Det seneste år har en ny lov givet 101 kriminelle udlændinge mulighed for at slippe for hele eller dele af deres fængselsstraf.

Det viser nye tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Sidste år indførte et flertal i Folketinget en ny hjemrejselov, der blandt andet betyder, at udvisningsdømte kriminelle, som skal afsone en straf i et dansk fængsel, kan slippe for fængselsstraffen, hvis de bliver straksudsendt. Det gælder udlændinge, der er idømt en ubetinget fængselsstraf på op til fire måneder eller en ubetinget fængselsstraf for at overtræde opholds-, melde- eller underretningspligten.

På nuværende tidspunkt er der 529 kriminelle udvisningsdømte i de danske fængsler eller på udrejsecentre. Set i det lys kalder udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) de 101 hjemsendelser for en succes.

- Jeg synes. det er et højt antal, og det viser, at vi formår at komme af med folk, som er dømt og ikke har ret til at være her, fordi de ikke kan opføre sig ordentlig. Det, synes jeg bare, er fantastisk, siger han.

Men er det ikke problematisk, at udlændinge dermed slipper for en straf, de er dømt til at afsone?

- Jeg kan rent principielt godt forstå, at det betyder meget, at man får en grov straf, hvis man dømmes for grov kriminalitet. Særligt for dem, kriminaliteten går ud over. Men som samfund er det vigtigste, at folk, der ikke skal være her i landet, ryger ud. Og kan de ryge ud hurtigt, og kan vi være sikre på, at de ryger ud, så er det en meget stor gevinst for Danmark, siger ministeren.

Hos Konservative, der stemte for hjemrejseloven, er udlændingeordfører Marcus Knuth også glad for, at det er lykkedes at straksudsende 101 kriminelle udvisningsdømte. Også selvom de på den måde slipper for fængselsstraf,

- Det er en rigtig fin begyndelse, fordi vi bruger enorme ressourcer på de mennesker, når de er i landet. Og selvom jeg godt kan se det paradoksale i, at de slipper for fængselsstraf, er jeg så meget egoist, at hvis man kan få de her kriminelle ud af landet, så er det nu engang det bedste, siger Marcus Knuth.

På trods af, at det er lykkedes at få hjemsendt kriminelle udlændinge, er det ikke alle partier, der kalder hjemrejseloven en succes. Blandt andre Enhedslisten var modstander af loven og mente ikke, at den var et retssamfund værdig. Partiets udlændingeordfører, Rosa Lund, fortæller, at Enhedslisten fortsat er imod hjemrejseloven, selvom det er lykkedes at få straksudsendt domsudviste asylansøgere.

- Vi synes hjemrejseloven er dårlig. Bare det, at det hedder en hjemrejselov indikerer, at flygtninge skulle have et andet hjem end Danmark, selvom de har boet her i mange år. Så alene derfor er vi stadig imod, siger hun.

Det er ikke alle former for kriminalitet, der giver mulighed for en strakshjemsendelse i stedet for fængselsstraf. Udover kravet om en ubetinget fængselsstraf på maksimalt fire måneder, er eksempelvis dømte for bandekriminalitet eller seksualforbrydelser undtaget fra loven.

Boligmarkedet: Det så ellers ud til at gå den rette vej for de danske boligejere i starten af året.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at boligpriserne på landsplan steg i første kvartal i år sammenlignet med sidste kvartal i 2021.

I gennemsnit blev et enfamiliehus 1,6 procent dyrere, imens ejerlejligheder steg med 1 procent. Priserne på boligmarkedet steg mest i Region Hovedstaden, hvorimod Region Midtjylland fik den største stigning på ejerlejligheder.

Tallene fra første kvartal kommer dog ikke til at afspejle priserne resten af året.

For som det tidligere er blevet varslet af flere økonomer, ser vi ind i en tid med faldende priser på boligmarkedet.

- Der er sket meget med betydning for boligmarkedet, siden første kvartal er afsluttet, siger boligøkonom og chefanalytiker i Nykredit Mira Lie Nielsen, der nævner krigen i Ukraine og den stigende inflation som vigtige faktorer.

Det er dog særligt de store rentestigninger, der begyndte i løbet af marts, der spiller ind og tegner et andet billede for de kommende måneder.

Cheføkonomen forklarer, at renterne i starten af første kvartal lå på 1,5 procent. I øjeblikket er vi oppe på omkring 4 procent - og vi har også været tæt på 5 procent.

- Det er meget markante rentestigninger på kort tid. Det betyder, at det koster mere for folk at låne til det hus, de havde udset sig. Nogle vil opleve, at de ikke kan låne så meget, som de troede, fordi flere penge går til boliglånet.

Ifølge Mira Lie Nielsen skal vi forvente faldende boligpriser det næste halvandet års tid. For ejerlejligheder vil priserne få "et ekstra gok i nøden" frem mod 2024, hvor de nye boligskatter træder i kraft.

Det er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre enig i.

- Gennem det næste års tid forventer vi, at priserne kommer til at pege nedad. Der er sket grundlæggende ting i markedet, som kommer til at afspejle sig i priserne.

Udover inflation og rentestigninger peger Jeppe Juul Borre på de tårnhøje energipriser som medvirkende årsag til faldende boligpriser.

- Det gør hverdagen i boligen dyrere, alt efter hvilken varmekilde man har. I et eller andet omfang er alle boligejere påvirkede, fordi alle bruger elektricitet. Det påvirker, hvor meget man kan købe for, siger han.

Og selvom økonomien ifølge ham er et "hamrende godt" sted lige nu, har usikkerheden i verden - fordi vi blandt andet ikke ved, hvor længe Ruslands invasion af Ukraine varer - sat sig i markedet.

- Usikkerheden for økonomien er steget relativt meget. Det ser vi også på forbrugertilliden, der har ramt det laveste niveau nogensinde i en statistik, der går tilbage til 1974, siger Jeppe Juul Borre.

Mira Lie Nielsen forklarer, at nogle boligkøbere vil se tiden an og afvente at købe ny bolig, og at sælgerne også er ved at se i øjnene, at mængden af afslag på priserne er stigende.

I starten af juni meddelte Den Europæiske Centralbank, at man forventer at hæve renten med 0,25 procentpoint i forbindelse med det næste møde i juli. Sker det, vil det være første rentestigning siden 2011.

Fortsætter inflationen med at buldre derudad, varslede centralbankchef Christine Lagarde ligeledes, at det kan blive nødvendigt at sætte renten yderligere op.

Ifølge Mira Lie Nielsen er det også markedernes forventning.

- Det er meget svært at spå om rentebevægelser, men pilen peger i vores optik stadigvæk mere opad end nedad, siger hun.

HELSINGØR: I sommersolen bliver der hygget på Simon Spies Plads for enden af Stengade. Der er god stemning på udskænkningsstederne på pladsen opkaldt efter den Helsingør-fødte rejsekonge. Men er Spies, som sex-udnyttede en strøm af teenagepiger helt ned til 15 års-alderen, overhovedet værdig til at have sit navn på en plads i Helsingør?

Det synes Sussie Sheikh ikke. Hun var i en periode i 1978 privatsekretær for en dengang 56-årig Simon Spies og oplevede, hvordan unge, svage kvinder blev udnyttet til sex af en meget ældre, magtfuld rigmand.

- Med til historieskrivningen om Spies hører, at han opførte sig fuldstændigt utilstedeligt i forhold til de her unge piger, der kom fra ressourcesvage hjem. Derfor synes jeg ikke, at han fortjener et mindesmærke, heller ikke i Helsingør, siger Sheikh.

Sussie Sheikh har i medierne og i en aktuel podcast beskrevet, hvordan Spies i sin luksusvilla indlogerede unge piger fra 15 til 18 år, der lige var gået ud af skolen og blev ansat som for eksempel piccoliner i Spies-rejsebureauet, men jobbet viste sig at foregå i rejsekongens seng. Det skete på en måde, som var helt ”utilgivelig, uetisk og mere eller mindre kriminel”, har Sheikh fortalt.

Simon Spies døde i 1984. Knap 10 år senere blev en omfattende renovering af den omtalte plads betalt af Simon Spies Fonden, og i juni 1993 blev den istandsatte plads officielt indviet - nu med navnet Simon Spies Plads og ikke som tidligere Svingelporten.

- Jeg skal ikke sætte mig til dommer over, hvad man har gjort i Helsingør. Men hvis jeg var borgmester, så ville jeg have det mærkeligt med at komme på sådan en plads efter, at alt det her er kommet frem. Det handler om unge kvinder, meget unge, helt ned til 15 år. Det var ressourcesvage kvinder. Og det var helt organiseret. Det vidste os, der arbejdede for ham, siger hun.

Borgmesteren i Helsingør hedder Benedikte Kiær. Hun erkender, at navnet på Simon Spies Plads er problematisk.

- Det er helt sikkert, at hvis vi skulle navngive pladsen i dag med den viden, vi har nu, så havde vi aldrig givet den navnet Simon Spies Plads. Det her er sket i vores samtid, det er ikke noget, som skete for 100 eller 200 år siden, så ingen kan sige, at det bare var en anden tid, som om det var normal adfærd. Det var det ikke. Man tog ikke unge piger og misbrugte dem og smed dem på gaden igen, siger Kiær.

Den konservative politiker forklarer, at den nye debat om Simon Spies’ opførsel over for de unge kvinder sætter tanker i gang om, hvordan pladser og veje bliver navngivet. Og Kiær regner med, at den kommende tid vil byde på en diskussion om fremtiden for Simon Spies Plads-navnet.

- Jeg tror, at vi skal tage en dialog med borgerne om, hvad de egentlig synes om det. Den plads er jo et skønt sted i Helsingør, og det skal ikke være triste tanker, der fylder ens sind, når man sidder der, forklarer hun.

Helsingør Byråds Allan Berg Mortensen fra Enhedslisten har ikke høje tanker om Simon Spies.

- Han var et umanerligt dumt svin. Han var dygtig til at tjene penge, og det er i sig selv ikke dårligt, men han misbrugte jo unge piger. Det ved vi. Jeg synes dog, at pladsen stadig skal hedde Simon Spies Plads, men der skal også være et skilt, der fortæller, hvilket dumt svin han var. Man kan sagtens lave en mindeplade om det også, siger Berg Mortensen.

Simon Spies' navn står ikke bare på skiltet ved pladsen. På muren ved Simon Spies Plads er der malet et stort portræt af manden, der blinker ud til os.

Bente Borg Donkin sidder i Helsingør Byråd for SF. Hun er på linje med Allan Berg Mortensen i spørgsmålet om navnet på den trekantede plads i bycenter-enden af Stengade.

- Der er en stor pointe i at gøre historien kendt om Simon Spies i denne forbindelse, altså om det, der har ledt til, at man ikke tænker på Spies på samme måde. Hvis vi skal lære noget af historien, så er det om at få nuancerne med. Jeg tænker ikke ligefrem, at der skal et skilt op på pladsen om, at han er pædofil, men på, at den information, der er om Simon Spies Plads forskellige steder, også rummer kritikpunkterne, siger SF'eren.

Simon Spies blev født i Helsingør og boede der også i de første år af opvæksten.

Kontrast: De gør det dag efter dag. Rejser deres ømme, smadrede kroppe, sætter sig i tilbage i stolene og kommer i gear igen. Bider smerten i sig, hidkalder hjælperytterne. Nye udbrud, store fald, episke øjeblikke. Tømmermænd forvandlet til en brandert - igen.

En uge om året - i det seneste halve århundrede - har livet set sådan ud på en dyrskueplads lidt udenfor Roskilde. Med telte og ølrammer bygger mere end 100.000 danskere en af landets største byer under solen og kalder det orange feeling.

Lørdag den 2. juli fik Roskilde Festival-folket lov til at opleve en anden form for præstation. Glatbarberede, bentynde mænd i stramtsiddende trikot, der i tre uger cykler hundredevis af kilometer om dagen. Gul feber, op og ned ad bjerge. Le Tour de France.

Anden etape af verdens største cykelløb gik fra Roskilde via Lejre, Holbæk, Odsherred og Korsør til Nyborg. Helikopterskud af vestsjællandske kyststrækninger, grønne marker og vinkende danskere i shorts og sandaler blev livetransmitteret til 190 forskellige lande. I strålende solskin.

De så en dansk rytter ved navn Magnus Cort sikre sig den prikkede bjergtrøje. De så en dramatisk afslutning på Storebæltsbroen, verdens femtelængste hængebro. Og langs festivalpladsen i Roskilde så de en oppustelig, grøn alien, der tager en malkeko bagfra.

Fløj virkelige rumvæsner forbi vores planet, ville de nok undre sig over mangt og meget.

Men to af de - måske - mest vanvittige og fascinerende mennesketing må være Roskilde Festival og Tour de France.

75 procent af denne reportage er dedikeret til netop de to ting.

Vi starter historien hos Sebastian Krog Petersen, der sidder i en Nigeria-trøje i en campingstol på Roskilde Festival. Han har været på druk siden sidste weekend, og det kan godt ses.

Men i dag er vigtig. Ikke fordi The Strokes spiller på Orange scene, men fordi Tour de France-feltet drøner forbi festivalpladsen. Med gule, grønne, hvide og rødprikkede træplader har Sebastian og hans venner bygget en toetagers campinglejr ved navn The Sportscenter. På den ene facade er malet et stort billede af Jørgen Leth. På den anden skal hele anden etape vises på storskærm for dem, der ikke orker at gå ud til vejen for at vinke.

- Der er gul feber på Roskilde, bekræfter den 27-årige mand, der til dagligt er skolelærer.

Derfor tror man på ham, når han siger, at festivalfolket gør ting, som cykelrytterne næppe ville overleve.

- Vi drikker mellem 10 og 30 genstande om dagen. Det afhænger af dagsformen, siger han.

Omkring ham sidder andre unge mænd og sumper. Pludselig udbryder en fyr med rød maling under øjnene og små denimshorts på benene:

- Jeg er så fucking rasende over, at jeg ikke kan finde nogen fucking nachos. Jeg har gået rundt og ledt hele ugen.

Man når lige at tænke, om Tadej Pogačar ville holde til sådan et liv, før manden med den røde maling falder ned igen:

- Nå ja, jeg fik det faktisk forleden dag, siger han og får et klap på skulderen af en af sine venner.

Et andet sted på Roskilde Festival spankulerer mænd rundt i cykeltøj. Med en soundboks i armene er de på vej mod udgangen. De skal stå langs vejen, når feltet farer forbi.

- Det er egentlig underligt, at der er så mange danskere, som gerne vil opleve cykelløb i virkeligheden, for det er ikke særlig seværdigt, filosoferer Jacob Prytz, en 31-årig journalist, som går med en advokat og en ph.d.-studerende.

- Men vi kan nok alle sammen relatere til det med at cykle, siger han.

I hvert fald har mange, mange tusinder andre fået samme idé. I dét, som lokalmedier har kaldt en "trafikal gyser", står stive eller bagstive festivalgæster langs Tour de France-vejene i Roskilde og har en fest.

En er klædt ud som Bobby Olsen fra Team Easy On. Andre spiller den franske sang In Grid - Tu Es Foutu på repeat. Længere nede af vejen dingler den ikoniske maskot "alien-boller-ko", der er kommet på Roskilde Festival i mere end 20 år. Og nogen har også taget et stort flag med, som der står Camp Havcat.

- Det er en sjov historie, forklarer flagets ejermand, da jeg spørger, hvorfor de hedder sådan.

- For mange år siden stjal vi et flag på Roskilde Universitet, som der stod "CAT" på. Det står for Center for Avanceret Teknologi. Men så skrev vi "HAV" foran, så det ikke kunne opdages, at vi havde taget det.

Caspar Christensen er kommet på Roskilde Festival siden 1997. Han er 42 år og arbejder i Frederiksberg Kommune. Med sprittet ånde og røde øjne forklarer han, hvordan man kommer igennem en uges Roskilde Festival om året.

- Der er faktisk ikke anden mulighed end at begynde at drikke hver dag. For ellers kommer tømmermændene.

Skal man træne op til sådan et løb som Roskilde?

- Nej, det er bedst man ikke begynder på det.

Hans ven - en pædagog ved navn Nicolas Harder - griner. Han stod selv og græd på Bredgade i København fredag, da Jonas Vingegaard kørte forbi på enkeltstarten. Nu er han klar til at blive rørt igen.

- Cykling er bare så følelsesladet. Det er lidelser, det er drama, det er folkefest, siger han og tager en slurk af sin øl.

Beskrivelsen af feltet, der flyver forbi festivalen, burde være lang og malerisk. Men mest af alt var det bare et sus, og en ung kvindes umiddelbare reaktion indkapsler det fint:

- Var dét det? spørger hun.

For mange var dét en fantastisk opvarmning til endnu en festlig dag på Roskilde Festival. For andre var det kun begyndelsen. Flere bevæger sig i hurtig fart mod Roskilde Station, så de kan fange et glimt af feltet igen.

I toget mod Nyborg er hele kupeen et brandvarmt inferno af streamende mobiltelefoner. Rolf Sørensen og Dennis Ritter høres forsinket og hakkende, men jublen er ikke til at tage fejl af, da Magnus Cort vinder den prikkede bjergtrøje.

Alle vil gerne nå til Nyborg for at den store finale, højdepunktet på de danske Tour-etaper: Storebæltsbroen.

Og dem, der håbede på dramatik, blev ikke skuffede. Rytterne styrter både på broen og på Fyn, før det til sidst ender med en spurt, som danske Mads Pedersen åbner.

Kæmpe menneskemængder i Nyborg holder vejret, selvom det ikke er alle, der helt kan nå at se, hvad der sker.

8-årige Ida Marie sidder på sin fars skuldre og klapper febrilsk. En rytter kører over stregen, og flere kigger rundt på hinanden: Hvem vandt?

Et lille ekko af "øv" kan høres, da alle har fanget, at danskeren ikke vandt. Mads Pedersen bliver nummer tre.

Fabio Jakobsen tager sejren til sidst. Men verden finder nok aldrig ud af, om han kan klare en uge på Roskilde Festival.