Millionkonflikt: Der hersker så stor uenighed om, hvem der bærer skylden for de massive forsinkelser ved byggeriet af det nye supersygehus i Gødstrup, at entreprenører og Region Midtjylland nu har lagt sag an mod hinanden for flere hundrede millioner kroner.

Det viser Avisen Danmarks aktindsigt i sagsanlæg vedrørende byggeriet, der efter flere forsinkelser stod færdigt i februar i år– fem år senere, end man oprindeligt havde planlagt at åbne dørene til det nye supersygehus.

Samlet set har tre entreprenører samt to rådgivere på byggeprojektet rejst voldgiftssager med krav om 451 millioner kroner - primært på grund af udgifter til den forlængede byggetid. Omvendt mener regionen, at selskaberne skal betale for forsinkelser i form af blandt andet dagbøder og har derfor rejst krav om 494 millioner kroner mod selskaberne.

En voldgiftssag er en retssag, der foregår uden om domstolene, hvor virksomheder kan få afgjort en given uenighed ved lukkede retsmøder.

Asger Schou, projektdirektør på supersygehuset i Gødstrup, fortæller, at det oftest lykkes at løse uenigheder i forbindelse med byggeriet i fred og fordragelighed. Men det er ikke lykkedes med de fire selskaber, der har rejst i alt fem sager. Og jo mere byggeriet er blevet udskudt - desto sværere har det været at nå til enighed med entreprenørerne, da regningerne er vokset yderligere dag for dag.

- Når vi bygger for så mange penge og er så meget forsinket, så løber pengene stærkt. Og når beløbene bliver så store, som de er her, er det meget sværere at indgå et forlig, siger Asger Schou.

Det nye supersygehus har kostet 3,15 milliarder kroner og har undervejs været udsat for flere besparelser. i værste fald kan konflikten mellem regionen og entreprenørerne udløse en ny ekstraregning.

I et internt og fortroligt notat fra Region Midtjylland, som Avisen Danmark er i besiddelse af, har Advokatfirmaet Bech Bruun i fjerde kvartal 2021 vurderet, at sagerne i værste fald kan koste regionen 120 millioner kroner. Asger Schou, projektdirektør i Region Midtjylland, ønsker ikke at kommentere advokatfirmaets vurdering.

Han fortæller, at der siden er kommet nye vurderinger, men vil ikke løfte sløret for de mulige økonomiske konsekvenser, da der er tale om fortrolige oplysninger. Han fortæller, at regionen allerede har reserveret et beløb til eventuelle tab ved voldgiftssagerne. Er beløbet ikke tilstrækkeligt, er det op til politikerne at beslutte, hvordan man dækker et økonomisk hul.

Det bliver dog slet ikke nødvendigt, mener advokatselskabet. Ifølge vurderingen i notatet er det mest sandsynlige scenarie, at regionen ender med et plus på 63 millioner kroner, når voldgiftssagerne er afgjort, og i bedste fald skal virksomhederne betale 196 millioner kroner til regionen.

Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, er ikke overrasket over, at der nu er så stor uenighed mellem regionen og entreprenører, at en voldgift må afgøre, hvor en regning skal placeres. Men sagen skiller sig umiddelbart ud.

- Det er meget normalt med et byggeri af den størrelse. Men det samlede beløb i denne sag lyder af meget, siger sundhedsøkonomen, der samtidig fortæller, at den endelige udbetaling oftest er langt lavere end det krav, som bliver rejst i denne typer sager.

Avisen Danmarks rundspørge til en række regioner viser, at stridighederne omkring sygehuset i Gødstrup i øjeblikket er større end ved flere andre sygehusbyggerier.

Efter byggeriet af supersygehuset i Skejby ved Aarhus blev der rejst krav på 124 millioner kroner mod regionen, oplyser Region Midtjylland. I Aalborg har entreprenører rejst krav om knap 50 millioner kroner, mens regionen til gengæld har rejst krav om 227 millioner kroner, oplyser Region Nordjylland.

I Syddanmark er der endnu ikke rejst krav mod regionen i forbindelse med byggeriet af et nyt supersygehus i Odense. Byggerierne i Aalborg og Odense er dog ikke færdige endnu, og derfor kan der opstå større krav mod regionerne på et senere tidspunkt.

Projektdirektør Asger Schou forventer, at der vil gå omkring tre år, før alle voldgiftssagerne er afsluttet.

Hvordan kan det hænge sammen, at både regionen og entreprenører mener, at den anden part skal betale for forsinkelserne?

- Det er netop sagens kerne, og jeg kan godt forstå, det virker mærkeligt. Men vi mener ikke, at de har haft en tilstrækkelig bemanding til at varetage opgaverne, og at de ikke har opfyldt deres forpligtelser på at nå at færdiggøre deres arbejde til tiden.

- Omvendt mener entreprenørerne, at vi ikke har svaret tilpas hurtigt på forespørgsler og ikke på tilpas vis har koordineret de forskellige entreprenørers arbejde. De mener med andre ord, at vi har lavet hindringer for dem og ikke har lavet et ordentligt udbudsgrundlag, siger Asger Schou.

Avisen Danmark har været i kontakt med entreprenørfirmaerne Bravida og MT Højgaard, som står bag de største krav mod Region Midtjylland. Selskaberne ønsker ikke at kommentere konflikten, da der er tale om en verserende juridisk tvist.

Hvis interessen for at underskrive en vælger-erklæring er lige så stor, som interessen er for at få en autograf og få taget en selfie med Inger Støjberg, så kommer den tidligere næstformand for Venstre og udlændinge- og integrationsminister til at sætte ny danmarksrekord i partistiftelse.

Og den danmarksrekord får Inger Støjberg også brug for, hvis hun - som hele Christiansborg forventer - stifter et nyt parti, så hun kan komme på stemmesedlen ved næste folketingsvalg og gøre comeback i landspolitik. For Inger Støjberg har travlt. Et folketingsvalg kan komme når som helst efter sommerferien.

Men på Kr. Himmelfartsdag fik Inger Støjberg et fingerpeg om, at hun stadig har en trofast fanskare. Her troppede godt 2000 Inger Støjberg-fans op på Visborggaard Slot til "takkefest". Og mange flere gav på sociale medier udtryk for, at de gerne ville være kommet. Nu kan de formentlig snart "takke" Inger Støjberg på en anden måde - nemlig ved at udfylde og indsende en vælgererklæring. Godt 20.000 får hun brug for, og så vil dansk politik slå endnu en kolbøtte i denne valgperiode.

For et Inger Støjberg-parti vil være giftigt for flere af de borgerlige partier - og ikke mindst statsminister Mette Frederiksen og Socialdemokratiet.

Især Dansk Folkeparti er i højrisikogruppe for at aflevere vælgere til Inger Støjberg. Partiets nationalkonservative tilgang matcher glimrende med en frisat Inger Støjberg, der ikke længere behøver være så liberal, som tilfældet var i Venstre. Men også Nye Borgerlige kan aflevere nogle udlændingekritiske vælgere, og hvor loyale er vælgerne hos Venstre og Konservative?

Støjberg kan - hvis hun vil - fiske i et ganske stort vælgerhav. Havet vil Støjberg sandsynligvis gøre endnu større ved at gå på hugst hos Socialdemokratiet. I forsøget på at stoppe storby-blødningen, som Socialdemokratiet oplevede ved kommunalvalget i november, har statsministeren nedtonet sit ellers så tydelige provins-fokus. Storby-vælgerne behøver Inger Støjberg slet ikke bekymre sig om. Hendes yndlingsfrase handler om "de fine københavnske saloner", så hun kan indtage den ledige plads som provinsens stemme på Christiansborg.

Spekulationerne om Støjberg suser rundt på Christiansborg. Og mens vidensniveauet er lavt, er detaljeringsgraden høj. Selv spekulationer om, hvilken kreds Inger Støjberg mon kunne finde på at stille op i, tiltrækker sig opmærksomhed. Inger Støjberg blev opstillet til Folketinget første gang i 1999 i Morsø-kredsen, men siden 2005 var hun opstillet i Skivekredsen. Søger hun mon mod Vestjylland igen, eller bliver hun måske hjemme i Nordjylland - også for at kunne tage en direkte duel mod Mette Frederiksen, der er opstillet i Aalborg?

Ligesom det kun er statsministeren, der ved, hvornår hun planlægger at udskrive valg, er det kun Inger Støjberg, der ved, hvordan hendes fremtid i dansk politik ser ud. Spekulationerne fik dog ny næring, da Støjberg - ganske uventet - troppede op på Christiansborg onsdag aften for at deltage i valgaftenen med en udlægning af resultatet af folkeafstemningen hos en række medier.

Det var første gang, siden Inger Støjberg lige før jul sidste år blev erklæret uværdig til at sidde i Folketinget på grund af dommen på 60 dages ubetinget fængsel fra rigsretten. Dommen er afsonet, og Støjberg er igen en fri kvinde. Fri af fodlænken og fri af de bindinger, som et medlemskab af et parti giver.

Det er dog stadig sparsomt, hvad vi ved om Inger Støjbergs mulige politiske projekt. Men vi ved dog noget. For eksempel er Inger Støjberg ikke længere tilhænger af EU. Hun er vendt på en tallerken. De glødende EU-positive taler hun har holdt som Venstre-kvinde, mente hun ikke, må vi forstå. I stedet blomstrer der en stærk EU-skepsis hos hende. Vi ved, at hun gerne vil være med til at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft, hvis blot det sikres, at arbejdskraften forlader landet, når der ikke længere er brug for den. Og så gør hun klar til et frontalangreb på Socialdemokratiet, Mette Frederiksen og debatten om sammenhængskraft i Danmark.

- Jeg er godt klar over, at det kan være mere spændende at snakke med præsident Macron end med Maren i kæret. Men jeg kan garantere for, at Maren i kæret ved mere om, hvor skoen trykker, når det handler om at få hverdagen i Vestjylland til at hænge sammen end Macron, som Inger Støjberg skrev i "Støjbergs bredside", et debatindlæg i Avisen Danmark. Stiller Støjberg op, får provinsen en ny dronning.

Når Støjberg tøver med at melde noget ud om hendes nærmeste politiske fremtid, hænger det sandsynligvis sammen med, at hun først har skulle finde ud af, om hun ville tilbage til politik. Det understreger hun nu, at hun vil. Hendes tøven gør også, at det er svært for hendes politiske modstandere at angribe hende, og hendes tøven gør også, at de mange tilhængere, hun uomtvisteligt har, hver kan drømme deres egne politiske ønske ind i Støjberg og hendes mulige, nye parti. Hvis Støjberg melder sig og rækker hånden op, gør hun sig til skydeskive. Og der vil blive blæst til angreb - fra både højre og venstre side af folketingssalen. Fra røde og blå. Venner og fjender.

Tirsdag den 21. juni er næste møde i Valgnævnet. Nævnet, der skal tage stilling til, om et partinavn kan godkendes, så det kan begynde at indsamle vælgererklæringer. Hvornår nævnet mødes efter sommerferien, er endnu ikke afklaret. Deadlinen nærmer sig altså for Støjberg, hvis hun ikke vil overraskes af Mette Frederiksen med et tidligt sensommer-/efterårsvalg.

"Åh de smukke unge mennesker", sang Kim Larsen. Og hold da op, hvor passer den strofe godt til beskrivelsen af de medvirkende i TV 2 Play's nye sæson af "Bachelor", der igen fører sig frem med lange, solbrændte kvindelægge og muskuløse mandelår.

"Bachelor" er et dating-program. To singlemænd og 17 singlekvinder er blevet fløjet til Den Dominikanske Republik for i de paradisiske omgivelser at gøre kur til hinanden. En gang imellem er der en rose-ceremoni, og det kan lyde vældigt smukt og romantisk, men ceremonien handler om "dur" og "dur ikke", for her giver mændene kun roser til de kvinder, de vil se mere til.

De, der ikke får en rose, kan værsgo rejse hjem igen, men det skal retfærdigvis  nævnes, at kvinderne kan sige nej til en rose. Det hele skal ende med, at mændene efter adskillige dates har valgt hver deres kvinde, som de håber takker ja.

- Det er som prøvelserne i et eventyr, inden kærligheden sejrer til sidst, siger programmets vært, Petra Nagel.

Det er nu svært at få øje på kærligheden. Programmet minder mest om en konkurrence - med så få mænd og mange kvinder skal der jo kæmpes med og mod hinanden om mændenes opmærksomhed - og det hele er sovset ind i skønhedsidealer fra første færd. Da vi møder de to bachelorer er den ene i bar overkrop, og den anden under bruseren, og der er tale om frit udsyn til veludviklede, trekantede overkroppe.

De 17 kvinder entreer en ad gangen, og kameraet er helt tæt på deres slanke ankler i høje hæle, når de stiger ud af bilen. Der er også andre attributter, der dyrkes af både kvinderne selv - klædt i galla - og af kameraet, og vi kommer tæt på, når kvinderne senere slanger sig i badetøj ved poolen.

Fra første færd vil kvinderne gerne imponere mændene - gøre et godt indtryk. En har en dessert med og siger: "Vejen til en mands hjerte går gennem hans mave." En anden bringer kærlighedskrystaller, og en tredje arriverer kørende i en gravko, for det kan hun nemlig også. Kvinderne er ikke kun smukke, de er også veluddannede og foruden det spinkle håb om kærlighed, er det svært at få øje på andre forklaringer til deres medvirken end et lækkert rejsemål og opmærksomhed, hvad enten den skal bruges på og til at få jobs eller på sociale medier. Hvorfor i alverden skulle de ellers finde sig i et set-up, hvor der kun er to mænd til 17 kvinder, og hvor mændene langt hen ad vejen sidder på "magten"?

Må deltagerne ikke selv om det? Jo. Hvis de har det godt og kan klare at blive valgt fra - der grædes nu en del, for ingen kan lide at blive kasseret.

Programmet er populært - det betyder vel også noget? Tja. Der er seere, der er godt underholdt af den brutale og langtrukne udvælgelse. Men TV 2 Play burde holde sig for god til at overdyrke skønhedsidealer, som de fleste ikke kan leve op til.

Programmets redaktør Thomas Richardt Strøbech har blandt andet udtalt, at "vi håber og tror, at "Bachelor" igen giver seerne nogen at spejle sig i og anledning til at tale med hinanden om det, vi ser".

Det er præcis, hvad der sker. Vi seere, og heriblandt er mange unge, spejler os og får et billede af, hvordan man skal se ud for at være attraktiv. Det er forstillelse, og det er tidens "rustning", og det gør ikke noget godt for nogen. I stedet skaber det forventninger,  lægger pres, dømmer alt for mange ude og understøtter konkurrencementaliteten.

Vi siger til hinanden, at mange unge mistrives, fordi der er for høje forventninger til dem. Et program som "Bachelor" gør det ikke nemmere at være ung og søgende.

Det havde været konstruktivt, hvis deltagerne havde det samme tøj på, så de lumre kameraer kunne køle lidt af, og hvis der var lige mange kvinder og mænd afsted.

Vi skal lade tvivlsomme amerikanske produktioner blive i USA og lade være med at efterligne dem, for her i landet har vi ligeberettigelse og andre gode værdier at værne om.

"Bachelor": TV 2 Play. Flere nye afsnit hver uge.

Jeg har før begivet mig ud i kunsten at forudsige prisudviklingen på sommerhusmarkedet. For et par år siden, da coronapandemien fortsat var spæd, gik det ikke så godt med mine første noget negative forventninger til sommerhusmarkedet under pandemien.

For det gik jo som bekendt virkelig godt på sommerhusmarkedet under pandemien. Chokket over nedlukning og den nye virkelighed lagde sig lige så hurtigt, som der politisk blev vedtaget hjælpepakker, der holdt hånden under danskernes arbejdspladser.

Og sammen med rentefald og særudbetalinger af feriepenge, som vi ikke anede eksisterede, strøg danskere nærmest med raketfart ud i sommerlandet for at få fingre i et sommerhus.

I takt med at priserne på de ombejlede sommerhuse også steg hastigt mod himlen, og mulighederne for igen at flyve til fremmede himmelstrøg, er salget af sommerhuse dalet, og salget har i de første tre måneder af 2022 ligget på det niveau, som vi så i årene op mod coronapandemien.

Nu begiver jeg mig igen ud på planken og forudsiger, at sommerhusmarkedet vil geare yderligere ned, og at priserne vil falde inden for få måneder – hvis de da ikke allerede gør det, for prisstatistikkerne dækker endnu kun til og med marts måned. Jeg forventer også, at sommerhusmarkedet vil rammes hårdere end huspriserne på landsplan. 

Der er simpelthen så mange ting, der trækker i negativ retning for sommerhusmarkedet, og kun meget få, der holder hånden under priserne. Det er helt nærliggende at starte med rentestigningen, som i kobling med prisstigningerne på sommerhuse betyder, at det koster betydeligt mere i dag at købe sommerhus.

Ikke nok med, at et 80 kvadratmeter gennemsnitligt sommerhus er blevet dyrere, så betyder den kraftige rentestigning, at det altså også i dag koster godt 30.000 kroner mere i renter årligt at købe de 80 kvadratmeter, hvis man finansierer købet med et fastforrentet 30-årigt realkreditlån uden afdrag i dag, hvor renten er 3,5 procent, end hvis man havde købt, da renterne bundede i starten af 2021. Det svarer nogenlunde til en tredobling af renteudgifterne.

Derudover har vi på det seneste med egne øjne set og mærket, at priserne på alt fra benzin og el, til kattemad og mælk stiger noget mere end vores løn. Derfor er der mindre i det daglige budget, som kan bruges på eksempelvis et sommerhuskøb. Samtidig er den økonomisk usikkerhed stor. For selv om dansk økonomi sandsynligvis undgår dyb økonomisk krise, og danskerne har solid privatøkonomi, så har usikkerheden for fremtiden ramt os. 

Danmarks Statistiks forbrugermåling viser, at danskerne aldrig har været mere pessimistiske omkring den økonomiske udvikling - i hvert fald ikke siden 1974, hvor målingen blev foretaget første gang. Det giver næsten sig selv, at er man meget usikker for den økonomiske fremtid, så ligger et sommerhuskøb ikke lige for.

Det er ikke, fordi jeg forudser et brandudslag på sommerhuse. For så længe det danske arbejdsmarked som forventet slipper nådigt gennem denne usikre tid, så vil udbuddet af sommerhuse til salg formentlig forblive relativt lavt.

Rentestigninger i sig selv vil være nok til, at køberne vil kræve lavere priser for at slå til. Så der vil blive handlet færre huse, og samtidig vil de kraftigt forøgede priser på byggematerialer samtidig bremse graden af renoveringer og nyopførte sommerhuse.

Som sommerhusejer på syvende år har jeg med egne øjne set, hvordan der er blevet skiftet ud i sommerlandet de seneste par år. Den ældre generation har solgt, og ind er kommet yngre familier fulde af gå-på-mod og ombygningsiver. Sommeren 2021 er første gang, hvor jeg tror, at der var mere ro i mit rækkehus på Østerbro i København end i sommerhuset, hvor alle de nye naboer hamrede løs eller var i gang med nedrivning af et ældre træhus for at gøre klar til det nye store typehus.

Sommerhusejerne kan derfor se deres mursten miste værdi over de kommende år. De kan så omvendt glædes over allerede at have købt, inden renterne steg - og måske også, at der denne sommer igen vil være et normalt støjniveau fra græsslåmaskiner og alle de nye børnefamiliers børn, som leger i haverne. Og ikke så megen trafik fra danskere på boligjagt og byggestøj.