Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Sidste år snuppede danskeren Jonas Vingegaard en historisk andenplads til Tour de France. I år køres løbets tre første etaper i Danmark. Foto: Stephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix

Tour de France koster os 180 millioner kroner, men vilkårene er mørklagt

Godmorgen og velkommen til torsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder torsdagens nyheder i sportens navn. For når starten til verdens største cykelløb, Tour de France, går herhjemme for første gang nogensinde den 1. juli, så koster løbets tre første etaper åbenbart de danske skatteydere mindst 180 millioner kroner at afvikle. Det skriver Politiken.

Det er ikke så overraskende, at en sportsbegivenhed i den kaliber er hundedyr, men ifølge avisen kan offentligheden ikke få at vide, hvilke betingelser staten og kommunerne har sagt ja til for at få løbet til Danmark.

Avisen har nemlig i månedsvis forgæves forsøgt at få fingre i aftalen mellem Amaury Sport Organisation (ASO), der ejer rettighederne til Tour de France, og det danske tourselskab, Grand Départ.

Og mørklægningen af vilkårene møder i avisen kritik fra flere eksperter og politikere. Rasmus Grøntved Nielsen, der er adjunkt ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet, mener blandt andet, at offentligheden og politikerne har en klar interesse i at få indsigt i et så ekstraordinært arrangement.

- I stedet giver man politikerne mundkurv på og begrænser deres adgang til at rejse en offentlig debat om, hvorvidt man bruger pengene på en ordentlig måde. Det er problematisk, siger han til avisen.

Betingelserne for aftalen med ASO er ikke offentlige, fordi firmaet har krævet fortrolighed om aftalen. Det fortæller Sophie Hæstorp Andersen (S), der er overborgmester i København, til Politiken.

Aalborg Portland med nyt klimamål

Vi fortsætter i klimaets tegn, for i Børsen kan man læse, at Danmarks største enkeltudleder af klimagas, Aalborg Portland, nu vil skære sine udledninger med over 70 procent i 2030. Det hidtidige klimamål har været en reduktion på 30 procent.

Konkret betyder det, at cementvirksomheden maksimalt vil udlede 600.000 ton CO2 i 2030, mens den sidste år udledte 2,25 millioner ton.

- Vi er nu klar til at forpligte os til en markant CO2-reduktion og til en max-grænse for udledningerne, siger Søren Holm Christensen, som er administrerende direktør for Aalborg Portland, til Børsen.

Det nye klimamål er dog ingenlunde gratis. Aalborg Portland vil nemlig samtidig have statsstøtte til fangst og lagring af CO2. Ellers kan virksomheden ikke nå "det fulde potentiale", forklarer Søren Holm Christensen til Børsen.

Hvor høj prisen er for at gøre cementproduktionen grønnere, vil direktøren dog ikke sætte et tal på.

Rentestigning vil ramme danske boligejere

Og så skal vi et smut til USA, hvor den amerikanske centralbank i går satte renten op med 0,75 procentpoint for at bekæmpe den stigende inflation. Det er den største rentestigning siden 1994.

Og bankens rentekomité ser nu for sig, at rentehoppet ikke stopper lige foreløbig.

Det store spørgsmål er, hvordan reaktionen i USA vil påvirke Europa og Danmark. Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre, er ikke i tvivl om, at vi vil mærke til manøvren.

- Danske boligejere har god grund til at kaste lidt opmærksomhed på renteforhøjelserne i USA. De højere amerikanske renter smitter af på de danske, og det har boligejerne allerede mærket i mærkbar grad, siger han til Ritzau.

Han peger blandt andet på, at renten på et fastforrentet lån er steget betragteligt og i dag lander tæt på 5 procent.

- Det er en massiv rentestigning, som giver modvind til boligmarkedet. På positivsiden stiller det dog visse eksisterende boligejere med fastforrentede lån i en position, hvor de kan skære af restgælden, siger han.

Topledere mødes i Ukraine 

Vi slutter dagens nyheder i Ukraine, hvor Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Italiens premierminister, Mario Draghi, i dag ventes at komme på besøg. Det skriver Ritzau.

De tre europæiske ledere mødes angiveligt med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, for at vise deres opbakning til det krigsplagede land. Ukraine har ellers på det seneste kritiseret de tre nationer for blandt andet at være for sløve til at levere de våben, der er nødvendige for at give de russiske tropper modstand i krigen.

Topmødet vil derfor sandsynligvis falde sammen med Volodymyr Zelenskyjs efterhånden velkendte bøn om flere våben.

TV 2s korrespondent Rasmus Tantholdt, der befinder sig i landet, kalder besøget for opsigtsvækkende:

- Det er en af de mest afgørende dage i Zelenskyjs tid som præsident, og et af de vigtigste møder for ham under krigen. Det her kan kun ses som et tegn på, at man er nødt til at stå sammen i kampen mod Rusland, siger han til TV 2.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende hos os lidt endnu. Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Landets kommuner og forsyningsselskaber er netop nu i gang med at lægge planer for, hvor mange borgere med naturgasfyr de kan tilbyde fjernvarme. Arkivfoto: Mette Mørk

Forsyningsleder mener, at kæmpe fjernvarmeplan for 2028 er 'urealistisk': - Hvor skal vi finde folk til at grave rør ned?

Over 250.000 danskere får i løbet af i år besked på, om de kan skifte naturgasfyret ud med fjernvarme. Mellem 30 og 50 procent af landets naturgaskunder skal nemlig over på fjernvarme inden 2028, så vi bliver uafhængige af russisk gas. 

Men det kan blive svært at nå at anlægge fjernvarmeledninger til så mange på seks år; fjernvarmebranchen melder om mangel på smede og svejsere, lang ventetid på rør og varmemålere samt bureaukrati, der trækker processen i langdrag.

Over 250.000 danskere med naturgasfyr forventes i løbet af i år at få tilbuddet om at blive koblet på fjernvarmenettet. Med regeringens mål om at omstille de mange naturgaskunder inden 2028 bliver der travlt i branchen, som påpeger, at bureaukrati og mangel på arbejdskraft og materialer kan spænde ben for projektet.

Fjernvarme: Bruger du naturgasfyr til at opvarme dit hjem, går du måske og venter på at få at vide, om der i fremtiden kommer fjernvarme i dit område.

Mellem 30 og 50 procent af landets godt 400.000 naturgaskunder skal nemlig over på fjernvarme inden 2028, så Danmark bliver fri af russisk gas. Det meldte regeringen ud i april som en del af udspillet "Danmark kan mere II".

Men det bliver svært at nå at tilslutte så mange danskere inden for de næste seks år.

Avisen Danmark har spurgt Dansk Fjernvarmes medlemmer, om de kan følge med regeringens ambition. Brancheorganisationen vurderer, at der er potentiale for at flytte husstande over på fjernvarme hos knap 300 ud af 374 medlemmer.

Det er meget optimistisk at sige, at det skal være færdigt i 2028.

Søren Abild Laursen, forsyningsleder i Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning

I alt 42 af de 100 værker, der er vendt tilbage og har naturgasopvarmede boliger i området, svarer, at de enten ikke kan klare opgaven, eller at målet om at tilslutte alle kunder senest i 2028 er betinget af, at de kan få materialer hjem i tide og finde arbejdskraft nok. Også stigende priser i byggebranchen er en hindring for flere værker.

58 varmeværker svarer, at de forventer at kunne løse opgaven.

I foråret sagde klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), at regeringens mål var realistisk, men at "vi har travlt".

Inden året er omme skal kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaberne derfor give borgere med naturgasfyr besked på, om de kan blive tilkoblet fjernvarmenettet eller ej. Ifølge Dansk Fjernvarme vil over 250.000 husstande få tilbuddet.

Mangler rør og hænder

Hos Aalborg Forsyning afventer de endnu regeringens udmelding om forudsætningerne for at få de mange nye konverteringer til at lykkes. Ifølge projektleder for salg og service Maria Riise er der ingen tvivl om, at det kan blive en svær opgave, alt efter hvor mange nye kunder de skal koble på fjernvarme. I forvejen er de ramt af ekstra ventetid.

- Vi er pressede på både entreprenører og materialer. Det er hele landet, der bliver ramt, og det er de samme materialer, der skal bruges til de samme entreprenører og de samme rådgivere - det er klart én af de udfordringer, vi kan få, siger hun.

Det er blandt andet rør og varmemålere samt smede og svejsere, de danske fjernvarmeværker står og mangler. Ifølge forsyningsleder hos Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning Søren Abild Laursen er det en urealistisk plan, regeringen lægger for dagen:

- Der er kun så og så mange, der er gode nok til at svejse stålrør og betjene gravemaskiner. Det er meget optimistisk at sige, at det skal være færdigt i 2028, siger han og tilføjer:

- I det danske samfund har vi allerede en masse udenlandske bygningsarbejdere til at stå for byggerierne; hvor skal vi finde ekstra folk til at grave fjernvarmerør ned?

Kan I nå at tilslutte nye kunder, så de er forsynet med fjernvarme senest i 2028?

Ja: 58

Nej: 12

Afhænger af ventetid på materialer, manglen på arbejdskraft og stigende priser: 30

I alt 200 af Dansk Fjernvarmes medlemmer har besvaret Avisen Danmarks henvendelse. Deraf har 90 af dem ingen private naturgaskunder i forsyningsområdet, og de er derfor ikke relevante for undersøgelsen. Dansk Fjernvarme har i alt 374 medlemmer.

Efterlyser politisk hjælp

Tid er desuden en afgørende faktor; anlægning af fjernvarme sker ikke natten over. Ifølge projektleder for salg og service hos Aalborg Forsyning Maria Riise er branchen ramt af bureaukratiske benspænd, som regeringen med fordel kunne gøre op med for at få ambitionen til at lykkes.

Direktør i Dansk Fjernvarme Kim Mortensen forklarer, at den indledende fase hvor man finder interesserede kunder, udarbejder projektforslag og høringer tager mellem ét og to år. Først derefter begynder gravearbejdet.

- Som vilkårene er nu, er det en lang proces, når man starter fra nul, siger han.

Direktøren mener heller ikke, at regeringens plan er realistisk, medmindre man i løbet af efteråret finder ud af, hvordan man politisk hjælper omstillingen på vej.

- Der er ingen tvivl om, at det kan blive rigtigt svært at nå til 2028. Men hvis man kommer med politisk vilje og beslutninger fra Christiansborg, vil vi vove at påstå, at vores fjernvarmeselskaber godt kan nå det i et meget stort omfang, siger han.

Kan ende med højere pris

Direktøren påpeger, at infrastrukturen alene kommer til at koste op mod 30 milliarder kroner. Han mener derfor, at varmeværkerne bør få garanti for, at der også bliver forbrugere nok til at aftage varmen - det har de ikke nu, fordi tilslutningspligten i nye områder blev afskaffet i 2019.

- Der er ikke nogen fjernvarmeselskaber, der kaster sig ud i det her, hvis ikke der er nogen sikkerhed, siger Kim Mortensen.

Bliver varmeværkerne pålagt at tilbyde fjernvarme til et nyt område, hvor tilslutningen viser sig at være for lille, risikerer varmen at blive dyrere for eksisterende kunder - og det må det ikke ifølge varmeforsyningsloven. Det vækker derfor bekymring, at varmeværkerne kan blive pålagt at bryde den.

- Det er derfor, det haster med at få lovgivning, der understøtter, at man rent faktisk kan tilslutte boligerne, siger Kim Mortensen.

- Hvis du bliver pålagt at forsyne 2.000 boliger, og det reelt kun er 700, der vælger det til, har du lavet et net, der næsten er to-tredjedele for stort. Økonomien bliver tilsvarende dårligere, og energiforbruget bliver alt for høj.

Samme scenarie ser man også for sig hos Aalborg Forsyning:

- Ja, sådan vil det være. Vi har hvile-i-sig-selv-princippet, så det skal gå i nul. Er vi i minus, bliver vi nødt til at hæve prisen for vores forbrugere, hvilket vi meget nødigt vil ud i, siger Maria Riise.

Avisen Danmark har spurgt klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) om, hvor arbejdskraften til omstillingen af naturgaskunder skal komme fra, og om ministeren fortsat mener, at planen er realistisk. Det har ikke været muligt at få svar inden deadline.

Svend Dalsgaard Pedersen fra Viborg er en af de mange patienter i Region Midtjylland, der lige nu venter på svar på, om deres benamputation kunne være undgået med den rette behandling. Foto: Johnny Pedersen

De mistede benet og risikerer nu at miste retten til en erstatning: Nu reagerer skandaleramt region

For hver dag, der går, risikerer ofre for amputationsskandalen at gå glip af erstatning, mens de venter på svar på, om deres benamputation kunne være undgået. Problemet er, at patienternes mulighed for erstatning forældes efter 10 år. For flere patienter kan det betyde, at selv om de er blevet fejlbehandlet, kan de som udgangspunkt ikke søge erstatning.

Men det vil Region Midtjylland nu lave om på, så alle patienter tilbage til 1. januar 2012 vil kunne få erstatning, hvis de er ofre for den mangelfulde behandling. Det hjælper bare ikke dem, der er blevet fejlbehandlet før 2012, og det møder kritik fra Amputationsforeningen.

Ofre for amputationsskandalen risikerer, at deres sag forældes, mens Region Midtjylland undersøger, om de er blevet fejlbehandlet. Nu reagerer regionen, men det hjælper langtfra alle, frygter patientforening. Skandalen kan nemlig gå meget længere tilbage, end Region Midtjylland antager.

Amputationsskandalen: For hver dag, der går, risikerer ofre for amputationsskandalen at gå glip af erstatning, mens de venter på svar på, om deres benamputation kunne være undgået.

Region Midtjylland gennemgår lige nu patientjournaler tilbage fra 1. januar 2012, efter at en opsigtsvækkende analyse i april afslørede, at patienter i årevis har fået amputeret deres ben, selv om det kunne være undgået med den rette og rettidige forebyggelse.

Men problemet er, at patienternes mulighed for erstatning forældes efter 10 år. For flere patienter kan det betyde, at selv om de er blevet fejlbehandlet, kan de som udgangspunkt ikke søge erstatning. I skrivende stund gælder det patienter i perioden mellem 1. januar 2012 og 15. juni 2012. Men det vil Region Midtjylland nu lave om på.

Det manglede da bare. Selvfølgelig skal de lave den elastik.

Marianne Palm, formand for Amputationsforeningen

Når omfanget af patienter er kortlagt, så vil regionen nemlig bede Sundhedsministeriet forlænge forældelsesfristen, så alle patienter fra 1. januar 2012 vil kunne få erstatning, hvis de er ofre for den mangelfulde behandling, der skønnes at have kostet 47 patienter benene hvert år, selv om det kunne være undgået. Og dermed forældes deres sager ikke, mens regionen undersøger, om de er blevet fejlbehandlet.

Det bekræfter Region Midtjylland over for Avisen Danmark.

En beslutning, der dog ikke får Amputationsforeningen til at bryde ud i jubel.

- Det manglede da bare. Selvfølgelig skal de lave den elastik, siger formand Marianne Palm, der peger på, at beslutningen fra Region Midtjylland kun hjælper en del af de benamputerede patienter, der lige nu frygter at gå glip af muligheden for erstatning.

- Det hjælper dem, der er blevet amputeret i 2012. Men alle de patienter, som kan være fejlbehandlet inden 2012, får ikke noget ud af det her, siger formanden.

Skandale kan gå 15 år tilbage

I den opsigtsvækkende analyse, som blotlagde skandalesagen i april, fremgår det, at de karkirurgiske afdelinger i Viborg og Aarhus siden 2007 har lavet færre amputationsforebyggende behandlinger end resten af Jylland.

Forfatteren bag analysen - professor i karkirurgi Kim Houlind fra Kolding Sygehus - har tidligere over for Avisen Danmark vurderet, at patienter dermed i 15 år kan have fået amputeret ben på sygehusene i Viborg og Aarhus, selv om det kunne være undgået med den rette forebyggende behandling.

- Har jeg ret i min analyse, så giver færre amputationsforebyggende behandlinger flere amputationer. Og så startede det her problem i hvert fald allerede i 2007, udtalte han i maj til Avisen Danmark.

Forstå amputationsskandalen

Skandalesagen fra Midtjylland handler om, at hundredvis af midtjyder formodes at have fået amputeret et ben eller underben, selv om det kunne være forhindret med forebyggende behandling. Dertil kommer et ukendt antal formodede dødsfald, kunne Avisen Danmark fortælle 4. maj.

Det var en ekstern analyse, som Region Midtjylland havde bestilt, der bragte skandalen frem i lyset. I analysen står der, at overhyppigheden af amputationer skyldes for lav behandlingskapacitet på især amputationsforebyggende behandlinger i regionen. Det fremgår, at hospitaler i resten af Jylland har foretaget mere end dobbelt så mange amputationsforebyggende operationer end hospitalerne i Aarhus og Viborg.

Den lavere kapacitet har betydet, at patienter er kommet så sent i behandling, at man har været nødt til at amputere enten ben eller underben. I første omgang lød omfanget af fejlbehandlede patienter på 92 midtjyder om året. Tallet blev senere korrigeret til 47, fordi regionen havde lavet en talbrøler og oplyst forkerte tal til professoren bag analysen.

Det er endnu uvist, præcist hvor mange patienter det er tale om, fordi det er en statistisk beregning, som ligger bag. Hospitalerne i Viborg og Aarhus kan på baggrund af analysen ikke identificere patienterne, og derfor skal regionen gennemgå tusindvis af journaler for at finde frem til de berørte.

Selv om omfanget af sagen endnu ikke står klart, har sagen allerede haft konsekvenser for andre end patienterne. 12 maj. kostede amputationsskandalen regionens koncerndirektør, Ole Thomsen, jobbet. Samme dag kunne Avisen Danmark fortælle, at Region Midtjylland eller regionens hospitaler mindst otte gange siden 2012 er blevet advaret om, at der var noget helt galt på de karkirurgiske afdelinger.

Tre andre regioner - Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden - har i kølvandet på skandalen I Midtjylland også besluttet at undersøge det karkirurgiske område for at finde ud af, om patienter også der kunne have undgået amputationer. I weekenden kunne Ekstra Bladet fortælle, at Region Sjælland amputerer næsten lige så mange ben som i Region Midtjylland.

Alligevel har regionen valgt kun at undersøge sager fra 1. januar 2012, da de øvrige sager er forældede på grund af 10-års-fristen for erstatningssager. Det har tidligere mødt kritik fra lektor i sundhedsjura Kent Kristensen samt Danske Patienter, der kræver reglerne ændret, så der gives dispensation til patienter i amputationsskandalen.

Ikke afklaret om ældre sager

Region Midtjylland har ikke ønsket at stille op til interview om sagen, men oplyser i et skriftligt svar, at: “Hvis det i gennemgangen viser sig, at det er relevant at gennemgå behandlingsforløb 'længere tilbage', kan det blive relevant at spørge Sundhedsstyrelsen om at suspendere forældelsesfristen for borgere benamputeret før 1. jan 2012. Den del er ikke afklaret”.

Beslutningen om at bede Sundhedsministeriet give dispensation for forældelsesfristen er godkendt i regionens hospitalsudvalg og forretningsudvalg, men skal nu endeligt godkendes i regionsrådet, hvor der er møde 22. juni.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har tidligere varslet, at der kunne være en løsning på vej, og at ministeriet er i dialog med Region Midtjylland om sagen, så patienter også kan søge erstatning for eventuelle fejlbehandlinger fra før 2012. Det har i skrivende stund ikke været muligt at få en kommentar fra Sundhedsministeriet.

Til efteråret vil Lego begynde at opføre en ny kæmpefabrik i USA. Foto: Fabian Bimmer/Ritzau Scanpix

Lego investerer massivt milliardbeløb: Vil bygge helt ny kæmpefabrik med 1700 arbejdspladser

Til en pris på mere end en milliard amerikanske dollar vil Lego-koncernen opføre en ny fabrik i USA, hvor der efter planen skal beskæftiges flere end 1700 medarbejdere. Den danske legetøjskoncern bygger i forvejen fabrik i Vietnam.

Til en pris på mere end en milliard amerikanske dollar vil Lego-koncernen opføre en ny fabrik i USA, hvor der efter planen skal beskæftiges flere end 1700 medarbejdere. Den danske legetøjskoncern bygger i forvejen fabrik i Vietnam.

Erhverv: Lego-koncernen vil investere mere end en milliard amerikanske dollar i at opføre en helt ny fabrik i byen Chesterfield i den amerikanske delstat Virginia. En milliard dollar svarer til mere end syv milliarder kroner.

I en pressemeddelelse skriver den danske legetøjskoncern, at fabrikken bliver 160.000 kvadratmeter og vil beskæftige over 1760 medarbejdere. Derudover bliver fabrikken designet til at operere CO2-neutralt, og 100 procent af fabrikkens energibehov vil blive matchet med produktion fra en solcellepark i fabriksområdet.

- Det er en spændende ny milepæl for Lego-koncernen. Flere og flere familier begejstres over Lego, og vi er opsat på at producere Lego-klodser i USA, som er et af vores største markeder. I Virginia er vi i stand til at opføre en solcellepark, der understøtter vores ambition inden for bæredygtighed. Vi ser også frem til at skabe spændende jobmuligheder for folk i Virginia, siger Niels B. Christiansen, administrerende direktør i Lego-koncernen, i pressemeddelelsen.

Bygger også i Vietnam

Lego forventer, at byggeriet af den nye store fabrik vil begynde i efteråret, og det er meningen, at produktionen af Lego-klodser skal begynde tre år herefter. Virginia-fabrikken bliver den syvende fabrik i legetøjskoncernen globalt og nummer to i Amerika.


Vi er opsat på at producere Lego-klodser i USA, som er et af vores største markeder. I Virginia er vi i stand til at opføre en solcellepark, der understøtter vores ambition inden for bæredygtighed.

Niels B. Christiansen, adm. direktør i Lego

- Vores fabrikker er placeret tæt på vores store markeder, hvilket reducerer den afstand, vi skal transportere vores produkter over. Det gør det muligt for os hurtigt at tilpasse os til ændringer i efterspørgslen fra forbrugerne og bidrager til at reducere vores CO2-aftryk. Med den nye fabrik i USA og udvidelserne af kapacitet på vores fabrik i Mexico er vi i stand til at understøtte langsigtet vækst i Amerika, siger Carsten Rasmussen, chief operations officer i Lego, i pressemeddelelsen.

I december 2021 offentliggjorde Lego planer om at opføre en fabrik i Vietnam, og lige nu er fabrikker i Europa og Kina også ved at blive udvidet.

Lego har cirka 2600 ansatte i USA i dag, og koncernen har 100 butikker i landet.

Musik er godt for hjernen - og dans til musik spiller på virkelig mange ting, der er godt for hjernen: Pulsen stiger, vi er i et fællesskab, vi skal koordinere, og vi lytter til musik. Her er vi til fællesstævne i Viborg tidligere i år. Arkivfoto: Johnny Pedersen

Undgå demens og hold hjernen ung: Her er fem af videnskabens bedste råd - hvis du kan lide at danse, er der næsten fuld plade

Der er ikke meget ved at blive gammel, hvis hjernen ikke er i god stand. Men hvordan får vi bedst holdt vores hjerne i topform og undgår demenssygdomme som Alzheimers? Selv om generne spiller en afgørende rolle, er der også noget, faktisk en hel del, vi selv kan gøre. Det vurderer Anders Nykjær, der er professor på Aarhus Universitet.

- Du skal beslutte dig for ikke at falde hen, for ikke at tage hensyn til alderen. Det er absolut væsentligt.

Han råder til, at du holder både hjernen og kroppen i gang ved at spise sundt, holde hjernen i gang og dyrke regelmæssig motion.

- Regelmæssig motion frigiver nogle neurotrofiske faktorer, som virker beskyttende for hjernen. Men det kræver regelmæssighed. Og selv om du ikke kan eller har lyst til at løbe, så kan du vandre, gerne langt, og få frigivet disse beskyttende faktorer alligevel.

Din hjerne er afgørende for, hvor gammel du kan blive - og ikke mindst, hvor sjovt og rart det er at blive gammel. Men som enhver anden del af din krop kræver den en god behandling, hvis den skal holde 100 år eller mere. Her er fem af videnskabens bedste råd til dig, der gerne vil holde hovedet frisk så længe som muligt.

Sundhed: Vil du være gammel, skal du holde din krop sund. Det har du nok hørt før. Men hjernen er også fuldstændig afgørende for, hvor gammel du bliver, og hvor godt du bliver gammel.

Det bekræfter Anders Nykjær, der er professor i biomedicin på Aarhus Universitet og i mange år har forsket i den aldrende hjernes udfordringer og muligheder.

Dans giver altså nærmest fuld plade, så det er bare med at finde danseskoene frem, når du altså lige har fået et sundt måltid, dyrket din daglige motion og løst dagens krydsogtværs.

Fra artiklen

- Vi bliver alle demente, hvis vi bliver gamle nok. Og så er der nogen, der på grund af genetik kan blive ramt tidligere end andre, og den del kan vi jo ikke gøre så meget ved. Men vi kan gøre en del for at holde hjernen aktiv og nedsætte risikoen for demens, siger han.

Men hvad er det egentlig, du kan gøre for at øge dine chancer for at have en god hjerne, også selv om lysene står meget tæt på fødselsdagskagen?

Vi har samlet fem af videnskabens bedste - og måske også overraskende - bud på, hvordan du holder din hjerne sund hele livet.

1 Tag ikke hensyn til alderen

Det sker måske, uden at vi rigtig gør os bevidste om det, som årene går: Vi ændrer vaner og begynder at tage hensyn til, at vi ikke er vårharer længere.

Vi stopper måske med at arbejde, sover længere og fravælger sociale aktiviteter, fordi vi (vel) skal hvile os. Men hvis du kan undgå den opførsel med en undskyldning om at alderen trykker, så skal du gøre det, lyder rådet fra Anders Nykjær.

- Du skal beslutte dig for ikke at falde hen, for ikke at tage hensyn til alderen. Det er absolut væsentligt, forklarer han.

Det er nemlig aktivitet - fysisk og mentalt - der er afgørende for, at din hjerne forbliver frisk. Ligesom en muskel skal hjernen altså trænes for at holdes ved lige. Det bekræfter Henning Kirk, der er læge, aldersforsker og forfatter til bogen "Godt nyt om gamle hjerner", som dykker ned i den nyeste videnskab om, hvordan vores hjerne bedst ældes med ynde.

- Da jeg var lægestuderende, fokuserede vi især på det, hjernen mister med alderen. Men hjernen kan vokse og udvikle sig hele livet, og den er endda i stand til at bygge nye hjerneceller. Der er områder i hjernen, som simpelthen vokser, hvis vi stimulerer dem. Og det gælder uanset alder, fortæller han.

Så første råd er, at du ikke tager hensyn til alderen, men derimod glæder dig over, at du kan bygge videre på din hjerne hele livet.

2 Hold frontallapperne velforsynede

Frontallapperne er den forreste del af storhjernen, og det er med frontallapperne, vi tænker og træffer beslutninger.

Det er en del af hjernen, der er ualmindeligt veludviklet hos mennesker, og det er en del af hjernen, der har brug for masser af næring og ilt.

- Selv om hjernen kun udgør to procent af kroppens vægt, så forbruger den 20 procent af den næring og ilt, vi har brug for. Og særligt i frontallapperne er iltforbruget enormt, siger Henning Kirk.

Det betyder også, at hjernen bliver særlig hårdt ramt, hvis ikke der kommer næring og ilt nok til den via blodbanen.

- Så bliver vi trætte og orker ikke så meget. Ofte vil vi da bruge alderen som undskyldning eller forklaring, men faktisk kan det handle om kredsløbet, siger Henning Kirk.

Andet råd lyder altså, at du skal holde kredsløbet i top, om ikke andet, så for hjernen skyld. Det gør du ved at dyrke masser af motion - gå gerne efter sportgrene, der sender pulsen op. Og hvis du specifikt vil nedsætte din risiko for demens, så sørg for, at motionen ikke bare bliver sporadisk, anbefaler Anders Nykjær.

- Regelmæssig motion frigiver nogle neurotrofiske faktorer, som virker beskyttende for hjernen. Men det kræver regelmæssighed. Og selv om du ikke kan eller har lyst til at løbe, så kan du vandre, gerne langt, og få frigivet disse beskyttende faktorer alligevel.

3 Diskutér dig til en sund hjerne

Hjernen skal holdes i gang for at holde sig frisk. Så selv om du for længst har nået pensionsalderen, skal du altså stadig træne hjernen - ved for eksempel at læse avis, løse krydsogtværs, deltage i kurser, gå til foredrag og alt sådan noget.

Og noget af det, som Henning Kirk især peger på, er at du, uanset alder, kan overveje at lære et nyt sprog.

- Helt konkret ved vi, at mennesker, der er ægte tosprogede, faktisk har mindre risiko for at udvikle demens. Men mindre kan også give en vis beskyttelse: Det er aldrig for sent at lære et nyt sprog eller genopfriske dit skoleengelsk, fortæller han.

Lige så vigtigt er det dog at bruge de sprog, du allerede kan: Du skal snakke og diskutere med andre mennesker, så hjernens kognitive evner holdes ved lige.

- Har du børnebørn, så snak også meget med dem. Det er utrolig stimulerende at tale med børn - og så er det godt for hjernen, når vi befinder os i fællesskaber, påpeger Henning Kirk.

4 Hjernen kan faktisk ikke li' kage

Nogle gange kan det måske føles, som om hele kroppen og hjernen skriger efter kage. Men faktisk har hjernen slet ikke godt af kage.

- Vi kan reducere risikoen for demens, hvis vi ikke spiser for meget sukker, men derimod masser af det sunde fedt, som kommer fra vegetabilske olier og fede frugter som avocado, fortæller Anders Nykjær.

Han peger på, at en såkaldt middelhavskost kan være en retning at se i, hvis du skal spise din hjerne så sund som muligt. For hjernen er i sidste ende en del af kroppen, og holder du kroppen sund, er der også gode chancer for, at hjernen er i topform.

- Livsstilssygdomme øger risikoen for demens. For eksempel er risikoen for Alzheimers tre gange højere, hvis man har diabetes, siger forskeren.

Fjerde råd er altså, at du skal spise sundt og især sørge for at begrænse indtaget af sukker. Men har du først fået alverdens livsstilssygdomme, og oven i købet er blevet dement, er en kostændring ingen mirakelkur.

- Er hjernen allerede ved at være godt ødelagt, er det begrænset, hvad du kan redde, forklarer Anders Nykjær og opforderer til, at du kommer i gang så tidligt som muligt med en sund livsstil.

5 Musik er balsam for sjælen

Der er måske noget om det: Musik er balsam for sjælen. Ikke alene giver det ofte stærke fællesskaber og kræver både koordinering og kontrol at være udøvende musiker. Musik kan i den grad også stimulere en central hjerneenhed, som kaldes hippocampus. Det er et område af hjernen, som er afgørende for, at vi kan lære nyt.

Men også et område i hjernen, som ofte bliver ramt tidligt i demenssygdommen Alzheimers. Men musik, sang og dans har vist sig at kunne være med til at holde hippocampus og andre relaterede hjerneområder sunde.

- Jeg vil vove den påstand, at en orkesterdirigent, der har så meget koordinering og musik i hovedet, ikke udvikler demenssygdom. Og hvis én enkelt gør det, så er det undtagelsen, der bekræfter reglen, siger Henning Kirk lidt kækt.

Så det femte og sidste råd er, at du skal lytte til musik hele livet, og gerne også selv spille og synge. Om det er til glæde eller skræk for andre, er mere ligegyldigt, for det handler om at holde din hjerne i gang.

- Dans kan også noget helt særligt her. For det spiller på virkelig mange ting, der er godt for hjernen: Vi får blandt andet pulsen op, vi er i et fællesskab, vi skal koordinere, og vi lytter til musik.

Dans giver altså nærmest fuld plade, så det er bare med at finde danseskoene frem, når du altså lige har fået et sundt måltid, dyrket din daglige motion og løst dagens krydsogtværs.