Trafik: Sommerferien står for døren, landets skoleelever har lige straks fri, og så er der mange af os, der skal ud at rejse i ind- eller udland.

Det betyder trængsel på de danske veje.

I Vejdirektoratet forventer man, at trafikken bliver tæt i de kommende weekender og uger, og derfor kan bilister også forvente forlænget rejsetid.

- I Vejdirektoratet anbefaler vi, at man så vidt muligt kører uden for de mest trafikerede tidsrum, og at man holder sig opdateret om den aktuelle trafiksituation, inden man kører ud i sommerlandet, siger specialkonsulent Helene Cecilie Kærsgaard i en pressemeddelelse.

I sommerferien er der typisk mest trafik på lørdage og mindre trafik på hverdage og i myldretiden.

Vejdirektoratet spår derudover om stor risiko for kødannelser i weekenden 1. til 3. juli, hvor cykelløbet Tour De France ruller gennem Danmark fra København til Sønderborg.

På løbets anden etape, der køres lørdag 2. juli, er Storebæltsbroen helt spærret i begge retninger fra kl. 13 til 18, mens motorvejene mod broen fra Fyn og Sjælland lukkes en halv time før.

- Vi forventer kø allerede fra de tidlige morgentimer omkring kl. 08.00 lørdag den 2. juli, og Vejdirektoratet anbefaler derfor, at man helt undlader at krydse Storebælt i bil lørdag. Hvis man alligevel vil afsted fra eksempelvis København, så kør gerne før kl. 06.00, siger Helene Cecilie Kærsgaard.

I landets lufthavne er man også ved at ruste sig forud for en travl sommerferie.

Mads Bisp Agersnap, der er pr-manager i Billund Lufthavn, henviser til, at 2019 var lufthavnens absolutte rekordår med 3,7 millioner passagerer. Dengang var der også travlt og risiko for kø.

- Vi er lige kommet ud af maj, hvor vi lå syv procent over niveauet i 2019. Så der er travlt, og der kommer til at være kø, siger han.

På lufthavnens hjemmeside kan man orientere sig i de enkelte afgange. De er tildelt farvekoder – grøn, gul eller rød - der indikerer, hvor stor travlhed der i lufthavnen op til afrejse. Er farven rød skal man regne med at komme en halv time før, man ellers havde planlagt.

- Men der er også mange ting, man som passager kan forberede sig på hjemmefra. For eksempel er det godt at have styr på, hvad der skal op af håndbagagen i sikkerhedskontrollen og ikke mindst tjekket, at passet ikke er udløbet, siden man sidst var ude at rejse, siger Mads Bisp Agersnap.

I Københavns Lufthavn advarer man i øjeblikket om ekstra travlhed og længere ventetid end normalt.

Derfor anbefales rejsende at ankomme til lufthavnen to timer før, hvis man rejser i Europa, og tre timer før, hvis rejsen går uden for Europas grænser.

Efter corona har Københavns Lufthavn ansat knap 400 nye medarbejdere, størstedelen i sikkerhedskontrollen, som man regner med, er klar til at trække i arbejdstøjet, når skolerne går på ferie.

- Vi er ved at være oppe på at få ansat og uddannet nok personale, så det svarer til situationen inden covid, siger kommunikations- og pressechef Lise Agerley Kürstein til Ritzau.

Hen over sommeren arbejder Banedanmark også på sporfornyelser og opgraderinger af jernbanenettet rundt omkring i landet.

Det betyder, at der på flere strækninger er nedsat trafik og nogle steder helt spærret, så man skal fragtes med togbus i stedet.

Arbejdet foregår netop om sommeren af hensyn til dem, der pendler til og fra arbejde. Og dem er der ikke så mange af i sommermånederne. Men man er godt klar over, at de sommerrejsende synes, det er træls.

- Vi forstår godt, at det er irriterende med færre afgange og indsatte togbusser. Derfor informerer vi om ændringer i god tid og opfordrer alle rejsende til at holde sig orienteret og informeret om ens rejse på Rejseplanen, så man ikke bliver mødt af noget uventet, siger områdechef i Banedanmark, Lars Blædel Riemann, i en pressemeddelelse.

Spritkørsel: En enkelt af de stærke masterbrew-øl svarer til 3,5 genstande. Da det gik vildest for sig, og det gjorde det gennem næsten syv år, skyllede Jens Johansen seks af dem ned, altså 21 genstande. Om dagen.

Alligevel kørte han bil.

Han er 59 år og bor i Rudme på Midtfyn. Han gik i frivillig afvænning for et halvt år siden, i december 2021, og er nu tørlagt.

- Jeg er blevet det, der går under betegnelsen en ædru alkoholiker, siger Jens Johansen.

I løbet af de halvandet år, der gik forud, det vil sige fra juni 2020, blev han fire gange knaldet for spirituskørsel - med promiller, der varierede fra 0,7 til 1,8.

Han gik i frivillig afvænning, motiveret af sin familie og af en bekendt, en pensioneret alkoholbehandler, der selv har været turen igennem med et for stort alkoholforbrug.

- En ting er at blive afsløret i spritkørsel, noget andet er at erkende, man har et problem og et behov for afvænning, siger Jens Johansen.

Netop derfor ser han med interesse på et arbejde, som fire politikredse og 27 kommuner, de omfatter,  har udført gennem de seneste par år med at motivere spritbilister til at modtage hjælp.

Her nøjes man ikke med at anholde trafikanter med for megen alkohol i blodet. Man tilbyder dem også at formidle professionel hjælp til at ændre alkoholvaner og hjælp til at komme ud af et misbrug, hvis det er det, der er tale om. Som i Jens Johansens tilfælde.

De fire politikredse er Midt- og Vestjylland, Nordjylland, Nordsjælland og Sydsjælland & Lolland-Falster. Det er et pilotprojekt, der kører i samarbejde med center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.

- Det havde været fint, hvis nogen havde gjort noget, når nu jeg ikke selv kunne finde ud af det. Hvis  jeg havde fået det skub, da jeg blev taget første gang, var jeg måske gået i behandling og havde undgået de tre næste, siger Jens Johansen.

Selv om det ikke kommer ham til gode, kan han som fynbo glæde sig over, at Fyns Politi går med i ordningen fra 1. september i år, i samarbejde med rusmiddelrådgivere fra de ni fynske kommuner.

I de kommende sommeruger vil adskillige danskere stifte bekendtskab med en sigtelse for spirituskørsel. Fra i mandags og frem til 1. august vil samtlige politikredse være ekstra vagtsomme over for spritkørsel. Det er spritbilismens højsæson.

-  Når folk sidder ude i solen og hygger sig, bliver det hurtigt til for mange glas, men så lister man alligevel hjem i bilen, siger Jørgen Christensen, politikommissær i Midt- og Vestjyllands Politi.

Den politikreds er med i ordningen med tilbud om formidling af hjælp til spritbilister. Det er der en god grund til. Her topper man listen over sigtelser for spirituskørsel, og er også i klar førerposition hvad angår trafikdræbte i forbindelse med spirituskørsel.

- Lige gyldigt hvordan man gør det op, er der i vores politikreds en overrepræsentation af spirituskørsel. Og opgjort over en femårig periode har vi haft flere dødsulykker i forbindelse med spirituskørsel end Sjælland og København har haft tilsammen, siger Jørgen Christensen.

Han fortæller, at i en landsdelsundersøgelse 2018-2019  blev der fundet en spritbilist for hver 301 bilister, der blev stoppet. I det øvrige land skulle der stoppes over 700 bilister for at finde en med sprit i blodet.

Det er er en grund til, tror Jørgen Christensen.

- Virkelig mange bor ude på landet. En fredag og lørdag aften skal man bo meget tæt på de større byer for at kunne finde en busrute. Så tager folk knallerten eller bilen, siger han.

Når de bliver snuppet af politiet, sker der noget allerede i patruljevognen på vej ind til blodprøven.

- Da tager en betjent en stille og rolig snak med den anholdte og tilbyder, at vedkommende frivilligt og anonymt, altså uden nogen form for registrering, kan blive kontaktet af en kommunal rusmiddelkonsulent til en snak og eventuel aftale om behandling, hvis det skal være, siger Jørgen Christensen.

Center for Rusmiddelforskning har arbejdet sammen med de fire politikredse og 27 kommuner i et pilotprojekt, som er støttet af TrygFonden. De udgiver til august en evaluerings-rapport om de nye indsatser, som bygger på 12 måneders dataindsamling. Det er ikke alle politikredse der har brugt samme fremgangsmåde. Hvor Midt og Vesjtyllands Politi har taget snakken med det samme i patruljevognen, har andre foretaget en slags screening ud fra politirapporten, borgertips, personoplysninger m.v.

Lektor ved Center for Rusmiddelforskning Kristine Rømer Thomsen fortæller, at på et år er knap 1900 spiritus- eller narkobilister via politiet blevet opfordret til at sige ja til at blive kontaktet af en kommunal rusmiddelrådgiver. 23 procent af dem har sagt ja tak. To tredjedele af dem lykkes det efterfølgende at få kontakt med, og en tredjedel er gået videre i et forløb ud over dette opkald.

Både Jørgen Christensen og Kristine Rømer Thomsen mener, at selv om dette antal måske
ikke er svimlende, er det en succes i sig selv at få kontakt med en gruppe med mulige
alkohol- eller narkoproblemer, man næppe ellers ville have fået kontakt med.

- Vi kan se i statistikkerne, at mange af dem der bliver sigtet for spirituskørsel i Danmark bliver sigtet i dagtimerne, på hverdage og med en høj promille. Når man bliver taget en tirsdag formiddag med en høj promille kan det være indikation på alvorlige alkoholproblemer. I den sammenhæng er det vigtigt, at knap 1900 mennesker har fået oplysning om gratis rådgivingstilbud, de måske ellers ikke har været klar over, siger Kristine Rømer Thomsen.

En af de største udfordringer er, påpeger hun, at kun 12 procent af dem, der er alkoholafhængige, får behandling.

- Der er et stort gab mellem hvor mange der har alvorlige alkoholproblemer og hvor får der modtager behandling eller rådgivning. Derfor er det vigtigt, at politiet kan træde til og formidle hjælpen.

- Der vil altid være en andel, som ikke siger ja til at modtage hjælp. Men bare opfordringen sår måske et lille frø , så de senere selv henvender sig, selv om de måske siger nej i første omgang, siger Kristine Rømer Thomsen.

29-årige Mads Thorning i Esbjerg er en af dem, der gerne så et fald i spritbilismen. For 12 år siden havde han sammen med to kammerater drukket sig fuld. De satte sig i en bil, den ene bag rattet.

Der vår tårnhøje promiller og 180 i timen ud ad en lige landevej.

- Jeg sad på passagersædet forrest i bilen og uden sele. Jeg var 17 år og udødelig, fortæller han.

I et sving røg bilen i den høje hastighed direkte ind i nogle træer.

- Træerne stod tilbage som om intet var hændt, fortæller Mads Thorning.

Selv røg han gennem forruden og blev fundet 20 meter fra bilen.

Ryggen og nakken var brækket. Efter måneders indlæggelse og et halvt års genoptræning på Hammel Neurocenter kom han ud til et liv, der var noget anderledes end planlagt. Han var handelsskoleelev dengang.

Han har siden været førtidspensionist. Han har selv taget kørekort og har aldrig følt sig fristet til at køre med sprit i blodet, bedyrer han.

- Det er et absolut no go. Det er simpelt hen for dumt at tage den chance for at spare 400 kroner i en taxa, siger Mads Thorning.

Han kender ikke nærmere til politiets tilbud om at formidle hjælp til alkoholiske bilister. Men  han har kammerater, der har mistet kørekortet på grund af spritkørsel, og han havde en kammerat, der, lige som han selv, blev slynget ud af en bil i en spritulykke. Han døde.

- Det er noget, som er sket efter min ulykke. De har kendt min historie. Mennesker er ikke altid kloge. Så altså - alt, der kan imødegå spritbilisme er godt, siger Mads Thorning.

Ifølge Jørgen Christensen er det os allesammen, der er målgruppen.

- Når vi ser de spritbilister, vi stopper - altså, det er ikke bare ham på bænken, det er alle sociale lag, det er direktøren, det er den rige mand i den store bil, det er moren med børn på bagsædet. Det er alle slags mennesker, siger han.

Blandt dem også Jens Johansen. Han er elektriker. Og det regner han med at kunne blive ved med.

- Jeg har en fin chef, der har forståelse for min situation, som vi har talt om, siger han.

Det gælder også, fortæller han, selv om de fire spritkørsler endnu ikke har ført til dom, men næppe undgår at udløse fængselsstraf.

- Jeg har lige fået at vide, at de kommer for retten 8. august. Det er så et helt andet problem: Det kunne være smart, hvis det retlige gik noget hurtigere. Det kunne måske få flere til at søge hjælp noget hurtigere, eller i det mindst holde op med at køre spritkørsel, siger Jens Johansen.

Politik: Tirsdag kom vi et skridt nærmere dét, som Christiansborg har ventet på i månedsvis: Inger Støjbergs nye parti. Valgnævnet godkendte nemlig tirsdag en ansøgning om et partinavn - "Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg". Så nu kan jagten på de nødvendige 20.182 vælgererklæringer begynde, så partiet er på stemmesedlen, når statsminister Mette Frederiksen (S) om under et år udskriver valg til Folketinget.

Vælgererklæringerne bliver næppe det store problem for Inger Støjberg og kompagni. Støjbergs troværdighed kan til gengæld blive en udfordring, hvis eller når hun begynder at mene noget andet end det, hun tidligere har gjort. Hun er allerede gået fra at være EU-tilhænger til at være EU-modstander.

Og så er spørgsmålet om der virkelig er plads til hele tre partier på den yderste højrefløj: Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne. De glade 2015-tider, hvor Dansk Folkeparti trak store tocifrede stemmetal, er ovre. Det er langt mere sandsynligt, at der om et eller to valg kun er maksimalt to højrefløjspartier tilbage.

Men trækker Danmarksdemokraterne det længste strå i den interne kamp i blå blok? Her er fire årsager til, at Inger Støjbergs mulige, nye parti bliver en succes:

Eksport: Mads Waagepetersen husker tydeligt, hvordan hans jyske småkagevirksomheds højsæson var ved at smuldre sidste år:

- Det var aldeles alvorligt, sammenfatter direktøren for Kelsen Group.

Virksomheden sender hvert år flere tusinde tons småkager til USA, hvor amerikanske forbrugere bruger de danske kagedåser - med indhold - som gaver.

I 2021 strandede flere containere på grund af flaskehalse i transporten, og det må ikke gentage sig i år. Derfor er der allerede nu fuldt tryk på produktionen på de to fabrikker i Nørre Snede og Ribe, så man kan sikre julefreden i de amerikanske hjem.

- Vi har aftalt med de helt store kunder, at den normale rytme, hvor vi leverer varerne, lige når de skal bruges, er for risikabelt. Derfor har vi lagt halvanden til to måneders buffer ind og leverer væsentligt tidligere i år, end vi gjorde sidste år, siger Mads Waagepetersen.

Alene én amerikansk kunde har sagt ja til at modtage 205 fyrrefods-containere med småkager før tid. De indeholder 2150 tons småkager, svarende til én småkage per indbygger i USA.

- Vores salg i USA er enormt sæsonbaseret, fordi det er en juletradition at give de farverige æsker, når man kommer på besøg hos familie eller venner. Derfor er vi meget afhængige af, at kagerne kommer frem i tide, da salget er så sæsonbaseret, og dåsernes motiver bærer præg af det, siger Mads Waagepetersen.

Sidste år oplevede han, at containerskibe lå i kø i op til to måneder, før de kom ind til havnene, specielt på den amerikanske vestkyst.

- Havnene sandede til med containerskibe, der ikke kunne komme af med deres last, og når det endelig lykkedes, så var der ikke trucks til at fjerne containerne fra havnene, husker han.

- Vores folk arbejdede i døgndrift for at finde løsninger og omdirigere containere. Men der var containere, der simpelthen lå stille ud for Los Angeles, og så er det jo for sent. Så må man bare vente, og vi gjorde alt, hvad vi kunne for at få leveret containere i weekender og hvad ved jeg, siger Mads Waagepetersen.

Kelsen forsøgte at omdirigere containere til USA’s østkyst, men her opstod der også trængsel, og oveni blev det svært at skaffe lastbiler, der kunne sende småkagerne på tværs af det amerikanske kontinent.

Da det var allerværst, var det omkring 20 procent af Kelsens juleafsætning, der risikerede ikke at nå frem til tiden. Med hårdt arbejde lykkedes det at få de fleste kager ud i butikkerne.

- Det endte med, at fem procent af vores varer blev leveret lige efter jul. Det er lidt træls, når dåserne er fyldt med julemænd, konstaterer Mads Waagepetersen.

De mange tons forsinkede julekager blev solgt for en slik til forskellige opkøbere, der kunne sælge kagerne på lagersalg.

- Det var bare for at undgå at smide dem væk, siger Mads Waagepetersen.

Mange danske industrivirksomheder arbejder lige nu med lignende planer om at fremrykke produktionen, så man ikke rammes af forsyningskrisen og leverer for sent til kunderne. Det bekræfter Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent i Dansk Industri.

- Det er blevet sværere og mere usikkert at få både råvarer og transport, så man opbygger større lagre og køber ind i bedre tid. Man sender også varer af sted til kunderne i bedre tid. Det er det billede, vi ser i mange virksomheder, siger han.

Han oplever også, at nogle medlemmer takker nej til ordrer, fordi de er usikre på, om de kan få  de nødvendige råvarer - og ledig arbejdskraft - til at producere varerne. Meget kan vindes med dygtige indkøbere og logistikfolk, der finder de rigtige ruter på de rette tidspunkter.

- Det er fælles for alle virksomheder, så det stiller ikke danske virksomheder dårligere end konkurrenterne i udlandet. Man kan endda sige, at vi har en lille fordel, fordi vi er vant til at arbejde på mange markeder. Det er sværere for dem, der er vant til ét stort marked, hvis de skal længere væk for at finde leverandører og afsætningsmuligheder, siger Peter Bay Kirkegaard.

Hos Kelsen Group medgiver Mads Waagepetersen, at det koster penge at producere på forskud. Men omkostningen blegner, hvis man sammenligner med at tabe en vigtig amerikansk kunde, forklarer han.

Hvor får I egentlig jeres kagedåser fra?

- De kommer fra Hedensted (Envases, tidligere Glud & Marstrand, red.). Det er 30 kilometer herfra, så det passer rigtigt fint. De har lavet dåser til os i to menneskealdre, siger Mads Waagepetersen.

Har du gjort dig tanker om, hvad der var sket, hvis du havde flyttet indkøbet af dåser til Kina?

- Ja, det har jeg, og det ville have været et logistisk mareridt. Vi har aldrig gjort det præcis af den årsag, selvom vi kunne købe dåserne billigere i Kina, siger Mads Waagepetersen.

Kelsen afsætter hvert år omkring 6.000 ton småkager til det amerikanske marked, der sammen med de asiatiske er de primære aftagere af de danske småkager.