Rentestigning: Hvis du står og skal låne til køb af ny bolig, står du væsentligt dårligere i dag end for bare få måneder siden.

Torsdag hævede Den Europæiske Centralbank (ECB) renten med 0,50 procentpoint - og det var mere end forventet. ECB's rentestigning skyldes, at inflationen i euro-landene har været langt over de to procent, som er bankens målsætning. Rentestigningen er den første siden 2011.

Siden da har Nationalbanken som ventet hævet den ledende rente med 0,50 procentpoint - renten lander således på minus 0,10 procent - og ændringerne kan komme til at mærkes, hvis du netop er på vej ud på boligmarkedet.

- Hvis du skal låne, er det blevet væsentligt dyrere, end det var for bare få måneder siden. Selv i juni så vi også stigende boligpriser, så hvis du som boligkøber her og nu har brug for en bolig, er dine vilkår væsentligt dårligere, siger økonom i Arbejdernes Landsbank Lisette Rosenbeck Christensen.

Vilkårene er blandt andet dårligere i dag, fordi inflation og stigende energipriser æder en større del af danskernes budget - men man skal stadig have samme rådighedsbeløb og overskud i sin økonomi som tidligere.

- Fordi omkostningerne ved at låne er blevet dyrere, er beløbet, du kan låne, blevet mindre, fordi du skal have det samme rådighedsbeløb i din økonomi til at håndtere udsving, siger Lisette Rosenbeck Christensen.

Hun forklarer, at alene forventningen om, at renten ville stige, på forhånd har sat sig i markedet på de såkaldte lange boligrenter. Vi vil i stedet komme til at se stigninger på de kortere, variable forrentede lån.

Særligt som førstegangskøber, der gerne vil ind på boligmarkedet, kan det i det hele taget være en god idé at sænke sine forventninger til, hvor meget man kan låne.

- Hvis du er blevet lånegodkendt tilbage i foråret og ikke har fundet boligen endnu, skal du nok have revurderet, hvor meget du kan låne, fordi renten er steget siden, siger Lisette Rosenbeck Christensen.

Samme melding kommer fra Rasmus Birkholm, der er uvildig rådgiver hos Pengerådgivningen.dk.

- Det er helt sikkert blevet sværere at låne, for få år tilbage blev du godkendt ud fra en rente på 0,5 procent, som nu er oppe på 4 procent.

- For en førstegangskøber betyder det, at hvis du før måske kunne blive godkendt til at låne en million kroner, så er det nu måske 800.000 kroner. De stigende renter skulle gerne lægge en dæmper på boligmarkedet.

- Det er en langsom proces, men hvis der kommer faldende boligpriser, vil det gøre det nemmere for førstegangskøberne at komme ind på boligmarkedet igen.

- Boligejere med en variabel rente bliver også påvirket af rentestigningen på deres rådighedsbeløb, fordi deres lån slet og ret er blevet dyrere at betale af, siger han.

Da økonomi altid er et individuelt spørgsmål, råder Rasmus Birkholm derfor til, at du ikke nøjes med at høre til naboens overvejelser, men booker et møde med din rådgiver eller bank.

Rådgiveren tror dog på, at de lange renter nu har toppet.

- Jeg tror på, at de lange renter falder igen. For de begynder at tale om, at fødevare- og energipriser falder igen, og det er første tegn på, at inflationen har toppet og lægger sig. Så jeg vil bestemt mene, at der er håb forude, men om det er et halvt år eller to år, det er svært at sige, siger Rasmus Birkholm.

Cahors, Frankrig: En dansk mand i en rød og hvid-ternet skjorte kaster sig op mod et busstoppested. Som Simbas far, Mufasa, forsøger han at holde fast i kanten og hive sig op, men en Tour-official i hvid vest banker på ruden, så han til sidst giver slip.

Jonas Vingegaard er ved at få overrakt den gule trøje og et håndtryk fra prins Joachim på podiet, og tusindvis af mennesker kæmper for at se det med egne øjne.

Overalt her i Cahors kan der spottes danske flag og høres "æ", "ø" og "å". For selv om vi er i midten af Pyrenæerne, overværer et løb, der hedder Tour de France, og lige har set en franskmand ved navn Christophe Laporte vinde 19. etape, så er der mange, der vil det anderledes.

Som vikingerne gjorde det for 1200 år siden, er de i gang med at plyndre løbet. For Touren startede i Danmark, fire danskere har vundet en etape, en thybo er i både gult og prikker, og fredag var vores alle sammens Jokke sågar på scenen.

Medmindre det utænkelige sker - og Vingegaard taber 3 minutter og 26 sekunder til Pogacar på enkeltstarten lørdag - er de klar til at erobre Paris og forvandle verdens største cykelløb til Tour de Thy på søndag.

- Det bliver voldsomt. Jeg tror, der kommer til at være så mange danskere, og vi vil gøre vores for, at det bliver en kæmpe fest, siger Mads Petersson, en 25-årig revisor fra Roskilde, der har set samtlige af årets Tour-etaper live.

Han og hans ven, Gavan Chiki, har været på toppen af Alpe d'Huez og snydt sig ned blandt alle de officielle Tour-biler i deres egen Skoda. De har haft deres røde landsholdstrøjer på lidt flere dage i streg, end kvinder finder tiltrækkende. De har efterhånden set det meste af Frankrig, mener de.

- Men vi har ikke oplevet bedre stemning nogle steder her, end vi så i Danmark på de tre første etaper. Der var flere mennesker langs vejkanten derhjemme, end der er her, siger Gavan Chiki.

Og han er ikke den eneste, som er klar på champagnesprøjt. Camilla Overlund - en 35-årig anklager fra Gladsaxe, som jeg også møder i Cahors - følger normalt ikke Tour de France. Faktisk, fortæller hun, har hun altid været lidt træt af, at TV2 ryddede en måned i sendeplanen til det fis.

Nu taler hun som en med vikingehorn voksende ud af tindingerne og galopperende gul feber.

- Vi skal til Paris, og det bliver en dansk folkefest. Jeg forventer at høre mere dansk end fransk ved Champs-Élysées, og jeg er klar til at blive helt hæs af at råbe "Vingegaard", siger hun, mens hendes søn holder hendes sandwich.

Hvor mange, som har tænkt sig at tage turen til Paris for at se Vingegaard i gult, er der ingen estimater på. 99 procent af Tour de France er gratis for offentligheden, så der kan ikke optælles billetter.

Da det danske herrelandshold i fodbold spillede mod Frankrig for halvanden måned siden, var der cirka 4000 danskere i byen. Kathrine Rose, som bor i Paris, forventer, at det mindst lige så vildt på søndag.

På Facebook-grupper for danskere i Paris ser hun konstant opslag med folk, der skriver, at de er på vej. Og på gaden i den franske hovedstad hører hun danske stemmer langt oftere, end hun plejer.

Måske tænker du det samme lige nu? Nu propper jeg familien ind i bilen, og så er vi i Paris om 15 timer!

I så fald har Avisen Danmark her tre gode tip til dig - de er lavet i samarbejde med pariseren Kathrine Rose:

Beskæftigelse: For hvad der efterhånden føles lige så sikkert som amen i kirken, tager beskæftigelsen i Danmark endnu et spring op til ny rekord. Det er nu 16. måned i træk, at der er kommet flere lønmodtagere på det danske arbejdsmarked.

Men ifølge cheføkonom i Sydbank, Søren Kristensen, ser vi nu ind i fremtid, hvor alt det kan vende, da tallene for juni lige nu viser en betydelig stigning i arbejdsløsheden.

- Virksomhederne tror mindre på fremtiden, og det vil nok sætte sig i færre ansættelser. Hvis vi ser på de månedlige eller daglige ledighedstal for juni, så kan vi faktisk se, at arbejdsløsheden ser ud til at være steget noget, så vendingen på arbejdsmarkedet, den kan godt være ret tæt på, siger Søren Kristensen.

Det er ellers et glohedt arbejdsmarkedet, der lige nu buldrer af sted. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der fra april til maj blev 8000 flere lønmodtagere i Danmark, og dermed fortsætter det med at nærme sig tre millioner beskæftigede. Det er aldrig set højere.

Den fortsatte fremgang i beskæftigelsen er af flere økonomer blevet kaldt imponerende, da det skal ses i lyset af den modvind, som dansk økonomi ellers oplever i øjeblikket med blandt andet krigen i Ukraine.

Selvom de høje beskæftigelsestal i langt overvejende grad er positivt, kan det faktisk få negative konsekvenser for den danske økonomi, ifølge Søren Kristensen.

- Vi ser også en meget stor mangel på arbejdskraft, lønningerne stiger og inflationen er høj. Der er alle ingredienserne til en overophedning af arbejdsmarkedet, hvor det kan resultere i en uholdbar spiral af løn- og prisstigninger. Det kan føre til, at vi må døje med inflationen i endnu længere tid og i værste fald, at vi bliver ramt endnu hårdere, hvis der kommer en krise, ligesom vi så under finanskrisen, hvor det danske arbejdsmarked også var overophedet, siger Søren Kristensen

Ifølge cheføkonomen er Danmark dog ikke mere udsat end andre lande, og der er stadigvæk plads til lønstigninger, da Danmark i en del år har haft en forholdsvis behersket lønfremgang, mens industrien har haft vækst. Balancen i lønstigningerne er dog vigtig, så det ikke løber ud af kontrol, påpeger Søren Kristensen.

- Det er sådan set positivt, at beskæftigelsen stopper lidt op, og så skal vi håbe på, at det bliver en blød landing, siger Søren Kristensen.

Bøger: Sommerferien er i fuld gang, og for alle os, der er blevet indenlands, er der masser af godt at opleve og foretage sig.  Skulle vi selv rende tør for ideer, er der kommet en stak nye bøger med masser af forslag til aktiviteter og oplevelser. Dem kan du læse om her: