Kampen for almindeligheden skal genrejse et vingeskudt Dansk Folkeparti: - Krænkelseshysteriet er ved at blive en bred tendens
Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker har spist en Kongo-is med Morten Messerschmidt, mens de talte om, hvordan Messerschmidt vil genrejse Dansk Folkeparti, mens store dele af baglandet er i vild flugt.
Tre hovedpointer fra interviewet: 1. Kampen mod identitetspolitik er lige så stor og vigtig som kampen mod indvandring, og den skal være med til at gøre partiet relevant igen, siger Morten Messerschmidt.
2. Messerschmidt mener, at der er tvivl om, hvorvidt det længere er okay at være almindelig.
3. Sprognævnet skal være med til stoppe ekstremisme.
Læs også bonusmaterialet til sidst, hvor Messerschmidt forklarer, hvad der sker, når han mister overtoner.
DF Vi starter med at spise de is, jeg har taget med til interviewet med Morten Messerschmidt. Det er ispinde fra firmaet Hansen Is, vaniljeis overtrukket med chokolade. For ikke så længe siden ville sådan en is være blevet kaldt noget med "eskimo", men Hansen Is har ikke længere en eskimo i sit sortiment, efter der opstod en debat om, at det ikke længere er god tone at kalde folkeslag fra isrige egne i Grønland, Canada og Alaska for eskimoer, når de selv siger inuitter.
Nu hedder isen, vi spiser, "Kongo", fordi den mørke chokolade er fra Demokratisk Republik Congo.
Pointen med spiseriet er, at Morten Messerschmidt vil bruge identitetspolitik, anti-woke, til at genrejse Dansk Folkeparti, og en af de tossede ting, som Messerschmidt mener, at identitetspolitikken har ført med sig, er, at firmaer ikke længere vil kalde deres is for eskimoer.
Messerschmidt har fået trykt 100.000 foldere med titlen "Det er okay at være almindelig". Der bliver rykket annoncer ind i især ugeaviser i provinsen, og gadebilledet i byerne vil også blive præget af det, som DF kalder en anti-woke-kampagne.
- Det handler om, at vi gerne vil have en bredere appel, og at folk også forbinder os med identitetspolitikken. Krænkelseshysteriet er ved at blive en bred tendens. Man må ikke kalde ting for Kæmpe Eskimo eller kagemand, almindelige homoseksuelle skal promovere 71 forskellige køn for at kunne være med i deres forening, siger Messerschmidt, mens han synligt sætter stor pris på sin Kongo-is.
Kampagnen, der bliver skudt i gang med Messerschmidts tale på Folkemødet på Bornholm torsdag, kommer oven på partiets store nederlag i folkeafstemningen. Mens partiet stadig sitrer af stillingskrig mellem Messerschmidt og eks-formand Kristian Thulesen Dahl. Mens baglandet falder fra hinanden, og hver dag bringer nye historier om byrødder, lokalformænd og bestyrelser, der flygter fra Messerschmidt og det parti, der engang spillede en helt særlig og afgørende rolle i udlændingepolitikken
Har du været bange for, at DF er ved at blive et irrelevant parti?
- Spørgsmålet er, om man skal glæde sig, når andre partier overtager ens dagsorden, eller om man skal bekymre sig over, at man ikke længere har den for sig selv. Jeg gør begge dele, men det helt afgørende er, at man kontinuerligt gør sig relevant.
Har det bekymret dig, at I faldt i meningsmålingerne under folkeafstemningen, hvor du var synlig i sjælden grad?
- Det har slet ikke påvirket mig. Jeg har en femårsplan, og i den forstand var folkeafstemningen sådan set forstyrrende, forstå mig ret. Det var to måneder, jeg kunne have brugt på at lave organisatoriske forandringer og politikudvikling.
Bekymrer det dig, at de melder sig ud til højre og venstre i DF's bagland?
- Jeg har aldrig forestillet mig, at dette ville blive let. Mange ønsker en dårlig fremtid for DF. Derfor handler det om at have is i maven og at have en gennemtænkt strategi. Vi har brug for en kalibrering, hvor vi gør vores nationale tænkning relevant igen. Mit perspektiv er ikke det kommende folketingsvalg - det er valget efter det.
Er I stadig 10 mand i gruppen, når valget bliver udskrevet?
- Det er min klare forventning baseret på de samtaler, jeg har med alle i gruppen.
Også med Kristian Thulesen Dahl?
- Også med ham. Vi har en meget, meget oprigtig tilgang til hinanden og en god kemi. Jeg ser frem til, at han får en mere fremtrædende rolle efter sommeren.
En del af femårsperspektivet og strategien om at gøre DF relevant igen er kampagnen mod de såkaldte woke-tendenser og identitetspolitik.
- Det spørgsmål bliver lige så centralt i politik, som udlændingedagsordenen var i firserne, halvfemserne og nullerne. Det berører så mange fundamentale spørgsmål: Sproget - hvad må vi sige, der ikke er krænkende? Historieforståelse - må vi tale om kolonitiden uden at skamme os? Kultur - er det kunst at ødelægge kunst? At være menneske - kan man få lov at være helt almindelig homoseksuel eller dansker med mørk pigmentering? Kan man få lov til bare at være almindelig? Det er et af de vigtigste spørgsmål i den tid, vi går ind i.
- Jeg er glad for, at vi har set det nye Dansk Regnbueråd som modstykke til den ekstreme udvikling (ny forening for homoseksuelle og transkønnede, der vil kæmpe mod "ekstrem kønsaktivisme" i opposition til LBGT+ Danmark, der indtil 2009 hed Landsforeningen for bøsser og lesbiske, red.).
- Der er brug for politisk at sige klart fra, at sige, at det er helt i orden at være almindelig . Det behøver ikke at blive ekstremt, hvor det handler om, at alle føler sig krænkede, fordi samfundet er indrettet på en bestemt måde.
Er der ikke den afgørende forskel i forhold til udlændingepolitikken, da DF blev skabt, at nu er det store politiske flertal faktisk enig med dig?
- De andre siger det bare ikke særligt klart. Ingen stopper de identitetspolitiske strømninger i folkeskolen. Først for nylig slog regeringen bremsen i i forhold til lade børn få juridisk kønsskifte. DR skal lave kønsselvangivelser. Hele nedbrydningen af sproget. Ingen tager politiske initiativer. Det gør vi. Vi vil have en lov om, at Dansk Sprognævn holder fast i, hvordan danske udtryk har været historisk, og hvad de betyder.
Hvad skal Sprognævnet stoppe?
- Det skal ikke acceptere de her nye pronominer (stedord - "han", "hun" og "de" f.eks., red.), der kommer ind af krænkelseshensyn.
Hvilke?
- "Hen" og "de" og "deres" og så videre. Hvis folk beder om at blive omtalt som intetkøn, skal de så være "han", "hun", "de", "deres" eller "hen"?
Hvordan skal Sprognævnet regulere det?
- Det skal sige, at i Danmark omtaler vi folk ud fra deres biologiske køn. Hvis du mener, at en person skal omtales som "de", kan du gøre det, men ingen skal kunne komme til for eksempel Avisen Danmark og bestemme det.
Er det en reel trussel, at nogle kommer og fortæller andre, at de skal følge nogle bestemte regler her?
- Det sker jo! Det er virkelighed.
Mener du alvorligt, at der er risiko for, at det ikke er for eksempel det enkelte medie, der træffer sine egne beslutninger om sådan noget?
- Helt klart. På grund af det politiske pres, der kommer fra for eksempel LBGT-foreningen, alle mulige NGO'er og universiteter. De vil hele tiden fremhæve, hvordan folk føler sig dårligt behandlet, hvis man ikke omtaler dem med den kønsdefinition, som er deres, men bruger et ekskluderende sprog.
Og så er løsningen, at I pålægger Sprognævnet, at man skal sige "han" om mig for eksempel?
- Det er i hvert fald en del af løsningen, at Sprognævnet ikke bare er eftergivende, men at det fastsætter normen for almindelig brug af det danske sprog. Men vi vil jo også have Chicago-principperne skrevet ind i universitetsloven (principper der sikrer plads til idéer, synspunkter og materialer, uanset om nogle finder dem ubehagelige, red.), så man får fagligheden igen. Og vi vil have denne her bevægelse ud af folkeskolen, så man kun underviser i to køn og ikke 71.
Hvor ser du den bevægelse?
- Jeg tror, det er meget udbredt i skolerne. Det vigtigt, at børn ikke bliver nødet og indoktrineret til at se det som almindeligt, at man som 12-13-årig overvejer sit køn, når det i virkelighedens verden blot er en meget lille minoritet, der har den udfordring. Folkeskolen skal tale almindeligheden op og ikke skabe forvirring i hovedet på små børn, som burde fokusere på at have nogle gode hobbyer og kammerater og leve et almindeligt liv.
Kan man forestille sig, at du overdriver? At der i virkeligheden ikke er særlig mange skolebørn, der kommer hjem og reelt er forvirrede over deres køn?
- Prøv at tale med folk. Jeg møder ret ofte folk, der fortæller mig om børn, der kommer hjem efter seksualundervisning eller biologi og er skrupforvirrede, fordi de har fået forklaret, at køn er noget, man selv opfinder.
"Det er okay at være almindelig". Det er slaglinjen på den folder fra DF, som skal ud at leve på gader og stræder og i partiforeninger, efterfulgt af sætningen "krænkelsessyge ekstremister skal ikke bestemme over os".
Har du egentlig hørt nogen påstå, at det ikke er o.k. at være almindelig?
- Ja! Det er hele min pointe i min kritik af den her LBGT-forening.
Mener den ikke, at det er o.k. at være almindelig?
- Nej. Derfor er der stiftet en ny forening, Dansk Regnbueråd. LGBT-foreningen ... Plus-foreningen, mener, at man skal acceptere, at der findes 71 køn, hvis man skal være medlem. Men der er altså nogle helt almindelige homoseksuelle, der bare gerne vil have lov at leve et stille og fredeligt liv med den, de elsker.
Fordi man har en forening, hvor man så er enige om, at der er 71 køn, betyder vel ikke, at man per definition er modstander af noget almindeligt?
- De homoseksuelle, der ikke accepterer det, bliver jo mobbet og chikaneret.
I din egen partiforening skal man også acceptere nogle ting - for eksempel en meget stram udlændingepolitik. Foreninger må vel selv bestemme, hvad man skal være enige om?
- Jo, men idéen med en forening for bøsser og lesbiske er netop, at sammenholdet er defineret af en seksuel præference, som er hævet over noget, man kan vælge til eller fra.
Det er vel ikke noget, du bestemmer?
- Hvor går den almindelige homoseksuelle så hen?
Vedkommende kan så starte en anden forening for eksempel?
- Problemet er, at dette er en forening, der varetog homoseksuelles interesser og kæmpede godt og heroisk for registrerede partnerskaber og alt muligt andet, men nu er det blevet til varetagelse af sekteriske interesser. Man skal redefinere sig selv, gøre sig selv specifik, særegen, partikulær via sin identitet, hudfarve, køn, seksualitet eller andet. Grundlæggende er det samfundsnedbrydende.
Hvad skal Folketinget gøre ved alt det her?
- Kigge på den almindelige ødelæggelse af sproget. Skrive Chicago-principperne ind i universitetsloven. Sørge for at undervisningsmateriale i folkeskolen kun behandler disse ting med den interesse, som kan retfærdiggøres.
Hvis dette er en værdikamp på niveau med udlændingepolitikken, lyder det ikke af meget?
- Den egentlige kamp skal tages ude i landet. Vi politikere kan sætte retningen, men det er i medierne, på universiteterne, skolerne, gymnasierne, børnehaverne, kunstskolerne at den egentlige kamp skal foregå. Og selv om dette er lige så stort som udlændingepolitikken, er det ikke det samme, selv om begge ting selvfølgelig handler om at nedbryde samfundet.
Kan man forestille sig, at broderparten af befolkningen kun hører om disse ting, når politikere som dig forsøger at puste dem op?
- Så skal man leve en meget isoleret tilværelse. Jeg bor selvfølgelig i københavnsområdet, og mine venner ... nej, jeg var jo på gaden i Jylland under forbeholdsafstemningen, hvor der faktisk kom et par stykker hen til mig og talte om disse ting, fordi de havde unger, der var kommet hjem fra skole og stillede underlige spørgsmål.
- Det er nok primært et problem i byerne - vanviddet er større der, hvor man har universiteterne. Men det breder sig til hele landet.
Bonusmateriale: Messerschmidt om at miste overtoner
På dagen for folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet blev Morten Messerschmidt i en reportage på tv2.dk citeret for at sige dette til sin assistent:
"Jeg er begyndt at miste overtoner".
Hvad gik det ud på?
- Det var min stemme, siger Messerschmidt forvirret.
Hvad er det udtryk for, når du mister overtoner?
- At jeg ikke har fået brugt min bugstøtte ordentligt. Jeg vil gerne have, at min stemme lyder nogenlunde, som når jeg taler nu - måske endda en terts lavere. Der har den en behagelig klang, men det kræver, at jeg rent organisk bruger min stemme og min krop på den rigtige måde, når jeg taler rigtigt meget. Hvad man jo gør i en valgkamp.
Din bugstøtte?
- Ja, min luftgennemstrømning. Det er vigtigt, at man trækker ... Hvorfor interesserer du dig for det?
Jeg synes, det er sjovt. Og så er det også et meget tydeligt eksempel på, at man kan høre, at DF har fået en ny formand.
- Ha, ha! Det er jeg ikke sikker på er så godt. Men du ved, jeg har jo sunget meget.
Er det noget, man lærer af en sanglærer?
- Ja, ja. Når man taler meget, skal man sørge for at trække vejret i maven, og at man har en kontinuerlig luftgennemstrømning, hvor et lille skub, ikke et pres, sørger for jævn luftgennemstrømning op gennem maven, sådan at man slapper fuldstændig af i stemmelæberne. Alle mennesker har en tendens til at stramme lidt, når man taler meget. Så bliver dine muskler trætte, og så er det første, der sker, at man mister overtoner, dem der ligger inde i ganen.
- Mangler man overtoner, når man synger, bliver det kedeligt og kønsløst at høre på. Den dag kunne jeg mærke, at stemmen begyndte at blive svag og karakterløs. Så er der to løsninger: Enten at hvile eller den kortsigtede at tage et glas vin eller en øl, så man kan fortsætte et par timer, men så er den også færdig derefter. Så har man ikke nogen stemme.
Tak.
Morten MesserschmidtJeg møder ret ofte folk, der fortæller mig om børn, der kommer hjem efter seksualundervisning eller biologi og er skrupforvirrede, fordi de har fået forklaret, at køn er noget, man selv opfinder.