Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Et flertal i Folketinget er klar til at bidrage med danske soldater til EU's udrykningsstyrker, hvis danskerne stemmer ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, skriver DR. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Et flertal i Folketinget vil sende danske soldater til EU’s udrykningsstyrke, der aldrig har været i kamp

Godmorgen og velkommen til mandagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Bliver det et ja til af afskaffe forsvarsforbeholdet på onsdag, agter et flertal i Folketinget i fremtiden at bidrage med danske soldater til EU’s udrykningsstyrker.

Men siden udrykningsstyrkerne blev oprettet i 2007, har de aldrig været i kamp. Og det har aldrig været til afstemning, om de skulle sendes i kamp.

Det skriver DR.

Ifølge Peter Viggo Jakobsen, der er professor på Syddansk Universitet og lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, opfattes udrykningsstyrkerne som fejlslagne i Bruxelles, fordi de aldrig har virket efter hensigten. Det erkendte kommissionsformand Ursula von der Leyen også i en tale sidste år.

Hvis soldaterne skal sendes i kamp, kræver det fuld enighed blandt alle 27 EU-lande, hvilket altså endnu ikke har kunnet lade sig gøre.

Til spørgsmålet om, hvad der får ham til at tro, at landene i EU kan blive enige om at sende udrykningsstyrkerne i kamp, når de ikke har været i brug i 15 år, nævner forsvarsminister Morten Bødskov (S) Bosnien og Ukraine som ”to nære eksempler.”

- Det er konflikter, der er tæt på os. Hvor det er oplagt, at Nato og amerikanerne vil sige, det her er jeres ansvar. Det skal vi som land jo tage stilling til, om vi vil være et land, der tager ansvar her. Jeg mener, det er godt for Danmark, hvis vi tager ansvar, siger ministeren til DR.

Udtalelser fra Rwandas præsident vækker bekymring i Danmark

Efter Rwanda og Storbritannien har indgået en aftale, der giver briterne mulighed for at sende asylsøgere og migranter til det afrikanske land, har Rwandas præsident, Paul Kagame, fortalt, at han mener, Storbritannien bør udlevere ”nogle mennesker,” landet har huset siden folkemordet på tutsierne i Rwanda.

Og nu bekymrer en advokat, en ekspert og et parti i Folketinget sig om, at Rwanda vil udnytte en lignende aftale med Danmark til at få udleveret rwandere, der er bosat i Danmark.

Det skriver Jyllands-Posten, der også gennem aktindsigter kan fortælle, at spørgsmålet om udleveringer har været et punkt på dagsordenen i forhandlingerne mellem Danmark og Rwanda.

- I Rwanda er der en klar holdning om, at især de skandinaviske lande huser mange, der har været involveret i folkemordet. Jeg tror, at det diplomatisk vil blive brugt til at lægge pres på et land som Danmark, siger Simon Turner, lektor og Rwanda-ekspert på Københavns Universitet, om en eventuel aftale mellem Danmark og Rwanda, til avisen.

Bjørn Elmquist, der repræsenterer en rwandisk mand bosat i Danmark, der i længere tid har været i Rwandas søgelys, bekymrer sig også om, hvilke konsekvenser en aftale kan have for hans klient.

Og De Radikales udlændingeordfører, Kathrine Olldag, mener, der er god grund til at være på vagt for, om Paul Kagame vil have udleveret krigsforbrydere fra folkedrabet eller andre, han har set sig sur på.

Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser dog til Jyllands-Posten, at man ikke har bedt Rigsadvokaten undersøge mulige udleveringer, siden forhandlingerne med Rwanda begyndte.

Biden lover handling efter skoleskyderi

I sidste uge skød og dræbte en 18-årig gerningsmand 19 elever og to lærere på en skole i byen Uvalde i den amerikanske delstat Texas.

Søndag besøgte den præsident Joe Biden så byen Uvalde, hvor han deltog i en mindegudstjeneste, talte med pårørende og lovede, at han vil gøre noget.

Det skriver Ritzau.

Da præsidentparret forlod mindegudstjenesten, blev Biden anråbt af flere, der havde samlet sig omkring kirken.

- Gør noget, blev der råbt.

- Det vil vi, svarede Biden tilbage.

Efterfølgende lagde præsidenten et opslag på sin Twitter-profil:

- Til alle, der er påvirket af det skrækkelige skoleskyderi i Uvalde: Vi sørger med jer. Vi beder med jer. Vi står sammen med jer. Og vi er forpligtet til at forvandle denne smerte til handling, lyder det.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu.

Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Det kan komme til at gå ud over ældreplejen, hvis ikke kommunerne bliver kompenseret for de store, stigende udgifter til det specialiserede socialområde. Det fortæller Martin Damm (V), der er formand for Kommunernes Landsforening. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Voldsom stigning i kommunernes udgifter: Hvis ikke dette problem bliver løst, vil det betyde besparelser på ældrepleje og dagtilbud

Stadigt flere borgere bliver ramt af meget komplekse psykiske problemer og fysiske handicap, og derfor har de brug for omfattende - og dyr - hjælp.

Det tærer så meget på kommunernes budgetter, at det i sidste ende vil medføre besparelser i ældreplejen og i daginstitutionerne. Det mener KL’s formand på baggrund af en ny analyse fra Momentum.

Besparelser på plejehjemmet eller på folkeskolen bliver resultatet, hvis der ikke kommer flere penge til borgere med omfattende fysisk eller psykisk sygdom. Så markant er udmeldingen fra Martin Damm, der er formand for Kommunernes Landsforening. Ifølge Autismeforeningen sparer kommunerne allerede på hjælpen, så de syge bliver mere syge.

Kommuner: Stadig flere borgere bliver ramt af meget komplekse psykiske problemer og fysiske handicap, og derfor har de brug for omfattende hjælp.

Det tærer så meget på kommunernes budgetter, at det i sidste ende vil medføre besparelser i ældreplejen og i daginstitutionerne. Det mener KL’s formand, Martin Damm (V) på baggrund af en ny analyse fra Momentum.

Og man kan måske godt forstå, hvis der triller ekstra svedperler ned ad panden på de økonomiansvarlige i landets kommuner. Udgifterne til det specialiserede socialområde er nemlig steget støt de seneste år.

Og selvom regeringen har meldt ud, at den agter at betale for den demografiske udvikling, så giver det ikke ro hos Martin Damm:

- Det er fint, at regeringen siger, at de vil betale for de flere ældre og børn, der kommer de kommende år. Men faktum er, at de penge vil blive flyttet til det specialiserede socialområde, fordi de borgere skal have behandling, og den behandling kan man ikke bare fravælge, siger kommunernes formand og uddyber:

- Besparelserne i kommunerne vil komme til at ramme den kommunale kernevelfærd som børnepasning, skoler og ældre.

Så det, der kommer til at ske, er, at besparelserne i kommunerne rammer den kommunale kernevelfærd som børnepasning, skoler og ældre.

Martin Damm, formand for KL, Venstre

Sådan står det til

Ifølge analysen skyldes de ekstra udgifter især, at borgerne ude på botilbuddene, der i forvejen er de dyreste, bliver endnu dyrere. De 21 kommuner der indgår i analysen, fortæller alle, at flere borgere bliver ramt af meget komplekse psykiske problemer og handicap – og ofte flere problemer på én gang – og derfor har de brug for meget omfattende hjælp.

Ifølge Ringkøbing-Skjern Kommune, der indgår i analysen, er det især unge med svære spiseforstyrrelser, borgere med autisme og udadreagerende adfærd, udviklingshæmmede med en dom og borgere med en psykiatrisk lidelse, der samtidig har et misbrug, der tager størstedelen af økonomien, fordi de kræver støtte døgnet rundt, da de både kan være selvskadende og udadreagerende.

Derfor mener Martin Damm, at der er behov for et økonomisk løft og KL estimerer, at det er i størrelsesorden 900 millioner kroner.

De landsdækkende tal

Ser man på landsdækkende tal, står Ringkøbing-Skjern ikke alene med opfattelsen af flere borgere med støttebehov:

Siden 2015 er eksempelvis antallet af botilbudsmodtagere med autisme og mental retardering steget med 50 procent, autisme med voldsdom med 90 procent ligesom antallet af botilbudsmodtagere generelt med en psykiatrisk diagnose og en voldsdom er steget med 90 procent.

Siden 2018 har kommunerne således brugt 2,7 milliarder ekstra på hjælp og behandling til udsatte børn og unge, voksenhandicappede og borgere med psykiske lidelser. Alene fra 2020 til 2021 er udgifterne på området steget med 1,6 milliarder kroner.

Billigste vinder

Ifølge formanden for Autismeforeningen Kate Johansen er det en ond spiral, kommunerne er fanget i, der i sidste ende gør, at hendes medlemmer har behov for mere støtte.

- Kommunerne er ramt økonomisk, så i stedet for at vælge den rigtige hjælp til borgerne, vælger de i stedet den økonomisk mulige. Men i sidste ende betyder det bare en dyrere regning, fordi borgernes behov kun bliver større på grund af den manglende behandling, siger Kate Johansen.

Hun mener især, at mange kommuner ikke har nok specialiserede tilbud, og derfor må finde hjælpen uden for kommunegrænsen. Men fordi kommunerne ikke får tilskud, hvis de sender borgeren til en anden kommune, kan det betyde, at kommunen kan spare over 200.000 kroner ved at fravælge bostedstilbud i andre kommuner.

- Kommunerne visiterer til tilbud, der egentlig ikke lever op til det, borgerne har behov for. Og så starter den onde spiral, hvor man skal sætte mere og mere støtte på, fordi borgeren får det dårligere.

Derfor mener formanden for Autismeforeningen, at tallene også er et tegn på, at kommunerne længe har forsømt nogle af deres opgaver, og patientgruppen derfor får det dårligere.

Sparetips fra konsulent

I øjeblikket bliver der forhandlet mellem Kommunernes Landsforening og regeringen om kommunernes økonomi for 2023. Martin Damm mener, at disse tal bør være en øjenåbner for regeringen.

Selv mener han ikke, at pengene kan findes gennem effektivisering eller på anden vis.

- Kommunerne får jo ikke ros for indsatsen på det specialiserede socialområde. Kommunerne forsøger at få pengene til at række gennem alle mulige greb, du kan ikke effektivisere dig ud af, at folk virkelig har det svært, siger Martin Damm.

Men Martin Damm, kunne man slet ikke forestille sig, at pengene kan findes på andre områder i kommunerne i stedet for det absolut skal være flere skattepenge?

- Jo, men de store udgiftsområder er dagtilbud, skoler, ældre og det specialiserede socialområde, så lige meget hvad betyder det besparelser på kernevelfærd. Så kan du bede en konsulent om at komme med sparetips, men de penge er jo allerede sparet væk to gange.

Avisen Danmark ville gerne have spurgt finansminister Nicolai Wammen (S) - der netop nu forhandler med kommunerne og regionerne om økonomien for 2023 - om regeringen har planer om at tilføre flere penge til det specialiserede socialområde.

Ministeren afviser dog at svare på spørgsmålet, da han ikke ønsker at kommentere de igangværende forhandlinger.

Når landbruget dræner kulstofrige lavbundsjorde for at kunne dyrke dem, udledes store mængder af CO2 til atmosfæren. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Klimakamp om lavbundsjord fortsætter: Forstå landbrugets grønne trumfkort i fire punkter

Lavbundsjorde er blevet et særdeles kendt fænomen i klimamunde, og nu er politikere, kommuner og landmænd i vælten for, at de slet ikke har udtaget nok af disse jorde i kampen for en grønnere verden. Men hvad er det nu lige, lavbundsjord er for en størrelse, og hvorfor er landbruget involveret i sagen? Avisen Danmark forsøger at give et overblik i fire punkter.

Lavbundsjorde er udpeget som en af de sikre veje til at få reduceret vores udledning af drivhusgasser. Men hvad går disse jorde egentlig ud på, og hvorfor er de vigtige for klimakampen? Avisen Danmark giver dig et hurtigt overblik.

Klima og landbrug: De er udpeget som et af landbrugets helt store klimasyndere, der faktisk kan fixes, og dermed er de også et bærende element for at nå regeringens 70 procent-målsætning om mindre klimagas i 2030.

Det handler om de såkaldte lavbundsjorde, der kan tages ud af landbrugsdrift og sættes under vand for at få vores udledninger af klimagas i en anden retning. Erhvervet selv, naturorganisationer, eksperter og politikere er enige om, at det er et trumfkort i klimakampen, og flere penge er også afsat til formålet.

Men i praksis har det vist sig at være en stor bureaukratisk og økonomisk øvelse at få omdannet jordene til CO2-slugere. Og processen med at tage jordene ud af drift er nærmest gået i stå har flere medier på det seneste afsløret.

Men hvorfor er denne muld så vigtig i den danske klimakamp? Avisen Danmark stikker fingeren i lavbundsjorden og forsøger at give dig et overblik over, hvad de er for en størrelse.


1 Naturens kulstofkammer

Lavbundsjord - også kaldet tørvejord - er eller var naturlige vådområder som enge og moser, der er rige på døde planterester som blade, grene og træstammer. De organiske materialer er mestre i at holde på en masse kulstof, mens vandet i områderne forhindrer ilt i at trænge ned i dybet, og dermed afgives kulstoffet ikke til atmosfæren.

Faktisk har disse iltfattige og sumpede CO2-lagre været med til at bevare moselig som Tollundmanden og Grauballemanden.

Den tyske professor Hans Joosten, der er ekspert i tørvejord, har sammenlignet natur- og klimafænomenet med sild og agurker på glas. Så længe der er væske i beholderen, holdes de friske, men fjerner du den, vil madvarerne rådne og fordampe. 

Godt 20 procent af Danmarks areal er lavbundsjord. Det er cirka 900.000 hektar.

2 En del af landbrugets klimakamp

Når de kulstofrige lavbundsjorde kobles sammen med landbruget og klimakampen, handler det om, at landmænd har drænet jordene og altså fjernet vandet for at kunne dyrke dem. Det er en gammel proces, der startede i 1800-tallet i takt med en effektivisering af landbruget.  Men det betyder også, at ilten nu trænger frit ind og sætter gang i udledninger af store mængder kulstof.

Landbruget dyrker i dag 171.000 hektar lavbundsjord, men selvom de kun udgør syv procent af det samlede dyrkede areal, har de ansvar for cirka halvdelen af landbrugets samlede udledning af drivhusgasser. Og cirka 10 procent af Danmarks samlede udledninger. 

På den måde er dyrkede lavbundsjorde i den grad i selskab med klimasyndere som bøffer og flyrejser, og derfor opstod idéen om at tage disse jorde ud af landbrugsproduktionen og igen sætte dem under vand. 

Ifølge Klimarådet kan vådlægning af danske lavbundsjorde potentielt reducere de årlige danske udledninger med op til 4,1 mio. ton CO2.

3 Enighed: De skal ud af drift

Det er umiddelbart mere håndgribeligt at tage jord ud af drift end at løse koens metan-problemer. Og da landbruget også selv gerne vil i en grønnere retning, har brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer faktisk i 2019 selv åbnet for at tage 100.000 hektar med lavbundsjord ud af drift. Så længe manøvren sker ad frivillighedens vej og med fuld kompensation. 

Siden 2014 er forskellige støtteordninger også sat i søen til formålet, og der er afsat milliarder af kroner til udtagning - blandt andet 2,6 mia. kr. på finanslovene for 2020 og 2021.

I den brede politiske aftale fra oktober 2021, der skal klimaomstille dansk landbrug frem mod 2030, blev det endegyldigt besluttet, at ambitionen også politisk er at tage 100.000 hektar lavbundsjorde ud af drift. 

Igen blev der kastet millioner efter tiltaget, og det blev aftalt, at en ekspertgruppe, branchefolk og "udtagningskonsulenter" skulle hjælpe processen ordentligt i gang. 

4 Nærmest intet udtaget

I praksis er det noget af et puslespil og koordineringsarbejde at finde de rette klatter jord og starte forhandlinger med en masse lodsejere, som skal blive enige om praktik og økonomi. Der kan både være tvister i dialogen, manglende kompensation, og eksempelvis om en oversvømmet mark vil have konsekvenser for naboer. 

Allerede før landbrugsaftalen fra 2021 gik det trægt med at udtage jord. Og for nylig skrev LandbrugsAvisen, hvordan projekter i 18 kommuner er sat i bero, fordi der er uklare linjer om kompensationen. 

Fredag kunne Information så afsløre, at ekspertgrupperne, der skulle sætte skub i processen, endnu ikke er nedsat, og at Landbrugsstyrelsens seneste opgørelse ifølge avisen viser, at kun 287,25 hektar marker er blevet udtaget siden 1. december 2019. Mens landmænd faktisk har oversøgt ordningerne om at tage jord ud. 

Ifølge DR er der foreløbigt givet tilsagn til projekter, som dækker i alt 4769 hektar marker, men der er ingen sikkerhed for, at projekterne faktisk bliver gennemført.

Altså står projektet med udtagning af lavbundsjorde tilbage som lidt af en rodebutik, selvom  klimaløsningen høster bred opbakning. Til Information erkender fødevareminister Rasmus Prehn (S) da også, at det bliver svært at nå målet om 100.000 hektar til tiden. Han mener, at både landmænd, kommuner og politikere bærer ansvaret for langsommeligheden. 

-  Nej, det siger sig selv, at vi skal have speedet voldsomt op. Der skal en regulær kickstart til, lød konklusionen i Information. 

Lyt til 'Det blå hjørne': Støjberg debatterer EU og forskel på land og by med Jan E. Jørgensen

I en ny radio- og podcastserie på Radio4 i samarbejde med Avisen Danmark
stiller politisk redaktør og vært Casper Dall den partiløse Inger
Støjberg og super-liberalisten Alex Vanopslagh, politisk leder for
Liberal Alliance, skarpt op mod hinanden - og de røde er sendt uden for
døren.

I denne uges udgave af podcasten "Det blå hjørne" møder Inger Støjberg
sin tidligere partifælle Jan E. Jørgensen (V) til endnu en hårdtslående debat
om EU, splittelsen i blå blok og forskellen mellem land og by. De to
parter uddeler også verbale blå mærker til Morten Messerschmidt (O) og
Lars Løkke Rasmussen (M).

Hvad bør danskerne stemme til folkeafstemningen d. 1. juni? Er der for stor afstand mellem politikerne på Christiansborg og befolkningen på landet? Og hvor stor uenighed er der plads til i blå blok? I ugens afsnit af "Det blå hjørne" møder Inger Støjberg sin tidligere partifælle Jan E. Jørgensen (V) til endnu en hårdtslående debat om emnerne, der splitter blå blok.

Podcast: I denne uges afsnit af podcasten "Det blå hjørne" møder Inger Støjberg sin tidligere partifælle Jan E. Jørgensen (V) til endnu en hårdtslående debat om EU, splittelsen i blå blok og forskellen mellem land og by.

Folkeafstemningen om Danmarks forsvarsforbehold nærmer sig med hastige skridt, og diskussionen om hvad danskerne bør stemme, udvikler sig hos Inger Støjberg og Jan E. Jørgensen til et større spørgsmål om Danmarks rolle i EU, samt hvilke holdninger der er plads til i blå blok.

Senere i debatten kommer forskellen på land og by på bordet, hvor særligt Inger Støjberg kritiserer den voksende distance mellem folket på landet og politikerne på Christiansborg.

Undervejs i podcasten bliver Inger Støjberg flere gange konfronteret med rygterne om, at hun selv planlægger at starte et parti, hvortil hun kryptisk svarer:

- Jeg har ikke mistet lysten til politik.

Traditionen tro uddeles der også verbale blå mærker til borgerlige profiler. Jan E. Jørgensen uddeler et til Morten Messerschmidt (O) for hans valgkamp op mod folkeafstemningen:

- Han har sagt en række ting, der ikke passer. Når han ikke kan finde en eneste jurist, der er enig med ham, så har han et problem.

Inger Støjberg uddeler et verbalt blåt mærke til Lars Løkke Rasmussen (M) for sin fremtræden til Folketingets afslutningsdebat:

Han (Lars Løkke Rasmussen) mindede mig om rockstjerne, der løb ind på Orange Scene for at spille for hele sit publikum, for så at opleve at alle sad og lyttede til Spotify.

Inger Støjberg

Du kan høre podcasten på radio4.dk eller avisendanmark.dk/podcasts og lytte med hver fredag fra kl. 11.05 på Radio4.


Ella, Sofie Gråbøl, er chefjordemoder og barnløs. Arbejdet er hendes et og alt, og snart er det ikke kun hverdagen, der presser hende, men også privatlivet. Foto: Rolf Konow/TV2

Sofie Gråbøl i presset rolle: Saml benene og find lommetørklædet frem

TV2's nye dramaserie "Dag og nat" om livet på en fødegang er en medrivende serie. Man mærker både Lone Scherfig, der er en mester i at dosere store følelser, og Kim Fupz Aakesons sans for humor i deres fælles manuskript. Serien er simpelthen godt fortalt, og i spidsen stråler Sofie Gråbøl i rollen som den pressede chefjordemoder, der skal have det hele til gå op, så både patienter, medarbejdere og overlægen er tilfredse. 

Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested, er begejstret efter at have set de to første afsnit, men også lidt bekymret for de kommende.

TV2's nye dramaserie fra en fødegang, "Dag og nat", er en gribende omgang, og særligt Sofie Gråbøl er fremragende som den pressede jordemoder Ella.

Av!

Det gør SÅ ondt at føde, og TV2's nye dramaserie "Dag og nat" tager alle os, der har prøvet det eller vidnet det, direkte tilbage til fødegangen og infernoet af smerter. Der, hvor man møder sine svagheder og styrker. Der, hvor man ikke er den samme, når man går ud ad de automatiske døre, som da man gik ind.

Pres!!

Jeg samler mine ben hårdt sammen ved lyden og synet af seriens fødende kvinder, og snart efter sidder jeg og knuger et stykke tårevådt køkkenrulle, mens endnu en lille, blodig og skrigende klump af et nyt menneske toner frem på skærmen.

Åh. Nååårh. Jamen. Altså ...

"Dag og nat" er en gribende omgang med høj identifikation. Og den er det uden at forfalde til emotionelle overdrivelser i kliché-kategorien. Men den er mere end det. Den er også et stykke hverdagsdrama om især fødegangens ansatte, men også om os selv - patienterne.

Fra den unge pige, der igen har glemt at bruge prævention og nu skal føde barnet til bortadoption, til det ellers så tjekkede og formørkede lægepar, der kommer ind til en planlagt dødfødsel og i mødet med døden finder kærligheds lys. Fra parret, der er sur over, at tilbuddet som smertestillende kom for sent og nu vil klage, og til dem, der uden varsel dukker forvildede op og må proppes ind i et i forvejen højt belagt vagtskema.

Enhver med en ve

Sofie Gråbøl spiller den altafgørende hovedrolle som den ledende jordmoder Ella, og hun er som de fødende presset - både personligt, men også af nedskæringer på den overbelastede afdeling. Godt klemt mellem patienternes, medarbejdernes og overlægens interesser. Gråbøl er fremragende i rollen. En detaljens mester, der med små henkastede blikke, diskret mimik og naturlige bevægelser kan sætte sin stemning. Hun er så overbevisende en jordemoder, at enhver med en ve uden videre vil overgive sig til hende.

Det er så rørende, hver gang et lille nyt menneske hilser på livet. Også selv om det "bare" er på film. Foto: Henrik Ohsten

Rundt om hende er en kavalkade af gode skuespillere som Pål Sverre Hagen, der spiller lægen, som Ella har en affære med, Patrick A. Hansen som praktikant, Mette Horn som varmhjertet og evigt datende sosu-assistent, Marijana Jankovic og Charlotte Munck som jordemødre og  Mattias Nordkvist som en sammenbrudstruet læge. Takket været et godt manuskript er der et troværdigt virvar af romantik, alliancer, skæbner, dilemmaer og konflikter på kryds og tværs mellem personerne, og de 40 minutter, hvert afsnit desværre kun varer, går alt for hurtigt.

Soap

En lille vabel truer dog travet i denne ellers så vellykkede serie. For hvis de følgende afsnit fortsætter ad samme vej, risikerer projektet at glide i sæben - den berømte soap, der er definitionen af et kulørt melodrama i stil med lægeromaner og amerikanske sygehus-serier.

Hvis de følgende afsnit fortsætter ad samme vej, risikerer projektet at glide i sæben - den berømte soap, der er definitionen af et kulørt melodrama i stil med lægeromaner og amerikanske sygehus-serie

Uddrag af anmeldelsen

Velspillet og velfortalt ja, medrivende ja, men lige så meget, som Ella mangler personale, mangler vi en retningsangivelse. Det giver et nedslag i hverdagsdanmark på en fødegang trukket af især Ellas historie os ikke alene.

Ella beskriver en fødsel som en omvendt trafikulykke. Der er blod, råben og skrigen, men når røgen har lagt sig, er man ét menneske mere, end da man begyndte.

Det ligger dog som støv på den kliniske hospitalsgang, at miraklerne ikke vil blive ved med at indfinde sig, og måske er det her, serien vil tage os og vores refleksioner hen. Derhen, hvor man forstår konsekvenserne af at fokusere mere på normeringer, beskæringer, optimeringer, måltal osv. end på mennesker.

Flere gange advarer Ella sin overlæge om, at der vil ske alvorlige fejl og opstå fatale svigt, hvis ikke hun får flere jordemødre på sin afdeling.

Der er lagt en tikkende bombe. Spændende om den sprænger, og hvad der i så fald kommer ud af det.

Dramaserie på TV2  i otte afsnit á 40 minutter. Nyt afsnit hver søndag. Denne anmeldelse baserer sig på de to første.

Koncept: Lone Scherfig efter idé af Mette Horn. Manus: Lone Scherfig og Kim Fupz Aakeson. Konceptuerende instruktør: Søren Balle. Lone Scherfig og Ole Christian Madsen er episodeinstruktører. Musik: Kasper Winding.


Lægerne på fødegangen. Fra venstre Afshin Firouzi,  Nicolai Jørgensen og Mattias Nordkvist. Foto: Rolf Konow/TV2