Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Sagaen om de aflivede mink er et af de mest omtalte politiske dramaer i nyere tid. I dag kommer der en afgørelse fra Minkkommisionen. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix.

I dag afleverer Minkkommissionen sin beretning

Godmorgen og velkommen til torsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi starter dagen ud med de små pelsede dyr, som vi efterhånden kender ret godt. Mink.

Torsdag formiddag klokken 11.00 vil alles øjne nemlig være rettet mod den rapport fra Minkkommissionen, der ventes at indeholde alvorlig kritik af både ministre og embedsmænd.

Minkkommissionen vil komme med en voldsom kritik af beslutningen om at aflive alle landets mink uden lovhjemmel. I et interview med Berlingske kom statsminister Mette Frederiksen (S) kritikken i forkøbet

- Når noget er kritisabelt, og når der er begået fejl, som at der ikke var lovhjemmel, forventer jeg selvfølgelig kritik fra kommissionen, og jeg forventer også en voldsom kritik. Det er en naturlig konsekvens af et kritisabelt forløb, som regeringen beklager, siger hun i artiklen der udkom tirsdag - to dage før kommissionens afgørelse. 

Ikke desto mindre ender sagen næppe med, at hverken statsminister Mette Frederiksen eller andre på hendes regeringshold må træde tilbage. Det vurderer flere politiske kommentator blandt andet TV2s politiske redaktør Hans Redder og Hans Engell, til i en kommentar til Ritzau.

Rykker Thulesen Dahl sig hen til Støjberg? 

Vi bliver i dansk politik.

Den tidligere Dansk Folkeparti-formand Kristian Thulesen Dahl har onsdag valgt at melde sig ud af partiet, oplyser han på Facebook. 

Thulesen Dahl skriver, at der har været "et pres for, at jeg skal tage beslutningen om min fremtid nu", og at det var en "smertelig" beslutning. 

- Det italesættes, at partiet først kan komme videre, når jeg er ude. Og hvis vurderingen er, at den nuværende ledelse ønsker, jeg skal melde mig ud, er det den rigtige beslutning for mig at tage, skriver han på Facebook.

Nu er det store spørgsmål, om han vil tilslutte sig Inger Støjbergs nye parti, eller vil gå helt andre veje. Han er ikke selv afvisende for den håndsrækning Inger Støjberg rakte umiddelbart efter nyheden om hans udmeling.  

- Jeg er glad for, at jeg er velkommen i Ingers (Inger Støjberg, red.) parti. Men om jeg skal være en del af projektet, skal jeg nu overveje, siger han til Ritzau

Musikeren R. Kelly får 30 års fængsel

Den amerikanske R&B-musiker R. Kelly har ifølge AFP fået en straf på 30 års fængsel. Han blev sidste år dømt for menneskehandel og seksuelt misbrug af børn.

Der skulle en næsten seks uger lang retssag mod R.Kelly til at finde frem til de 30 år, som faktisk allerede sluttede i sidste september. Han har derfor ventet syv måneder på strafudmålingen blev givet fra den føderal domstol i New York. 

Udover sin tidligere dom blev han denne gang også fundet skyldig i anklager om gennem årtier at have udnyttet sin stjernestatus og rigdom til at lokke kvinder og mindreårige piger til sex. Han nægter sig skyldig.

R. Kelly, hvis fulde borgerlige navn er Robert Sylvester Kelly, er en af de mest prominente personer, der er blevet fundet skyldige i grove sexovergreb. Den 55-årige musiker vandt for 20 år siden en Grammy for hittet ’I Believe I Can Fly’, og har haft flere andre hits som 'Ignition' og hele 11 gange har en af hans sange ligget nummer et på hitlisterne.

Amnesty: Angreb på Mariupol-teater var en klar krigsforbrydelse

Ifølge Amnesty International kan der ikke herske tvivl om, at Rusland begik en krigsforbrydelse, da det bombede Donetsks Regionale Teater for Akademisk Drama den 16. marts.  Det skriver menneskerettighedsorganisationen i en pressemeddelelse efter at have undersøgt forløbet dybdegående. 

Undersøgelsen viser, ifølge Amnesty, at Rusland med al sandsynlighed ramte teatret med fuldt overlæg. Det er på trods af, at kamppiloterne måtte være vel vidende om, at hundredvis af civile havde søgt ly for krigen der. Angrebet på teateret gjorde, at mindst 12 civile mistede livet. 

Amnesty Internationals generalsekretær, Agnès Callamard, udtaler i pressemeddelelsen, at Rusland efter alt at dømme gik målrettet efter civile mål, og derfor skal det undersøges som en krigsforbrydelse. 

- Den Internationale Straffedomstol (ICC) og alle andre med jurisdiktion over forbrydelser i forbindelse med krigen skal efterforske dette angreb som en krigsforbrydelse. Alle de ansvarlige må og skal stå til ansvar for at forårsage den død og ødelæggelse, siger han i pressemeddelelsen. 

Det var alt fra dagens nyhedsoverblik, men bliv endelig hængende, så får du nemlig fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør
Garnvirksomheden Hobbii er en af otte danske virksomheder, som har tegnet en licensaftale med Tour de France gennem Nordic Licensing Company. Alle andre skal passe på med at markedsføre sig med det franske cykelløbs brand - det kan i yderste tilfælde ende i et erstatningskrav. Foto: Emil Jørgensen

Det gule og prikkede er ikke gratis: Garnvirksomhed har fået lov til at strikke sine kunder igennem Touren - andre risikerer karambolage omkring rettigheder

Har du fået en vaks forretningsidé, som kan koble din virksomhed på Tour de France-karavanen, når den drøner gennem Danmark i weekenden? Så læs lige den her artikel først. For ASO - den franske medievirksomhed, som ejer Tour de France - har patent på det meste, som du forbinder med cykelløbet. Den gule trøje, den prikkede trøje, logoet, navnet - og bruger man brandet uden tilladelse, kan man risikere et erstatningskrav.


Vi har talt med Nordic Licensing Company, som repræsenterer ASO på det nordiske marked. Og så har vi kigget nærmere på en af de otte danske virksomheder, som har lavet en kommerciel samarbejdsaftaler med Tour de France-ledelsen: Garnvirksomheden Hobbii, der vil have sine kunder til at strikke sig igennem Touren.

Den gule folkefest kommer med manual og strikse regler. Danske virksomheder, som ikke har en godkendelse fra Tour de Frances ejere, får et licensagentur på nakken, hvis de skilter med cykelløbets patentsikrede brands.

Tour de France: En Tour de France-citronmåne. Den prikkede pepperoni-pizzaslice. Eller gule firmatrøjer med cykelløbets logo.

Det lyder uskyldigt, men er det ikke clearet med ASO, som ejer Tour de France-løbet, er det eksempler på brud på ASO's rettigheder. Reglerne for, hvordan virksomheder kan deltage i festlighederne og hylde, at Tour de France starter i Danmark, er strikse.

- Hvis nogen markedsfører sig med Touren - uden at have en samarbejdsaftale med ASO - er det et brud på ophavsrettighederne. Og så retter vi henvendelse til dem, siger Maria Fjordholt fra licensagentur Nordic Licensing Company (NLC).

NLC repræsenterer ASO på det nordiske marked. Dels hjælper NLC danske og nordiske virksomheder, der vil lave en formel aftale med Tour de France. Dels holder NLC øje med dem, der bruger Tour-brandet uden at spørge om lov.

- I sidste ende risikerer man et søgsmål. Men der er vi heldigvis ikke kommet til endnu, siger Maria Fjordholt.

I denne artikel zigzag-cykler vi gennem gråzoner og rettighedsovertrædelser, så du eller din virksomhed ikke ender med at få fingrene i klemme i de franske cykelbossers juridiske bagagebærer.

Vi stikker næsetippen ind i en verden af fortrolighedsklausuler for at finde ud af, hvad det kræver at komme kommercielt i seng med et brand som Tour de France, der sammenlignes med Barbie, Batman og Coca-Cola.

Og vi besøger en dansk virksomhed, som har fundet (garn-)nøglen til et officielt samarbejde med ASO, som titusindvis af mennesker allerede har skrevet sig op til.

Artikelserie: Tour-starten i Danmark

Fra 1. til 3. juli drøner Tour de France gennem Danmark, og vi stiller skarpt på alt det, der foregår uden om cykelløbet.

21. juni: Den store fortælling om, hvordan Touren kom til Danmark

23. juni: Dansk Tour-start ingen guldgrube

25. juni: Jagten på den gule feber kapitel 1

26. juni: Jagten på den gule feber kapitel 2

28. juni: Danmarkshistoriens største trafikkaos

30. juni: Retten til rettighederne: Trademark Tour de France

1. juli: Ikke ren, men rørt: Interview med Rolf Sørensen

Desuden vil journalist Emil Jørgensen skrive reportager fra alle tre etaper i Danmark: Enkeltstarten i København, turen fra Roskilde til Nyborg og den sidste etape fra Vejle til Sønderborg.

Tur i stedet for Tour

Men først bør det siges, at løbet for længst er kørt, hvis ikke man allerede har en aftale med ASO.

- Vi kan så tæt på løbet ikke nå at få tingene godkendt inden Tour-starten. En hurtig aftale tager normalt tre-fire uger at køre igennem. Andre gange kan det tage måneder, siger Maria Fjordholt.

Hun kommer med en række anbefalinger til dem, der ikke ønsker en opringning fra Nordic Licensing Company: Den prikkede bjergtrøje, den gule førertrøje, den grønne sprintertrøje og den hvide ungdomstrøje er patentbeskyttede og må ikke indgå i virksomheders markedsføring eller kommunikation. Det samme gælder Tour de Frances navn og logo.

- Alle må selvfølgelig tage en gul trøje på, men hvis en virksomhed producerer en masse gule trøjer med Tour de France-logo på, har vi et problem. Bageren må også godt lave en cykelkage, men en “Tour de France-kage” - den går ikke uden en aftale, siger hun.

Hvad med en “Tour de France-kebab” på den lokale shawarma-bar?

- Ja, den går heller ikke, men der er selvfølgelig også en smertegrænse for, hvor meget vi kan nå at få øje på.

Hun foreslår, at man udskifter ordet “Tour” med “Tur”. Hvis min fantasivirksomhed - lad os bare kalde den “Emils Cykler” - laver et banner med skriften “Emils Cykler byder Touren velkommen” og sætter det op langs ruten, får jeg et problem med ASO.

Står der til gengæld “Emils Cykler byder Turen velkommen”, så er der ikke noget at komme efter.

- Der er mange tilfælde, som vil være lige på grænsen, men oftest kan vi klare det med dialog, siger Maria Fjordholt.

Hvis en virksomhed decideret har tjent penge på at sælge fysiske Tour de France-produkter - det kunne være smykker, slik eller tallerkner - bliver der lavet en udregning af, hvor stor en kommerciel vinding den har fået.

- Og så kan der godt blive tale om et erstatningskrav, siger Maria Fjordholt.

Alle må selvfølgelig tage en gul trøje på, men hvis en virksomhed producerer en masse gule trøjer Tour de France-logo på, har vi et problem. Bageren må også godt lave en cykelkage, men en “Tour de France-kage” - den går ikke uden en aftale.

Maria Fjordholt, licensagenturet NLC

Lig Batman og Barbie

Hendes firma - Nordic Licensing Company - arbejder også med rettighederne i Norden for mediekoncernen Warner Bros. Consumer Products, legetøjsproducenten Mattel, HIT Entertainment og fodboldklubberne Chelsea og Manchester City.

Men Tour de France er en gigant og større end de fleste.

- Der er ingen tvivl om, at Tour de France er toppen af ligaen, når det kommer til internationalt brand-kendskab. Touren kan sammenlignes med Barbie, Batman og Coca-Cola, siger hun.

Netop derfor er det en omstændelig process at få lov til at sætte sit firmanavn ved siden af Tour de France-logoet. Og selv om det bidrager til at udbrede kendskabet til cykelløbet, kommer det med en pris.

- Der er en indtrædelsesafgift som minimumsafgift. Det er et beløb, man betaler til ASO for at forpligte sig. Når man kommer over et vidst beløb, begynder man at betale royalties, forklarer hun.

Med andre ord: Hvis “Emils Cykler” sælger 500 prikkede cykelhjelme med Tour-logo på, skal ASO have del i kagen.

- Det giver jo en virksomhed mulighed for at associere sig med et kæmpestort, internationalt sportsbrand. Og så får man adgang til at bruge logo, style guides til produktudvikling samt materiale til markedsføring, siger Maria Fjordholt.

Danske virksomheder med rettigheder ved Tour de France

Nordic Licensing Company (NLC) har tegnet licensaftaler med otte virksomheder, som har lov til at bruge Tour de France i deres markedsføring.

  • F&H Group A/S, der står bag Hoptimisten, som i løbets anledning har fået cykelhjelm og -trøje på
  • Call Me Vector, der står bag en række officielle Tour de France-plakater
  • Essity Denmark A/S, som gennem en pointshop for blemærket Libero laver cykeludstyr til de mindste
  • Promotion & Concept, som har fået licens til officielt Tour de France-merchandise og -beklædning i tre år
  • Johan Graffner, der laver sweatshirt med Tour de France-logoer
  • Mønthuset Danmark
  • Onlinegarnshoppen Hobbii, der har lanceret en række strikke- og hækleopskrifter
  • Baks Bakery & Deli, der producerer kager og romkugler med reference til Tour de France

Strikkeetaper med Hobbii

Den mulighed har flere danske virksomheder benyttet sig af. Baks Bakery & Deli skal lave gule romkugler og franske citrontærter. Call Me Vector skal lave officielle Tour-plakater. Hoptimister er der også at finde i landets butikker - med cykelhjelme, gule, grønne og prikkede trøjer.

I alt er otte danske virksomheder godkendt af ASO. Men ikke alle kommer direkte til at sælge Tour-produkter.

Garnvirksomheden Hobbii - der forhandler garn, hækkenåle og strikkepinde fra sin webshop og fem fysiske butikker - har i samarbejde med Tour de France lavet en række gratis strikkeopskrifter og udfordringer. Det fortæller Sascha Kirk Ehrenreich, som er ansvarlig for partneraftaler i Hobbii.

- Vi har lavet syv Tour de France-opskrifter. De fire ikoniske trøjer, deres maskot, et cykelhjul og en bøllehat.

Derudover kommer en perlerække af daglige Tour de France-strikke- og hækleudfordringer, som Hobbii deler på sociale medier. 24 af slagen - som antallet af Tour-etaper.

For eksempel kan man på en af sprintetaperne spurt-strikke en bøllehat. Det kan man nå på tre-seks timer, hvis man er dygtig. Når rytterne når til kongeetapen Alp d’Huez, vil Hobbii opfordre kunderne til at fremvise det sværeste eller hårdeste strikke- eller hæklearbejde, de har arbejdet på.

- Nogen tænker måske: Hvad har garn og cykelsport med hinanden at gøre? Men vi ser det som en unik mulighed for at samle familierne derhjemme og appellere til de kvindelige cykelfans, siger Sascha Kirk Erenreich, der fik idéen til kampagnen.

Hobbii har cirka 350 ansatte og sælger 150.000 pakker garn om måneden. Virksomheden har brugt tre måneder på at forberede Tour de France-kampagnen. Fortrolighedsklausuler forhindrer i at oplyse specifikke detaljer om aftalen med ASO.

- Når du arbejder med et af verdens største brands, er der nogle stramme regler og guidelines. Det kan jeg godt lide, for så bliver kommunikationen skarpere, siger Sascha Kirk Erenreich.

Hvad regner I med at få ud af det?

- Det kigger vi på bagefter. Vores primære fokus er at lave noget, som er relevant, inspirerende og engagerende for vores kunder.

Foreløbig har 40.000 downloadet Hobbiis Tour de France-opskrifter, og 30.000 har skrevet sig op til de daglige udfordringer.

Hans navn er Maxoo, og han er Tour de Frances officielle maskot. Garnvirksomheden Hobbii har lavet en opskrift til amigurumi-version af ham, hvilket Hobbii kan, fordi firmaet har en samarbejdsaftale med ASO. Foto: Emil Jørgensen
Jørgen Leth har gennem flere årtier dækket Tour de France, og tidligere i år blev han hædret af det franske kulturministerium for i Danmark at have fremmet fransk kultur gennem sit arbejde ved touren. Foto: Bax Lindhardt/NF/Ritzau Scanpix

Fascinationen for Tour de France lever stadig hos Jørgen Leth - Tag med ham rundt på 3. etape

I over 30 år har journalist, digter og ikke mindst tv-kommentator Jørgen Leth fulgt Tour de France helt tæt på, uden at fascinationen er forsvundet. For ham er det meget mere end en sportsbegivenhed. Derfor har han gennem mange år fortalt om alt det, som feltet passerer på vejen frem mod målstregen. Det samme gør han igen - og særligt én af de danske etaper gør indtryk på ham.

I over 30 år har journalist, digter og ikke mindst tv-kommentator Jørgen Leth fulgt Tour de France helt tæt på, uden at fascinationen er forsvundet. For ham er det meget mere end en sportsbegivenhed. Derfor har han gennem mange år fortalt om alt det, som feltet passerer på vejen frem mod målstregen. Det samme gør han igen - og særligt én af de danske etaper gør indtryk på ham.

Tour de France: Tour de France er meget mere end et cykelløb, hvor omkring 200 mænd klædt i tætsiddende lycra, cykler flere hundrede kilometer næsten dagligt gennem tre uger.

Det mener i hvert fald Jørgen Leth, hvis rolige og nasale stemme for mange nok er et synonym med verdens største cykelløb.

- Det er geografi- og historieundervisning uden at være kedeligt. Hver etape giver et unikt indblik i en kultur og et samfund, hvor historiens vingesus kan mærkes. Det er noget helt særligt, som ingen andre sportsbegivenheder giver, siger han med en enorm entusiasme i stemmen.

Forfatteren og filmmanden fremhæver især den sønderjyske del af ruten, fordi tour-feltet her kommer forbi flere steder, der har gjort indtryk på ham. Jørgen Leth bliver selv berørt, når han står på Dybbøl Banke og ser mindesmærkerne for de faldne soldater fra 1864 og opfordrer derfor alle til at besøge stedet for at få en bedre forståelse af danmarkshistorien.

- Jeg blev virkelig følelsesmæssigt ramt og helt tavs, da jeg stod med udsigt udover Als og Sønderborg by. Det var stærke følelser, der fik mig til at tænke på danskheden, og hvilken kamp soldaterne kæmpede for at bevare den under det slag. Her kommer vi helt tæt på det danske. Det er jeg ikke vant til, fortæller han med henvisning til, at hans bopæl er henholdsvis i Haiti og Frankrig.

Herefter understreger Jørgen Leth, at hans beundring af danskheden ingen sammenhæng har med at være patriot eller nationalistisk, hvilket han uddyber yderligere senere.

Egnet som tour-by

Jørgen Leth tager en kunstpause, som kun han mestrer det. Derefter vender han tilbage til de maleriske beskrivelser af tredje etape i årets Tour de France, som strækker sig fra Vejle til Sønderborg.

En by, der efter hans vurdering, også emmer af historie, men samtidig repræsenterer liv og udvikling.

- Hver eneste by er spektakulær og egner sig derfor til at være tour-by. Det gælder også for Sønderborg og de øvrige byer, som rytterne kommer igennem i Danmark såvel som Frankrig. Hvert eneste sted er et indblik og en smagsprøve af landet. I Sønderborg kommer tv-seerne til at se fortiden repræsenteret i slottet og nutiden i form af Hotel Alsik. Det er nogle af de smukke billeder, der gør Tour de France til mere end et cykelløb, siger Jørgen Leth.

Med sin evne til at reflektere, imens han taler, formår han at komme med endnu en billedskabende beskrivelse af det, som cykelrytterne passerer i Sønderjylland.

- Arkitekturen er også værd at lægge mærke til. Kast et blik på Christiansfeld med sine fine huse i lyse mursten og brostensgader. Det er en tidslomme, der tager os med tilbage. Og her længere syd på har den tyske byggestil sat sit præg. Der venter altid en ny historie. Derfor betyder det utroligt meget for mig at være med, hvor det sker. Det er jo alt det rundt om feltet, som fortæller noget om, hvorfor vi er her og var her for flere hundrede år siden, forklarer Jørgen Leth.

Selv har han lige været rundt på ruten for at forberede sig, da tv-kanalen Discovery har hyret ham til dens dækning af Tour de France. Rundturen gør hans liste med interessante spots lang, så han indskyder, at det også er en kunst at begrænse sig - en bemærkning, der måske mest er møntet på ham selv, da han et par gange afbryder sin egen talestrøm, fordi en ny betragtning eller tanke er kommet til ham.

Om Tour de France forandrer en by på sigt, ved jeg ærlig talt ikke. Men det skaber uden tvivl en fællesskabsfølelse, der knytter byen sammen, fordi mange mennesker har denne oplevelse, de kan dele.

Jørgen Leth, cykelkommentator, digter og filmmand

For er der noget, som Jørgen Leth evner, er det at tage sit publikum med ud af en lang sidevej, men uden at tippe ud i grøften eller udover en klippekant. Han får altid slået det rette sving, som fører tilbage til det oprindelige spor. Det sker også under denne snak.

Bevaret fascination

I stedet for at beskrive flere af rutens seværdigheder fortæller Jørgen Leth, hvorfor han i en alder af 85 år stadig er dybt fascineret af det franske cykelløb.

- Det appellerer til følelserne og gør mig bevæget, hvilket tiltaler mig ekstremt meget som digter og filmmand. Tour de France handler om meget mere end at blive nummer et og stå i den gule trøje på Champs-Élysées efter tre uger. Hver rytter har sin egen fortælling, men fælles for dem alle er, at de indeholder heltemod og offervilje. Samtidig er kreativiteten på spil. Det er umuligt ikke at være fascineret af det eller blive engageret, lyder det fra manden, som dækkede sit første Tour de France i 1970.

Siden 1988 og frem til 2005 nåede han aldrig at blive mættet af cykelløbet, men efter udgivelsen af sin selvbiografi ”Det uperfekte menneske” blev det til en ufrivillig pause indtil 2009, da han igen guidede seerne gennem de franske vinmarker. I 2018 forlod Jørgen Leth kommentatorboksen hos TV2, men er nu tilbage - denne gang ved Discovery.

Og da ærlighed er det mest naturlige for ham, lægger han ikke skjul på sit savn til at være helt tæt på det, han også betegner som en stor folkefest.

- Om Tour de France forandrer en by på sigt, ved jeg ærlig talt ikke. Men det skaber uden tvivl en fællesskabsfølelse, der knytter byen sammen, fordi mange mennesker har denne oplevelse, de kan dele. Det vil også ske i Sønderborg. Jeg tør godt garantere, at byen bliver forvandlet. Det bliver et eventyr, som byen selv er med til at skrive og fremover kan være stol af, siger han og formår her at slå det sving, der fører tilbage til udgangspunktet - en snak om Tour de France i Danmark.

Rytteren, Leth holder øje med

Når Jørgen Leth skal tale seerne igennem de tre danske etaper, kommer han også til at have fokus på den danske natur, som ikke negligeres af den erfarne cykelkommentator, selv om her hverken er højder eller hårnålesving som i Alperne eller Pyrenæerne.

- Det danske terræn bliver en udfordring - især hvis blæsten er hård hen over Storebæltsbroen, men løbet er langt. Derfor får vi ikke de store afgørelser i Danmark, vurderer han ud fra sin mangeårige viden om cykelsporten.

Han mener, at etaperne i Danmark ligger godt til sprinterne og peger på Mads Pedersen som et bud på en dansk rytter med chance for at køre sig i gult på hjemmebane. Og det er, mens Jørgen Leth giver sit syn på de danske ryttere og deres chancer for at krydse målstregen først i København, Nyborg eller Sønderborg, at han vender tilbage til ikke at være nationalist. Det trækker ikke i ham at vifte med Dannebrog.

- Danske vinderchancer er ikke afgørende for mig. Jeg sidder heller ikke og savner et dansk hold eller en større samling af danske ryttere i samme trøje. Det er meget mere spændende at se dem være spredt på forskellige hold, fordi så ses deres styrker bedre. Men et godt Tour de France afhænger ikke af, hvor mange ryttere fra Danmark, som stiller til start. Det skal være de bedste, siger han.

Men direkte adspurgt om, hvilke danske ryttere de mange tilskuere i Sønderborg og resten af Danmark skal holde øje med gennem hele Tour de France, nævner Jørgen Leth Jonas Vingegaard. Det er hans bud på, hvem med det rødbedefarvede pas, som har størst chance for en podieplads.

Hvis en SAS-strejke eller lockout bryder ud sidst på ugen, vil det gå ud over omkring 30.000 passagerer om dagen, vurderer flyselskabet. Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Forstå konflikten: Hvad gør du, hvis dit SAS-fly bliver aflyst?

Natten til onsdag var der deadline for at nå til enighed om en ny overenskomst for 1000 piloter i SAS. Piloterne har varslet strejke, hvis en aftale ikke kom på plads. Ligesom SAS har svaret igen ved at varsle lockout. Ved midnat mellem tirsdag og onsdag var der ikke en ny aftale klar, i stedet blev fristen for at blive enige rykket 72 timer. 

Her er de fire vigtigste ting, du skal vide, hvis dit SAS-fly bliver aflyst på grund af strejken.

SAS og selskabets piloter har fået yderligere 72 timer til at blive enige om en ny overenskomst, der kan give ro på bagsmækken og sikre danskerne deres sommerferie. Men hvad nu, hvis det heller ikke lykkes og en konflikt bryder ud? Avisen Danmark giver dig overblik over de mulige konsekvenser.

SAS: Natten til onsdag var der deadline for at nå til enighed om en ny overenskomst for 1000 piloter i SAS. Piloterne har varslet strejke, hvis det ikke skete. Ligesom SAS har svaret igen ved at varsle lockout. Ved midnat mellem tirsdag og onsdag var der ikke en ny aftale klar, i stedet blev fristen for at blive enige rykket 72 timer. Det oplyser den svenske pressechef i SAS, Karin Nyman, til det svenske nyhedsbureau TT.

- Den nye tidsfrist på 72 timer betyder, at vores passagerer kommer af sted på deres planlagte rejser de næste par dage. Det er vi meget glade for. Vi har haft konstruktive samtaler, og mæglerne vurderer, at der er mulighed for at nå til enighed, siger SAS’ danske pressechef Alexandra Kaoukji i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Men hvad nu, hvis parterne heller ikke i denne omgang bliver enige? Avisen Danmark giver dig en overflyvning på SAS-konflikten, og hvordan du som rejsende er stillet, hvis strejke eller lockout bryder ud.

1 Derfor vil piloter strejke

Konflikten mellem SAS og piloterne handler om, at de to parter ikke er lykkedes med at finde en ny overenskomst, og 1. april udløb den hidtidige. I ugevis har de danske, svenske og norske piloter i SAS siddet rundt om forhandlingsbordet i Stockholm for at blive enige om en ny overenskomst med ledelsen. 

Piloterne er utilfredse med, at SAS ansætter nye piloter på billigere overenskomster i de to datterselskaber SAS Link og SAS Connect.

Forhandlingerne er ikke blevet nemmere af, at SAS er i krise og kæmper med massiv gæld efter corona. 

Henrik Thyregod, der er formand for Dansk Pilotforening, siger til DR, at piloterne gik med til at udskyde konflikten, fordi der er et svagt håb om at finde en løsning.

- Vi har haft benhårde forhandlinger i 14 dage, og det er, som om der de sidste timer har været en lille forrykning. Så vi har et svagt håb om, at vi kan komme videre. Vi blev spurgt, om vi kunne trække det lidt længere, siger han.

2 Det er konsekvenserne

Hvis der heller ikke er enighed om ny overenskomst natten til lørdag, som er 72 timer efter den oprindelige frist, kan en strejke eller lockout ifølge flyselskabet påvirke mellem 200 og 250 flyvninger og få konsekvenser for omkring 30.000 passagerer om dagen.

- Det vil formentlig koste SAS omkring 70 millioner kroner om dagen, vurderer aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank over for Ritzau. 

Derudover peger Jacob Pedersen på, at en konflikt vil være særdeles skadelig for SAS' image og forholdet til nuværende og fremtidige kunder.

- Det vil formentlig også betyde, at SAS får svært ved at gennemføre den store plan, som egentlig er forudsætningen for at få penge fra den danske stat til at overleve, siger han. 

For selv om et politisk flertal har indgået en aftale, der i hvert fald hjælper SAS et stykke ad vejen, skal flyselskabet stadig overbevise markedet om, at SAS har en levedygtig og rentabel fremtid. 

SAS har desuden stor betydning for Københavns Lufthavn, som er knudepunkt for millioner af rejsende hvert år.

3 Hvad gør du, hvis dit SAS-fly aflyses?

Det absolut vigtigste, du skal gøre, hvis SAS' medarbejdere strejker, er at sikre dig, at flyet rent faktisk er aflyst. Det lyder måske mystisk, men det er ikke alle SAS-fly, der vil blive aflyst, hvis det sker, fortæller Vibeke Myrtue Jensen, der er rådgiver ved forbrugerrådet Tænk. 

- Medmindre du har fået anden besked, så skal du møde op i lufthavnen. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte SAS, siger Vibeke Myrtue Jensen.

Hvis du så har fået at vide, at dit fly er aflyst, kan du vælge mellem at få dine penge retur for billetten eller at få SAS hjælpe finde et fly, der er tættest på den afgang, hvor du oprindeligt skulle være af sted

- SAS skal hjælpe dig med at komme hjem, hvis du er strandet på destinationen. Hvis de ikke kan det, er der to muligheder: Den ene er, at du selv køber billet til ny afgang og aftaler det med SAS på forhånd. Den anden er, at du får pengene tilbage for dit fly og selv arrangerer en ny afgang, siger Vibeke Myrtue Jensen.

Hvis du er i Danmark, og havde planlagt en lækker ferie til de varme himmelstrøg, men får at vide, at dit fly er aflyst, har du også ret til at få pengene tilbage eller en ombookning til et andet tidspunkt.

Hvis du skal rejse med SAS som en del af en pakkerejse via et rejsebureau, så er det rejsebureauet, der skal kontaktes og skal hjælpe dig.

4 Har man krav på kompensation?

Der har i længere tid været tvivl om, hvorvidt passagerer kan få kompensation ved strejker. Når der er tale om “usædvanlige omstændigheder”; askeskyer, tornadoer, jordskælv eller andet, som flyselskaberne ikke kan kontrollere, er man som passager ikke berettiget til kompensation.

Her mente SAS , at en strejke også kunne kaldes en “usædvanlig omstændighed” i forbindelse med den seneste pilotstrejke i 2019, da passagerer blev nægtet kompensation. Men i 2021 afgjorde EU-Domstolen, at flyselskaber ikke kan kalde en varslet lønstrejke hos egne medarbejdere en “usædvanlig omstændighed”. Og det er den dom, flyselskabet nu retter ind efter.

Derfor kan der falde kompensation af til forbrugerne, hvis ens fly bliver aflyst.

- Det stadig usikkert, om forbrugerne har krav på kompensation, men i den lignende sag hos SAS fik forbrugerne ret til kompensation. Det betyder, at hvis du ikke er kommet af sted med dit fly, og det er blevet aflyst, vil du kunne få et beløb mellem 1800 og 4500 danske kroner i svie og smerte, fortæller Vibeke Myrtue Jensen.

Kompensationens størrelse afhænger af, hvor din destination ligger, og hvor meget du er forsinket.

Men hvordan søger man så kompensation og klager? Du skal altid starte med at klage til selskabet. Hvis vi antager, at din rejse starter i Danmark, er det Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der skal klages til, hvis man ikke er nået til enighed eller har fået svar fra SAS. Det er gratis at klage til styrelsen, der har hjemmesiden flypassager.dk.

- Der er en masse firmaer, der vil hjælpe dig med at klage, men det koster. Så hvis forbrugeren gerne vil beholde hele kompensation, er det bedst selv at gå til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, siger Vibeke Myrtue Jensen.

Hvis din afrejse var fra et andet EU-land, er det myndigheden i det pågældende land, der skal klages til, hvis du ikke er blevet enig med SAS. Her kan Forbruger Europa hjælpe gratis med klagen

Martin Præstegaard skiftede fra departementschef i Finansministeriet til ATP, hvor han på fredag tiltræder som topchef. Han føler et stort ansvar for at sikre korrekte udbetalinger af offentlige ydelser til millioner af danskere hver måned. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Ritzau Scanpix 

Mød din nye pensionschef: - Hvis man fucker op her, vil det få betydning for rigtigt mange mennesker

Vores allesammens pensionsselskab, ATP med 5,4 millioner medlemmer, får ny topchef fredag. Martin Præstegaard, der tidligere har været departementschef i Finansministeriet, overtager ansvaret for en pensionsformue, der nærmer sig 1000 milliarder kroner. Samtidig skal han sørge for, at millioner af danskere hver måned får deres offentlige ydelser til tiden. Avisen Danmark har talt med den nye topchef, der er parat til at løbe en risiko for at bidrage massivt til den grønne omstilling.

Martin Præstegaard er ny topchef i alle danskeres pensionsselskab, ATP, med en formue på næsten 1000 milliarder kroner og et enormt ansvar for at sende offentlige ydelser til millioner af mennesker hver måned. Avisen Danmark har talt med pensionschefen, der er indstillet på at løbe en risiko ved at investere aggressivt i den grønne omstilling.

Pension: Hjertet i velfærdsstaten. Sådan beskriver Martin Præstegaard selv Arbejdsmarkedets Tillægspension, ATP, som mange kun kender fra lønsedlen - eller fra et pænt supplement til folkepensionen hver måned.

Fredag bliver Martin Præstegaard chef for det hele, når han efter tre år i topledelsen afløser Bo Foged på direktørposten.

Martin Præstegaard vakte opsigt, da han skiftede fra et af de mest prestigefulde job i centraladministrationen, som departementschef i Finansministeriet, og til ATP’s store hovedkvarter i Hillerød.

Javist, han får 3000 ansatte under sig og ansvaret for en pensionsformue på 947 milliarder kroner.

Men hvor har man mest indflydelse? I Finansministeriet eller i spidsen for ATP?

- Det er svært at gøre op på en skala. Men i forhold til impact (effekt, red.), altså den direkte impact ud til mange mennesker, der finder du ikke nogen institution som ATP i Danmark. Vi betaler velfærdsydelser ud til over to millioner mennesker, som hver måned er afhængige af, at det virker. Hvis man fucker op her, så vil det ret hurtigt få betydning for rigtigt mange mennesker, siger Martin Præstegaard.

I sine første tre år i ATP har han haft særligt ansvar for institutionens meget store administrationsdel. Det er her, man udbetaler alt fra Arne-pension til børnecheck og indefrosne feriepenge til danskerne.

Opsporede nærkontakter

Derfor var det naturligt, at sundhedsmyndighederne kiggede mod Hillerød, da en gigantisk indsats med smitteopsporing skulle sættes i værk i lyntempo, da coronapandemien ramte i 2020.

Det er ikke nyt, at ATP bliver bedt om at løse komplicerede opgaver. Da Arbejdsskadestyrelsen i 2015 havde spildt en kvart milliard kroner på et fejlslagent it-system, blev opgaven sendt til ATP, som stod klar med en brugbar løsning seks år senere.

At ringe til coronaramte danskere er langt fra ATP’s kerneydelse. Men når Carlsberg kan producere håndsprit, og Lego kan støbe visirer til sundhedsvæsenet, så kan ATP også hjælpe smittede borgere med at opspore deres nære kontakter.

- I den situation sagde vi ja. Vi vidste ikke noget om corona, men vi vidste en del om at drive et callcenter. Derfor ansatte vi 700 mennesker på to-tre uger, hvoraf langt de fleste skulle arbejde hjemmefra. Når landet er i nød, så siger det sig selv, at vi er klar til at kaste, hvad vi har i hænderne, siger Martin Præstegaard.

Obligatorisk pension

Udgangspunktet er dog pensionsydelsen fra ATP, som politikerne indførte i 1964. Idéen er let at forklare: Hver måned betaler vi et mindre beløb, som bliver til en livslang ydelse, når vi rammer pensionsalderen.

Man kan ikke takke nej. ATP er samfundets måde at sikre danskerne en ekstra pose penge hver måned ud over folkepensionen. Den højeste sats er 28.700 kroner om året, hvis man har betalt sit fulde ATP-bidrag, siden man var 18 år.

Kan du genkende, at nogen - som har deres på det tørre med private pensionsopsparinger - betragter pensionen fra ATP som småpenge?

- Overhovedet ikke. Jeg køber slet ikke ind på det. Der er 40 procent af pensionisterne, der kun får ATP ud over folkepensionen. Selv om du og jeg ikke synes, at det er alt for mange penge, så er det altså ikke tilfældet for rigtig mange af de nuværende pensionister. Det kan være forskellen på, om man kan give sine børnebørn en gave, når de har fødselsdag.

- Der er 40 procent af pensionisterne, der kun får ATP ud over folkepensionen, siger Martin Præstegaard. Pr-foto

Stadig brug for ATP

Alene sidste år blev det til 17 milliarder kroner, der blev sendt ud på Nem-kontoen hos danske pensionister. Og selv om stadigt flere danskere sparer op til pension med private pensionsordninger og pension, der er en del af lønpakken, taler prognoserne deres tydelige sprog:

Pensionskroner fra det offentlige og ATP vil stadig udgøre godt halvdelen af pensionisternes samlede indkomst i 2080.

Så ATP er ikke truet på den lange bane, selv om folk i stigende grad selv sparer op til pension?

- Vi mener, at en garanteret, livslang pension er et vigtigt element i det samlede pensionssystem. Men den fremtidige pensionist vil få en kombination af folkepension, ATP og en forholdsvis stor arbejdsmarkedspension foruden, hvad der måtte være af private investeringer. Men husk på, at der også er en del mennesker, der ikke har en privat pensionsopsparing, men kun betaler til ATP, siger Martin Præstegaard.

Han peger på, at ATP er et utroligt robust system, der garanterer at betale pension hver eneste måned resten af dit liv, uanset om du bliver 73 eller 103 år.

Det er nemt at forstå, at pengene bare drysser ind på kontoen hver måned. Men bagved arbejder et komplekst system, der skal sikre, at pengetanken i ATP aldrig løber tør.

Fem hurtige om ATP

  1. ATP blev grundlagt i 1964 for at sikre danske pensionister et supplement til folkepensionen. I dag er ATP et af Europas største pensionsselskaber med 5,4 millioner medlemmer og en pensionsformue på 947 milliarder kroner.
  2. Siden har ATP også fået ansvar for en lang række opgaver for staten, kommunerne og arbejdsmarkedets parter, der betyder, at ATP i dag udbetaler velfærds- og sikringsydelser for omkring 300 milliarder kroner om året. Det svarer til godt to ud af tre danske velfærdskroner.
  3. For at få højeste pension (28.700 kroner for personer, der når folkepensionsalderen som 67-årig) skal du have indbetalt fuldt bidrag, fra du fyldte 18 år og indtil, du når pensionsalderen. Størrelsen på pensionen afhænger af, hvor meget du har indbetalt i løbet af dit liv.
  4. I 2021 var ATP's omkostninger i gennemsnit 956 kroner pr. medlem. Det svarer til 0,54 procent af ATP's formue og dækkes af fælles reserver. Beløbet bliver derfor ikke trukket direkte af dine indbetalinger.
  5. Hvis du indbetaler til ATP Livslang Pension, betaler du også til forsikring ved død. Hvert år bliver der trukket et beløb fra indbetalingerne for at dække udbetalinger til efterladte. For 2021 var udgiften pr. betalende medlem til denne forsikring 74 kr.
Kilde: ATP

Ren matematik

Til september skal Martin Præstegaard præsentere et regnskab for de første seks måneder af 2022, og det bliver ved første øjekast næppe et kønt syn. Tumulten på finansmarkederne, kraftigt forstærket af Ukraine-krigen, rammer også ATP, der placerer 80 procent af midlerne i obligationer.

- Renterne er steget, og derfor vil værdien af vores obligationer være faldet, siger Martin Præstegaard og kalder det ”ren matematik”.

- Det ændrer ikke ved, at vi kan leve op til de løfter, vi har givet vores medlemmer. Garantierne er helt intakte, og pensionerne er uændrede og varer hele pensionstilværelsen.

Værre er det med den del af formuen, der investeres i aktier, ejendomme og direkte investering i virksomheder.

- De penge investerer vi relativt aggressivt, og formålet er, at vi over tid sikrer købekraften af vores pensioner. Men som alle andre taber vi penge lige nu. Der er ingen steder at skjule sig, konstaterer Martin Præstegaard.

Det frister sikkert politikerne at ringe til ATP-hovedsædet i Hillerød, når der mangler penge til store projekter. Men det gør politikerne ikke, understreger Martin Præstegaard. Pr-foto

Rekordafkast i 2021

Til gengæld tjente ATP sidste år et rekordafkast på 50 milliarder kroner, som ved årsskiftet gjorde det muligt at forhøje pensionen til nuværende og fremtidige pensionister med fire procent. Pengene investeres i stigende grad grønt.

- Vi tager et samfundsansvar i bred forstand. Sidste år lancerede vi vores klimaambitioner om at investere 100 milliarder kroner i grønne investeringer i 2025 og 200 milliarder kroner i 2030. Det skal gøres til virkelighed, selv om det er blevet lidt sværere, fordi markederne bevæger sig rigtig meget lige nu.

ATP vil stille krav til de virksomheder, der skal have del i pensionskronerne, så de rapporterer om deres CO2-aftryk. Så kan man nemlig dokumentere, om målet om en komplet CO2-neutral portefølje af investeringer nås i 2050.

- Vi gør det, fordi vi tror, at det er en god forretning for vores medlemmer, men også, fordi det er med til at omstille vores samfund i en retning, som er helt nødvendig. Som alle danskeres pensionsselskab er det vigtigt, at vi også løfter et stort samfundsansvar, siger Martin Præstegaard.

Satser på energiø

Et eksempel, hvor ATP viser sine muskler, er et partnerskab med energikæmpen Ørsted om at byde på at bygge en energiø i Nordsøen. Den kunstige ø skal fungere som et grønt kraftværk, der blandt andet fordeler strømmen fra nye, store havvindmølleparker til landene omkring Nordsøen.

Anerkender du, at en energiø i Nordsøen er en risikabel investering, hvor I ikke kan sige med sikkerhed, at det er en god idé på forhånd?

- Ja, al investering er lig med at tage risiko. Det er faktisk det, der giver afkastet. Det er en del af vores hverdag at vurdere risiko og sikre, at vi får et passende afkast. Når vi ønsker at investere i en energiø, er det rigtigt, at den har ikke været lavet før. Det samme med vores milliardinvestering i en batterifabrik til elbiler (i Sverige, red.). Det indeholder en risiko, men det betragter jeg som en del af metieren som investor. Vi tager chancer, men det er på et kalkuleret og oplyst grundlag, siger Martin Præstegaard.

Det skal ikke være sådan, at vi løber rundt og slukker brande, for at danskerne får udbetalt deres ydelser. Det skal vi have fuldstændigt sikre processer for, hvor pulsen er rolig.

Martin Præstegaard, kommende topchef, ATP

Armslængde til politikere

Bag ATP står en kraftfuld bestyrelse med topfolk fra fagbevægelsen og de store erhvervsorganisationer. Og ja, den politiske kontakt går gennem Finansministeriet. Alle aktører har brændende ønsker om investeringer i danske arbejdspladser, klimakamp, udvikling af Danmarks infrastruktur og meget andet, der naturligt kunne give akavede telefonopkald til ATP-hovedsædet.

Bliver din vigtigste rolle i virkeligheden at navigere i et politisk pres, samtidig med at forsvare de kommende pensionisters interesser?

- Nej, det mener jeg ikke. Jeg har faktisk siddet på begge sider, fordi jeg også har været i Finansministeriet i en del år, hvor jeg var politikernes og ministrenes højre hånd. Helt grundlæggende vil jeg rose det politiske system for - lige siden ATP blev etableret i 1964 - at acceptere, at vi har en armslængde mellem politikerne og ATP. Mange tror, at man lige kan ringe til Hillerød. Det gør de (politikerne, red.) faktisk ikke, siger Martin Præstegaard og tilføjer:

- Der kan være en forventning om, at vi gør nogle ting, men vi har grundlæggende et modent politisk system, der respekterer, at vi er sat i søen for at varetage vores medlemmers interesser. Så det er vores bestyrelse, der lægger den overordnede investeringsstrategi, siger han.

Det er måske nemt at få jeres medlemmers opbakning til at investere i den grønne omstilling. Men hvad med SAS, der også har behov for frisk kapital? Hvad er svaret, hvis politikerne beder jer om at hjælpe med at redde SAS?

- Man kan forestille sig mange ting, men jeg vil ikke kommentere SAS, siger Martin Præstegaard i interviewets eneste ultrakorte svar.

Blå bog

Martin Præstegaard

  • 46 år, født i Gentofte
  • Uddannet cand.scient.pol. i 2002

  • Fra 1. juli 2022 administrerende direktør i ATP.
  • Startede i ATP 1. september 2019 som viceadministrerende direktør efter fem år som departementschef i Finansministeriet.
  • Arbejdede fra 2010 til 2014 i Danmarks Radio, bl.a. som økonomidirektør og stedfortrædende generaldirektør.

Lavere puls

Under sine fem år i Finansministeriet arbejdede han for hele fire ministre, Venstres Kristian Jensen, Sophie Løhde og Claus Hjort Frederiksen samt Socialdemokraternes Bjarne Corydon. Martin Præstegaard lægger ikke skjul på, at pulsen er høj på Slotsholmen med store projekter, der afbrydes af uforudsete sager, der kræver hurtige beslutninger.

Selv om ”impact” er stor i ATP, skal pulsen helst være lavere, ”for det matcher vores opgave og den tillid, vi skal have blandt danskerne,” forklarer Martin Præstegaard.

- Det skal ikke være sådan, at vi løber rundt og slukker brande, for at danskerne får udbetalt deres ydelser. Det skal vi have fuldstændigt sikre processer for, hvor pulsen er rolig.

Har du i din tid i ATP fået indsigter, som du ville ønske, at du havde, da du sad på den anden side i Finansministeriet?

- Ja, det har jeg faktisk. Jeg arbejdede en del med ATP, da jeg sad i Finansministeriet, og jeg sendte opgaver hertil, da vi i 2016 udflyttede opgaver for staten. Vi flyttede også opgaver fra staten til ATP. Nu har jeg så fået dem igen, og de er komplekse og svære. Det er farverigt at mærke konsekvenserne af ens egne beslutninger, siger Martin Præstegaard.