Klimaminister Dan Jørgensen har smidt jakkesætsuniformen og sidder i sit sommerhus med udsigt over markerne på Vestsjælland i polo, shorts og Birkenstocks og funderer.

- Engang i mellem har man et par uger, hvor man kan trække vejret og fundere lidt over tingenes tilstand. Nu har vi i denne regering siddet i tre år; kun statsministeren ved, hvornår det kommer, men valgtrommerne buldrer, og derfor er det en god lejlighed til at give min analyse, siger Dan Jørgensen.

Det er blå blok, han analyserer. Ikke regeringens egen tilstand. Og analysens konklusion er blandt andet:

- Se de mange, der har forladt Venstres gruppe siden valget: Lars Løkke Rasmussen, Inger Støjberg, Tommy Ahlers, Karsten Lauritzen. Det svarer til, hvis Poul Nyrup Rasmussen, Svend Auken, Ritt Bjerregaard og Mogens Lykketoft havde forladt den socialdemokratiske gruppe, efter Nyrup tabte magten til Anders Fogh Rasmussen. Det er helt vildt, og jeg har faktisk forståelse for, at det stiller Jakob Ellemann-Jensen i en meget svær ledelsesmæssig situation. Der synes jeg ikke, Konservative er. Jeg er ikke borgerlig, men jeg har respekt for traditionelle borgerlige værdier som anstændighed, ordentlighed og at man bakker op om de bærende institutioner i samfundet, siger Dan Jørgensen.

Så du sidder altså her i dit sommerhus og føler dig kaldet til at sige til borgerlige vælgere, at du anbefaler Konservative?

- Jeg vil helt sikkert hellere have Søren Pape Poulsen som statsminister end Ellemann.

Som socialdemokratisk minister anbefaler du Konservative i en situation, hvor Venstre vil bevare Arne-pensionen og lade de offentlige udgifter stige i takt med befolkningsudviklingen - to hjørnestene i regeringens politik - mens K står for det modsatte?

- Jeg begiver mig ikke af med at anbefale noget som helst. Jeg siger bare, at hvis min grundholdning var borgerlig, ville jeg pege på Pape og Konservative.

I starten af denne valgperiode ramte meningsmålingerne Socialdemokratiet som slik rammer børn på et tidspunkt af dagen, hvor blodsukkeret står lavt. Det var et sus, der fyldte energidepoterne.

Nu smager meningsmålingerne ikke lige så godt længere.

Blikket bliver vendt udad mere end indad. Mod dem, der giver den dårlige smag. Og når regeringen holder ministermøder er det ikke usædvanligt, at nogle af ministrene bruger kanten af mødet på at ærgre sig over, at især Venstre giver dansk politik en dårlig smag for socialdemokrater.

Så når Dan Jørgensen kaster sin kærlighed på Konservative, handler det ikke om Konservative. Det handler om Venstre.

Sommeren begyndte med, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og justitsminister Mattias Tesfaye gav interviews om deres syn på Venstre. Om trumpisme og undergravelse af tillid til institutioner og folkestyret.

Nu melder Dan Jørgensen sig på holdet. Hans sommerhusanalyse af Venstres bitter-gørelse af det socialdemokratiske liv falder i tre hovedpointer, hvor konklusionen så er, at Konservative er at foretrække.

Den første pointe er den samme som Hummelgaards og Tesfayes, så den lader vi ligge.

Den anden er, at Dan Jørgensen mener, at Venstre er blevet et flip-flop-parti. Og hans eksempler er, at de ikke længere vil afskaffe Arne-pensionen, og at Venstres klimapolitik i det væsentlige ikke længere adskiller sig fra Socialdemokratiets.

Den tredje er den, han antyder, når han taler om de mange profiler, der har forladt Venstres gruppe siden valget.

- Jeg synes, Venstre er blevet et parti uden ledelse og retning, siger Dan Jørgensen.

Ved du ikke hvem, der er formand for Venstre?

- Jo, men jeg ved ikke hvem, der bestemmer. Jeg kan vildt godt lide Jakob Ellemann-Jensen, han er sympatisk og humoristisk, men der er eksempler på, at han bliver underkendt af sin gruppe. I minksagen ved vi, at han startede med at bakke op om regeringens linje, men blev underkendt i sin egen gruppe.

Eller han lyttede til sin gruppe og blev overbevist af argumenter?

- Man skal være naiv, hvis man ikke kan se splittelsen i Venstres gruppe. Det har vi selv haft i Socialdemokratiet tidligere; sådan er det engang i mellem, men det gør, at man ikke ved, hvor man har et parti.

Er det bedre at have en formand, ingen tør sige imod?

- Man skal selvfølgelig kunne diskutere ting, men når man i Venstre var uenige om, hvorvidt de skulle stemme for et forslag om en rigsretssag mod Mette Frederiksen, inden minkkommissionen havde lavet sin undersøgelse, er det altså helt vildt. En rigsret er et alvorligt instrument, der bliver brugt meget sjældent.

Jeg tror flertallet i blå blok, der stemte for det borgerforslag, nu siger, at det ikke var deres fineste stund. Statsministeren siger, det skal være ok at begå fejl. Gælder det kun for socialdemokrater?

- Det er stor forskel på det, og at man i et forsøg på at træffe den bedste beslutning, hvor det handler om at redde landet gennem en utrolig alvorlig situation som i minksagen, hvor der selvfølgelig blev begået alvorlige fejl. Den type fejl kommer alle politikere til at lave i deres liv.

Hvilken type fejl?

- Den type, hvor der kommer nye informationer, når beslutningen er truffet, og man ikke vidste om beslutningsgrundlaget var, som det skulle være.

Altså om det er lovligt, det man gør? Er det den fejl, alle politikere kommer til at begå?

- Nej, det er klart, det gør de ikke, men jeg tror ikke, der findes politikere, som ikke på et eller andet tidspunkt i deres karriere er blevet klogere. Der er stor forskel på den type fejl og dem, der handler om gustent overlæg om at undergrave en regering. Det tør da siges, at det ikke var deres fineste stund.

Det var i forhold til at stemme for et kluntet formuleret borgerforslag.

- Det er altså rigsret, vi taler om her.

Ja, men til gengæld gik den fejl ikke ud over nogen.

- Det viser en vilje til at undergrave folkestyret, det er et eksempel på flip-flop og mangel på ledelse.

Det er i hvert fald et eksempel, der er drevet af en grundlæggende forargelse over, at regeringen kan træffe livsændrende beslutninger for borgere i Danmark uden at lovgrundlaget er på plads. Er vi ikke ude i noget så usædvanligt, at der må komme usædvanlige reaktioner?

- Det ville man måske kunne sige, hvis Venstre hele tiden var imod at aflive de her mink. Det er bare ikke tilfældet. Vi må trods alt tro, at Venstre også ville have truffet beslutning om at aflive alle mink.

Måske ville Venstre have sørget for, at lovgrundlaget var på plads?

- Det ville alle have gjort. Hvad skulle motivet have været til at gøre det på den måde, hvis man havde vidst, at lovgrundlaget ikke var på plads?

Måske ville andre partier, andre politikere have sat tempoet en anelse ned, så processen havde været rimelig i forhold til de borgere, der blev ramt af beslutningen?

- Det kan andre partier altid hævde. Jeg vil forholde mig tvivlende, når man sidder i en så presset situation, fordi det ikke bare handlede om at redde menneskeliv i Danmark, men potentielt i hele verden - fordi sådan en coronamutation kan sprede sig - hensynet til dansk eksport og alt muligt andet.

Måske vil det, du kalder mangel på lederskab i Venstre, have givet sig udtryk i en mindre skråsikker ledelse, så folk ikke ville have været bange for at bede den om lige at stoppe op?

- Hvis man skal lede landet og træffe vigtige beslutninger med meget store konsekvenser, skal man selvfølgelig lytte til rådgivning. Det har vi også gjort, men man bliver nødt til at have den beslutningskraft, der skal til for at træffe svære beslutninger. Man glemmer, at det var nødvendigt at aflive de her mink. Det var en fejl, at det skete uden hjemmel, men en fejl der hurtigt blev rettet op.

Kan man sige, at du kritiserer Ellemann for ikke at være magtfuldkommen?

- Det kan man bestemt ikke. Ingen politikere skal være magtfuldkomne.

Hvad har slået størst skår i befolkningens tillid - Venstres kritik af regeringens fejl eller at regeringen traf en beslutning, der fjernede levegrundlaget for en gruppe mennesker i Danmark, inden lovgrundlaget var på plads?

- Altså at tage levegrundlaget væk ...

Var det ikke, hvad der skete?

- Fejlen var jo ikke, at minkene blev aflivet. Fejlen var, at det blev opdaget for sent, at der ikke var hjemmel. Minkene skulle aflives. Hvis man mener det -  og det mener Venstre vel - kan ikke sige, at beslutningen har taget levegrundlaget fra folk.

Men det gjorde beslutningen jo.

- Ja, men den skulle træffes. Det står vi ved.

Er det ikke så indgribende en beslutning, at det er særligt vigtigt at sørge for, at man står på et solidt lovgrundlag?

- Der blev truffet mange beslutninger under corona, som var utroligt vigtige. Dette er en af dem, og selvfølgelig er det vigtigt at have hjemmel. Derfor er en minister gået af, og statsministeren har fået en næse. Min pointe er, at det ikke er regeringens skyld, at folk fik taget deres levegrundlag fra dem. Det var corona, der gjorde, at vi skulle aflive dem.

Så prøver jeg igen: Hvad har svækket befolkningens tillid mest: Venstres kritik eller at der blev taget en så alvorlig beslutning uden, at man lige tog en halv times pause for at tjekke, om lovgrundlaget var på plads?

- Mange reagerer meget hårdt og bruger meget hårdt sprogbrug om regeringen og vores statsminister på sociale medier osv. Det er et bål, Venstre elsker at kaste benzin på. Vi har at gøre med en sag, som Venstre har været med til at blæse ude af proportioner.

Var det et svar på spørgsmålet?

- Så godt jeg kan, tror jeg.

Hvad har svækket befolkningens tillid mest - fejlen eller kritikken af fejlen?

- Noget alvorligt er blevet blæst ud af proportioner og kommet til at handle om alt muligt andet.

Betyder det, at fordi du synes, kritikken har været formuleret på en urimelig måde, har den været værre end selve fejlen?

- Jeg vil ikke gå med på den præmis. Det kommer til at lyde, som om jeg negligerer fejlen.

Du og andre ministre kritiserer Venstre for at undergrave tilliden til samfundets institutioner - så må du også kunne svare på det spørgsmål.

- Du kan ikke bede mig om at lave den analyse der.

Har I selv været været med til at undergrave tilliden?

- Hvis vi ikke havde anerkendt fejlen, at den skulle have konsekvenser, ikke selv havde opdaget den og rettet den, kunne man med rette have sagt, at det kunne have skadet tilliden. Fordi det er foregået med åbenhed og selvkritik, er der ikke noget i det forløb, der grundlæggende skader tilliden til folkestyret og myndighederne.

Så din konklusion er, at kritikken af fejlen er værre end fejlen?

- Du er ude i sådan noget semantik, hvor du blander æbler og pærer. Det er ting, man ikke kan sammenligne.

Mener du helt alvorligt, at det er urimeligt at sammenligne fejlen og kritikken af fejlen i forhold til, om det har konsekvenser for tilliden?

- Jeg gider ikke gå med på din præmis om, at jeg skal svare i en meget hård sætning.

Præmissen er, at når man kritiserer sine politiske modstanderen, følger det her med.

- Ahr, det gør det ikke. Det er jo en ordleg. Men fair nok. Jeg prøver. Okay, allerhårdeste måde at sige det på: Nok er der sket en alvorlig fejl, vi meget gerne ville have undgået, men paradokset er, at den ageren, Venstre især har stået for, undergraver tilliden til samfundsinstitutionerne meget mere end selve den fejl, der er sket. Så får du det ikke mere skarpt.

Grundlovsdag sagde statsministeren, at hun var nysgerrig på en bred regering, altså en regering der ville kunne rumme for eksempel Venstre. Bagefter har hendes ministre, nu inklusiv dig, brugt kræfter på at fortælle, hvorfor Venstre ikke er egnet til at lede landet. Hvad har I gang i?

- Det gik jo heller ikke mange timer, før Venstre svinede hende til.

Og hvad så? Det gjorde I også, da Løkke inviterede til regering over midten i sidste valgkamp. Hvad havde I regnet med?

- Jeg havde regnet med større åbenhed, at man ville tage den udstrakte hånd.

Er dette ikke et eksempel på socialdemokratisk flip-flop? Først taler I om regering over midten, og så taler I om, at Venstre er uegnet til at lede landet.

- Mette Frederiksen lagde ikke op til, at Ellemann skulle være statsminister. Trods alt ikke.

Så din kritik går på, at Ellemann er uegnet som statsminister, men ikke som minister i en regering ledet af Mette Frederiksen?

- Det slags forholder jeg mig ikke til. Det er chefen, der bestemmer det.

Venstres gruppeformand Thomas Danielsen har følgende kommentar til kritikken af partiet:

- De her desperate angreb viser, at Mette Frederiksen er dybt presset og har besluttet at føre en beskidt valgkamp. Tænk sig, at vi har en statsminister, som synes det er vigtigere, at hendes ministre bruger deres tid på pinlig smædekampagne fremfor at løse Danmarks og danskernes problemer. Det er uansvarligt.

Grænsekontrol: Den midlertidige grænsekontrol, der er blevet forlænget igen og igen siden 2016, fortsætter med at skabe kilometerlange køer fra Tyskland ind i Danmark.

Og det kan altså ikke være rimeligt, at de mere end 12.000 grænsependlere skal være tjent med at forlænge arbejdsdagen for at vente på at passere grænsekontrollen.

Det mener Enhedslisten, der foreslår regeringen, at den som minimum sørger for at gøre overgangen lidt lettere for både de tyske og danske pendlerne, der hver dag skal krydse grænsen.

- Jeg synes, det er ganske urimeligt, at man generer de folk, der hver eneste dag skal til og fra arbejde. Det går jo endda nok med os, der skal på ferie – vi klarer nu nok lidt ventetid en gang om året – så vi skal fokusere på, at pendlerne får nogle ordentlige muligheder, siger Christian Juhl, der er sydslesvigordfører i Enhedslisten.

Han foreslår, at man etablerer et særligt pendlerspor eller nogle særlige pendlerovergange og et officielt pendlermærke, der kan udstedes af en kommune eller politiet og så for eksempel kan klistres i forruden af bilen.

- På den måde har man styr på det, siger Christian Juhl.

Hvis regeringen vil gå med til det – altså at gøre det lidt lettere for pendlerne – kan Enhedslisten så leve med en fortsat grænsekontrol?

- Vi kan i hvert fald leve med at forbedre muligheden for de hårdest belastede – det vil vi støtte. Men vi mener stadig ikke, at der er brug for en grænsekontrol. Kriminalitet stoppes ikke af dem, der står ved grænsen. Det stoppes af politisamarbejdet over grænsen, som har fungeret i mange år. Er man kriminel, er man ikke dummere, end at man godt ved, at der også er grænseovergange, der slet ikke er kontrol ved, siger Christian Juhl.

I Radikale Venstre bakker man ikke op om Enhedslistens forslag. Partiets europaordfører, Anne Sophie Callesen, accepterer ikke præmissen om, at man ikke kan komme af med grænsekontrollen, som hun omtaler som permanent.

- Den strider mod Schengen-reglerne, er til gene for pendlere og mange andre og er et stort spild af politiets ressourcer. Jeg synes ikke, vi skal finde løsninger, der accepterer præmissen. Vi vil af med den permanente grænsekontrol, siger hun.

Da grænsekontrollen senest blev forlænget med et halvt år i maj, begrundede regeringen det med, at Center for Terroranalyse vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Men Anne Sophie Callesen mangler at se dokumentation for, at grænsekontrollen bekæmper terrortrusler effektivt.

- Vidste vi, den var effektiv, var svaret jo helt anderledes. Men jeg mener ikke, der er skyggen af bevis for, at den er effektiv, siger hun.

I 2019 viste tal fra Rigspolitiet ifølge DR, at man med tre års grænsekontrol havde beslaglagt 801 våben, afvist 7134 personer og rejst 5479 sigtelser om blandt andet menneskesmugling, våbenbesiddelse og narkosmugling.

Anne Sophie Callesen, hvorfor tvivler du sådan på, at grænsekontrollen virker?

- Jeg siger heller ikke, at der i perioden aldrig skulle have været betjente ved nogen grænseovergange. Men tallene siger ikke noget om, om tallene er spredt ud over hele perioden eller jævnt fordelt. Der kan være perioder, hvor det giver mening at lave grænsekontrol ved bestemte overgange. Men som det er nu har du en permanent grænsekontrol, typisk de samme steder, så man udmærket ved, hvilken vej man skal køre for at komme udenom, siger hun.

I Dansk Folkeparti mener man ikke, at der er nogen grund til at diskutere midlertidighed mere.

Grænsekontrollen skal gøres permanent, hvis man spørger Peter Kofod, der er medlem af Europa Parlamentet og folketingskandidat for partiet.

- Grænsekontrollen har været en kæmpestor succes i de år, den har været, og vi synes, der er behov for at gøre den permanent og meddele EU, at vi har tænkt os at fortsætte med at have kontrol ved vores grænser. Det skal de ikke blande sig i, siger han.

Til spørgsmålet om, hvor mange terrortrusler grænsekontrollen har afværget, henviser Peter Kofod til regeringen og efterretningstjenesten.

- Jeg tror på, at grænsekontrollen har en præventiv effekt. Og jeg synes, det havde været meget nemmere, hvis regeringen bare havde sagt det, som det er: At vi godt kan lide at have grænsekontrol i Danmark, og at vi vil fortsætte med det, uanset om årsagen er terrortrusler, røverbander, flygtningestrømme eller alt muligt andet. Det synes jeg bare, man skal være ærlig om, siger Peter Kofod.

Han køber ikke præmissen om, at der skulle være tale om falsk tryghed i øjeblikket, hvor kun enkelte grænseovergange kontrolleres. Heller ikke, at der generelt er udfordringer ved at krydse grænsen.

- Det er kun på ganske få tidspunkter i løbet af en sæson, hvor der kan være udfordringer. Hvis Enhedslisten generelt vil lempe kontroltrykket ved grænsen, kan vi selvfølgelig ikke gå med til det. Vil man gøre grænselandet mere tilgængeligt for folk, der må krydse grænsen dagligt, er det en anden snak, som vi må tage med Enhedslisten, siger Peter Kofod.

Avisen Danmark har forgæves forsøgt at få regeringen og ordførere i regeringspartiet til at forholde sig til Enhedslistens forslag.

Servicefag: Det har været en af de dage, der har slidt på nerverne. Chefen har været besværlig, kollegerne irriterende, og lige her midt i køen til Netto sidder der en idiot bag kassen, som slår varerne ind til den forkerte pris, selv om det står højt og tydeligt på skiltet, at der er tilbud.

Pludselig slår det klik. Det ene skældsord efter det andet fyger gennem luften.

Ifølge en ny undersøgelse, som Team Arbejdsliv har lavet på vegne af HK Handel, har 81 procent af de butiksansatte inden for de seneste 12 måneder oplevet at blive talt grimt eller nedsættende til af kunder. 14 procent har oplevet verbale trusler.

Det er helt uacceptabelt, mener formand for HK Handel Mette Høgh:

- Vi taler desværre om så mange, at nogle af dem uden tvivl læser med her. Det er hr. og fru Danmark, helt almindelige fornuftige mennesker i det daglige, der ser rødt og lader det gå ud over de butiksansatte, alene fordi det nu engang er det menneske i uniform, der sidder i kassen den dag, siger Mette Høgh.

At tallet er så højt, kommer også bag på direktør og foredragsholder Søren Bechmann fra Service Design Institute. Til dagligt rådgiver han virksomheder i at designe serviceydelser, så de blandt andet undgår utilfredse kunder og tilspidsede situationer. Desuden har han skrevet hele seks bøger om emnet - herunder “Gør kunden god igen” om netop sure kunder.

- Det er rigtig trist og fuldstændig uacceptabelt. I dag ved vi jo, at det psykiske arbejdsmiljø er lige så vigtigt som det fysiske. Set i et større perspektiv er der noget rivravruskende galt samfundsmæssigt, når voksne mennesker opfører sig sådan over for andre, siger Søren Bechmann og tilføjer:

- Når det så er sagt, det ikke ensbetydende med, at samme procentdel af kunderne taler grimt. Der er formentlig tale om, at bestemte kundetyper er overrepræsenteret, og det kunne være interessant at dykke mere ned i, hvem det er.

Her kunne man måske forledes til at tro, at den triste statistik kunne have noget med coronakrisen at gøre – at vi ganske enkelt har kortere lunter og har glemt, hvordan man plejer at opføre sig. Men ak. En lignende undersøgelse fra 2019 viste dengang, at det var næsten hver tredje butiksansat, som oplevede at blive talt grimt til på enten dagligt eller ugentligt plan.

- Endnu mere tankevækkende er det, at den negative kundekontakt stiger, jo yngre den butiksansatte er. Det er flaskedrengen, ungarbejderen og ekspedienten i isboden, der har deres første møde med arbejdsmarkedet, som voksne mennesker, der har børn og børnebørn i samme alder, taler sådan til, siger Mette Høgh fra HK Handel.

Som en konsekvens af de alt for høje tal søsatte HK Handel dengang kampagnen “Ha’ en god dag,” der opfordrede alle til at opføre sig ordentligt over for ekspedienter og andre butiksansatte. Intentionen var god, men her tre år efter har den ikke haft den ønskede effekt, når medlemmerne stadig oplever overfusninger i den grad, de gør, erkender Mette Høgh.

- Det har desværre ikke været nok, og vi spekulerer rigtig meget over, hvad der så skal til. Vi er alle sammen nødt til at tænke over, hvordan vi taler til hinanden, og hvordan man er en god kunde, men der skal også andre midler i brug. Blandt andet skal arbejdsgiverne meget mere på banen, være mere synlige og tage ansvar, når de her situationer opstår, siger hun.

Ifølge HK Handel opstår konflikterne med kunderne for eksempel, når en kunde skal bytte eller returnere en vare, fordi den er defekt, men kunden mangler den fornødne dokumentation. Det sker også, når tilbud slås forkert ind, eller når en udsalgsvare er udsolgt. I sådanne situationer er de ansatte uddannet i at følge en bestemt procedure, og er det ikke nok, så mener Søren Bechmann, at ledelsen skal på banen.

- Det er vigtigt at huske på, at kunden langtfra altid har ret - faktisk tværtimod. Derfor er det også et ledelsesmæssigt ansvar at handle, når en medarbejder bliver overfuset, og her bør medarbejderen altid kunne tilkalde butikschefen, som skal træde i karakter og tage ansvar for situationen. siger Søren Bechmann.

Han bliver bakket op af Mette Høgh fra HK Handel, der dog påpeger, at det er vigtigt, at har medarbejderen fulgt proceduren, skal chefen alt efter situationen ikke altid bare gå ind og glatte ud. Det er nemlig lige så dårlig ledelse som ikke at gribe ind.

- En synlig chef er kun god, hvis vedkommende også bakker sin medarbejder op, såfremt reglerne er fulgt. Hvis chefen altid glatter ud, så lærer kunderne, at deres uacceptable opførsel virker, og så er vi lige vidt, siger hun.

Når en butiksbestyrer vælger at glatte ud, hænger det ofte sammen med, at butikken kan ende i en regulær shitstorm af dårlig omtale på de sociale medier, også selv om det er helt uberettiget. Det findes der talrige eksempler på. Blandt andet blev en skobutik i Vanløse hængt ud, fordi den ikke ville returnere et par brugte, ødelagte sko, og en blomsterhandler fik ditto dårlig omtale på nettet for at forlange betaling for at pakke blomsterbuketter til en tyver ind i cellofan.

Lederne skal altså mere på banen, men hvad skal der ellers til for at vende den negative kundeopførsel?

Ifølge Søren Bechmann skal medarbejderne klædes bedre på til jobbet end det er tilfældet nu. Under oplæringen bør konflikthåndtering fylde lige så meget som returregler, reklamation, og hvordan kasseapparatet virker, mener han:

- I virkeligheden skal de ansatte klædes på til at forebygge, at de her situationer overhovedet opstår. Det kan både ske ved at udstyre dem med flere værktøjer i konflikthåndtering, så de kan tale en situation ned, og ved at oppe den gode service, siger han og uddyber:

- Mange kunder går ind i forretningen kampberedt, fordi de forventer dårlig service, endda i sådan en grad at vi efterhånden overraskes, når vi møder god service. Men det er sværere at hidse sig op på en butiksansat, der er imødekommende, hjælpsom og som gerne vil yde en god service endda med et stort smil på læben. Hvorimod en ansat, der kører på autopilot og er ugidelig, kan få mange op i det røde felt. Adfærd smitter, både den negative og den positive af slagsen, siger han.

Han peger på, at mens servicefagene herhjemme ofte er lavtlønnede og besat af ufaglærte og studerende, har man en helt anden respekt for dem i for eksempel USA og Japan. Her står man ikke bare i butik. Man er der for at yde en service for kunderne, gøre sig umage, og den gode kundeoplevelse bygger på gensidig respekt.

Derfor skal respekten tilbage, mener både Mette Høgh og Søren Bechmann, og det bedste sted at starte er med sig selv. Derfor håber de begge, at folk tænker en ekstra gang over, hvordan de opfører sig, næste gang prisen går forkert ind, eller en vare er udsolgt.

Det kan give mén som søvnbesvær, stress og angst at blive udsat for hyppige verbale overfald, og i yderste konsekvens ender medarbejderne med at forlade branchen.

- Det kræver en kulturændring, og derfor håber jeg også, at vi bliver bedre til at sige fra, hvis vi ser andre kunder opfører sig ubehøvlet over for kassedamen, der bare passer sit arbejde. Der er et menneske inden bag ved uniformen, som godt kan have ret, og som ikke bare siger pyt, når dagen er omme, men tager de grimme ord til sig. Derfor skal vi begynde med at gøre op med mantraet om, at kunden altid har ret - for det er ikke tilfældet, siger Mette Høgh.

Sommerferien er over os, og de fleste danskeres ferieplaner står givetvis på sol, strand og is. Men mange har også god grund til at bruge lidt tid på at kigge på pensionen i ferien.

Hvis man f.eks. er blevet gift, har fået børn, skiftet job, eller der er sket andre større ændringer i privat- eller arbejdslivet, så er det vigtigt at tjekke, at pensionsordningen stadig passer til ens egne og familiens behov. For de kan ændre sig, når livet ændrer sig. Og det kan faktisk koste dyrt, hvis man ikke er opmærksom.

Stifter man f.eks. familie eller flytter til en dyrere bolig, så får man typisk større økonomiske forpligtelser, og her kan der være behov for at øge forsikringsdækningerne. For gør man ikke det, risikerer man, at der ikke er råd til at blive boende, hvis man f.eks. bliver syg eller ikke kan arbejde.

En ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for Sampension blandt ca. 1000 danskere, viser, at to ud af tre inden for de sidste tre år har været ude for mindst én større livshændelse som f.eks. at få børn, blive gift, blive skilt, flytte, skifte job eller få en lønstigning. Men af de personer angiver hovedparten, at de ikke tjekkede deres pensionsordning i forbindelse med disse begivenheder. Det kan altså i værste fald få betydelige økonomiske konsekvenser.

Og her skal særligt de yngre være opmærksomme. For det er typisk som ung, at man etablerer sig med familie, bolig og karriere. Men generelt er det en god idé for alle, der har været ude for en livshændelse inden for de seneste år, at få tjekket op på pensionen i sommerferien.

Det samme gælder, hvis man ikke har undersøgt, om man er på rette vej med sin pensionsopsparing. Ifølge den nye Epinion-undersøgelse har halvdelen af danskerne ikke tjekket, om de sparer nok op til at få den indkomst i pensionstilværelsen, som de forventer - og det er bekymrende. For har man ikke styr på opsparingen, kan der i sidste ende vente en ubehagelig økonomisk overraskelse; man risikerer ganske enkelt at have sparet for lidt op til at kunne få den pensionstilværelse, man regner med.

De færreste danskere hverken ønsker eller forventer at måtte sænke levestandarden væsentligt, når de går på pension. Tværtimod har vi generelt stigende forventninger til livet som pensionist, og mange ønsker at fortsætte deres livsstil fra arbejdslivet. 

Således forventer knap hver tredje dansker ifølge Epinion-undersøgelsen at have uændret eller endda højere indkomst i pensionstilværelsen end i arbejdslivet. Men for at gøre ønskerne til virkelighed og undgå større fald i levestandard kræver det, at man har sparet relativt meget op – også i lyset af, at vi lever længere, og der samtidig er udsigt til generelt lavere pensionsafkast fremover.

Derfor kan mange med fordel tjekke opsparingen i sommerferien og på den måde få en nogenlunde realistisk forestilling om, hvilken pensionstilværelse man har udsigt til at få rent økonomisk. Og det gælder særligt for danskere med kortere tid til pension. For jo tættere man kommer på pensionsalderen, jo færre år har man til at nå at styrke opsparingen, hvis der er behov for det.

Endelig så er der også mange danskere, som skal være opmærksomme på pensionen, når vi kommer på den anden side af ferien. August er nemlig højsæson for vielser, jobskift og flytninger herhjemme, og derfor har også de danskere, som skal giftes, starte i nyt job eller flytte efter sommerferien, al mulig grund til at give pensionsordningen et eftersyn ved lejlighed.