DF Vi starter med at spise de is, jeg har taget med til interviewet med Morten Messerschmidt. Det er ispinde fra firmaet Hansen Is, vaniljeis overtrukket med chokolade. For ikke så længe siden ville sådan en is være blevet kaldt noget med "eskimo", men Hansen Is har ikke længere en eskimo i sit sortiment, efter der opstod en debat om, at det ikke længere er god tone at kalde folkeslag fra isrige egne i Grønland, Canada og Alaska for eskimoer, når de selv siger inuitter.

Nu hedder isen, vi spiser, "Kongo", fordi den mørke chokolade er fra Demokratisk Republik Congo.

Pointen med spiseriet er, at Morten Messerschmidt vil bruge identitetspolitik, anti-woke, til at genrejse Dansk Folkeparti, og en af de tossede ting, som Messerschmidt mener, at identitetspolitikken har ført med sig, er, at firmaer ikke længere vil kalde deres is for eskimoer.

Messerschmidt har fået trykt 100.000 foldere med titlen "Det er okay at være almindelig". Der bliver rykket annoncer ind i især ugeaviser i provinsen, og gadebilledet i byerne vil også blive præget af det, som DF kalder en anti-woke-kampagne.

- Det handler om, at vi gerne vil have en bredere appel, og at folk også forbinder os med identitetspolitikken. Krænkelseshysteriet er ved at blive en bred tendens. Man må ikke kalde ting for Kæmpe Eskimo eller kagemand, almindelige homoseksuelle skal promovere 71 forskellige køn for at kunne være med i deres forening, siger Messerschmidt, mens han synligt sætter stor pris på sin Kongo-is.

Kampagnen, der bliver skudt i gang med Messerschmidts tale på Folkemødet på Bornholm torsdag, kommer oven på partiets store nederlag i folkeafstemningen. Mens partiet stadig sitrer af stillingskrig mellem Messerschmidt og eks-formand Kristian Thulesen Dahl. Mens baglandet falder fra hinanden, og hver dag bringer nye historier om byrødder, lokalformænd og bestyrelser, der flygter fra Messerschmidt og det parti, der engang spillede en helt særlig og afgørende rolle i udlændingepolitikken

Har du været bange for, at DF er ved at blive et irrelevant parti?

- Spørgsmålet er, om man skal glæde sig, når andre partier overtager ens dagsorden, eller om man skal bekymre sig over, at man ikke længere har den for sig selv. Jeg gør begge dele, men det helt afgørende er, at man kontinuerligt gør sig relevant.

Har det bekymret dig, at I faldt i meningsmålingerne under folkeafstemningen, hvor du var synlig i sjælden grad?

- Det har slet ikke påvirket mig. Jeg har en femårsplan, og i den forstand var folkeafstemningen sådan set forstyrrende, forstå mig ret. Det var to måneder, jeg kunne have brugt på at lave organisatoriske forandringer og politikudvikling.

Bekymrer det dig, at de melder sig ud til højre og venstre i DF's bagland?

- Jeg har aldrig forestillet mig, at dette ville blive let. Mange ønsker en dårlig fremtid for DF. Derfor handler det om at have is i maven og at have en gennemtænkt strategi. Vi har brug for en kalibrering, hvor vi gør vores nationale tænkning relevant igen. Mit perspektiv er ikke det kommende folketingsvalg - det er valget efter det.

Er I stadig 10 mand i gruppen, når valget bliver udskrevet?

- Det er min klare forventning baseret på de samtaler, jeg har med alle i gruppen.

Også med Kristian Thulesen Dahl?

- Også med ham. Vi har en meget, meget oprigtig tilgang til hinanden og en god kemi. Jeg ser frem til, at han får en mere fremtrædende rolle efter sommeren.

En del af femårsperspektivet og strategien om at gøre DF relevant igen er kampagnen mod de såkaldte woke-tendenser og identitetspolitik.

- Det spørgsmål bliver lige så centralt i politik, som udlændingedagsordenen var i firserne, halvfemserne og nullerne. Det berører så mange fundamentale spørgsmål: Sproget - hvad må vi sige, der ikke er krænkende? Historieforståelse - må vi tale om kolonitiden uden at skamme os? Kultur - er det kunst at ødelægge kunst? At være menneske - kan man få lov at være helt almindelig homoseksuel eller dansker med mørk pigmentering? Kan man få lov til bare at være almindelig? Det er et af de vigtigste spørgsmål i den tid, vi går ind i.

- Jeg er glad for, at vi har set det nye Dansk Regnbueråd som modstykke til den ekstreme udvikling (ny forening for homoseksuelle og transkønnede, der vil kæmpe mod "ekstrem kønsaktivisme" i opposition til LBGT+ Danmark, der indtil 2009 hed Landsforeningen for bøsser og lesbiske, red.).

- Der er brug for politisk at sige klart fra, at sige, at det er helt i orden at være almindelig . Det behøver ikke at blive ekstremt, hvor det handler om, at alle føler sig krænkede, fordi samfundet er indrettet på en bestemt måde.

Er der ikke den afgørende forskel i forhold til udlændingepolitikken, da DF blev skabt, at nu er det store politiske flertal faktisk enig med dig?

- De andre siger det bare ikke særligt klart. Ingen stopper de identitetspolitiske strømninger i folkeskolen. Først for nylig slog regeringen bremsen i i forhold til lade børn få juridisk kønsskifte. DR skal lave kønsselvangivelser. Hele nedbrydningen af sproget. Ingen tager politiske initiativer. Det gør vi. Vi vil have en lov om, at Dansk Sprognævn holder fast i, hvordan danske udtryk har været historisk, og hvad de betyder.

Hvad skal Sprognævnet stoppe?

- Det skal ikke acceptere de her nye pronominer (stedord - "han", "hun" og "de" f.eks., red.), der kommer ind af krænkelseshensyn.

Hvilke?

- "Hen" og "de" og "deres" og så videre. Hvis folk beder om at blive omtalt som intetkøn, skal de så være "han", "hun", "de", "deres" eller "hen"?

Hvordan skal Sprognævnet regulere det?

- Det skal sige, at i Danmark omtaler vi folk ud fra deres biologiske køn. Hvis du mener, at en person skal omtales som "de", kan du gøre det, men ingen skal kunne komme til for eksempel Avisen Danmark og bestemme det.

Er det en reel trussel, at nogle kommer og fortæller andre, at de skal følge nogle bestemte regler her?

- Det sker jo! Det er virkelighed.

Mener du alvorligt, at der er risiko for, at det ikke er for eksempel det enkelte medie, der træffer sine egne beslutninger om sådan noget?

- Helt klart. På grund af det politiske pres, der kommer fra for eksempel LBGT-foreningen, alle mulige NGO'er og universiteter. De vil hele tiden fremhæve, hvordan folk føler sig dårligt behandlet, hvis man ikke omtaler dem med den kønsdefinition, som er deres, men bruger et ekskluderende sprog.

Og så er løsningen, at I pålægger Sprognævnet, at man skal sige "han" om mig for eksempel?

- Det er i hvert fald en del af løsningen, at Sprognævnet ikke bare er eftergivende, men at det fastsætter normen for almindelig brug af det danske sprog. Men vi vil jo også have Chicago-principperne skrevet ind i universitetsloven (principper der sikrer plads til idéer, synspunkter og materialer, uanset om nogle finder dem ubehagelige, red.), så man får fagligheden igen. Og vi vil have denne her bevægelse ud af folkeskolen, så man kun underviser i to køn og ikke 71.

Hvor ser du den bevægelse?

- Jeg tror, det er meget udbredt i skolerne. Det vigtigt, at børn ikke bliver nødet og indoktrineret til at se det som almindeligt, at man som 12-13-årig overvejer sit køn, når det i virkelighedens verden blot er en meget lille minoritet, der har den udfordring. Folkeskolen skal tale almindeligheden op og ikke skabe forvirring i hovedet på små børn, som burde fokusere på at have nogle gode hobbyer og kammerater og leve et almindeligt liv.

Kan man forestille sig, at du overdriver? At der i virkeligheden ikke er særlig mange skolebørn, der kommer hjem og reelt er forvirrede over deres køn?

- Prøv at tale med folk. Jeg møder ret ofte folk, der fortæller mig om børn, der kommer hjem efter seksualundervisning eller biologi og er skrupforvirrede, fordi de har fået forklaret, at køn er noget, man selv opfinder.

"Det er okay at være almindelig". Det er slaglinjen på den folder fra DF, som skal ud at leve på gader og stræder og i partiforeninger, efterfulgt af sætningen "krænkelsessyge ekstremister skal ikke bestemme over os".

Har du egentlig hørt nogen påstå, at det ikke er o.k. at være almindelig?

- Ja! Det er hele min pointe i min kritik af den her LBGT-forening.

Mener den ikke, at det er o.k. at være almindelig?

- Nej. Derfor er der stiftet en ny forening, Dansk Regnbueråd. LGBT-foreningen ... Plus-foreningen, mener, at man skal acceptere, at der findes 71 køn, hvis man skal være medlem. Men der er altså nogle helt almindelige homoseksuelle, der bare gerne vil have lov at leve et stille og fredeligt liv med den, de elsker.

Fordi man har en forening, hvor man så er enige om, at der er 71 køn, betyder vel ikke, at man per definition er modstander af noget almindeligt?

- De homoseksuelle, der ikke accepterer det, bliver jo mobbet og chikaneret.

I din egen partiforening skal man også acceptere nogle ting - for eksempel en meget stram udlændingepolitik. Foreninger må vel selv bestemme, hvad man skal være enige om?

- Jo, men idéen med en forening for bøsser og lesbiske er netop, at sammenholdet er defineret af en seksuel præference, som er hævet over noget, man kan vælge til eller fra.

Det er vel ikke noget, du bestemmer?

- Hvor går den almindelige homoseksuelle så hen?

Vedkommende kan så starte en anden forening for eksempel?

- Problemet er, at dette er en forening, der varetog homoseksuelles interesser og kæmpede godt og heroisk for registrerede partnerskaber og alt muligt andet, men nu er det blevet til varetagelse af sekteriske interesser. Man skal redefinere sig selv, gøre sig selv specifik, særegen, partikulær via sin identitet, hudfarve, køn, seksualitet eller andet. Grundlæggende er det samfundsnedbrydende.

Hvad skal Folketinget gøre ved alt det her?

- Kigge på den almindelige ødelæggelse af sproget. Skrive Chicago-principperne ind i universitetsloven. Sørge for at undervisningsmateriale i folkeskolen kun behandler disse ting med den interesse, som kan retfærdiggøres.

Hvis dette er en værdikamp på niveau med udlændingepolitikken, lyder det ikke af meget?

- Den egentlige kamp skal tages ude i landet. Vi politikere kan sætte retningen, men det er i medierne, på universiteterne, skolerne, gymnasierne, børnehaverne, kunstskolerne at den egentlige kamp skal foregå. Og selv om dette er lige så stort som udlændingepolitikken, er det ikke det samme, selv om begge ting selvfølgelig handler om at nedbryde samfundet.

Kan man forestille sig, at broderparten af befolkningen kun hører om disse ting, når politikere som dig forsøger at puste dem op?

- Så skal man leve en meget isoleret tilværelse. Jeg bor selvfølgelig i københavnsområdet, og mine venner ... nej, jeg var jo på gaden i Jylland under forbeholdsafstemningen, hvor der faktisk kom et par stykker hen til mig og talte om disse ting, fordi de havde unger, der var kommet hjem fra skole og stillede underlige spørgsmål.

- Det er nok primært et problem i byerne - vanviddet er større der, hvor man har universiteterne. Men det breder sig til hele landet.

Men en åbning for 5-procents-lån for nye boligejere er stormen mod fast ejendom taget yderligere til. Nyheden blev allerede varslet af Nordea Kredit mandag, men det vil hurtigt kunne blive den normale rente i markedet.

Den har ikke ligget højere i 11 år, og tempoet er helt ekstraordinært. Det er under en måned siden, at renten nåede fire procent på et 30-årigt lån. Og dengang mente flere økonomer, at toppen var nået.

Onsdag kommer der nyt fra den amerikanske centralbank, Fed, og investorerne har allerede indregnet, at amerikanerne rammes af et voldsomt rentehop på én gang på 0,75 procentpoint.

- Hvis det ender sådan, så vil det være den største renteforhøjelse siden 1994. Det viser tydeligt, hvor usædvanlig den nuværende situation er. Der florerer endda snak i markedet om, at Fed kan finde på at hæve renten med et helt procentpoint for at vise handlekraft, forklarer Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank.

Udviklingen har sendt amerikanske aktier ud i en voldsom nedtur, der også har kostet dyrt for mange danske pensionsopsparere og andre, der har sat penge i aktier og obligationer. Udsigten til rentestigninger, der skal bekæmpe de fortsat høje inflationstal i USA og Europa, skaber et sjældent ubehageligt investeringsklima.

I USA har man formelt opnået det, der kaldes et bear-market, fordi aktierne er faldet med 20 procent siden januar. Det samme gælder det danske C25-indeks, der rummer de største danske aktier.

- Obligationsmarkedet slår også store revner, da de korte renter nu overstiger de lange. Det er typisk et ganske pålideligt signal om en recession inden for 12-18 måneder, fortsætter Søren Kristensen.

Sagen er, at medicinen mod stigende priser - nemlig højere renter - ikke virker. Ifølge lærebøgerne skal vi købe færre nye køkkener, når det bliver dyrere at låne penge. Ved at lade pengene blomstre på bankbogen lægges der låg på forbruget og dermed inflationen. 

Men herhjemme bruger vi stadig masser af penge på forbrug. Vores beskæftigelse er tårnhøj, og frygten for at miste jobbet plager de færreste.

Globalt er der også gang i hjulene - det kan man se på olieprisen, der har lagt sig stabilt omkring 121 dollar pr. tønde.

- Det peger på et meget stramt oliemarked, hvor større rejseaktivitet og stigende aktivitet i Kina som følge af genåbningen efter corona presser efterspørgslen op, skriver Allan von Mehren, chefanalytiker i Danske Bank, i en analyse.

Det tyder på, at stormvejret langtfra er på vej til at stilne af, lyder det fra analytikerne.

For danske boligkøbere skaber det en ny virkelighed, hvor man ikke kan vide sig sikker på at have råd til det hus eller den lejlighed, som banken eller realkreditten gav grønt lys til at købe for få måneder siden.

Boligejere med variable renter, der skal tilpasses til oktober eller nytår, skal også forberede sig på et prishop. Men selv om de variable renter stiger, vil de stadig ligge lavere end de faste renter, og derfor oplever realkreditinstitutterne nu en sværm af boligkunder, der skifter risikoprofil og går fra faste til variable renter.

Heldigvis bør kunderne med de variable lån være i stand til at betale deres terminer fremover. De blev nemlig godkendt efter at kunne betale en rente på op til fire procent, da de i sin tid fik tildelt deres lån med variabel rente.

Onsdag kommer der nye statistikker for antallet af bolighandler i maj og mængden af lånetilbud fra realkreditinstitutterne. Det kan bruges til at måle køberinteressen, som har været høj i foråret.

I sidste uge viste tal fra finanssektorens organisation, Finans Danmark, at der er relativt få huse til salg landet over, hvis man sammenligner med den samme periode for bare to eller tre år siden.

Samtidig er det mere end 13 år siden, at huse har stået så kort tid til salg, selv om stigende renter burde skabe en vis tilbageholdenhed. På sælgersiden er optimismen tilsvarende stor, for sælgerne sætter stadig priserne næsten syv procent højere end end for et år siden.

Kontanthjælp: Regeringen blev truet på livet, hvis den ikke fik en aftale i hus. Og tirsdag landede aftalen så om et nyt kontanthjælpssystem.

Helt centralt og indskrevet i regeringens forståelsespapir er, at den nuværende regering skal bekæmpe børnefattigdom, og Enhedslisten og SF har ved flere lejligheder gjort klart, at de var klar til at vælte regeringen, hvis ikke det nye kontanthjælpssystem hjalp på dette.

Sammen med støttepartierne har regeringen derfor valgt at permanentgøre det midlertidige børnetilskud og indføre et tilskud til børns fritidsaktiviteter. Samlet set estimerer regeringen, at dette nye kontanthjælpssystem vil løfte 9200 børn over lavindkomstgrænsen.

Men selv efter det nye kontanthjælpssystem vil der være 46.000 børn under lavtindkomstgrænsen i Danmark, vurderer Mødrehjælpen og Kirkens Korshær på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Og det møder hård kritik fra de to organisationer.

- Man har forspildt en historisk chance. Jeg forstår det simpelthen ikke, det er dybt skuffende og ærgerligt. Jeg havde regnet med, at det var en aftale, der satte et markant aftryk, og at det i hvert fald var halvdelen, der blev sikret et liv uden fattigdom, siger Ninna Thomsen, der er direktør i Mødrehjælpen.

Jeanette Bauer, der er chef for Kirkens Korshær, langer også ud efter regeringen på baggrund af den nye aftale.

- Det er skandaløst, fordi man grundlæggende accepterer, at der skal være en stor grad af fattige børn i Danmark. Jeg har virkelig svært ved at se, at det skulle være nogen sejr. Vi er langtfra i mål, siger Jeanette Bauer.

Direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl mener, at det er et skridt i den rigtige retning, selv om det ifølge ham ikke er langt nok.

- Der vil fortsat være et meget stort antal fattige børn, så man kan ikke sige, at opgaven er løst. SF og Enhedslisten har været meget aktive, og de må stå på mål for, at de har accepteret en delvis løsning af problemet, som ret sikkert er under deres ambitionsniveau, siger Rasmus Kjeldahl.

Forinden aftalen havde regeringen nedsat en kommission, der fik til opgave at komme med et bud på et nyt kontanthjælpssystem, som skulle tage hensyn til børnefamilier. Og dens anbefalinger matcher ikke helt dem, som regeringen tirsdag præsenterede.

Eksperterne anbefalede et fast børnetillæg på 3550 kroner om måneden til begge forældre uanset antal børn og et fritidstillæg på 450 kroner pr. barn i familien, dog højst 1800 kroner om måneden.

I stedet bliver det midlertidige børnetilskud gjort permanent. Det giver et tilskud på cirka 1800 kroner om måneden, og fritidstillægget ender på 250 kroner pr. barn i familien, dog højst 1000 kroner om måneden.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er overordnet set positivt stemt over for den nye aftale, selv om man hellere så en aftale tættere på den, som kommissionen havde anbefalet.

- Det er positivt, at det midlertidige børnetilskud bliver gjort permanente, fordi det er virkelig noget, der hjælper. Ydelseskommissionen kom med et godt udgangspunkt, men det kunne ikke lade sig gøre politisk, men det er den næstbedste løsning, siger Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har tidligere udtalt, at han ønskede en bred aftale, der også omfattede dele af blå blok, så det nye kontanthjælpssystem ikke vil blive rullet tilbage ved et magtskifte, som det er sket flere gange tidligere. Men det mål er ikke indfriet.

Og det ærgrer ministeren:

- Jeg så helst, at man havde en bred aftale. Det er en skam, at det her sikkerhedsnet bliver en kastebold, men det har ikke været muligt, sagde Peter Hummelgaard til pressemødet tirsdag.

Årsagen til at en bred aftale er vigtig, er, at man derved kan sikre finansieringen til det nye kontanthjælpssystem uanset partifarven på regeringen til næste valg. Regeringen estimerer, at det koster en halv milliard kroner at indføre det nye kontanthjælpssystem, hvoraf 400 millioner kroner skal findes i det såkaldte råderum.

Derfor skal finansieringen findes gennem finansloven, og det er noget usikkert, om en borgerlig regering vil gøre det, hvis regeringsmagten skulle skifte hænder. Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, har allerede tilkendegivet, at han ikke støtter aftalen, da han mener, at incitamentet til at arbejde mindskes.

Og i den liberale tænketank Cepos mener man, at det er helt urealistisk, at finansieringen kan findes i råderummet. Derfor frygter Cepos, at finansieringen i stedet kommer gennem skattestigninger.

- Det er kritisabelt, at en regering fremlægger en aftale, der ikke er finansieret. Råderummet er allerede tømt, fordi der skal bruges penge på militær og det demografiske træk. Derfor ved vi ikke, hvordan det skal finansieres - vil regeringen hæve skatterne eller ikke følge det demografiske træk? spørger Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i Cepos.

Incitamentet til at tage et arbejde, har været et andet centralt punkt i diskussionen om et nyt kontanthjælpssystem. Den nye aftale kommer samtidig med, at arbejdsmarkedet skriger på arbejdskraft, og i alt forventes det, at den nye aftale øger arbejdsudbuddet med 300 fuldtidspersoner.

I maj blev der slået næsten 39.000 nye jobopslag op på Jobnet, og samtidig er det samlede antal jobopslag, der ligger på Jobnet, på det højeste niveau siden 2004, da Jobindsats startede med at føre statistik. Derfor har adskillige arbejdsgivere ønsket politiske ændringer, så de kunne få udfyldt hullerne på arbejdspladsen.

At det nye kontanthjælpssystem kun får 300 fuldtidspersoner i arbejde, møder kritik fra arbejdsgiverne, der mener, at det langtfra er nok.

- Dagens aftale er en forspildt mulighed for at forenkle vores kontanthjælpssystem og rette det mere mod at få folk i arbejde. Der lå ellers et godt oplæg fra ydelseskommissionen, så det er ærgerligt, at man ikke er gået videre ad den vej, lyder det fra Fini Beilin, der er direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, i et skriftligt svar.

Cepos er ærgerlig over, at børnetilskuddet og fritidstillægget bliver gjort permanent, fordi det ifølge Cepos mindsker incitamentet til at tage et job.

- Det øger beskæftigelsen med 300, men det er primært, fordi det bliver mere attraktivt at tage småjob på få timer. Men det ændrer ikke på, at det bliver mindre attraktivt at tage et fuldtidsjob, fordi de midlertidige tilskud bliver gjort permanente, siger Mads Lundby Hansen.

Modsat mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at det er positivt, at 300 ekstra fuldtidspersoner nu kommer i arbejde, da arbejdsudbuddet ikke var den primære årsag til ændringerne i kontanthjælpssystemet.

- Vores filosofi er ikke, at hvis man blot sætter folks ydelser ned, så får vi en masse flere i arbejde. Det her var ikke en reform til at skaffe flere i arbejde, men for at forbedre vilkårene for kontanthjælpsmodtagere, siger Lars Andersen.

Coronavirus: En ny coronavariant med det mundrette navn BA.5 er på vej til at blive den dominerende variant i Danmark de kommende uger, lyder vurderingen fra Statens Serum Institut.

Smitten stiger over det meste af landet, og mandag var 222 indlagt med corona, hvilket er 23 flere end dagen forinden.

Men er BA.5 så slem, at vi skal være nervøse for vores helbred - eller vores sommerferie?

- Man bliver ikke så syg af den, som man blev af de første varianter. Men der er nok en del, der vil opleve symptomer som snue, ondt i halsen og hoste, siger Lars Østergaard, der er cheflæge på afdelingen Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital og professor ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet.

I hele landet lå der i ugens begyndelse ni patienter med corona på sygehusenes intensivafdelinger. Også på Aarhus Universitetshospital var der patienter indlagt.

- Det er så få, at vi ikke oplyser antallet. Men der er både indlagte og patienter på intensiv i Skejby, siger han.

Flere end tre millioner danskere har haft corona. 61,7 procent er vaccineret med tre stik, men det er ikke en garanti mod BA.5.

- Den immunitet, vi har efter vacciner eller infektion med tidligere varianter, er ikke så god mod den nye type. Til gengæld ser det ud til, at man ikke er i risiko for så alvorligt et forløb, hvis man har været smittet før eller er vaccineret, forklarer Lars Østergaard.

Ifølge professoren kan vi lige så godt vænne os til, at der vil komme en lang række nye varianter.

- Jeg tror, at vi fremover kommer til at se tilbagevendende snue og hoste på grund af nye coronavarianter, siger han.

Hvis man slap BA.5 løs på en uvaccineret befolkning, der ikke havde mødt corona før, ville folk så blive syge af den nye variant?

- Der ville være rigtig mange, der ville blive syge, og så er der også rigtig mange, der bliver så syge, at de skal på hospitalet, fordi de er ældre og så svækkede, at en luftvejsinfektion ville være nok til at man skal på hospitalet, siger han.

Når de nye varianter er så milde, hvorfor er kineserne så bekymrede, at de lukker byer ned i uger og måneder ved ganske få smittetilfælde?

- I Danmark står vi i en gunstig situation, fordi vi tilbage i starten af pandemien ikke oplevede så mange smittede som i andre lande - på grund af nedlukning og restriktioner. Og da vi fik vaccinerne, blev rigtig mange danskere vaccineret (4,8 millioner fik første stik, red) i forhold til mange andre lande, siger Lars Østergaard.

Da den milde omikronvariant kom til landet, lod man bare smittetallet stige.

- Vi lukkede op, selv om der var omikron i omløb. Så fik vi både noget naturlig immunitet og vaccineimmunitet i samfundet. Nu har vi en befolkning med en god grundimmunitet, siger han.

Det har man ikke i Kina.

- Og jo mere, man lukker folk inde, jo længere tid går der, før man har en god immunitet i befolkningen, siger han.

Men har kineserne ikke vaccineret hele befolkningen?

- Vi ved ikke, hvor gode de vacciner, de har til rådighed, er, siger Lars Østergaard.

Kineserne så langt flere alvorlige tilfælde af corona under den første bølge med overbelastede sygehuse og smittede, der døde hjemme uden lægehjælp, end mange andre lande.

- De er så mange mennesker, at de er nok meget bekymrede for deres kapacitet i sygehusvæsenet. Selv om de er i stand til at bygge store sygehuse meget hurtigt, skal der være nogen til at tage sig af patienterne, siger han.

Hvis ikke sommerferien går til Kina, så er de fleste danskere nok mere interesserede i, om BA.5 kan påvirke sommerferien til Sydeuropas sol og varme.

Der er i øjeblikket ingen indrejserestriktioner i Spanien, Italien og Grækenland. I Portugal, hvor BA.5 står for mere end 90 procent af smittetilfældene, skal man fremvise "EU Digital Covid Certificate".

Risikerer vi, at det bliver nødvendigt med flere restriktioner i ferielandene?

- Det kommer an på, hvad kapaciteten er i de enkelte landes sundhedsvæsner. Og hvor hårdt de bliver ramt. Men vi kender de tiltag, der kan komme i spil, hvis landene bliver udfordret, siger Lars Østergaard.

Er det test i lufthavene og coronapas?

- Det er i hvert fald krav om vaccination, siger Lars Østergaard.

Så sommerferien i Sydeuropa er ikke i umiddelbar fare, men hvorfor virker solen ikke på virus, som den plejer?

- Vi håber også, solen bliver så god, at den får bugt med BA.5. Men når en nye variant kommer midt om sommeren, så tager det lidt tid, inden solen får has på den. Var den kommet om vinteren, havde vi stået med mere smitte, end vi gør nu, siger Lars Østergaard.

Man kan finde opdaterede oplysninger om eventuelle rejserestriktioner på Udenrigsministeriets hjemmeside.