrater på hospitalerne i Viborg og Aarhus. Amputationsraten dækker over patienter, som fik foretaget en amputation et år efter, at de ellers havde fået forebyggende behandling. Ifølge eksperter sker det ofte, hvis den forebyggende behandling er sket for sent.

Eksperter vurderer, at Region Midtjylland allerede i 2012 burde have opdaget de mange amputationer. Da havde hospitalerne i Viborg og Skejby en amputationsrate på cirka det dobbelte af landsgennemsnittet. Det medførte, at der skulle udføres en intern undersøgelse.

2 Anden advarsel

Problemet blev dog ikke løst, og i 2016 blev det igen konstateret i en årsrapport fra landsregisteret Karbase, at Aarhus Universitetshospital havde en “bekymrende høj” amputationsrate på 30 procent. Derfor blev der planlagt endnu en intern undersøgelse.

3 Tredje advarsel

I årsrapporten fra 2017 stod det klart, at der igen var udfordringer på Aarhus Universitetshospital. Her konstateres det, at andelen af patienter, som behandles for koldbrand, var væsentlig højere i Aarhus end andre steder.

“Det kan skyldes for ringe behandlingskapacitet,” stod der i rapporten.

4 Fjerde advarsel

I 2018 lå amputationsraterne på Aarhus Universitetshospital over det dobbelte af eksempelvis Kolding Sygehus', og derfor blev der planlagt endnu en intern undersøgelse. Men den blev aflyst i 2018, da det også blev besluttet, at der ikke skulle udføres flere undersøgelser, da det året forinden “ikke gav udslag i nogle brugbare informationer.”

5 Femte advarsel

I 2018 blev en række parter bedt om at give høringssvar til det kommende budget, hvor karkirurgien stod over for besparelser. Det fik Dansk Karkirurgisk Selskab til at skrive direkte til blandt andre regionsformand Andes Kühnau (S):

“Konsekvenserne af manglende eller forsinket karkirurgisk behandling er dels amputationer af benene på grund af koldbrand og dels øget risiko for lammelser pga. blodpropper i hjernen.”

Samtidig advarede Dansk Karkirurgisk Selskab om, at den karkirurgiske aktivitet i Region Midtjylland i forvejen var lav.

6 Sjette advarsel

I februar 2019, kort tid efter spareplanen blev vedtaget, skrev Dansk Karkirurgisk Selskab igen til Region Midtjylland. Her gik bekymringen primært på, at der ingen karkirurger ville være i ledelsen, konsekvenserne af den foreslåede nye arbejdsdeling og den manglende vagtdækning.

Arbejdsdelingen og vagtdækningen i regionen er siden ændret. Men manglen på karkirurger i ledelsen er fortsat et kritikpunkt, og det gjorde Dansk Karkirurgisk Selskab allerede da opmærksom på:

“Varetagelsen af den daglige drift og prioritering i den karkirurgiske patientbehandling i hele regionen vil således fremover blive foretaget af ledelser uden karkirurgisk faglig indsigt.”

7 Syvende advarsel

I juni 2019 advarede Det Tværfaglige Specialeråd om, at antallet af benamputationer pga. åreforkalkning lå væsentligt højere i Region Midtjylland end i for eksempel Region Syddanmark.

“En tilstand, der potentielt kan ende i amputation i benene,” skrev rådet og tilføjede: “Der er generelt mangel på speciallæger i karkirurgi, og Region Midtjylland har den laveste andel karkirurger per indbygger.”

8 Ottende advarsel

To måneder efter de nye besparelser trådte i kraft i Region Midtjylland, skrev Dansk Karkirurgisk Selskab igen til Region Midtjylland. Her skrev selskabet, at det var bekymret for spareplanen, da det allerede er “bekendt med flere sager med uheldig udgang for patienter.” Senere svarede Anders Kühnau direkte på henvendelsen, hvor han efterspurgte konkrete patientforløb. Det svarede Dansk Karkirurgisk Selskab ikke på.

9 Niende advarsel

Den 16. juni 2020 blev der til et møde om "organiseringen af karkirurgien" konkluderet, at Region Midtjylland have relativt mange amputationer, og færre overlæger end resten af Danmark. Til mødet deltog repræsentanter for ledelsen på Hospitalsenhed Midt og Aarhus Universitetshospital samt daværende koncerndirektør Ole Thomsen.  I referatet fra mødet fremgår det, at “Region Midtjylland ligger relativt højt på amputationer,” og at “AUH er presset. De øvrige karkirurgiske afdelinger i Danmark har betydeligt flere overlæger end AUH.”

Kø for at komme med. Men SAS har store problemer, ikke mindst efter en udmelding fra den svenske stat, der ikke længere vil skyde penge i SAS. Arkivfoto: Gwladys Fouche/Reuters/Ritzau Scanpix

Nu kan du købe en SAS-aktie for 48 øre: Er dit og mit flyselskab på vej i graven?

Inden for et par uger har vi den danske regerings modsvar til, at den svenske stat ikke længere vil skubbe penge ind i det kriseramte luftfartsselskab, SAS. Udmeldingen fra den svenske erhvervsminister kom tirsdag morgen og udløste straks et fald i kursen på SAS-aktier. 
Med den svenske exit kan SAS få endnu sværere ved at gennemføre sin seneste spareplan, der også kræver frisk kapital fra ejerne eller nye investorer, skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen.

Så slap tålmodigheden op. Den svenske stat vil ikke længere skyde gode penge efter dårlige i Skandinaviens store luftfartsikon SAS. Det kan blive et historisk vendepunkt for selskabet.

Tirsdag morgen meddelte den svenske erhvervsminister Karl-Petter Thorwaldsson på et hasteindkaldt pressemøde, at Sverige er klar til at trække sig ud af SAS.

De danske og svenske stater er de største aktionærer med godt 40 procent af aktierne i luftfartsselskabet, og alene svenskerne har i de seneste år pumpet over otte milliarder kroner i SAS.

Nu er tæppet trukket væk under den redningsplan, som SAS fremlagde i februar, og som gjorde det klart, at selskabet har brug for frisk kapital. Det er højst usikkert, om det kan skaffes fra private investorer, der vil betragte SAS som en underskudsforretning i mange år frem.

Norge trak sig i 2018 ud af SAS’ ejerkreds, og dermed vil Danmark stå alene tilbage som statslig ejer af virksomheden.

Den svenske stat bakker sådan set op om redningsplanen og vil gerne gå med til, at SAS’ gæld til Sverige omdannes til aktier. Men Sverige vil ikke åbne statskassen og sende flere af skatteydernes penge i retning af SAS.

Norge trak sig i 2018 ud af SAS’ ejerkreds, og dermed vil Danmark stå alene tilbage som statslig ejer af virksomheden. Det har Danmark store interesser i, fordi SAS’ rutenet har stor betydning for Kastrup Lufthavn og dansk erhvervsliv, der har gavn af de direkte flyruter ud til eksportmarkederne.

Men måske får Danmark slet ikke lov til at skyde flere penge i SAS, fordi EU kan blokere for denne form for erhvervsstøtte. Måske har Danmark slet ikke lyst, fordi finansminister Nicolai Wammen (S) muligvis deler svenskernes analyse: At SAS har forpasset sin chance for at vise sine ejere, at selskabet kan skabe en bæredygtig forretning.

Presset på den danske regering for en klar udmelding er i hvert fald stort. Tirsdag middag meddelte Nicolai Wammen, at han tager den svenske udmelding "til efterretning" og forventer et dansk modsvar medio juni, altså inden for de næste par uger.

SAS-topchefen hollandske Anko van der Werff vil med sin redningsplan, der kaldes SAS Forward, finde besparelser for 7,5 milliarder kroner, og det kræver barske forhandlinger med medarbejderne, leasingselskaber, banker og alle andre, der er i berøring med SAS.

Med svenskernes udmelding kan det være blevet nemmere at overbevise parterne om, at SAS reelt er i krise.

- Nye aftaler med medarbejdere og kreditorer koblet med en ny ejerstruktur kan skabe et sundere SAS, men hvis selskabet ikke kan tiltrække kapital - fordi Sverige og måske Danmark - ikke vil skyde flere penge i selskabet, risikerer dette at være et trin på vej til graven, vurderer Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank.

Nyheden fra den svenske erhvervsminister sendte tirsdag morgen SAS-aktien ned med omkring 12 procent, og da dagen var omme, var faldet helt oppe på 13,6 procent. Dermed kunne en aktie i Skandinaviens gamle luftfartskæmpe erhverves for 48 øre.

Peter Busk har mærket den geografiske forskelsbehandling på boligmarkedet. - Det er absurd, at der på 25 kilometers afstand skal være så store muligheder i belåningsmulighederne, siger han. Privatfoto

Nej til boliglån på tre mio. kr. et sted, men ja til fire mio. kr. et andet sted: - Hvad fanden skal udkanten med fibernet, hvis ikke man kan få lov at bo dér?

Efter flere års diskussioner vedtog et folketingsflertal tirsdag, at visse boligkøb kan lånefinansieres med en delvis statsgaranti.

Det er primært relevant for landets yderområder, hvor banker og realkreditinstitutter har været tilbageholdende med at yde lån, fordi vurderingen ofte er, at det kan være svært at sælge boligerne igen. Risikoen vurderes med andre ord som højere her end andre steder.

Den problemstilling har Peter Busk mærket. For tre år siden ville han og hans kone bygge hus i Vivild i Norddjurs Kommune, men fik afslag på et lån til tre millioner kroner. Samtidig blev de godkendt til et lån på fire millioner kroner, der skulle finansiere et huskøb i Hornslet, ikke langt derfra, men i Syddjurs Kommune, tæt på storbyen Aarhus.

- Det er absurd i, at der på 25 kilometers afstand skal være så store forskelle i belåningsmulighederne, siger Peter Busk.

Ordningen med statsgaranti, der blev vedtaget tirsdag, skal evalueres om tre år.

Folketinget vedtog tirsdag, at nogle realkreditlån kan få en statsgaranti. Det skal hindre at boligkøbere nægtes lånefinansiering alene på grund af postnummeret. Den problemstilling kan Peter Busk tale med om.

Statsgaranti: Peter Busk bor sammen med sin kone og deres tre børn i Hornslet i Syddjurs Kommune. Men der bor de kun, fordi de egentlig hellere ville bo i Vivild, hvor han vokset op, men ikke kunne få boliglån til det.

For Vivild ligger i Norddjurs Kommune, langt væk fra Hornslet, hele 25 kilometer væk. Og det gik slet ikke for den finansielle verden, da Peter Busk, der er salgsdirektør, for tre år siden ville låne tre millioner kroner til en 5000 kvadratmeter stor grund, hvor han og konen ville opføre drømmeboligen. Næh nej, det kunne ikke lade sig gøre.

- De mente ikke, det kunne holde en værdi på mere end to millioner kroner, så vi kunne kun låne 1,6  millioner, fortæller Peter Busk.

Da han spurgte, hvordan det så ud, hvis han og familien slog sig ned i Hornslet i stedet, kunne han låne så rigeligt, fire millioner kroner såmænd.

- Det har fungeret fint, og det er heller ikke så meget det, at vi ikke kunne bo der, hvor vi gerne ville bygge. Men det er absurd, at der på 25 kilometers afstand skal være så store forskelle i belåningsmulighederne, siger Peter Busk.

I flere år, især i valgkampene, er der blevet talt så meget om udkantsdanmark, om yderområderne. Og så har man givet dem noget fibernet og tænkt, at så gør man da noget. Men hvad fanden skal man bruge fibernettet til, hvis ikke man kan få lån til et hus dér?

Peter Busk, Hornslet

Statsgaranti på plads

Hans navn føjer sig til rækken af mange eksempler på mennesker, der ikke kan få lånefinansieret huse i områder, hvor banker og realkreditinstitutter er bange for, man ikke kan komme af med boligerne igen.

Tirsdag støttede et folketingsflertal et lovforslag fra erhvervsminister Simon Kollerup (S), som  imødegår denne problemstilling. Det sker i form af statsgaranterede boliglån i visse områder med lavere kvadratmeterpriser, mest i landdistriktsområder. Det var på tide, noget skete, synes Peter Busk.

- I flere år, især i valgkampene, er der blevet talt så meget om udkantsdanmark, om yderområderne. Og så har man givet dem noget fibernet og tænkt, at så gør man da noget. Men hvad fanden skal man bruge fibernettet til, hvis ikke man kan få lån til et hus dér? De ressourcestærke familie, børnefamilierne, man så gerne vil have til at bosætte sig i disse områder, flytter jo et andet sted hen, hvis ikke de kan låne de penge, der skal til for at bo der, hvor de vil, selv om de har råd til det, siger Peter Busk.

Affolkning

Han undrer sig lidt over, at det primært er den røde side af folketingssalen, der tirsdag vedtog muligheden for statsgaranterede boliglån.

- Jeg synes også, man selv skal prøve at klare ærterne, sådan helt generelt, men her er det mangel på fairness, der er problemet, og hvis en statsgaranti af den karakter giver en mulighed for udvikling af yderkanterne i Danmark, vil jeg være fortaler for det. Alternativet er yderligere affolkning og forringelse af det lokale fællesskab, der går ud over skoler, idrætsforeninger og handelsliv, siger Peter Busk.

Han har forståelse for, at banker og realkreditinstitutter ikke er filantropiske foretagender, men forretninger, der ikke kan tage alle mulige risici. Han har således også en vis forståelse for deres ræsonnementer i deres låneafslag, men kun til en vis grænse.

- Når de siger til mig, at det hus, jeg ville bygge i Vivild til tre millioner korner, ikke kan sælges til de samme penge, men kun er to millioner værd, så har de ret, for nej, boligpriserne følger ikke med ude i yderområderne, når markedet her hele tiden bliver talt ned af dem, der skal låne pengene ud. Det er en selvforstærkende effekt, en ond spiral. Man er nødt til at få den brudt, og hvis man skal have udjævnet prisniveauet, er man nødt til at statsgarantere. Det er i hvert fald bedre end ikke at gøre noget, siger Peter Busk.

Statsgaranti

Et flertal af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten, SF, Dansk Folkeparti, Frie Grønne, Alternativet og løsgængerne Karina Adsbøl og Bent Bøgsted besluttede tirsdag at indføre en statsgaranti på dele af boliglån, hvor det har vist sig vanskeligt at få lån på grund af den geografiske placering.

Lånene ydes af banker eller realkreditinstitutter, og låntagernes økonomi og kreditværdighed skal stadig opfylde sædvanlige krav.

Statsgaranti gælder den del af boliglånet, der ligger mellem 60 og 90 pct. af boligens værdi for ejerboliger, der enten har en kvadratmeterpris under 8000 kr. eller ligger i et postnummer med en gennemsnitlig kvadratmeterpris under 8000 kr. Den enkelte bolig skal have en kvadratmeterpris under 10.000 kr. Det drejer sig om ca. 200 postnumre.

Staten garanterer 90 procent af belåningen i spændet mellem 60 og 90 pct. af ejerboligens værdi.

Som køber skal man betale ca. én pct. af det statsgaranterede beløb, der dækker merrisikoen på lån under ordningen. Ved et boligkøb på én mio. kr. svarer det til ca. 225 kr. om måneden.

Garantiordningen administreres af Finansiel Stabilitet. På den statsgaranterede del af lånet deles eventuelle tab mellem Finansiel Stabilitet og banken/realkreditinstituttet, så Finansiel Stabilitet (statskassen) dækker 90 pct. og instituttet 10 pct.

Modellen gælder foreløbigt i tre år.

Landets borgerservicecentre har stadig særdeles travlt med at få oprettet MitID til borgerne. Arkivfoto: Michael Bager

Kampen med MitID fortsætter: - Det bliver aldrig for alle

Skiftet fra NemID til MitID sætter Borgerservice under pres landet over, og flere steder har man skulle tænke ud af boksen for at kunne hjælpe alle borgere. Men selv om alle kæmper for digitaliseringen, vidner kaosset om, at vi nok i fremtiden skal gøre det anderledes, siger lektor fra IT-Universitetet.

Skiftet fra NemID til MitID sætter Borgerservice under pres landet over, og flere steder har man skulle tænke ud af boksen for at kunne hjælpe alle borgere. Men selv om alle kæmper for digitaliseringen, vidner kaosset om, at vi nok i fremtiden skal gøre det anderledes, siger lektor fra IT-Universitetet.

Digitalisering: Skiftet fra NemID til MitID har skabt travlhed i flere af landets borgerservicecentre og givet rødglødende telefoner og ugelange ventetider. For der kan være mange spørgsmål og udfordringer til følge, når danskerne skal stifte bekendtskab med endnu et nyt digitalt system.

Fristen for at være med på bølgen er derfor blevet rykket til efteråret, mens seneste skud på stammen er et tiltag, hvor pårørende via deres egen telefon kan hjælpe med at oprette et ID. Det oplyste Digitaliseringsstyrelsen i en pressemeddelelse tirsdag.

Men spørger man Morten Hjelholt, der er lektor på IT-Universitetet og ekspert i udfordringer ved det digitale samfund, stopper benspændene nok ikke her.

- Idéen om, at MitID bliver for alle, kommer aldrig til at lykkes. Det kan måske komme til at virke for mange mennesker, men der er stadig - og vil altid være - en relativ stor gruppe af danskere, som ikke vil kunne finde ud af det her, siger han.

Han kalder den nye pårørende-funktion for en positiv håndsrækning i sig selv, men det gør ikke flere borgere mere selvhjulpne digitalt helt generelt, lyder det.

- Pårørende hjælper allerede i stor stil, og man har nok undervurderet, hvor ydmygende det er at sige højt, at man ikke kan finde ud af det her, og hvor mange der vil gå langt for at spørge andre og ikke lægge systemet til last, siger Morten Hjelholt.

- Må tænke i andre løsninger

MitID er ikke et lovkrav, men hvis man fortsat vil modtage digital post og betjene sig selv på nettet til alt fra bankoverførsler, shopping og lægetider, så skal man have det nye ID i hus inden 31. oktober. Og det oplever Borgerservice altså, at rigtig mange danskere vil. Et af de steder, hvor man aktuelt hjælper borgere med at tilgå systemet, er i Viborg Kommune.

- Det fylder rigtig meget, og vi har travlt. Lige nu er systemet faktisk gået ned, men ellers går det godt, og det er primært fordi, vi har haft succes med at oprette et caféområde, hvor vi kan betjene flere borgere ad gangen, og hvor de også kan hjælpe hinanden lidt, siger Mette Camilla Bech-Møller, afdelingsleder i Borgerservice i Viborg Kommune.

På den måde har kommunen barberet ventetiden til at få en aftale med personlig hjælp ned fra 3-4 uger til lige nu at være på 1,5 uge.

- Der kommer både unge og gamle, som har brug for hjælp, og vi har lært, at det er vigtigt at sætte tid af til det, for hvis vi jager det igennem, bliver det ikke særlig godt. Derfor har det været nødvendigt at tænke i andre løsninger. Vi har stadig en udfordring i at hjælpe dem, som ikke har mulighed for at møde op fysisk, men det er på to-do-listen, siger hun.

Forventningen om, at den unge generation ville tage over, så alle ville komme med på digitaliseringsbølgen, har vist sig ikke at holde. Det er ikke kun ældre, der har svært ved det her.

Morten Hjelholt, lektor på IT-Universitetet

På den front planlægger kommunen i den kommende tid at køre ud og arrangere hjælp lokalt i samarbejde med blandt andre Ældresagen, så endnu flere borgere kan få den rette hjælp, forklarer Mette Camilla Bech-Møller.

I Vejle Kommune bruger man meget tid på at hjælpe borgerne med at forstå, hvad MitID går ud på og kræver, forklarer chef for Borgerservice i Vejle, Susanne Conradsen.

- Det er en stor opgave, Digitaliseringsstyrelsen har givet os, som vi kommer til at arbejde med lang tid endnu, siger hun.

Formand for Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget i Kommunernes Landsforening Peter Rahbæk Juel bekræfter travlheden og oplyser til Avisen Danmark, at den udskudte frist fra 30. juni til 31. oktober gør det mere realistisk for kommunerne at nå i mål.

- MitID-ekspeditionerne er forbundet med en række sikkerhedsmæssige krav, og det tager ekstra lang tid at hjælpe den enkelte borger. Det er kun særligt uddannet personale, der må udføre opgaven. Mange har blandt andet ansat ekstra personale og udvidet åbningstiderne, siger han.

Problemer fortsætter

Ifølge Digitaliseringsstyrelsen er 3,9 millioner danskere allerede tilkoblet MitID. Men det siger ifølge Morten Hjelholt fra IT-Universitetet stadig ikke meget om, hvorvidt danskerne har styr på systemet i praksis.

Digitaliseringsstyrelsen har selv i en rapport fra sidste år vurderet, at 17 til 22 procent af danskerne er såkaldt "digitalt udsatte", der altså ikke med et snuptag kan inkluderes i et digitalt samfund.

- Tallene indeholder ikke de mennesker, som faktisk ser ud til at være digitale, men som i virkeligheden benytter sig af hjælp til at blive det. Så det officielle tal på op til 22 procent er konservativt sat, når vi ser på, hvor mange der egentlig har problemer med digitaliseringen, siger Morten Hjelholt.

Lektoren spår, at tallet vil være konstant, så længe der bliver ved med at komme nye systemer, vi skal sætte os ind i.

- Forventningen om, at den unge generation ville tage over, så alle ville komme med på digitaliseringsbølgen, har vist sig ikke at holde. Det er ikke kun ældre, der har svært ved det her.

Hvis man derfor vil undgå, at flere folk i fremtiden føler sig tvunget til at melde sig ud af de digitale selvbetjeningsløsninger, eller at samfundet skal bruge ekstra ressourcer på at få danskerne gjort IT-kyndige, så skal man gå andre veje, mener Morten Hjelholt.

- Vi er nødt til at droppe logikken om, at alle skal tvinges ind under den samme digitale infrastruktur, hvis vi skal opretholde den gode service og relation mellem det offentlige og borgerne. Det kræver et bredere udvalg af løsninger. En lang række informationer kan gøres digitale, men der er måske også flere informationer, som ikke skal gøres digitale, slutter han.

Tre hurtige om MitID

  1. MitID er afløseren for NemID, og efter planen skal alle borgere være overgået til det nye system senest den 31. oktober 2022.
  2. Du får besked, når det er din tur til at få MitID. Beskeden får du på et tidspunkt, når du logger ind på din net- eller mobilbank. Har du ikke en dansk eller grønlandsk bank skal du have MitID via www.MitID.dk.
  3. MitID fungerer på mange måder ligesom NemID med, at du via en app på telefonen giver tilladelse til at logge på en række services såsom netbank. Hvis du ikke har mulighed for at bruge app'en, findes der også MitID-kodeviseren og MitID-kodeoplæseren, der er en fysisk anordning, der giver dig en kode, hver gang du skal logge ind.