Indbrud: Tyves vide muligheder for at afsætte tyvekoster er en væsentlig årsag til, at Danmark har tre gange så mange indbrud i private hjem som mange af vores nabolande. Det viser en ny rapport om indbrudstyves adfærd. Den er lavet af rådgivningsvirksomheden Niras for Bo Trygt og Det Kriminalpræventive Råd.

- Mange danskere køber stjålne varer og holder dermed tyvene beskæftiget. Vi skal derfor være bedre til at identificere hælervarer, for når det handler om at registrere stjålne værdigenstande, halter Danmark bagefter, siger Erik Christensen, formand for Det Kriminalpræventive Råd.

Den væsentligste forklaring på Danmarks mange indbrud i forhold til lande omkring os, er vores mange villaer og parcelhuse, som er de boligtyper, tyvene ifølge forskning foretrækker. Men i den nye undersøgelse forklarer tidligere indbrudstyve, at vores efterspørgsel på bestemte varer også giver tyvene anledning til at opspore og stjæle de efterspurgte genstande.

Og når de først har videresolgt designklassikere som "Koglen" og "Ægget", ved de ofte, hvor varen befinder sig, så de let kan stjæle den igen til et nyt videresalg.

En af de kriminelle, der kender til fænomenet, er den tidligere indbrudstyv Daniel Iversen, 30 år og fra Haderslev. Han kom ind i miljøet, da han gik konkurs med sit vognmandsfirma som 20-årig, kæresten forlod ham, og stoffer blev hans holdepunkt. Pludselig var gode råd dyre for at få til dagen og vejen.

- Jeg fandt ud af, at der var mange penge i møbler og lamper af dansk design, så dét fik jeg smag for at stjæle og sælge videre. Markedet er rigtig godt for det, når hr. og fru Danmark lige fra Padborg til Skagen elsker at få tingene billigere og i øvrigt lukker øjnene for, om det kunne være stjålet, siger Daniel Iversen.

Daniel Iversen forklarer, at dansk design nærmest blev en bestillingsvare i de hæler-netværk, som han var en del af. Ligesom han selv oprettede annoncer online og kørte ud til borgere på villavejene med designklassikere.

- De kunne nok godt se, at jeg ikke lignede en, der havde rent mel i posen, men så længe prisen var god, så var der ingen, der stillede spørgsmål, siger han.

Han har begået indbrud i stort set hele landet, men forsøgt at holde sig fra hjembyen i det sønderjyske.

- Hvis vi ikke syntes, der var noget godt tæt på, så pakkede vi bare en varevogn og tog på tur. Og så havde vi de her hælercentraler - altså en slags lagre med stjålne varer, hvor vi kunne gemme til en anden god gang, når genstandene ikke kunne omsættes hurtigt, forklarer han.

Et af svarene på at dæmpe indbrudsbølgen er derfor ifølge Det Kriminalpræventive Råd, at Danmark får et såkaldt kosterregister, hvor borgere kan tjekke brugte varer før et køb for at fastslå, om de er meldt stjålet eller ej.

- Det kan være med til at hjælpe danskerne til at gå uden om hælervarer, og at stjålne ting kommer tilbage til den rette ejer. Det er en oplagt løsning og en vigtig investering for at komme indbrud og hæleri for milliarder til livs, siger rådets formand, Erik Christensen.

Han henviser til Holland, der har et kosterregister, som politi, borgere og forretninger har adgang til. Skal man købe brugt, kan man tjekke varen i registret, som indeholder 1,7 millioner genstande. Registret, der har 200.000 besøgende om måneden, har ifølge de hollandske myndigheder forbedret politiets efterforskning og øget forbrugernes bevidsthed om hæleri.

Spørger man Daniel Iversen, er det et forsøg værd.

- Hvis det har hjulpet i Holland, kan man lige så godt prøve det af. Men problemet er, at så længe danskerne køber hælervarer, så vil der være indbrud. I grove træk kan man sige, at det er jer selv, der bestiller et indbrud, når det er en god forretning for indbrudstyvene, siger han.

SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, har tidligere bedt justitsminister Mattias Tesfaye (S) redegøre for, hvordan han ville arbejde videre med et register for hælervarer, hvor svaret på udvalgsspørgsmålet i maj lød: "Muligheden for at etablere et digitalt kosterregister, er bestemt noget, som jeg er positiv over for at se nærmere på".

- Jeg bakker fortsat op om, at vi skal have et register, fordi vi ikke har knækket koden med de mange indbrud. Derfor er vi nødt til at hjælpe borgerne med at undgå at gøre sig til hælere ved at købe tyvekoster, siger Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF og fortsætter:

- Det er typisk noget, der fastlægges i politiforligene, som vi starter forhandlinger om til næste år. Det involverer tid og økonomi at få på skinner, men det er et emne, jeg kommer til at tage med videre, siger hun.

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, er også umiddelbart positivt indstillet over for et kosterregister, lyder det i et skriftligt svar til Avisen Danmark.

- Sideløbende bør vi se på straffen for hæleri. Jeg tvivler på, at straffen for øjeblikket har fornøden præventiv virkning, siger V-ordføreren.

Indtil politiske tiltag vinder frem, har Realdania og Tryg Fonden afsat ekstra 35 millioner kroner til og med 2026 for at styrke Bo Trygt-indsatsen mod indbrud. Midlerne skal blandt andet gå til forebyggelse gennem samarbejde med flere kommuner. Lige nu er 12 kommuner en del af tiltaget.

- Danskerne skal blive endnu bedre til at sikre deres boliger og nabohjælpe, og vi skal hæleri til livs. Samtidig skal kommunerne indrette byrum og boligområder, som ikke virker tiltrækkende på indbrudstyve. Et styrket samarbejde mellem politi og kommuner er vigtigt, siger Rie Odsbjerg Werner, der er direktør i Tryg Fonden.

Danmark ligger i top, når det kommer til indbrud i private hjem, men der er sket et markant fald de senere år, hvilket i nogen grad kan tilskrives en corona-effekt, hvor vi var mere hjemme.

Men nu vender indbrudstyven tilbage efter corona-dvalen. I årets første kvartal blev der ifølge Danmarks Statistik anmeldt 3729 indbrud mod 3294 indbrud i samme tidsrum sidste år. Det giver en stigning på 13 procent.

-  Det er ikke overraskende, at vi ser en stigning, og nu gælder det om at begrænse den og aktivt bruge den viden, vi i Bo Trygt har fået bygget op de seneste fire år. Vi skal engagere og forankre indsatsen hos både civilsamfund, kommuner, politi og nationale beslutningstagere, siger Nina Kovsted Helk, som er direktør i Realdania, der er en del af Bo Trygt-indsatsen mod indbrud.

Sommeren er højsæsonen for indbrud, mens danskerne ferierer uden for hjemmene, og derfor er det god timing at intensivere kampen mod indbrudstyven nu. Rådet fra Daniel Iversen er at holde igen med opdateringer på sociale medier.

- Man kan selv gøre en masse ting for at sikre sit hjem ved eksempelvis at få alarmer og lys-sensorer med timere. Du kan også bruge nabohjælp, stille en bil i indkørslen og få tømt postkassen. Men lad være med at skilte med, at du ikke er hjemme; der sidder altid en tyv derude og kan kigge med på nettet, siger han.

Alligevel tror Daniel Iversen ikke på, at vi slipper for indbrudstyve foreløbig.

-  Det stopper aldrig. Vil en tyv ind, så kommer han det, ligegyldigt hvor sikret dit hjem er. Den bedste forhindring er at gøre det besværligt for ham at komme ind, så det enten nemt bliver opdaget, larmer eller tager for lang tid for ham, siger han.

Daniel Iversen er i dag selv ude af kriminalitet på tredje år med flere domme bag sig. Han bor nu på Fyn, hvor en virksomhed har taget ham i voksenlære. Han nåede i løbet af sin aktive karriere som tyv at begå omkring 500 indbrud, vurderer han.

Arbejdsmarked: Der er efterhånden mange herhjemme, der har fået øjnene op for det væld af muligheder, der er for at få leveret mad til døren af et cykelbud med en isoleret, kasseformet taske på ryggen.

Eller måltidskasser og dagligvarer, så man sparer turen i supermarkedet efter en lang arbejdsdag.

Men budene er ofte tilknyttet platformsvirksomheden, de leverer for - som for eksempel budtjenesten Wolt - som soloselvstændige, hvilket betyder, at de er afskåret fra muligheden for at blive omfattet af en overenskomst, få pension, feriepenge, løn under sygdom og andre lønmodtagerrettigheder.

Og det skal der gøres noget ved, mener fagbevægelsen i Danmark.

Derfor opfordrer 3F, HK og FH de danske politikere til at bakke fuldt op om det såkaldte platformsdirektiv, der i øjeblikket forhandles om i EU.

- Der er behov for at regulere platformene, fordi mange af virksomhederne bryder spillereglerne på det danske arbejdsmarked ved at kalde lønmodtagere for selvstændige. Det er i strid med det, vi gerne vil, som er at beskytte lønmodtagerne. Derfor er det vigtigt, at vi har gennemsigtighed og er sikre på, at arbejdstager-begrebet ikke misbruges, siger Lizette Risgaard, der er formand for FH, Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Hun ser især positivt på den del af EU-direktivet, der foreslår, at der skal være en formodning om, at platformsarbejdere - eller ”falske selvstændige”, som hun kalder dem - reelt er arbejdstagere og ikke selvstændige.

På den måde vendes bevisbyrden, så det er op til virksomheden at bevise, at medarbejderen ikke er lønmodtager.

- Når virksomhederne bruger de falske selvstændige, opnår de en konkurrencefordel, fordi de ikke skal betale til arbejdstagerrettigheder. Det er i virkeligheden prekære ansættelser, hvor virksomheden omgår sine forpligtelser som arbejdsgiver. Det skal der laves om på, så vi sikrer klarhed om beskæftigelsesstatus, siger Lizette Risgaard.

Det er ikke så ofte, at fagbevægelsen er tilhænger af, at EU regulerer forhold på arbejdsmarkedet herhjemme. Når de er det i dette tilfælde, skyldes det ifølge Lizette Risgaard, at platformsarbejdet ofte har en grænseoverskridende karakter, hvor platformen har hjemme i ét land, mens arbejdet udføres i et andet.

Derudover mener fagbevægelsen, at platformsdirektivet kan styrke den danske model.

- Lige nu er vi vidne til, at sårbar arbejdskraft, der falder uden for vores model, får kontrakter som selvstændige. Det svækker vores model, fordi vi ikke kan hjælpe dem, siger hun.

I øjeblikket er direktivet til forhandling i ministerrådet, hvor beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) deltager.

Han er grundlæggende enig med fagbevægelsen i, at der er gode takter i direktivet i blandt andet muligheden for en formodningsregel, hvor platformsarbejdere klassificeres som lønmodtagere og ikke selvstændige.

- Med den måde, arbejdsmarkedet udvikler sig på, hvor der er tendens til, at flere dele af arbejdsmarkedet kan blive omfattet af platformsarbejde, mener vi, at det er vigtigt at have nogle klare og fælles EU-regler, siger han.

Forleden fortalte Avisen Danmark om en analyse fra tænketanken Cevea, der dokumenterede, at det ikke kan betale sig for cykelbude at være tilknyttet som selvstændige hos Wolt fremfor at være ansat hos konkurrenten Just Eat, der har tegnet overenskomst for sine bude.

Det fik Ceveas direktør, Asbjørn Sonne Nørgaard, til at advare om ”amerikanske tilstande” og ”fattige arbejdere” på det danske arbejdsmarked.

I den forbindelse lød det fra Wolt, at virksomheden støtter op om det kommende EU-direktiv og håber på at blive en del af løsningen.

- Vi er ikke modstandere af overenskomster. Vi er ikke modstandere af at ansætte folk. Men vi har hidtil ikke fundet opbakning i den danske transport-fagbevægelse til en løsning, der både tilgodeser tryghed i form af løn under sygdom, feriepenge etc. og budenes ønske om maksimal fleksibilitet, skrev Wolt i en mail til Avisen Danmark.

Virksomheden henviser også til en undersøgelse foretaget af Voxmeter, som viser, at 7 ud af 10 kurérpartnere på Wolts platform ønsker at være tilknyttet som selvstændige, fordi, skriver Wolt, ”det giver dem mest mulighed frihed og fleksibilitet".

- Kan vi finde en kombination, der også tilgodeser arbejdstagernes interesser, så vil vi være et stort skridt nærmere en løsning, afslutter Wolt mailen.

Sundhed: I januar blev Danielle Hansen som så mange andre ramt af corona. Selve sygdommen ramte hende ikke så hårdt, men alligevel var noget pludseligt helt forandret i hendes liv.

- Det første, jeg lagde mærke til, var at jeg nærmest ikke kunne holde ud at være indenfor, når min mand bryggede kaffe. Det lugtede simpelthen forfærdeligt af kloak, fortæller hun.

Men det var ikke kun kaffeduften, der var totalt forandret. I ugerne efter coronaen kunne Danielle Hansen konstatere, at både lugte- og smagssansen var stærkt påvirket. Og her, næsten et halvt år senere, virker de vitale sanser stadig ikke.

- I starten var jeg dybt deprimeret over det, men så vendte jeg mig mod Google og Facebook for at finde nogle svar, og her skrev mange, at de fik sanserne tilbage med tiden. Så nu håber og venter jeg, fortæller Danielle Hansen.

Danielle Hansen er ikke den eneste, der døjer med lugte- og smagssansen. Det fortæller Alexander Fjældstad, der er læge og lektor med speciale i lugte- og smagssansen. Selv før de mange corona-inducerede tilfælde var det faktisk en helt almindelig lidelse.

- Før covid-19 var det 15 procent af befolkningen, der led af enten nedsat, forvrænget eller mistet lugtesans. Så det er ret utroligt, hvor lidt fokus der er på, hvad det betyder for både livskvalitet og sundhed, siger han.

Han har derfor udgivet en videnskabelig undersøgelse, der ser på de sociale og sundhedsmæssige konsekvenser. Samtidig har han set på, hvordan man bedst kan sammensætte måltider, der fungerer for mennesker med nedsat eller forvrænget lugtesans.

Ifølge Alexander Fjældstads forskning har næsten 40 procent af de adspurgte oplevet vægttab, efter de har fået forvrænget lugtesans. Men mens nogle taber sig, tager andre dog på.

- Nogle føler, det ikke kan betale sig at spise, når man alligevel ikke kan smage. Andre føler decideret ubehag. Og endnu andre føler, at de er nødt til at spise mere eller bruge mere sukker, for at få smag i måltidet, fortæller han.

Ud over at deltagerne i undersøgelsen ændrede vaner for, hvordan og hvor meget, de spiser, viste det sig, at mange var meget generet af at mangle den vitale sans.

- Mange er dybt påvirket af det. Man kan måske ikke lugte, om mad er fordærvet, og man kan ikke smage maden til. Det betyder noget for det sociale, og det betyder noget for livskvaliteten, siger Anders Fjældstad og tilføjer:

- Men der er madvarer, der trigger det mere end andre - særligt for dem med forvrænget lugtesans. Og der er fødevarekandidater og tricks, der kan forbedre madoplevelsen, selv om man ikke kan smage og dufte, som man plejer. Den viden har vi forsøgt at få overblik over.

Den nye undersøgelse vækker begejstring hos Therese Ovesen, der er professor på Aarhus Universitet og overlæge i øre-næse-hals-afsnittet på Gødstrup Regionshospital. Hun har tidligere arbejdet sammen med Alexander Fjældstad, men har ikke været involveret i den nye undersøgelse.

Hun oplever, at forstyrrelser i lugte- og smagssanserne ofte bliver overset eller negligeret - hvilket ikke er rimeligt, fordi det for mange af de ramte har en kæmpestor betydning i hverdagen.

- Vi har patienter, der er deprimerede eller bange, fordi de har mistet lugtesansen. Eller patienter, der kan have svært ved at fungere i hverdagen, fordi der lugter helt forkert hele tiden, fortæller hun.

Derfor giver den nye undersøgelse et velkomment indblik i, hvordan hun og hendes kolleger bedst hjælper patienterne.

- Jeg syntes, det er genialt at få sammenfattet sammenhængen i det her. Nu har vi lugtetrænet, lugtetrænet og lugtetrænet med de her patienter. Men at få fokus på, hvordan man kan leve bedst med nedsat eller forvrænget lugtesans - og stadig kan have noget madglæde - det er rigtig godt, siger Therese Ovesen og fortsætter:

- Man kan for eksempel tydeligt se, at for mennesker med forvrænget lugtesans, som der er kommet rigtig mange af efter corona, så er det bitre og det sure ofte rigtig svært, hvorimod det søde og salte er bedre. Det kan vi udnytte i madlavningen!

Helt konkret peger Alexander Fjældstads undersøgelse på, at visse madvarer er bedre at bruge end andre: Overvej rapsolie frem for olivenolie og fedtfattige mælkeprodukter frem for smør og fløde.

- Det er ikke sikkert, at disse råd passer på individ-basis. Men tendensen er, at olivenolie for eksempel er for besk, mens rapsolie fungerer bedre. Og kaffe og chokolade, der er ristet og brændt, frigiver nogle aromaer, der trigger mange med forvrænget lugtesans, forklarer Alexander Fjældstad.

Ud over at undgå de råvarer, man ved kan trigge sanserne på en negativ måde, anbefaler forskeren, at man forsøger sig med at sætte flere sanser i spil, når man planlægger måltiderne.

- Det at spise er en multisensorisk oplevelse. Hvis man ikke har en sans, skal man fokusere på de andre: Tilføj for eksempel noget knasende, så du får mundfølelsen med, anbefaler forskeren.

Det er dog lettere sagt end gjort at få måltidet til at spille, hvis lugte- og smagssanserne er stærkt påvirkede. Derfor har Alexander Fjældstad, sammen med en række kokke, fået bevilling til at tilbyde et antal mennesker med disse udfordringer en gratis kokkeskole, hvor man lærer at lave mad, der spiller bedst muligt med de udfordringer, man oplever.

Kokkeskolen er blevet til med midler fra Velux Fonden, og der er stadig åbne pladser i august. Du kan læse mere og tilmelde dig - så længe der er plads - på flavourinstitute.dk. Erfaringer fra kokkeskolen vil blive brugt i Alexanders Fjældstads videre forskning.

Danielle Hansen, som fik nedsat og forvrænget smags- og lugtesans efter corona i januar, mener at det er godt med fokus på, hvordan man bedst lever med de begrænsninger, som nedsat eller forvrænget lugtesans kan give. Selv kunne hun derfor godt finde på at tilmelde sig kokkeskolen.

For den gængse anbefaling om at træne duftesansen, eksempelvis med et duftesæt, har ikke virket for hende.

- Jeg købte sådan et duftesæt, der skulle træne mine sanser op igen. Men jeg har ikke oplevet, at det hjælper mig. Så nu er jeg kommet dertil, hvor jeg forsøger at leve bedst med det her, så længe jeg har det.

Hun har for eksempel erfaret, at det hjælper at tænke intenst på, hvordan visse fødevarer plejede at smage før coronaen.

- Så spiser jeg en banan, og der er ingen smag - men jeg bruger al min tankekraft til at minde mig selv om smagen. Det virker bedst for stærke, karakteristiske smage, fortæller hun.

Alligevel kan det ikke gøre det ud for den oplevelse, hun havde tidligere med mad. Og derfor har hun også ændret en række vaner.

- Jeg plejede at spise meget ude. Men det gør jeg ikke så meget længere. Og sådan en god bøf bearnaise, det syntes jeg ligesom ikke er besværet og pengene værd, når jeg alligevel ikke kan smage det, siger hun og tilføjer:

- Men jeg forsøger at leve så godt som muligt med det her – og så håber og tror jeg på, at det kommer tilbage, slutter hun.

Luftfart: Køerne til sikkerhedskontrol, check-in og bagageindlevering er blevet så lange i København og de store lufthavne i Europa, at mange passagerer risikerer ikke at nå ind i terminalbygningerne til deres flyafgang.

Københavns Lufthavn Kastrup har nu advaret om ekstraordinært lange køer fremover efter en kaotisk weekend i maj, da flere passagerer missede deres fly grundet køer, der strakte sig hele vejen ned til metrostationen.

Også lufthavnene Dublin, London Gatwick, Amsterdam Schiphol og Lissabon-Portela advarer om ekstraordinært lange køer, hvor flere passagerer i ugerne op til årets første helt store sommerferieuge måtte vente i timevis bare på at komme ind i terminalbygningerne.

Årsagen til de mange problemer er den samme i hele Europa, lyder det fra Jacob Pedersen, luftfartsanalytiker og aktieanalysechef hos Sydbank.

- Flyselskaberne er simpelthen blevet overraskede over, hvor stor en rejselyst vi har her i slipstrømmen på corona. Og efter corona skal mange piloter og flypersonale gentrænes, sikkerhedspersonalet i lufthavnen skal oplæres, og på grund af nedlukningerne har det ikke været muligt at få alle gjort klar i tide.

Derudover har danskernes rejsemønster ændret sig, og det presser flyselskaberne.

- Danskerne venter med at booke deres rejser, fordi de vil være sikre på, hvilke coronarestriktioner der venter dem. Det gør det endnu sværere for flyselskaberne at planlægge og imødekomme deres kunders behov, siger erhvervsredaktør på Avisen Danmark Jens Bertelsen.

Derudover vil danskerne hellere flyve kortere ture.

- Der er ingen tvivl om, at flyselskaberne lever af, at vi booker og betaler i god tid, og så er de dybt afhængige af den sigtbarhed, det giver i forhold til rejsemønstrene. Det betaler både flyselskaberne og passagererne så en pris for nu, siger Jacob Pedersen.

Natten til fredag i forrige uge meddelte Gatwick Airport i London, at lufthavnen hen over sommeren vil begrænse antallet af flyvninger som følge af fortsat personalemangel i lufthavnen. Meldingen kom kort tid efter, at Schiphol-lufthavnen i Amsterdam oplyste, at den sætter et loft over antallet af passagerer, som den vil håndtere i løbet af sommerens rejseperiode. Også Schiphol henviser til personalemangel.

- Der er lagt op til det, der meget vel kan blive en kaotisk sommer i lufthavnene og i luften, og meget tyder på, at situationer bliver værre i de store europæiske lufthavne sammenlignet med Danmark, siger Jacob Pedersen.

Allerede nu har flere flyselskaber aflyst en lang række afgange hen over sommeren. I nogle tilfælde fordi flyselskaberne ikke tør risikere at sætte et fly i luften

- Mange af flyselskaberne har kunnet se, hvor pilen pegede hen, og så er det bedre at aflyse et fly i stedet for at risikere at skulle kompensere de mange flypassagerer, som får aflyst et fly i sidste sekund. Det bliver simpelthen for dyrt, siger Jacob Pedersen.

Derfor er luftfartsanalytikeren også ked af at komme med den nedslående melding. For selvom flere flyselskaber allerede har aflyst en lang række fly, er der intet, der tyder på, at aflysningen stopper her.

- Der er ikke ret meget kapacitet tilovers. Flyene er fyldt op, og det betyder, at lige så snart der er sygdom blandt personalet eller materiel, som går i stykker, så er vi i overhængende fare for at få vores fly aflyst.

Jacob Pedersen understreger dog, at langt de fleste danskere selvfølgelig vil opleve at komme af sted. Men:

- Vi kigger ind i en sommer med et væsentligt større kaos, end der plejer at være. Og dem, der kommer til at opleve kaos og aflysninger, vil opleve det som møgtræls.

SAS har allerede aflyst cirka 4000 flyvninger, som svarer til fem procent af de flyvninger, de skulle have haft hen over sommeren. Selv om SAS ikke venter flere aflysninger, risikerer SAS stadig en pilotstrejke fra 29. juni. Det vil alt andet lige sætte en lavine af aflysninger i gang igen.

Der er stadig en overhængende risiko for, at der kommer en strejke, og så går alt i stå. Både for de mange passagerer, men også for SAS. Det vil ikke direkte udløse en konkurs, men det vil være med til at skubbe SAS ud over afgrunden.

Allerede nu har SAS været ude at love, at har man købt billetter til et SAS-fly, og det bliver aflyst på grund af pilotstrejke, refunderer selskabet billetten. Det skrev Fagbladet 3F onsdag.

Det sker, selv om SAS i første omgang har nægtet passagerer deres penge tilbage, hvis deres afgang blev aflyst som følge af strejker.