Amputationsskandalen: - Det er simpelthen ikke i orden.

Ordene kommer fra 63-årige Martin Luffe, der er godt og grundigt rasende, mens han følger den seneste udvikling i amputationsskandalen fra sit hjem på Møn.

Han er en af de patienter i Region Sjælland, der mistænker, at de har fået amputeret deres ben unødigt, og derfor har han et ønske om, at hans patientjournaler bliver gennemgået af regionen.

Men oddsene er ikke på hans side.

Region Sjælland vil nemlig i første omgang kun gennemgå 80 amputerede patienters journaler, selvom 1311 har fået foretaget en amputation fra 2016-2021. Stikprøven skal blandt andet afklare, om patienterne bør søge erstatning.

- Det mindste, de kan gøre, er at undersøge alle patienter der har været involveret, så de kan genvinde en flig af den tillid, de har mistet fra os patienter, siger Martin Luffe.

Årsagen til journalgennemgangen skal ses i lyset af den opsigtsvækkende rapport fra Danske Regioner, der udkom tirsdag. I rapporten fremgår det, at Region Sjælland på landsplan er den region, der har foretaget flest amputationer i løbet af de seneste seks år - og altså flere amputationer end blandt andre Region Midtjylland, der har været omdrejningspunkt for amputationsskandalen.

Ikke desto mindre vil regionen ikke kigge alle de mange benamputerede patienters journaler igennem for at afgøre, om amputationen nu var nødvendig. I stedet vil de i begyndelsen lave en stikprøvekontrol af 80 journaler, skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse. Det svarer til, at regionen undersøger cirka hver 16. amputation.

Region Midtjylland har til sammenligning valgt at undersøge 1800 patientsager. Og det har mødt kritik fra blandt andre Danske Patienter, Diabetesforeningen og Amputationsforeningen.

- Det er jeg selvfølgelig ikke tilfreds med. Regionen har et ansvar for at finde frem til dem, der ikke burde være amputeret, siger Amputationsforeningens formand, Marianne Palm.

Hun opfordrer i stedet alle amputerede, som mistænker, at de er blevet fejlbehandlet, til at gå direkte til Patienterstatningen og rejse en erstatningssag.

- Det vil også tage alt for lang tid for borgerne, hvis regionen skal til at gennemgå alle sagerne, og først derefter kan der rejses en sag ved Patienterstatningen. Så mit råd er, at man går direkte til Patienterstatningen og rejser en sag, siger Marianne Palm.

I Region Sjælland opfordrer man bekymrede patienter til at ringe til Region Sjællands patientvejledning, hvor man også kan blive vejledt til at søge erstatning.

Men det er omvendt af hvordan det skulle være, mener Martin Luffe.

- Det kan ikke passe, at det er patientens ansvar at finde hoved og hale i klagevejledninger, når det er dem, der har lavet fejlen. De burde tage fat i os - ikke omvendt. Hvad hvis man for eksempel ikke følger med i nyhederne?, siger Martin Luffe.

Patienterstatningen opfordrer ligesom Amputationsforeningen patienter til at rejse en erstatningssag, hvis man har den mindste mistanke om, at man er fejlbehandlet. Men de råder samtidig amputerede til at drøfte sin sag med sin egen læge eller behandlingsstedet forinden.

- Man kan altid søge erstatning, men det er ofte klogt at tage en snak med læge eller behandlingssted inden, hvis man er i tvivl om dele af sit behandlingsforløb. Og hvis patienter kan have ret til erstatning, skal behandlingsstedet oplyse dem om det, siger Patienterstatningens direktør, Karen-Inger Bast.

Hun fortæller, at Patienterstatningen har rustet sig til et større rykind af sager i kølvandet på amputationsskandalen ved blandt andet at ansætte flere karkirurger til at vurdere sagerne. Men kommer der rigtig mange sager, kan det betyde, at sagsbehandlingen trækker ud. I øjeblikket er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid cirka otte måneder.

- Det vil ikke være en god ide, hvis alle amputerede patienter søger erstatning på én gang. Så drukner dem, der vitterligt har ret til erstatning, i alle de andre ansøgninger. Vi ved ikke, om der er ret til erstatning, før vi har gennemgået alle journaler og drøftet sagen med en læge, siger dirketøren, der samtidig endnu engang understreger, at alle har ret til at søge erstatning.

Det har ikke været muligt at få et interview med Region Sjælland.

Men til DR siger regionens koncerndirektør Jesper Gyllenborg, "at en gennemgang af de 80 journaler er en god start for at få øje på, hvor på patientens vej man kan sætte ind"

- Vi bliver nødt til at være nysgerrige på at undersøge, hvorfor vi ikke får flere patienter ind, og hvorfor vi ikke får patienterne ind i tide. Og derfor tager vi den anden tilgang til undersøgelsen, siger Jesper Gyllenborg, der ikke udelukker, at man vil udvide undersøgelsen på sigt, siger han til DR.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser til DR, at alle patienter der har ret til erstatning, skal kontaktes af Region Sjælland. Styrelsen har indkaldt regionen til et møde om sagen, der finder sted torsdag.

Region Sjælland oplyser, at de afventer mødet med Styrelsen for Patientsikkerhed og ønsker derfor ikke at medvirke i et interview med Avisen Danmark, inden mødet er holdt.

Martin Luffe har tænkt sig på egen hånd at søge erstatning, men det er ikke uden problemer, da han selv ikke helt er klar over, hvordan det skal gøres og føler ikke at Region Sjælland har taget hånd om ham.

Ikke desto mindre, mener han, at det er vigtigt, at alle sagerne undersøgers, da han på egen krop har mærket alvoren af en amputation.

For 10 år siden henvendte Martin Luffe sig til sin læge med føleforstyrrelse i begge ben. De følgende år var han flere gange ved læge med symptomer på dårligt blodomløb. Alligevel var det først i 2018, at han for første gang bliver henvist til en karkirurgisk behandling. Her fik han at vide, at for sent at redde benet, og et par dage efter blev Martin Luffes højre underben bliver fjernet, fortæller han.

Et årstid efter får Martin Luffe en blodprop i venstre ben - her gik det endnu stærkere og for samme dag blev venstre ben amputeret over knæet. I dag er Martin Luffe derfor afhængig af sin kørestol.

- Det har mildest talt smadret mit liv. Havde jeg vidst, det jeg ved nu, havde jeg hængt på nakken af lægerne for at få dem til at reagere hurtigere. Jeg er sikker på, at jeg i dag havde haft begge mine ben, hvis jeg har fået en bedre behandling, og hvem ved, måske havde jeg stået op lige nu, fortæller Martin Luffe.

Region Sjælland ligger på landets højeste niveau med 79 amputationer per 100.000 indbygger i 2019-2021, som det fremgår af rapporten, hvor imod landets laveste niveau, der findes ved Region Hovedstaden, ligger på 44.

- Da jeg blev indlagt, fik jeg en fornemmelse af, at patienter lå på rad og række og fik amputeret deres ben, siger Martin Luffe, der også har fortalt sin historie til Ekstra Bladet.

- Jeg føler mig svigtet og trådt på, og jeg håber, at der aldrig er nogen, der igen skal have tvivl, om deres ben var fjernet unødvendigt. Som patient har jeg mistet al tillid til Region Sjælland, siger Martin Luffe.

Benjamin Koppels debutroman - "Annas sang" - bliver af forlaget præsenteret med ordene: "'Annas sang' er en dramatisk og medrivende fortælling om pligtens pris, ensomhed og krig, men også om ukueligt livsmod og altovervindende kærlighed."

"Annas sang" lå øverst på én af de to bunker med bøger, som statsminister Mette Frederiksen (S) på sociale medier annoncerede, at hun ville læse i løbet af  sommerferien. Måske kan Mette Frederiksen spejle sig i romanens hovedperson, Hannah, for lige nu betaler Mette Frederiksen "pligtens pris", og hun skal i ensomhed beslutte sig for, hvornår der skal udskrives valg til Folketinget. Den beslutning er det - trods alt - kun hende, der kan tage.

Nærmest hver dag i den seneste uges tid er Mette Frederiksen vågnet op til den ene ringe måling efter den anden for statsministerpartiet, Socialdemokratiet. Bevares, det er stadig over hver femte vælger, som vil stemme på Socialdemokratiet, hvis det var valg i morgen, som sommerens vikarierende politiske ordførere for regeringspartiet messer. Men det er stadig markant færre end ved valget i 2019, og hvad værre er: Mette Frederiksens personlige målinger styrtdykker.

For DR og Altinget stillede Epinion tidligere på ugen danskerne spørgsmålet: "Hvordan synes du samlet set, at Mette Frederiksen klarer sig som statsminister?". Aldrig har så mange svaret, at de synes, statsministeren gør det dårligt. 34 procent af vælgerne mener, at hendes indsats dårlig, mens 43 procent synes, hun gør det godt. Meningsmålingerne taler sig tydeligt og entydige sprog: Danskerne vender sig i stigende grad fra Socialdemokratiet og Mette Frederiksen mod nye partier og politikere. I en lang periode kunne Mette Frederiksen leve med det, fordi vælgerne fandt andre partier i rød blok, men de seneste målinger viser, at nu er det også de borgerlige partier, der henter de utilfredse S-vælgere.

Helt slemt bliver det dog, når statsministeren og hendes strateger skal planlægge den kommende valgkamp: Socialdemokratiet mangler nye politiske forslag, og de forslag mangler tid til at sætte sig hos befolkningen. Og den tid har Mette Frederiksen ikke meget af.

Op mod valget i 2019 lancerede Socialdemokratiet og Mette Frederiksen deres første tanker om Arne-pensionen i Avisen Danmark i januar. Det gav dem næsten et halvt år til at sætte en dagsorden og tage initiativet over den politiske samtale. Hvis De Radikale gør alvor af deres trussel om et mistillidsvotum, hvis der ikke er udskrevet valg senest ved folketingsåbning den 4. oktober i år, så har regeringen og Mette Frederiksen ganske kort tid til at definere, hvilke emner der skal fylde i valgkampen.

Og Mette Frederiksen har brug for nye emner. En ny dagsorden. Nye debatter ved frokostbordene på arbejdspladserne. For lige nu er det stadig minksagen og regeringens håndtering, der fylder hele den politiske dagsorden - og imens vi stadig venter på at få et reelt svar fra Mette Frederiksen på, hvad hun siger til De Radikales valgultimatum, så vælter det ud med det ene politiske udspil efter det andet fra både højre og venstre side i folketingssalen. Forslag, som regeringen er nødt til at reagere på i stedet for at sætte deres egen dagsorden.

I regeringstoppen er de pinligt bevidste om den kritiske situation. Regeringen er blevet ramt af drift. Coronakrise, Ukraine-krig og minkhåndtering har drænet regeringen for dens strategiske overskud, og samtidig har regeringen gennemført så meget politik op mod sommerferien, at hylderne ganske enkelt er tomme. Før sommerferien blev der lavet store aftaler om en CO2-skat, om mange milliarder kroner til grøn omstilling, om udenlandsk arbejdskraft og en ydelsesreform. Der er ikke flere udeståender, og regeringen har i øjeblikket ikke flere store forhandlingsforløb kørende.

Så statsministeren og socialdemokraterne har travlt. De havde håbet på, at Arne - retten til tidlig tilbagetrækning - kunne klare en omgang mere i manegen. At Arne kunne hjælpe dem både i 2019 og 2022. Men den drøm punkterede Venstre effektivt i løbet af sommerferien, da partiets formand, Jakob Ellemann-Jensen, pludselig omfavnede Arne-pensionen. Om det borgerlige parti med den pt. eneste statsministerkandidat også accepterer finansieringen af Arne-pensionen, mangler partiet stadig at svare på.

Får Socialdemokratiet ikke defineret den næste store politiske samtale, ender samtalen med at handle om Mette Frederiksen: For eller imod statsministeren? En yndet vending er, at sommerferien bruges til at lade batterierne op og få energien tilbage. Socialdemokrater landet over må håbe, at statsministeren har brugt sommeren på lige netop det, for Mette Frederiksens batteri er dødt, og det er tid til at finde en lynlader.

Krigen i Ukraine: Ruslands invasion i Ukraine bliver langvarig, og skal ukrainerne kunne stå imod kræver det fortsat opbakning for omverdenen i form af penge og militært isenkram og optræning, vurderer Danmarks forsvarsminister Morten Bødskov (S).

- Putin må ikke få held til sit forehavende, derfor har ukrainerne fortsat brug for al tænkelig støtte fra omverden, siger han til Avisen Danmark i et interview, der foregik onsdag middag.

På en international Ukraine-konference i landstingssalen på Christiansborg torsdag meddeler han, at Danmark er klar med 130 mand til træning af ukrainske soldater på britisk jord og 100 millioner kroner i 2022 til finansiering af denne indsats.

- Vi er nu på den anden side de to milliarder kroner i vores støtte til Ukraine, og heldigvis er der fortsat en historisk stor opbakning og enighed i folketinget, siger Morten Bødskov.

Også internationalt er viljen til at bakke ukrainerne op intakt, vurderer han.

Ved konferencen torsdag er han vært sammen med Ukraines og Storbritanniens forsvarsministre, henholdsvis ukrainske Oleksii Reznikov, britiske Ben Wallace. 26 nationer deltager med ministre  eller andre officielle repræsentanter.

Onsdag sidst på eftermiddagen kvitterede den britiske forsvarsminister for det danske tilsagn.

- Vi har forpligtet os til at træne op imod 10.000 ukrainske soldater i Storbritannien, og det glæder mig, at Danmark vil deltage i det projekt, sagde Ben Wallace.

Ukraines forsvarsminister Oleksii Reznikov ser frem til at modtage ikke bare denne træning i basale soldaterfærdigheder, men også de øvrige konkrete initiativer, der ventes at bliver enighed om torsdag.

- Rusland begår massedrab med angreb på civile, børn, børnehaver, skoler, hospitaler.  De viser ingen respekt for menneskeliv. Vi har brug for hjælp til at kæmpe imod, jo hurtigere og mere, des bedre, siger Reznikov.

På konferencen skal deltagerne netop drøfte den fremtidige  sammensætning af denne hjælp - hvad enten det handler om penge, våben eller militær hjælp.

- I krigens begyndelse sendte vi, hvad vi lige havde på lagrene, senere blev det mere koordineret, og det er den fremtidige donation, vi drøfter på konferencen på  Christiansborg. Det skal helst ende så konkret som muligt, så ukrainerne kan blive fortsat betrygget af en international opbakning og kan tage hjem med viden om, hvad de kan forvente og hvornår, siger Morten Bødskov.

Konferencen er en konkret opfølgning på et lignende møde i april på den amerikanske luftbase Ramstein Airbase i Tyskland.

Ramstein-konferencen og den støtte af forskellig art til Ukraine, der fulgte, har nok været en velkommen hjælp for ukrainerne, men den har ikke fået krigen til at dø ud, endsige stoppet russernes fremfærd.

- Putin troede han lige kunne overvinde et andet land på ingen tid, men han tog fejl. Ukrainerne kæmpede  imod, og den vestlige verden stod sammen i sin opbakning og hjælp til dem.

- Det betyder, at krigen ikke er spor slut, men det betyder så også, at Ukraine i den grad har brug for fortsat hjælp. Min holdning er, at de skal have det, der er behov for, og når der er behov for det, siger Morten Bødskov.

Konferencen i København har tre hovedtemaer:

1. Nogle lande har kunnet bistå primært økonomisk, andre med militært isenkram fra lagrene. Problemet er, at flere steder er disse lagre ved at være tømte, og skal de genopfyldes skal der gang i en produktion. På konferencen skal det blandt andet drøftes, hvem der så at sige har penge at dele ud af, og hvem der kan omsætte disse penge i produktion af eksempelvis militært isenkram.

2. Krigen har tæret hårdt på Ukraines menneskelige ressourcer. En meget stor del af dem, der sendes på slagmarken, hvad enten det er ukrainere eller udlændinge, der tilbyder sig i krigens tjeneste, har ikke skyggen af militær erfaring.

Briterne har tilbudt at stå for intensive 4-5 ugers militær træning på britisk grund. Ud over begyndertræning i helt basale militære færdigheder skal indsatsen også omfatte indføring i de meget avancerede våbensystemer, som Ukraine har modtaget, og som ikke blot betjenes med et klik på en aftrækker.

Det er især dette træningsprojekt, Danmark bidrager med i form af både militære instruktører og penge. Ifølge Morten Bødskov er det også en mulighed, at en del af træningen af ukrainske soldater kan foregå på dansk jord.

3. Behovet for minerydning har hurtigt vokset sig stort. Ukraine er efterhånden én stor sprængladning med miner, både til lands og til vands. Med deres omfang og deres dødbringende og lemlæstende effekt er de ikke blot et problem, mens krigen står på, men i høj grad også i den fredstid, som på et tidspunkt vil følge efter. Akkurat som man i sin tid oplevede det på Balkan.

- Vi har både erfaring, udstyr og personel til at hjælpe til med at rydde miner, siger Morten Østergaard.

En helt anden form for dansk hjælp kan også blive aktuel, hvis ukrainerne ønsker det.

- Hvis de kan have gavn af at få etableret en hjemmeværnslignende struktur som vores, er vi klar til at komme ned og hjælpe med at etablere den. Det kunne man godt forestille sig i lyset af den heroiske kampgejst, den ukrainske civilbefolkning har vist, siger han.

Ud over at komme et land og dets befolkning til hjælp i en situation, hvor en mægtig nabo vil løbe dem overende, er der også nogle andre, mere generelle principper på spil i krigen, mener han.

- Det er er meget brutalt og helt uacceptabelt skridt, Putin har taget i Ukraine. Det strider i enhver henseende mod de værdier, det meste af verden har kæmpet for efter Berlin-murens fald.  Putin så det ikke som en glædelig sejr for en fri verden, han så det som et nederlag for det Sovjet, han tydeligvis stadig er meget forelsket i.

- Men Putin har ikke ret til at se landene omkring sig som et tag-selv-bord. Det skal han ikke have lov til, og det skal vi alle være med til at forhindre ham i, siger Morten Bødskov.

Det samme mener den ukrainske forsvarsminister:

- Kampen drejer sig ikke kun om fred og stabilitet i Ukraine, det er også et spørgsmål om den fælles europæiske sikkerhed.

Det kan virke ganske sælsomt, at Det Radikale Venstre ønsker at vælte Mette Frederiksens socialdemokratiske etpartiregering, hvis ikke selvsamme statsminister udskriver valg senest ved Folketingets åbning den 4. oktober.

For De Radikale erkender nemlig samtidig, at Mette Frederiksen i øjeblikket er den eneste statsministerkandidat, som aktuelt ønsker at afsøge mulighederne for en bredere regering med både blå og røde partier. Men det er ikke desto mindre dét krav, som De Radikales politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, i weekenden bekræftede i Avisen Danmark. Læg dertil at De Radikale på onsdagens sommergruppemøde på Fanø præsenterede en økonomisk 2030-plan, som indeholder en række politiske forslag - blandt andet afskaffelse af efterlønnen - som er helt uspiselige for Socialdemokratiet.

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, forsøger i denne analyse at give et indblik i De Radikales logik og overvejelser med fem grunde til, at De Radikale vil have et folketingsvalg lige nu: