Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Klokken 10 afholder Statsministeriet pressemøde om coronasituationen. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Corona er tilbage i fuldt flor: Nu kommer strategien for sommeren

Godmorgen og velkommen til onsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder onsdagens nyheder med corona, for forestillingen om en stort set corona-fri sommer er nu bristet. I går skrev sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på det sociale medie Twitter, at den nye omikron-undervariant BA.5 er blevet dominerende i Danmark og nu udgør over 50 procent af smittetilfældene i Danmark.

Sundhedsministeren har tidligere udtalt til DR, at det "overhovedet ikke er på tale", at der skal indføres restriktioner over sommeren. Men her til formiddag klokken 10 holder Statsministeriet pressemøde om de kommende måneders coronahåndtering, og vi må altså se, hvad statsminister Mette Frederiksens tale byder på. Mødet ventes ifølge Ritzaus oplysninger både at handle om vaccinations- og testplaner.

Flere eksperter mener, at vi skal forvente yderligere smitte.

- Vi må erkende, at det her er blevet en sommersygdom - en sommerinfluenza - men til gengæld bliver folk ikke så voldsomt syge af det, siger Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, til Ritzau.

En lignende melding kommer fra Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet:

- BA.5 er dygtigere til at undgå vores immunbeskyttelse, så en meget stor del af befolkningen kan blive smittet med varianten, siger han.

Hans Jørn Kolmos understreger, at danskerne ikke skal have dårlig samvittighed over at tage på festivaler, flyrejser og andet i løbet af sommeren. Men at man fortsat skal huske hygiejnen og være påpasselig, hvis man har symptomer og for eksempel skal ses med ældre, lyder rådet.

Mobning på jobbet kan få fatale konsekvenser

Nyhedssporet fortsætter med vores mentale helbred på arbejdspladsen. For en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Københavns Universitet og en række samarbejdspartnere viser, at mobning på arbejdspladsen kan få ultimative konsekvenser for ofrene. Nærmere bestemt øger kollegaers ord og handlinger i mobbesituationer risikoen for selvmord. Det skriver Ritzau.

Helt præcist viser undersøgelsen, at medarbejdere, der er udsat for mobning inden for de seneste 12 måneder, har 1,7 gange større risiko for selvmord eller selvmordsforsøg sammenlignet med dem, der ikke er blevet mobbet.

- Vi vidste i forvejen, at mobning øger risikoen for eksempel depression. De nye resultater understreger, hvor vigtigt det er at forebygge mobning på arbejdspladsen, og hvis det allerede forekommer, så få det stoppet, siger Thomas Clausen, seniorforsker på NFA.

Omkring 10 procent af deltagerne har svaret, at de har været udsat for mobning på deres arbejdsplads inden for det seneste år.

- Det er en høj andel. Og det viser jo, at mobning er udbredt på danske arbejdspladser, siger Thomas Clausen.

Han påpeger, at et generelt fokus på at forbedre det psykosociale arbejdsmiljø og en løbende indsats med trivselsmålinger på arbejdspladsen kan være en vej til at stoppe mobning.

Undersøgelsen, der bygger på svar fra cirka 100.000 deltagere, er den første af sin slags i Danmark og en af de første i verden.

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan du søge hjælp ved at kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 20 12 01.

Flere ældre lander nyt job

Og så skal vi til en god nyhed på jobfronten, for personer over 60 år får stadig i større grad en ny ansættelseskontrakt. Det viser tal for antallet af nyansatte i bestemte aldersgrupper, som Dansk Erhverv har kigget på. Det skriver Ritzau.

Således fik 15.708 i alderen 60-64 i 2011 et nyt job, mens tallet var steget til 28.774 personer sidste år.

Siden 2011 er der kommet flere danskere i aldersgruppen, de ældre er raskere end for 10 år siden og både pensions- og efterlønsalderen er blevet hævet. Men det er ikke hele forklaringen på de nye tal, mener Peter Halkjær, der er arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv.

- Udviklingen i antallet af nyansatte er procentvis langt større, end grupperne af ældre er vokset, så der er tale om en reel stigning. Det gør op med myten om, at man ikke kan få job igen, hvis man bliver afskediget, efter at man er fyldt 60, siger han.

Ansættelserne er fordelt på et bredt udsnit af brancher og sektorer.

USA skal stemme om skydevåben

Vi slutter dagens nyhedsoverblik i USA, hvor et flertal af senatorer er blevet enige om et lovforslag om at begrænse skydevåben. Det skriver Ritzau. Forslaget ventes at skulle til afstemning i Senatet inden weekenden.

Således skal der blandt andet tages stilling til, om der skal indføres skrappere baggrundstjek af personer under 21 år, der ønsker at købe skydevåben. Der er også tiltag imod at købe et våben via en mellemmand. Derudover er der støtte til, at delstaterne kan lave love, som bremser våbensalg til personer, der vurderes at være til fare for sig selv eller andre.

Lovforslaget kommer som en reaktion på den seneste tids dødelige masseskyderier i USA, og derfor indeholder det også støtte til øget sikkerhed på skoler.

- Denne tværpolitiske våbenlovgivning er fremskridt og vil redde liv. Selv om den ikke omfatter alt, som vi havde ønsket, så er der et presserende behov for den, udtaler flertalslederen i Senatet, demokraten Chuck Schumer, i en erklæring.

I en pressemeddelelse skriver National Rifle Association (NRA), som er USA's største lobbyistorganisation på våbenområdet, at den er imod lovforslaget i Senatet.

Det var alt fra onsdagens nyhedsoverblik, men bliv endelig hængende, så får du nemlig fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Uanset om du skal køre eller flyve på ferie, så er der risiko for kø og ventetid. Foto: Anders Knudsen, Thomas Lekfeldt, Martin Sylvest og Dennis Lehmann / Ritzau Scanpix

Rejsekaos lurer: Pak tålmodighed i kufferten, hvis du skal køre eller flyve på sommerferie

Sommerferien venter lige rundt om hjørnet, og vanen tro betyder det, at der snart bliver trængsel på de danske veje.
Og i år er ingen undtagelse - om med Tour de France-start i Danmark opfordrer Vejdirektoratet borgere, der skal på farten i weekenden 1. til 3. juli til at være godt forberedte.
I Københavns Lufthavn og Billund Lufthavn mærker man, at danskernes rejselyst er tilbage, og det betyder travlhed og ventetid.

Der er dog der visse ting, man kan forberede hjemmefra, for at gøre turen i lufthavnen til en bedre oplevelse for alle, lyder det.

Vejdirektoratet, danske lufthavne og Banedanmark opfordrer rejsende i sommerferien til at holde sig orienterede og være forberedte på travlhed og kø. I lufthavnene mærker man, at danskernes rejselyst er tilbage efter corona, hvilket har krævet flere medarbejdere. Ude i landet arbejder Banedanmark flere steder på jernbanenettet, og det betyder færre afgange og flere togbusser.

Trafik: Sommerferien står for døren, landets skoleelever har lige straks fri, og så er der mange af os, der skal ud at rejse i ind- eller udland.

Det betyder trængsel på de danske veje.

I Vejdirektoratet forventer man, at trafikken bliver tæt i de kommende weekender og uger, og derfor kan bilister også forvente forlænget rejsetid.

- I Vejdirektoratet anbefaler vi, at man så vidt muligt kører uden for de mest trafikerede tidsrum, og at man holder sig opdateret om den aktuelle trafiksituation, inden man kører ud i sommerlandet, siger specialkonsulent Helene Cecilie Kærsgaard i en pressemeddelelse.

I sommerferien er der typisk mest trafik på lørdage og mindre trafik på hverdage og i myldretiden.

Vejdirektoratet spår derudover om stor risiko for kødannelser i weekenden 1. til 3. juli, hvor cykelløbet Tour De France ruller gennem Danmark fra København til Sønderborg.

På løbets anden etape, der køres lørdag 2. juli, er Storebæltsbroen helt spærret i begge retninger fra kl. 13 til 18, mens motorvejene mod broen fra Fyn og Sjælland lukkes en halv time før.

- Vi forventer kø allerede fra de tidlige morgentimer omkring kl. 08.00 lørdag den 2. juli, og Vejdirektoratet anbefaler derfor, at man helt undlader at krydse Storebælt i bil lørdag. Hvis man alligevel vil afsted fra eksempelvis København, så kør gerne før kl. 06.00, siger Helene Cecilie Kærsgaard.

Men der er også mange ting, man som passager kan forberede sig på hjemmefra. For eksempel er det godt at have styr på, hvad der skal op af håndbagagen i sikkerhedskontrollen og ikke mindst tjekket, at passet ikke er udløbet, siden man sidst var ude at rejse.

Mads Bisp Agersnap, pr-manager, Billund Lufthavn

Billund Lufthavn slår rekord

I landets lufthavne er man også ved at ruste sig forud for en travl sommerferie.

Mads Bisp Agersnap, der er pr-manager i Billund Lufthavn, henviser til, at 2019 var lufthavnens absolutte rekordår med 3,7 millioner passagerer. Dengang var der også travlt og risiko for kø.

- Vi er lige kommet ud af maj, hvor vi lå syv procent over niveauet i 2019. Så der er travlt, og der kommer til at være kø, siger han.

På lufthavnens hjemmeside kan man orientere sig i de enkelte afgange. De er tildelt farvekoder – grøn, gul eller rød - der indikerer, hvor stor travlhed der i lufthavnen op til afrejse. Er farven rød skal man regne med at komme en halv time før, man ellers havde planlagt.

- Men der er også mange ting, man som passager kan forberede sig på hjemmefra. For eksempel er det godt at have styr på, hvad der skal op af håndbagagen i sikkerhedskontrollen og ikke mindst tjekket, at passet ikke er udløbet, siden man sidst var ude at rejse, siger Mads Bisp Agersnap.

Københavns Lufthavn advarer

I Københavns Lufthavn advarer man i øjeblikket om ekstra travlhed og længere ventetid end normalt.

Derfor anbefales rejsende at ankomme til lufthavnen to timer før, hvis man rejser i Europa, og tre timer før, hvis rejsen går uden for Europas grænser.

Efter corona har Københavns Lufthavn ansat knap 400 nye medarbejdere, størstedelen i sikkerhedskontrollen, som man regner med, er klar til at trække i arbejdstøjet, når skolerne går på ferie.

- Vi er ved at være oppe på at få ansat og uddannet nok personale, så det svarer til situationen inden covid, siger kommunikations- og pressechef Lise Agerley Kürstein til Ritzau.

Sporarbejde og togbusser

Hen over sommeren arbejder Banedanmark også på sporfornyelser og opgraderinger af jernbanenettet rundt omkring i landet.

Det betyder, at der på flere strækninger er nedsat trafik og nogle steder helt spærret, så man skal fragtes med togbus i stedet.

Arbejdet foregår netop om sommeren af hensyn til dem, der pendler til og fra arbejde. Og dem er der ikke så mange af i sommermånederne. Men man er godt klar over, at de sommerrejsende synes, det er træls.

- Vi forstår godt, at det er irriterende med færre afgange og indsatte togbusser. Derfor informerer vi om ændringer i god tid og opfordrer alle rejsende til at holde sig orienteret og informeret om ens rejse på Rejseplanen, så man ikke bliver mødt af noget uventet, siger områdechef i Banedanmark, Lars Blædel Riemann, i en pressemeddelelse.

Sommerens sporarbejde

Her arbejder Banedanmark i sommerperioden:

Roskilde–Ringsted: Total spærret i perioden 16.7-8.8: Indsat togbusser. Reduceret trafik i perioden 3.7-16.7 og 8.8-3.10

København-Høje Taastrup: (gælder kun fjerntog) Total spærret i perioden 4.7-25.7: Indsat togbusser

Glostrup-Høje Taastrup: Færre afgange i perioden 2.8-3.10

Hovedgaard-Skanderborg: Færre afgange i perioden 8.7.-25.7

Hadsten-Langå: Færre afgange i perioden 17.6.-13.7. og 20.7.-19.8

Brabrand-Mundelstrup: Færre afgange i perioden 28.6.-20.7

Mundelstrup-Hinnerup: Færre afgange i perioden 31.7.-19.8

Hinnerup-Hadsten: Færre afgange i perioden 13.7.-31.7

Hobro-Aalborg: Total spærring i perioden 12.8.-15.8: Indsat togbusser

Holstebro-Struer: Total spærring i perioden 8.7.-8.8: Indsat togbusser

Viborg-Struer: Total spærring i perioden 8.7.-1.8: Indsat togbusser

Struer-Thisted: Total spærring i perioden 1.5.-26.9: Indsat togbusser

Herning-Silkeborg: Færre afgange i perioden 20.6.-8.7

Herning-Skanderborg: Færre afgange i perioden 8.7.-18.7

S-banen: Allerød-Hillerød: Færre afgange i perioden 1.7.-29.8

Du kan orientere dig nærmere om netop din togrejse på rejseplanen.dk

Kilde: Banedanmark
Jens Johansen har lagt alkoholen bag sig. Inden da nåede han at blive snuppet fire gange som spritbilist. Foto: Stefan Sommer Jagd

Spritbilist bakker op om politiforsøg med hjælp til ændret alkoholadfærd: - Bare det var mig, så havde jeg måske ikke kørt spritkørsel fire gange

Flere hundrede danskere vil de kommende sommeruge køre i politiets alkoholkontroller. Især i Midt- og Vestjyllands Politikreds, der er rekordholder hvad angår udstedelse af sigtelser for spirituskørsel.

Men samtidig vil der i flere politikredse blive tilbudt formidling af hjælp med at ændre alkoholvaner eller ligefrem afvænning, hvis det skulle være et behov.

Den ordning har kørt i to år i fire politikredse i samarbejde med Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.

Her påpeget lektor Kristine Rømer Thomsen, at en af de største udfordringer er, at kun 12 procent af dem, der er alkoholafhængige, får behandling.

- Der er et stort gab mellem antallet af problemer og antallet af behandlinger. Derfor er det vigtigt, at politiet kan træde til og formidle hjælpen.

Jens Johansen er firedobbelt spritbilist, men er i dag tørlagt alkoholiker. Han ville gerne have nået at være med i en ordning, hvor politiet formidler hjælp til bilister med for megen trang til alkohol. Den kommer mange til at stifte bekendtskab med de næste uger, spritbilismens højsæson.

Spritkørsel: En enkelt af de stærke masterbrew-øl svarer til 3,5 genstande. Da det gik vildest for sig, og det gjorde det gennem næsten syv år, skyllede Jens Johansen seks af dem ned, altså 21 genstande. Om dagen.

Alligevel kørte han bil.

Han er 59 år og bor i Rudme på Midtfyn. Han gik i frivillig afvænning for et halvt år siden, i december 2021, og er nu tørlagt.

- Jeg er blevet det, der går under betegnelsen en ædru alkoholiker, siger Jens Johansen.

I løbet af de halvandet år, der gik forud, det vil sige fra juni 2020, blev han fire gange knaldet for spirituskørsel - med promiller, der varierede fra 0,7 til 1,8.

Han gik i frivillig afvænning, motiveret af sin familie og af en bekendt, en pensioneret alkoholbehandler, der selv har været turen igennem med et for stort alkoholforbrug.

- En ting er at blive afsløret i spritkørsel, noget andet er at erkende, man har et problem og et behov for afvænning, siger Jens Johansen.

Netop derfor ser han med interesse på et arbejde, som fire politikredse og 27 kommuner, de omfatter,  har udført gennem de seneste par år med at motivere spritbilister til at modtage hjælp.

Her nøjes man ikke med at anholde trafikanter med for megen alkohol i blodet. Man tilbyder dem også at formidle professionel hjælp til at ændre alkoholvaner og hjælp til at komme ud af et misbrug, hvis det er det, der er tale om. Som i Jens Johansens tilfælde.

De fire politikredse er Midt- og Vestjylland, Nordjylland, Nordsjælland og Sydsjælland & Lolland-Falster. Det er et pilotprojekt, der kører i samarbejde med center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.

- Det havde været fint, hvis nogen havde gjort noget, når nu jeg ikke selv kunne finde ud af det. Hvis  jeg havde fået det skub, da jeg blev taget første gang, var jeg måske gået i behandling og havde undgået de tre næste, siger Jens Johansen.

Selv om det ikke kommer ham til gode, kan han som fynbo glæde sig over, at Fyns Politi går med i ordningen fra 1. september i år, i samarbejde med rusmiddelrådgivere fra de ni fynske kommuner.

Højsæson

I de kommende sommeruger vil adskillige danskere stifte bekendtskab med en sigtelse for spirituskørsel. Fra i mandags og frem til 1. august vil samtlige politikredse være ekstra vagtsomme over for spritkørsel. Det er spritbilismens højsæson.

Spritkontrol i trafikken og formidling af hjælp til alkoholmisbrug går hånd i hånd i flere politikredse. Foto fra Rådet for Sikker Trafik.

-  Når folk sidder ude i solen og hygger sig, bliver det hurtigt til for mange glas, men så lister man alligevel hjem i bilen, siger Jørgen Christensen, politikommissær i Midt- og Vestjyllands Politi.

Den politikreds er med i ordningen med tilbud om formidling af hjælp til spritbilister. Det er der en god grund til. Her topper man listen over sigtelser for spirituskørsel, og er også i klar førerposition hvad angår trafikdræbte i forbindelse med spirituskørsel.

- Lige gyldigt hvordan man gør det op, er der i vores politikreds en overrepræsentation af spirituskørsel. Og opgjort over en femårig periode har vi haft flere dødsulykker i forbindelse med spirituskørsel end Sjælland og København har haft tilsammen, siger Jørgen Christensen.

Han fortæller, at i en landsdelsundersøgelse 2018-2019  blev der fundet en spritbilist for hver 301 bilister, der blev stoppet. I det øvrige land skulle der stoppes over 700 bilister for at finde en med sprit i blodet.

Det er er en grund til, tror Jørgen Christensen.

- Virkelig mange bor ude på landet. En fredag og lørdag aften skal man bo meget tæt på de større byer for at kunne finde en busrute. Så tager folk knallerten eller bilen, siger han.

Øjeblikkelig indsats

Når de bliver snuppet af politiet, sker der noget allerede i patruljevognen på vej ind til blodprøven.

- Da tager en betjent en stille og rolig snak med den anholdte og tilbyder, at vedkommende frivilligt og anonymt, altså uden nogen form for registrering, kan blive kontaktet af en kommunal rusmiddelkonsulent til en snak og eventuel aftale om behandling, hvis det skal være, siger Jørgen Christensen.

Center for Rusmiddelforskning har arbejdet sammen med de fire politikredse og 27 kommuner i et pilotprojekt, som er støttet af TrygFonden. De udgiver til august en evaluerings-rapport om de nye indsatser, som bygger på 12 måneders dataindsamling. Det er ikke alle politikredse der har brugt samme fremgangsmåde. Hvor Midt og Vesjtyllands Politi har taget snakken med det samme i patruljevognen, har andre foretaget en slags screening ud fra politirapporten, borgertips, personoplysninger m.v.

Lektor ved Center for Rusmiddelforskning Kristine Rømer Thomsen fortæller, at på et år er knap 1900 spiritus- eller narkobilister via politiet blevet opfordret til at sige ja til at blive kontaktet af en kommunal rusmiddelrådgiver. 23 procent af dem har sagt ja tak. To tredjedele af dem lykkes det efterfølgende at få kontakt med, og en tredjedel er gået videre i et forløb ud over dette opkald.

Vigtig politiindsats

Både Jørgen Christensen og Kristine Rømer Thomsen mener, at selv om dette antal måske
ikke er svimlende, er det en succes i sig selv at få kontakt med en gruppe med mulige
alkohol- eller narkoproblemer, man næppe ellers ville have fået kontakt med.

- Vi kan se i statistikkerne, at mange af dem der bliver sigtet for spirituskørsel i Danmark bliver sigtet i dagtimerne, på hverdage og med en høj promille. Når man bliver taget en tirsdag formiddag med en høj promille kan det være indikation på alvorlige alkoholproblemer. I den sammenhæng er det vigtigt, at knap 1900 mennesker har fået oplysning om gratis rådgivingstilbud, de måske ellers ikke har været klar over, siger Kristine Rømer Thomsen.

En af de største udfordringer er, påpeger hun, at kun 12 procent af dem, der er alkoholafhængige, får behandling.

- Der er et stort gab mellem hvor mange der har alvorlige alkoholproblemer og hvor får der modtager behandling eller rådgivning. Derfor er det vigtigt, at politiet kan træde til og formidle hjælpen.

- Der vil altid være en andel, som ikke siger ja til at modtage hjælp. Men bare opfordringen sår måske et lille frø , så de senere selv henvender sig, selv om de måske siger nej i første omgang, siger Kristine Rømer Thomsen.

- Absolut no go

29-årige Mads Thorning i Esbjerg er en af dem, der gerne så et fald i spritbilismen. For 12 år siden havde han sammen med to kammerater drukket sig fuld. De satte sig i en bil, den ene bag rattet.

Der vår tårnhøje promiller og 180 i timen ud ad en lige landevej.

- Jeg sad på passagersædet forrest i bilen og uden sele. Jeg var 17 år og udødelig, fortæller han.

I et sving røg bilen i den høje hastighed direkte ind i nogle træer.

- Træerne stod tilbage som om intet var hændt, fortæller Mads Thorning.

Selv røg han gennem forruden og blev fundet 20 meter fra bilen.

Ryggen og nakken var brækket. Efter måneders indlæggelse og et halvt års genoptræning på Hammel Neurocenter kom han ud til et liv, der var noget anderledes end planlagt. Han var handelsskoleelev dengang.

Han har siden været førtidspensionist. Han har selv taget kørekort og har aldrig følt sig fristet til at køre med sprit i blodet, bedyrer han.

- Det er et absolut no go. Det er simpelt hen for dumt at tage den chance for at spare 400 kroner i en taxa, siger Mads Thorning.

Når vi ser de spritbilister, vi stopper - altså, det er ikke bare ham på bænken, det er alle sociale lag, det er direktøren, det er den rige mand i den store bil, det er moren med børn på bagsædet. Det er alle slags mennesker

Jørgen Christensen, politikommissær, Midt. og Vestjyllands Politi

Han kender ikke nærmere til politiets tilbud om at formidle hjælp til alkoholiske bilister. Men  han har kammerater, der har mistet kørekortet på grund af spritkørsel, og han havde en kammerat, der, lige som han selv, blev slynget ud af en bil i en spritulykke. Han døde.

- Det er noget, som er sket efter min ulykke. De har kendt min historie. Mennesker er ikke altid kloge. Så altså - alt, der kan imødegå spritbilisme er godt, siger Mads Thorning.

Venter på dom

Ifølge Jørgen Christensen er det os allesammen, der er målgruppen.

- Når vi ser de spritbilister, vi stopper - altså, det er ikke bare ham på bænken, det er alle sociale lag, det er direktøren, det er den rige mand i den store bil, det er moren med børn på bagsædet. Det er alle slags mennesker, siger han.

Blandt dem også Jens Johansen. Han er elektriker. Og det regner han med at kunne blive ved med.

- Jeg har en fin chef, der har forståelse for min situation, som vi har talt om, siger han.

Det gælder også, fortæller han, selv om de fire spritkørsler endnu ikke har ført til dom, men næppe undgår at udløse fængselsstraf.

- Jeg har lige fået at vide, at de kommer for retten 8. august. Det er så et helt andet problem: Det kunne være smart, hvis det retlige gik noget hurtigere. Det kunne måske få flere til at søge hjælp noget hurtigere, eller i det mindst holde op med at køre spritkørsel, siger Jens Johansen.

Har Inger Støjbergs mulige, nye parti, Danmarksdemokraterne, en chance for at komme i Folketinget? Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver her fire grunde til, at det kan lade sig gøre. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)

Dalls analyse: Derfor bliver Støjbergs nye parti en succes - her er fire grunde

Tirsdag blev Inger Støjbergs mulige parti - Danmarksdemokraterne - godkendt af Valgnævnet, og folkene bag partiet kan begynde at samle vælgererklæringer. Spørgsmålet er stadig, om Inger Støjberg står bag. Gør hun, har Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, i denne analyse listet fire grunde op til, at partiet bliver en succes.

Mens vi venter på, at tidligere næstformand og mangeårig minister for Venstre Inger Støjberg lancerer sit nye parti, Danmarksdemokraterne, har Avisen Danmarks politiske redaktør Casper Dall listet fire grunde op om, hvorfor Danmarksdemokraterne kommer i Folketinget efter et valg.

Politik: Tirsdag kom vi et skridt nærmere dét, som Christiansborg har ventet på i månedsvis: Inger Støjbergs nye parti. Valgnævnet godkendte nemlig tirsdag en ansøgning om et partinavn - "Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg". Så nu kan jagten på de nødvendige 20.182 vælgererklæringer begynde, så partiet er på stemmesedlen, når statsminister Mette Frederiksen (S) om under et år udskriver valg til Folketinget.

Vælgererklæringerne bliver næppe det store problem for Inger Støjberg og kompagni. Støjbergs troværdighed kan til gengæld blive en udfordring, hvis eller når hun begynder at mene noget andet end det, hun tidligere har gjort. Hun er allerede gået fra at være EU-tilhænger til at være EU-modstander.

Og så er spørgsmålet om der virkelig er plads til hele tre partier på den yderste højrefløj: Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne. De glade 2015-tider, hvor Dansk Folkeparti trak store tocifrede stemmetal, er ovre. Det er langt mere sandsynligt, at der om et eller to valg kun er maksimalt to højrefløjspartier tilbage.

Men trækker Danmarksdemokraterne det længste strå i den interne kamp i blå blok? Her er fire årsager til, at Inger Støjbergs mulige, nye parti bliver en succes:

1 Partistifteren

Inger Støjberg er en vaskeægte politisk superstjerne. Ja, hun er dømt ved en rigsret. Ja, hun er kontroversiel. Og ja, hun deler danskerne - enten kan man lide hende, eller også kan man ikke. Men det er også alt sammen hendes styrke. For hun skal ikke appellere til alle danskere. I første omgang har hun kun brug for, at minimum to procent af vælgerne sender hende og Danmarksdemokraterne over spærregrænsen. Det skal nok lykkes.

På Christiansborg blev der sendt mange misundelige blikke mod Hadsund på Kr. Himmelfartsdag. Her troppede omkring 2000 Inger Støjberg-fans op til "takkefest". Da hun sammen med Kristian Thulesen Dahl afviklede to gade-arrangementer i forbindelse med folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet blev der ikke kun diskuteret politik. Her skrev Støjberg autografer og stillede op til selfies med både yngre og ældre. Støjberg er en magnet, når hun bevæger sig uden for hjemmet i Hadsund.

Indtil nu har det dog været uvist om hun kun tiltrækker fans, eller om det også er vælgere. Snart får vi svaret.

2 Organisationen

En galionsfigur er vigtig. Det er Inger Støjberg. Men skal skibet sejles sikkert i havn, er det nødvendigt med en dygtig kaptajn og matroser. I Kristian Thulesen Dahl har Inger Støjberg fundet en noget nær perfekt makker til hende - hvis han altså er med på holdet. Mens Støjberg er stærk på værdierne og de skarpe punchlines, er Thulesen Dahl i maskinrummet, hvor han skal dreje på de rigtige skruer, så der er fremdrift.

Udover de to mulige politiske frontfigurer spekuleres der på Christiansborg kraftigt i, om Inger Støjberg og Kristian Thulesen Dahl har fået Dansk Folkepartis tidligere partisekretær, Steen Thomsen, med ombord. Han ved, hvordan en partiorganisation skal drives, og han vil kunne klare meget af den praktik, der er forbundet med at drive et parti. En praktik, som Støjberg og Thulesen Dahl ikke får tid til at fokusere på, fordi de skal stå for politikudvikling og markedsføring af det nye parti, hvis det kommer.

3 "Provinspartiet"

Først var det i Ekstra Bladet, man kunne læse Inger Støjbergs klummer eller debatindlæg. Senest er det i Avisen Danmark, at Inger Støjberg har sat pen til sine tanker, og her har man - nogle gange mellem linjerne - kunne læse, hvilken mulig politik der kan forventes ved et nyt parti. Og særligt ét emne er gået igen på seneste: Kampen for provinsen.

- Jeg er godt klar over, at det kan være mere spændende at snakke med præsident Macron end med Maren i kæret. Men jeg kan garantere for, at Maren i kæret ved mere om, hvor skoen trykker, når det handler om at få hverdagen i Vestjylland til at hænge sammen end Macron, som Inger Støjberg blandt andet skrev i "Støjbergs bredside", et debatindlæg i Avisen Danmark.

Ved 2019-valget var det Mette Frederiksen (S), der dyrkede provinsen. Efter kommunalvalget, hvor Socialdemokraterne led store nederlag i København, Aarhus, Aalborg, Odense og flere andre større byer, har partiet orienteret sig mere mod by-vælgerne.

Med Inger Støjbergs mulige comeback til dansk politik får provinsen en ny dronning.

4 DFs nedsmeltning

De gjorde alt for at få hende med ombord: De delte sekretærer, de støttede hende under rigsretten, de passede sågar hendes hund, Ludvig. Men Dansk Folkeparti fik hende aldrig som formand - i stedet fik de en lang næse, og siden har Inger Støjberg fra hjemmet i Hadsund kunne følge med i, hvordan Dansk Folkeparti langsomt er gået i opløsning.

Som en art fugl Fønix kan Danmarksdemokraterne åbenlyst lukrere på den monumentale nedsmeltning Dansk Folkeparti har været i siden valget i 2019. På Christiansborg går en god håndfuld tidligere DF'ere rundt og venter på at få en opringning fra Inger Støjberg. Liselott Blixt, Karina Adsbøll og Hans Kristian Skibby regnes for sikre medlemmer, hvis Støjberg ønsker det. Liselott Blitxt har sågar til Radio4 sagt, at hun håber på, hun kan blive Danmarksdemokraternes nye sundhedsordfører - sådan som hun også var det hos Dansk Folkeparti.

Selv om man må formode, at offentliggørelsen af Inger Støjbergs nye parti kommer til at dæmpe de interne stridigheder i Dansk Folkeparti, så betyder partiets nedsmeltning, at der pludselig er plads til et nyt parti. Hvis Dansk Folkeparti var velfungerende og nød stor vælgeropbakning havde Inger Støjberg næppe entreret med et nyt parti.

Mads Waagepetersen og hans folk på fabrikkerne i Nørre Snede og Ribe er for længst gået i gang med at bage julekager til de amerikanske forbrugere. Sidste år var hver femte kagedåse nær ikke nået frem i tide. Pr-foto

Mads bager julekager i juniheden: 2000 ton småkager skal nå til USA inden jul

Forsyningskrisen har bidt sig fast, og hos småkagefabrikken Kelsen Group i Nørre Snede er man - op mod to måneder tidligere end normalt - gået i gang med at bage julekager til det amerikanske marked. 
Sidste år var hver femte kagedåse nær ikke nået frem til USA, hvor de farverige kagedåser bruges som julegaver. 
Hos Dansk Industri genkender man billedet, for flere produktionsvirksomheder arbejder nu på forskud for at undgå at havne i containerkøer ude i verden.

Danske industrivirksomheder arbejder på højtryk for at levere på forskud - og undgå at strande i verdens containerhavne. Kelsen i Nørre Snede er i fuld gang med at bage over 2000 ton julekager, der skal frem til det amerikanske marked inden jul. Sidste år var hver femte kagedåse med julemænd tæt på ikke at nå frem i tide.

Eksport: Mads Waagepetersen husker tydeligt, hvordan hans jyske småkagevirksomheds højsæson var ved at smuldre sidste år:

- Det var aldeles alvorligt, sammenfatter direktøren for Kelsen Group.

Virksomheden sender hvert år flere tusinde tons småkager til USA, hvor amerikanske forbrugere bruger de danske kagedåser - med indhold - som gaver.

I 2021 strandede flere containere på grund af flaskehalse i transporten, og det må ikke gentage sig i år. Derfor er der allerede nu fuldt tryk på produktionen på de to fabrikker i Nørre Snede og Ribe, så man kan sikre julefreden i de amerikanske hjem.

- Vi har aftalt med de helt store kunder, at den normale rytme, hvor vi leverer varerne, lige når de skal bruges, er for risikabelt. Derfor har vi lagt halvanden til to måneders buffer ind og leverer væsentligt tidligere i år, end vi gjorde sidste år, siger Mads Waagepetersen.

Det endte med, at fem procent af vores varer blev leveret lige efter jul. Det er lidt træls, når dåserne er fyldt med julemænd.

Mads Waagepetersen, direktør, Kelsen Group

Én småkage pr. amerikaner

Alene én amerikansk kunde har sagt ja til at modtage 205 fyrrefods-containere med småkager før tid. De indeholder 2150 tons småkager, svarende til én småkage per indbygger i USA.

- Vores salg i USA er enormt sæsonbaseret, fordi det er en juletradition at give de farverige æsker, når man kommer på besøg hos familie eller venner. Derfor er vi meget afhængige af, at kagerne kommer frem i tide, da salget er så sæsonbaseret, og dåsernes motiver bærer præg af det, siger Mads Waagepetersen.

Sidste år oplevede han, at containerskibe lå i kø i op til to måneder, før de kom ind til havnene, specielt på den amerikanske vestkyst.

- Havnene sandede til med containerskibe, der ikke kunne komme af med deres last, og når det endelig lykkedes, så var der ikke trucks til at fjerne containerne fra havnene, husker han.

- Vores folk arbejdede i døgndrift for at finde løsninger og omdirigere containere. Men der var containere, der simpelthen lå stille ud for Los Angeles, og så er det jo for sent. Så må man bare vente, og vi gjorde alt, hvad vi kunne for at få leveret containere i weekender og hvad ved jeg, siger Mads Waagepetersen.

Manglede lastbiler

Kelsen forsøgte at omdirigere containere til USA’s østkyst, men her opstod der også trængsel, og oveni blev det svært at skaffe lastbiler, der kunne sende småkagerne på tværs af det amerikanske kontinent.

Da det var allerværst, var det omkring 20 procent af Kelsens juleafsætning, der risikerede ikke at nå frem til tiden. Med hårdt arbejde lykkedes det at få de fleste kager ud i butikkerne.

- Det endte med, at fem procent af vores varer blev leveret lige efter jul. Det er lidt træls, når dåserne er fyldt med julemænd, konstaterer Mads Waagepetersen.

De mange tons forsinkede julekager blev solgt for en slik til forskellige opkøbere, der kunne sælge kagerne på lagersalg.

- Det var bare for at undgå at smide dem væk, siger Mads Waagepetersen.

Kelsen producerer hvert år ca. 20.000 tons småkager til primært de asiatiske og amerikanske markeder. Arkivfoto: Søren Gylling

Opbygger lagre

Mange danske industrivirksomheder arbejder lige nu med lignende planer om at fremrykke produktionen, så man ikke rammes af forsyningskrisen og leverer for sent til kunderne. Det bekræfter Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent i Dansk Industri.

- Det er blevet sværere og mere usikkert at få både råvarer og transport, så man opbygger større lagre og køber ind i bedre tid. Man sender også varer af sted til kunderne i bedre tid. Det er det billede, vi ser i mange virksomheder, siger han.

Han oplever også, at nogle medlemmer takker nej til ordrer, fordi de er usikre på, om de kan få  de nødvendige råvarer - og ledig arbejdskraft - til at producere varerne. Meget kan vindes med dygtige indkøbere og logistikfolk, der finder de rigtige ruter på de rette tidspunkter.

- Det er fælles for alle virksomheder, så det stiller ikke danske virksomheder dårligere end konkurrenterne i udlandet. Man kan endda sige, at vi har en lille fordel, fordi vi er vant til at arbejde på mange markeder. Det er sværere for dem, der er vant til ét stort marked, hvis de skal længere væk for at finde leverandører og afsætningsmuligheder, siger Peter Bay Kirkegaard.

3 hurtige om Kelsen Group

  1. Grundlagt i Nørre Snede i 1933 og beskæftiger ca. 350 medarbejdere.
  2. Virksomheden er ejet af italienske Ferrero Group, der blandt andet står bag Nutella og chokoladen Ferrero Rocher.
  3. Kelsen Group omsatte i 2020-2021 for 876 millioner kroner og tjente 24 millioner kroner før skat.

Dåser fra Hedensted

Hos Kelsen Group medgiver Mads Waagepetersen, at det koster penge at producere på forskud. Men omkostningen blegner, hvis man sammenligner med at tabe en vigtig amerikansk kunde, forklarer han.

Hvor får I egentlig jeres kagedåser fra?

- De kommer fra Hedensted (Envases, tidligere Glud & Marstrand, red.). Det er 30 kilometer herfra, så det passer rigtigt fint. De har lavet dåser til os i to menneskealdre, siger Mads Waagepetersen.

Har du gjort dig tanker om, hvad der var sket, hvis du havde flyttet indkøbet af dåser til Kina?

- Ja, det har jeg, og det ville have været et logistisk mareridt. Vi har aldrig gjort det præcis af den årsag, selvom vi kunne købe dåserne billigere i Kina, siger Mads Waagepetersen.

Kelsen afsætter hvert år omkring 6.000 ton småkager til det amerikanske marked, der sammen med de asiatiske er de primære aftagere af de danske småkager.

For mange amerikanere er det en tradition at købe dåser med danske småkager som julegaver. Pr-foto