Finansminister Nicolai Wammen (S) har været folkevalgt i mere end 20 år. I den periode er der blevet udgivet adskillige økonomiske planer, finanslovsforslag, skatteudspil og så videre. Både fra hans eget parti, Socialdemokratiet, og alle de andre partier i dansk politik. Alligevel var han ikke ét øjeblik i tvivl, da han havde nærlæst de ti sider, som udgør Det Konservative Folkepartis økonomiske 2030-plan og partiets skattepolitik. Et udspil, som partiets statsministerkandidat og partiformand, Søren Pape Poulsen, præsenterede på et pressemøde tidligere på ugen.

- Det er den skæveste økonomiske plan, jeg nogensinde har set fra en statsministerkandidat, siger Nicolai Wammen.

Finansministeren mener, at De Konservatives plan vil "forgylde direktøren, mens slagteriarbejderen og SOSU-assistenten skal betale for det."

- Samtidig er der udsigt til store besparelser i vores velfærdssamfund. Ældre- og sundhedsområdet vil komme til at holde for, og det er ganske enkelt helt skævt, mener Nicolai Wammen.

De Konservatives plan indeholder blandt andet en afskaffelse af topskatten, mens den også samlet sænker skatter og afgifter med 40 milliarder kroner frem mod 2030. Samtidig lægger partiet også op til, at der skal være såkaldte "produktivitetsforbedringer" på 0,4 procent om året i den offentlige sektor. Det skal ifølge De Konservative give 17,8 milliarder kroner til finansieringen af planen.

Lige præcis dén finansieringskilde giver finansordfører for Venstre, Troels Lund Poulsen, ikke meget for.

"Jeg tror ikke, at man fra den ene dag til den anden kan finde små 20 mia. i effektiviseringer i den offentlige sektor," sagde Troels Lund Poulsen til Jyllands-Posten tidligere på ugen.

Finansminister Nicolai Wammen erklærer sig enig med Venstres finansordfører:

- Søren Pape Poulsen har forestillinger om, at han kan finde næsten 18 milliarder kroner, som end ikke Troels Lund Poulsen vil stå på mål for. Med dette udspil lægger Søren Pape Poulsen og De Konservative en bombe under vores velfærd, siger Nicolai Wammen.

Men afviser du, at der kan ske produktivitetsforbedringer i den offentlige sektor? Skal det offentlige ikke også effektivisere?

- Selvfølgelig er det muligt for at forbedre den offentlige sektor. Søren Pape tager bare på forhånd godt 18 milliarder, som han ikke kan pege på hvor skal komme fra. Samtidig med at han siger, vi ikke må sende flere penge med. Det hænger ikke sammen. Man kan godt stå på pressemøde med fin folder, men det skal stå testen i den virkelige verden. Søren Pape Poulsen har selv været borgmester, jeg har selv været borgmester. Vi ved, at selvfølgelig skal vi se på, hvordan man bruger pengene, siger Nicolai Wammen.

Det store slagnummer i De Konservatives økonomiske plan er en fjernelse af topskatten i 2030. Vil regeringen være med til at lempe topskatten?

- Jeg kan helt afvise den finansiering, som Søren Pape Poulsen har fremlagt. Socialdemokratiet ønsker ikke at afskaffe topskatten, siger Nicolai Wammen.

Men vil I være med til at lempe den og forhøje grænsen for, hvornår man betaler topskat?

- Jeg tager stilling til forslaget fra De Konservative og Søren Pape Poulsen om helt at fjerne topskatten. Det er så langt væk fra socialdemokratisk politik, som man overhovedet kan komme. Vi er meget klare omkring, at vi ikke går ind for ufinansierede skattelettelser, siger Nicolai Wammen.

Privatøkonomi: Det er blevet dyrere at vaske tøj, oplade el-bilen og svinge støvsugeren. Og denne uge slog prisen på strøm rekord flere gange. Den seneste rekordpris lyder på 8,52 kroner for en kilowattime.

De højere elpriser har ifølge en undersøgelse fra Energistyrelsen fået fire ud af ti danskere til at ændre deres vaner i forhold til energiforbruget i det første halvår af 2022.

Og en af dem, som har helt styr på, hvordan man kan spare penge på elregningen ved at agere anderledes, er ingeniør Henrik Møller Jørgensen. Han står bag Facebook-gruppen Grønnere elforbrug, hvor han overvåger priserne og giver danskerne gode råd til et billigere elforbrug.

I et interview med Radio4 giver han konkrete bud på, hvordan forskellige tidspunkter for at bruge strøm kan lette dit budget.

- Min opvaskemaskine har jeg eksempelvis timet til at køre klokken et om eftermiddagen, hvor strømmen er billigst. Og så vasker jeg tøj i weekenden, hvor der er markant lavere elpriser end resten af ugen. Jeg er ret sikker på, at strømmen denne lørdag og søndag eftermiddag er halv pris i forhold til resten af ugen, siger Henrik Møller Jørgensen.

I sin Facebook-gruppe har ingeniøren allerede proklameret om prognosen med billigere strøm i weekenden. Han forklarer, at når strømpriser handler og udbud og efterspørgsel, så falder prisen i weekenden, når industrien lukker ned lørdag og søndag, og færre skal bruge el.

- Så vent endelig til weekenden med at bruge meget strøm, siger Henrik Møller Jørgensen.

Flere eksperter har i løbet at ugen i medier vurderet, at intet tyder på, at priserne på strøm er på vej ned igen foreløbig.

Brian Friis Helmer, der er privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank, vil overfor DR heller ikke udelukke, at det kan blive endnu dyrere at bruge strøm. Han har regnet på, hvad stigningerne kan koste danskerne.

- Vi kan ikke udelukke, at priserne kan komme højere op. Vi har set hen over sommeren, at prisen på naturgas og el fortsat er steget. Hvis priserne forbliver på det nuværende niveau, vil en helt almindelig gennemsnitsfamilie med en variabel aftale betale 15.000 kroner mere i år end sidste år til deres elregning, siger han til DR.

Du kan høre hele Radio4-interviewet med ingeniør Henrik Møller Jørgensen herunder:

Køn: Det er Pride Week, der er regnbueflag overalt, mens forskellighed og mangfoldighed fejres.

Men bag festlighederne gemmer sig også en hverdag for nonbinære børn og unge, der ikke identificerer sig som piger eller drenge, og nye tal tyder på, at de har det skidt.

Børns Vilkår har indsamlet data fra mere 26.000 henvendelser fra børn og unge i første halvår af 2022, og tallene taler deres tydelige sprog. Selvmordstanker og selvmordsforsøg fylder langt mere hos de nonbinære børn, lyder det fra organisationen, der blandt andet står bag Børnetelefonen.

Mens 7 procent af samtalerne med drenge og piger drejer sig om selvmordstanker, gælder det 21 procent af samtalerne med børn og unge med andre kønskategorier end dreng eller pige. Andelen af samtaler med nonbinære unge om selvskadende adfærd er også langt højere.

Selvom tallene kan virke voldsomme, overrasker de ikke i Børns Vilkår.

- Vi har gennem længere tid set, at de børn og unge, der henvender sig med tanker om seksuel orientering eller kønsidentitet, er i alvorlig mistrivsel. Det kommer til udtryk som blandt andet ensomhed, selvskadende adfærd og selvmordstanker, siger Mirjam Westh, der er børnefaglig konsulent i Børns Vilkår og tilføjer:

- Vi fornemmer, at emnerne er blevet mindre tabubelagte de seneste år. Der er kommet en større anerkendelse eller rummelighed omkring, at man kan have en anden kønsidentitet eller seksuel orientering. Men det kan omvendt skabe en større tvivl hos de unge, fordi der er flere kategorier at vælge imellem, siger hun.

Selvmordstankerne kommer til udtryk på forskellige måder, fortæller Mirjam Westh.

Nogle omtaler det i passive vendinger – de har ikke lyst til at være her mere, de vil væk fra det hele – mens andre har mere presserende tanker om selvmordsforsøg og kan fortælle detaljeret om, hvordan det i så fald skal foregå.

- I de situationer er vi meget aktive med at finde noget hjælp til dem, så de ikke vælger den vej, siger Mirjam Westh.

Det er ikke noget nyt, at både nonbinære og transseksuelle personer i større grad kæmper med mentale lidelser i forhold til ikke-transpersoner.

Det blev for eksempel bragt til national opmærksomhed i 2019, efter DR—dokumentaren ”Jeg vil ikke være pige, mor” viste 11-årige Kim, som var gået i gang med hormonbehandling, der skulle stoppe kroppens feminine udvikling.

I den sammenhæng blev det påpeget, at flere læger fandt det nødvendigt at hjælpe de transkønnede børn, da de ellers kunne ende i alvorlig mistrivsel.

- Vi ser rigtig meget angst og depression, selvmordstanker og endda selvmordsforsøg i den her gruppe. Ved at behandle transkønnetheden, afhjælper man mange af problemerne, fortalte Mette Ewers Haahr, overlæge på Sexologisk Klinik i København, dengang til DR.

Samme år viste en rapport fra Projekt Sexus, et samarbejde mellem Statens Serum Institut og Aalborg Universitet, at trans- og nonbinære voksne personer, i langt større grad end dem, der var tilfredse med deres køn ved fødslen, har haft selvmordstanker og endda begået selvmordsforsøg.

Hvis man gerne vil tale med sit barn om Pride Week, køn og seksualitet har Børns Vilkår samlet en række gode råd.

- Ved at tale med barnet kan man forebygge og fjerne tabuer og fordomme og bidrage til, at vores og andres børn kan være dem, de er, siger Mirjam Westh.

Tilbudsjægere. Sådan har folk i dagligvarehandlen i årevis vrissent omtalt danskerne, der sværmede om de opblomstrende discountbutikker som hvepse omkring en syltetøjsmad.

Coronaårene brød trenden og sendte flere af os i supermarkederne, der med betjente slagterafdelinger, et enormt udvalg af delikatesser - foruden alle nonfood-varerne som isenkram, havemøbler og tøj - fik adgang til de penge, vi ikke brugte på rejser, restaurantbesøg og koncerter.

Men nu er alt ved det gamle. Helt friske tal viser, at fødevarer i juli er blevet 14,6 procent dyrere på et år, og det vil enhver, der har fyldt en indkøbsvogn, nikke genkendende til. Mælk, ost og æg er samlet steget 24,5 procent i pris, mens smør er steget 50,7 procent.

Så danskerne er igen blevet sande tilbudsjægere. Ifølge branchemediet Dagligvarehandlen.dk er jagten efter tilbud på Etilbudsavis.dk 70 procent højere i de to første uger af august sammenlignet med den samme periode sidste år.

Den digitale tilbudsavis, som benyttes af de fleste dagligvarekæder herhjemme, havde i perioden 1,4 millioner søgninger. En markant ændring er, at forbrugerne nu søger efter tilbud på konkrete varer, især smør, i stedet for at lede målrettet efter Rema 1000’s eller Føtex’ tilbudsavis.

Med andre ord: Vi er blevet ligeglade med, at vi normalt handler i Netto. Hvis det er Coop 365, der har tilbud på smør, så flytter vi vores indkøb derhen.

Det har de for længst opdaget i dagligvarekæderne, der lige nu kæmper for kundernes loyalitet. Det er en kamp på flere fronter, og det er altid svært, hvad enten man slås i en rigtig krig eller er beskæftiget i dagligvarebranchen.

For det første står leverandørerne i kø for at kræve prisforhøjelser.

- Vi har ikke set nogensinde før, at vi får så store prisstigninger på så kort tid, har Per Bank, Salling Groups topchef, sagt i denne uge i en podcast med dagbladet Børsens chefredaktør, Niels Lunde.

For det andet kæmper butikkerne med deres egne omkostninger. Per Bank fortæller, at elregningen for hele Salling Group - der står bag Bilka, Føtex og Netto - i disse dage ligger omkring 5,5 millioner kroner højere pr. dag end på samme tid sidste år.

Topchefen indrømmer endda, at han i øjeblikket holder mere øje med elprisen - og udsigten til lidt tiltrængt blæsevejr omkring vores vindmøller - end med sine egne, daglige salgstal. Det er store ord for en købmand.

Det allervigtigste er trods alt kunder i butikken, og det er her, at man skal holde øje med butikkernes fine løfter. I denne uge har Coop-supermarkederne Kvickly og Superbrugsen indført ”Go’ pris - hver dag” med skarpe priser på 400 basisvarer, der skal lokke kunderne tilbage fra discountbutikker som Netto, Rema 1000, Aldi, Lidl og Coops egne lavpriskoncepter, Coop 365 og Fakta.

Dagrofa, der rummer supermarkedskæden Meny, indførte allerede i foråret sit prisprogram, Hverdagspris, med samme formål. Salling Group var også tidligt ude med sit Prisloft, som netop er forlænget til årsskiftet og sikrer mod prisstigninger på 300 varer i Bilka, Føtex og Netto.

Det er alt sammen meget fint, tænker danskerne. Men de mest læste aviser i Danmark er stadig dagligvarebutikkernes tilbudsaviser.