I halvandet år kunne Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, fra sit kontor i midten af København se ud over en helt tom rådhusplads. Kun duerne og pølsevognen fyldte pladsen, og der var sågar perioder, hvor pølsevognen blev hjemme i garagen.

Pandemien var over landet, og politikerne har sendt alle hjem. Landet var lukket. Låget til statskassen var dog stadig åbent. Pivåbent. For krisepakke efter krisepakke, kompensationsordning efter kompensationsordning blev der indgået politiske aftaler om. Erhvervslivet var selv dybt involveret i krisehåndteringen og bakkede op om de kompensationsordninger, der blev sat i værk.

Fælles for dem alle var dog, at de kostede staten penge. Og derfor skal kassen fyldes op igen, mener Lars Sandahl Sørensen. Ellers frygter han, at den kommende valgkamp, som de facto allerede er begyndt, bliver alt for dyr, når politikerne begynder at foreslå en masse nye initiativer, siger han.

- Politikerne skal have ærligheden og modet til i en valgkamp at sige, at vi står overfor nogle prioriteringer. Men vi står også med et behov for at skabe nogle forandringer, så vi kan få tingene til at ske, siger Lars Sandahl Sørensen.

Og de politikere ser du ikke på nuværende tidspunkt på Christiansborg?

- Nej, det jeg primært ser hele vejen rundt, er politikere, som fortæller, hvad de gerne vil have mere af. Mange af de ting, som de gerne vil have mere af, kan sagtens være sympatiske, og vi kan være enige i det. Men vi kan bare ikke have mere af det hele.

Derfor er der ifølge DI-direktøren behov for flere økonomiske reformer. Ifølge en analyse, Dansk Industri har lavet er det økonomiske råderum næsten brugt eller prioriteret i de kommende år, og hvis forbruget fortsætter som de seneste år, vil råderummet være tomt længe før 2030.

- Alle har sagt, at verden ikke bliver den samme efter corona, efter krigen i Ukraine, men vi har ikke accepteret det endnu - og vi har ikke mærket det. Hele systemet fortsætter, som om ingenting er sket, fordi vi stadig vil have det samme. Vi forventer stadig tilpas mange til at passe på vores ældre, passe vores børn, uddanne dem og tage sig af os i sundhedssystemet. Vi vil have alt samtidig med, at vi har sat enorme store samfundsforandrende ting i gang. Vi har bare ikke lavet koblingen, så det hænger sammen. Helt nøgternt hænger det ikke sammen. Det er helt off, siger Lars Sandahl Sørensen og fortsætter:

- Fundamentalt mangler vi mennesker til at lave alle de ting, vi gerne vil have. Vi har slet ikke de fysiske hænder, der kræves. Der er sådan en rus, som er drevet af fornuftige og nødvendige tiltag, men der mangler en række voksne i rummet, der siger: "Kære venner, denne rus, hvor vi vil have kolossalt meget mere af alting, må stoppe". Vi mangler svar på, hvordan tingene skal hænge sammen, siger Lars Sandahl Sørensen.

Ifølge Lars Sandahl Sørensen er der to løsninger: Øget gæld eller reformer. Og der er ingen tvivl om, hvad erhvervsbossen helst ser, politikerne kaste sig over:

- Lige meget hvem der sidder i regering og i Folketinget, må de komme med nogle bud på, hvordan vi får tingene til at ske i virkeligheden. Og det skal selvfølgelig ske uden, at vi totalt gældsætter os som nation. Vi kommer til at ramme muren ganske snart. Der er simpelthen ikke nok ledige hænder og heller ikke nok ledig økonomi, konkluderer Lars Sandahl Sørensen.

- Der er ikke for alvor blevet lavet reformer i de seneste to valgperioder. Det råderum, vi taler om nu, blev jo skabt for 10-15 år siden under Fogh-, Løkke- og Thorning-regeringerne. De beslutninger har de seneste to regeringer levet højt på, og det har gjort, at der var en sund økonomi, da de ekstreme begivenheder med pandemi og krig ramte os. Det store råderum har givet os en grundtryghed hos os alle sammen, fordi vi har vidst, vi havde noget på kistebunden. Men når man kigger på de ekstraudgifter, vi har lagt ind i budgettet til forsvar, klima og så videre, så er vi banket helt op ad væggen. Der er ikke noget råderum. En kommende regering bliver et administrationsbureau, fordi det hele er øremærket, lyder Lars Sandahl Sørensens forudsigelse.

Derfor ønsker DI-direktøren reformer. De Radikale og De Konservative har allerede fremlagt deres økonomiske 2030-planer, og Dansk Industri offentliggør også snart deres bud på, hvordan statens finanser kan hænge bedre sammen i de kommende år.

Lars Sandahl Sørensen ser dog gerne, at man ser på de mange ordninger, som gør det muligt at trække sig tilbage tidligere fra arbejdsmarkedet:

- I dag er der vist fire forskellige ordninger for tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det må kunne gøres nemmere. Om det så er Arne, seniorordning eller efterlønnen, noget må jo justeres. Hvis Arne-pensionen er det, man vil prioritere, må de andre tages væk. Man kan jo ikke have fire forskellige ordninger for, hvordan man kan trække sig ud af et arbejdsmarkedet, der i den grad har mangel på arbejdskraft, siger han.

Ifølge en måling, som instituttet Wilke har lavet for Dansk Industri, er seks ud af ti danskere enige i, at der er brug for økonomiske reformer for at sikre velfærden i de kommende år.

- Danskerne har fattet det. De venter bare på, at nogle gør noget ved det. Når så mange danskere bakker op om økonomiske reformer, ser jeg det også som et udtryk for en nervøsitet og bekymring for, hvordan ender det her. Danskerne er bekymret for inflation og manglen på arbejdskraft, siger Lars Sandahl Sørensen.

Derfor foreslår han, at politikerne lader sig inspirere af fortiden. I 2006 blev et bredt politisk flertal enige om at lave globaliseringspuljen. Her skulle gennemføres en række reformer, som skaffede halv procent af bruttonationalproduktet. Midlerne blev så brugt på at investere i blandt andet forskning og uddannelse.

I 2022 foreslår Lars Sandahl Sørensen at kalde initiativet for "en fremtidspulje".

- Agerer vi ansvarligt og rettidigt har vi mulighed for at gøre noget ved det, fordi der er så mange andre ting, der kører for os. Der er mange danskere i arbejde, og der er god indtjening i virksomhederne. Det er ikke så dyrt at være modig lige nu. Det kan blive meget sværere og meget dyrere at være modig lige om lidt, fordi det så er for sent, siger Lars Sandahl Sørensen.

Sundhed: Vi skal ikke mange måneder tilbage, før regeringen med dens sundhedsudspil proklamerede, at "ingen født i og efter 2010 skal starte med at ryge eller bruge andre nikotinprodukter."

Og den holdning lever stadig hos Socialdemokratiet, da Avisen Danmark fanger en række sundhedsordførere til en snak om nikotinposer.

- Vi står fast på, at vi ønsker en helt nikotinfri ungdom, fordi det er så afhængighedsskabende for de unge. Derfra kan vi diskutere alle de andre ting om pris, adgang, indpakning med skræmmebilleder og smag. Vi kan udrette mirakler på det her område, hvis et flertal i Folketinget bakker op om det, siger Socialdemokratiets sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff.

Nikotinposer kan ifølge eksperter fra Vidensråd for forebyggelse især være skadelige for den unge hjerne. De mener, at den nuværende lovgivning, hvor poserne er billigere end tobak, kan smage af frugt og ikke sælges i standardiserede pakker er medvirkende til et hastigt voksende forbrug hos ungdommen.

I dag skal man være over 18 år for at kunne købe nikotinposer, men ifølge Rasmus Langhoff Juul er det især her, der politisk skal sættes ind.

- Vi ved, at salget stadig foregår til unge under 18 år i vid udstrækning, og det skal vi tage seriøst og have stoppet. Vi kan starte med at styrke kontrolindsatsen, så alderskravet faktisk bliver håndhævet, siger han.

Hos Radikale Venstre er man "fuldstændig enig" i eksperternes bekymring, lyder det.

- Det er klart et emne, vi skal kigge på. Det er intet positivt at sige om at være afhængig af nikotin. Så vi skal sørge for, at det ikke appellerer til børn og unge ved blandt andet at kigge på indpakning og smag, siger sundhedsordfører Stinus Lindgreen.

I Enhedslisten er der også fuld opbakning til at ændre lovgivningen.

- Vi skal begrænse produkternes tilgængelighed og gøre det sværere for tobaksindustrien at få afsat deres produkter til de unge. Derfor mener vi, at lovgivningen for røgfri nikotinprodukter skal sidestilles med lovgivningen for røgtobak, siger Peder Hvelplund, sundhedsordfører i Enhedslisten.

På den anden fløj, mener man, at der allerede er sat ind overfor nikotinposernes udbredelse.

- De produkter, som giver anledning til bekymring, er det forbudt for unge under 18 at købe. Vi vil selvfølgelig altid gerne se på, om der er behov for stramning i forhold til håndhævelsen af allerede eksisterende regler. Man skal endvidere huske på, at det heller ikke er tilladt at forbruge nikotinprodukter på skoler og ungdomsuddannelser, siger Martin Geertsen, sundhedsordfører for Venstre.

Spørger man Nye Borgerlige, er det ikke op til politikerne at holde de unge væk fra nikotin.

- Hvis der er børn, som bruger disse produkter, så vil jeg da håbe og anbefale, at deres forældre træder i karakter, hvis forældrene finder det problematisk, siger Lars Boje Mathiesen, sundhedsordfører for Nye Borgerlige.

- Da regeringen lavede de seneste afgiftsforhøjelser på cigaretter, vidste man godt, at folk ville gå hen i andre produkter. Sådan fungerer det. Løsningen er, at politikerne stopper med deres trang til deres designer-samfund, hvor de føler sig berettigede til at detailstyre hver en lille flig af borgernes tilværelser, siger Lars Boje Mathiesen.

Denne uge startede regeringen forhandlinger om sundhedsreformens anden del, der netop har fokus på forebyggelse med blandt andet aldersgrænser og priser for alkohol og tobak.  

Har du set det? SAS har igen købt tv-reklamer og falbyder flyrejser ud i Europa. Er selvtilliden tilbage oven på en sommer med flystrejke og en akut redningsplan, der langt fra kom i mål?

Hvis SAS var en kat, var de ni liv i hvert fald allerede brugt. Men SAS er i luftfartsindustrien, og her skal man aldrig dømme nogen ude, så længe SAS-logoet er synligt på et haleror.

Fredag morgen offentliggjorde SAS kvartalsregnskab for den vigtige sommersæson, hvor selskabet normalt burde tjene masser af penge. Det gjorde eksempelvis rivalen Norwegian, som dagen før leverede et milliardoverskud.

Hos SAS blev vi mødt af det 11. kvartalsunderskud i træk, og det var et stort et af slagsen. Tabet blev på 1,3 milliarder danske kroner og var således dårligere end selv de pessimistiske forventninger hos aktieanalytikerne.

Strejken, der varede 15 dage, førte nemlig til 4.000 aflysninger og 380.000 skuffede passagerer. Samtidig eksploderer SAS’ udgifter til flybrændstof, fordi SAS har fravalgt at fastfryse prisen gennem længerevarende kontrakter.

Alligevel har SAS langt bedre muligheder for at overleve, end det så ud til, da strejken rasede, og vi fik daglige historier om bristede feriedrømme og turister, der var strandet ude i verden.

Vigtigst af alt fik SAS tidligere på måneden skaffet sig et lån på fem milliarder kroner fra den amerikanske kapitalfond, Apollo. Det skal sikre luft til at gennemføre SAS-topchef Anko van der Werffs redningsplan, SAS Forward.

Men lånet er dyrt, for Apollo er bevidst om den enorme risiko ved at sende penge til SAS, når alle andre – herunder den svenske stat – er løbet skrigende bort.

Høj risiko er netop Apollos forretningsmodel, og prisen er en tårnhøj rente, der kan ryge over 20 procent afhængig af, hvordan samarbejdet med SAS udvikler sig. Ultimativt kan Apollo blive en ny hovedaktionær i SAS, og det vil ske med den kynisme, der skal til for at knuse gamle strukturer og vaner, der står i vejen for en redning af SAS.

Bemærk at Apollo er aldeles ligeglad med, om Skandinavien fortsat har sit eget store flyselskab, de mange arbejdspladser i Kastrup Lufthavn og de fordele, erhvervslivet nyder med mange direkte ruter ud i verden. Apollo vil udelukkende tjene penge og har tidligere vist, at det kan lade sig gøre – også på at redde luftfartsselskaber på fallittens rand.

Her skal politikere og den øvrige omverden tåle, at Apollo benytter sig af sindrige selskabskonstruktioner med hundredvis af datterselskaber i kendte skattely, herunder Caymanøerne. Men der var jo ikke andre, der ville låne SAS penge.

Status er, at SAS stadig er under konkursbeskyttelse i USA – det såkaldte Chapter 11 – der er ekstremt dyrt i advokatregninger og kræver stor tålmodighed hos kreditorerne, der blot kan se til, imens SAS arbejder på sin overlevelse.

Men der er lyspunkter, SAS-ledelsen kan lune sig ved. Det går faktisk godt i flybranchen – hvis man kan undgå strejker og sende de skyhøje brændstofpriser videre til kunderne. For sulten efter at komme ud at rejse er stor, og kunderne er indstillede på at betale temmelig høje priser for flybilletter.

Det gælder ikke blot hos konkurrenterne. Tallene viser også, at passagererne hurtigt er vendt tilbage til SAS efter strejken. De uendeligt mange vredesudbrud fra frustrerede rejsende, der ”aldrig mere skulle flyve med SAS”, var intet andet end tomme trusler.

Der var faktisk fem millioner rejsende med SAS i månederne maj, juni og juli. Det er 143 procent flere end i det samme kvartal i 2021, hvor coronaen aflyste badeferien sydpå og sendte os i sommerhus ved Vesterhavet.

Men hvornår ved vi så, om SAS endnu engang manøvrerede sig igennem en kraftig turbulens? Det aner vi ikke. SAS-ledelsen tør ikke engang at spå om tallene for de kommende kvartaler. Det skyldes dog krigen i Ukraine og usikkerhed om kommende covid-19 udbrud.

"Just Eat" står der på et stort skilt i den mennesketomme bygning, som dørene beredvilligt har lukket mig ind i, men som de nu nægter at lukke mig ud af igen.

Jeg er kommet til Aarhus netop for at spise, men festen er åbenbart ikke her. Efter lidt banken på store glasvinduer og en redningsaktion i form af et tante-niece-par fra Randers finder vi festen rundt om hjørnet. Karolines Køkken holder 60 års fødselsdag, og vi skal spise os gennem seks årtier - og dermed gennem danskernes madvaner. Fra 60'ernes rejecocktails og ymerfromage til 70'ernes waldorfsalat og 80'ernes indbagte mørbrad til tidens moderne bruchetta med bønnecreme.

Camilla Krüger og Mathilde Vejlgård, som tante-niece-parret hedder, har vundet deres billet til festen på Instagram, hvor Karolines Køkken har næsten 82.000 følgere.  Der er andre mad-profiler, som har flere følgere på Instagram, men den aldrende Karoline har stadig tag i danskerne med sin app, der ifølge Arla Danmark, som køkkenet hører under, er downloadet af en halv million, hjemmesiden, der hver dag besøges af 100.000, og op til en million besøgende om måneden på sine sociale medier.

Man kan ikke sige Karolines Køkken, uden at den rødternede ko straks muher, og på nethinden passerer de efterhånden godt slidte kogebøger, der blev husstandsomdelt fra 1980 og hvert tredje år indtil 2001. Nogle af os er gamle nok til, at vi har fået dem alle - og beholdt dem. Køkkenet er så at sige vævet sammen med den danske madkultur.

Karoline er blevet rost og elsket, men i årenes løb også skældt ud over sit forbrug af smør og fløde. Men i dag har hun for længst forladt den fede tunmousse, som Karolines leder gennem næsten 30 år, Tove Færch, er ved at være træt af at høre om. Hun leder i dag et køkken, der bestræber sig på at følge med tiden ved at guide til mindre madspild og til mere klimabevidste indkøb og udvikle grønnere og sundere opskrifter.

Til dagens fest er de gamle opskrifter derfor også blevet opdateret med nyere og sundere ingredienser, men ymerfromagen smager nu alligevel af gode gamle mormor-dage.

Med afsæt i de otte kogebøger, som Karolines Køkken husstandsomdelte, kan du i det følgende læse lidt om, hvad vi har holdt af at spise i de seks årtier, køkkenet har eksisteret. Højdepunkterne er fundet i kogebogen "Karolines største hits" og i Tove Færchs fødselsdagstale.

"Det bedste fra Karolines køkken" var en kogebog, der udkom i 1972, og som samlede 100 af de opskrifter, som køkkenet havde delt ud i ostemejerier, hos købmænd og på dyrskuer i sine første 12 leveår. Den bog har aldrig været husstandsomdelt. Heri var blandt andet 60'ernes ymerfromage og rejecocktail.Der blev lavet mindre mad fra bunden i 1960'erne end tidligere, selv om danskerne fik mere fritid - blandt andet fordi mange kvinder ikke længere var hjemmegående. Der kom dåser og pulver og køleskabe.

I "Det bedste fra Karolines køkken" kunne danskerne også lære at lave waldorfsalat og åhh - karamelrand med flødeis eller fløderand, der cremede sig i munden med sin halve liter sødmælk og halve liter fløde. Vi kunne også forsøge os med både en hollandaise- og  bearnaisesovs. Det var i 70'erne, danskerne blev introduceret for creme fraiche, og vi kunne få eksotiske madvarer som kinakål, mango og avokado. Af FDB fik vi madpyramiden.

Det var blevet populært med venne-komsammen, og weekendmad blev vigtigt. I bogen "Karolines Køkken", som var den første af de husstandsomdelte kogebøger, stødte vi på den famøse tunfiskemousse med rigeligt med smør,  den indbagte mørbrad med brøndkarse og salat og ikke mindst flødeostelagkagen.

Bogen var tænkt som en engangsforestilling, men den endte med at blive den første af otte.

Husblas blev almindeligt, og rød peber og champignon holdt sit indtog. "Karolines Køkken 2" gav os enebærgryden med bagt kartoffelmos, græsk farsbrød, chokolademousse, den lidt fedtfattigere kvarkkage, pæretærte og ikke at forglemme: klassens-time-kage, der fik kultstatus. Karolines køkken har forsøgt at ændre på netop den kage, så den er mindre tør, men blev bestormet, så det er stadig den oprindelige opskrift, man kan finde på nettet.

I "Karolines Køkken 3" blev opskrifterne forsynet med en energicirkel og ernæringsberegning. Nogle var begyndt at gå efter økologiske fødevarer, og de fede tider var på vej ud. Tiden var moden til grøntsagstærter som tomattærte med timian og champingon-paté, der også passede til vegetarerne. Der var også gulerodsbrød. Hytteostkagen hittede sammen med Sarah Bernhardt-kagerne.

"Karolines Køkken 4" fik undertitlen "forandring og fornyelse", for der var stadig dansk mad, men også mad fra blandt andet USA og Italien var ved at blive almindelig. Vi fik opskrifter på skaldyrssuppe, selleripostej, risotto, brownies og gulerodskage med frosting.

"Åh, frihed" hed titlen på 5'eren, der hyldede den mangfoldige kogekunst. Squash'en rykkede ind, og risen slog på kartoflen. Vi bagte butterdejssnegle, for butterdej kunne nu købes færdig. I kogebogen var der  opskrifter på blandt andet fyldte majspandekager, kartoffelmoussaka og ostescones.

Den sjette kogebog var årstidsopdelt, tærterne var kommet for at blive, og hurtigretter var populære. Der var tærte med forårsløg og hvidkål med oksekød. Der var andepaté med hvidvinssalat og ost med hasselnødder i ahornsirup - det sidste er stadig populært. Endnu en ostekage fik plads - denne gang med kumquats, og vi kunne lære at lave en frossen pizzabund.

I "Karolines Køkken 7" blev fjernøsten og Latinamerika inviteret med. Der var safransauce og koftesi - små lammefrikadeller. Islagkager var populære, og Karolines var med nøddebund. Køkkenet lancerede også citrontærten.

Den sidste af de husstandsomdelte kogebøger var til "fest og det, der ligner", og den bog huskes især for bryllupskagen, det tager fire dage at kreere.

I 00'erne kom sundhed, lokale råvarer og bæredygtighed for alvor i fokus, og skyr overhalede yoghurt på morgenbordet. Kartoflen fik også et comeback, og Karolines Køkken udviklede sin kartoffelroulade. Det var også i 00'erne, at vi fik samtalekøkkener.

I 10'erne fik vi måltidskasser og købte i stigende omfang take-away, der ikke nødvendigvis var pizza og burger. Man kunne også få sundt, og sushi blev folkeligt. Karoline kom blandt andet med en sushiinspireret pre-forret med råmarinerede laks med beder og rygeost. Madbloggerne stormede frem, og nettet blev det foretrukne sted at finde inspiration.

I dag bruger danskerne under 30 minutter om dagen på at lave mad.

- Vi vil gerne spise sundt og grønt, og vi er stadig glade for at lave mad fra bunden,  men færre og færre gør det. Der er tidsmangel, konstaterer Tove Færch.

Når hun ser på de 60 år, konkluderer hun således:

- Danskerne har i alle årtierne haft fokus på sundhed, men synet på mad har ændret sig lidt. I 90'erne kom for eksempel fedtforskrækkelse, så kom proteinbølgen, juicekure osv. I dag kan vi se, at sund kost handler om at spise varieret. Klimavenlig mad spiller en stor rolle i bevidstheden, og hver tredje dansker har prøvet at lave en grøn version af deres hverdagsfavorit, men for mange er det en stor vaneændring, der skal til for at spise mere klimavenligt.

Uanset alle de gode hensigter og nye råd og nye opskrifter, synes noget urokkeligt.

- Vi har de seneste syv år undersøgt, hvad danskerne spiser til aftensmad, og i alle årene har pasta med kødsovs og stegt kylling ligget i toppen, fortæller Tove Færch.

Fødselsdagen er ved at være slut. Camilla og Mathilde fra Randers er stødt på ingredienser, de ikke brød sig om, men har også fundet inspiration til Mathildes kommende konfirmation. De har smagt på både en chokoladekage, en kartoffelroulade og en bønnecreme, der skal indpasses i den kommende festmiddag.