Kommuner: Stadig flere borgere bliver ramt af meget komplekse psykiske problemer og fysiske handicap, og derfor har de brug for omfattende hjælp.

Det tærer så meget på kommunernes budgetter, at det i sidste ende vil medføre besparelser i ældreplejen og i daginstitutionerne. Det mener KL’s formand, Martin Damm (V) på baggrund af en ny analyse fra Momentum.

Og man kan måske godt forstå, hvis der triller ekstra svedperler ned ad panden på de økonomiansvarlige i landets kommuner. Udgifterne til det specialiserede socialområde er nemlig steget støt de seneste år.

Og selvom regeringen har meldt ud, at den agter at betale for den demografiske udvikling, så giver det ikke ro hos Martin Damm:

- Det er fint, at regeringen siger, at de vil betale for de flere ældre og børn, der kommer de kommende år. Men faktum er, at de penge vil blive flyttet til det specialiserede socialområde, fordi de borgere skal have behandling, og den behandling kan man ikke bare fravælge, siger kommunernes formand og uddyber:

- Besparelserne i kommunerne vil komme til at ramme den kommunale kernevelfærd som børnepasning, skoler og ældre.

Ifølge analysen skyldes de ekstra udgifter især, at borgerne ude på botilbuddene, der i forvejen er de dyreste, bliver endnu dyrere. De 21 kommuner der indgår i analysen, fortæller alle, at flere borgere bliver ramt af meget komplekse psykiske problemer og handicap – og ofte flere problemer på én gang – og derfor har de brug for meget omfattende hjælp.

Ifølge Ringkøbing-Skjern Kommune, der indgår i analysen, er det især unge med svære spiseforstyrrelser, borgere med autisme og udadreagerende adfærd, udviklingshæmmede med en dom og borgere med en psykiatrisk lidelse, der samtidig har et misbrug, der tager størstedelen af økonomien, fordi de kræver støtte døgnet rundt, da de både kan være selvskadende og udadreagerende.

Derfor mener Martin Damm, at der er behov for et økonomisk løft og KL estimerer, at det er i størrelsesorden 900 millioner kroner.

Ifølge formanden for Autismeforeningen Kate Johansen er det en ond spiral, kommunerne er fanget i, der i sidste ende gør, at hendes medlemmer har behov for mere støtte.

- Kommunerne er ramt økonomisk, så i stedet for at vælge den rigtige hjælp til borgerne, vælger de i stedet den økonomisk mulige. Men i sidste ende betyder det bare en dyrere regning, fordi borgernes behov kun bliver større på grund af den manglende behandling, siger Kate Johansen.

Hun mener især, at mange kommuner ikke har nok specialiserede tilbud, og derfor må finde hjælpen uden for kommunegrænsen. Men fordi kommunerne ikke får tilskud, hvis de sender borgeren til en anden kommune, kan det betyde, at kommunen kan spare over 200.000 kroner ved at fravælge bostedstilbud i andre kommuner.

- Kommunerne visiterer til tilbud, der egentlig ikke lever op til det, borgerne har behov for. Og så starter den onde spiral, hvor man skal sætte mere og mere støtte på, fordi borgeren får det dårligere.

Derfor mener formanden for Autismeforeningen, at tallene også er et tegn på, at kommunerne længe har forsømt nogle af deres opgaver, og patientgruppen derfor får det dårligere.

I øjeblikket bliver der forhandlet mellem Kommunernes Landsforening og regeringen om kommunernes økonomi for 2023. Martin Damm mener, at disse tal bør være en øjenåbner for regeringen.

Selv mener han ikke, at pengene kan findes gennem effektivisering eller på anden vis.

- Kommunerne får jo ikke ros for indsatsen på det specialiserede socialområde. Kommunerne forsøger at få pengene til at række gennem alle mulige greb, du kan ikke effektivisere dig ud af, at folk virkelig har det svært, siger Martin Damm.

Men Martin Damm, kunne man slet ikke forestille sig, at pengene kan findes på andre områder i kommunerne i stedet for det absolut skal være flere skattepenge?

- Jo, men de store udgiftsområder er dagtilbud, skoler, ældre og det specialiserede socialområde, så lige meget hvad betyder det besparelser på kernevelfærd. Så kan du bede en konsulent om at komme med sparetips, men de penge er jo allerede sparet væk to gange.

Avisen Danmark ville gerne have spurgt finansminister Nicolai Wammen (S) - der netop nu forhandler med kommunerne og regionerne om økonomien for 2023 - om regeringen har planer om at tilføre flere penge til det specialiserede socialområde.

Ministeren afviser dog at svare på spørgsmålet, da han ikke ønsker at kommentere de igangværende forhandlinger.

Klima og landbrug: De er udpeget som et af landbrugets helt store klimasyndere, der faktisk kan fixes, og dermed er de også et bærende element for at nå regeringens 70 procent-målsætning om mindre klimagas i 2030.

Det handler om de såkaldte lavbundsjorde, der kan tages ud af landbrugsdrift og sættes under vand for at få vores udledninger af klimagas i en anden retning. Erhvervet selv, naturorganisationer, eksperter og politikere er enige om, at det er et trumfkort i klimakampen, og flere penge er også afsat til formålet.

Men i praksis har det vist sig at være en stor bureaukratisk og økonomisk øvelse at få omdannet jordene til CO2-slugere. Og processen med at tage jordene ud af drift er nærmest gået i stå har flere medier på det seneste afsløret.

Men hvorfor er denne muld så vigtig i den danske klimakamp? Avisen Danmark stikker fingeren i lavbundsjorden og forsøger at give dig et overblik over, hvad de er for en størrelse.

Podcast: I denne uges afsnit af podcasten "Det blå hjørne" møder Inger Støjberg sin tidligere partifælle Jan E. Jørgensen (V) til endnu en hårdtslående debat om EU, splittelsen i blå blok og forskellen mellem land og by.

Folkeafstemningen om Danmarks forsvarsforbehold nærmer sig med hastige skridt, og diskussionen om hvad danskerne bør stemme, udvikler sig hos Inger Støjberg og Jan E. Jørgensen til et større spørgsmål om Danmarks rolle i EU, samt hvilke holdninger der er plads til i blå blok.

Senere i debatten kommer forskellen på land og by på bordet, hvor særligt Inger Støjberg kritiserer den voksende distance mellem folket på landet og politikerne på Christiansborg.

Undervejs i podcasten bliver Inger Støjberg flere gange konfronteret med rygterne om, at hun selv planlægger at starte et parti, hvortil hun kryptisk svarer:

- Jeg har ikke mistet lysten til politik.

Traditionen tro uddeles der også verbale blå mærker til borgerlige profiler. Jan E. Jørgensen uddeler et til Morten Messerschmidt (O) for hans valgkamp op mod folkeafstemningen:

- Han har sagt en række ting, der ikke passer. Når han ikke kan finde en eneste jurist, der er enig med ham, så har han et problem.

Inger Støjberg uddeler et verbalt blåt mærke til Lars Løkke Rasmussen (M) for sin fremtræden til Folketingets afslutningsdebat:

Du kan høre podcasten på radio4.dk eller avisendanmark.dk/podcasts og lytte med hver fredag fra kl. 11.05 på Radio4.

Av!

Det gør SÅ ondt at føde, og TV2's nye dramaserie "Dag og nat" tager alle os, der har prøvet det eller vidnet det, direkte tilbage til fødegangen og infernoet af smerter. Der, hvor man møder sine svagheder og styrker. Der, hvor man ikke er den samme, når man går ud ad de automatiske døre, som da man gik ind.

Pres!!

Jeg samler mine ben hårdt sammen ved lyden og synet af seriens fødende kvinder, og snart efter sidder jeg og knuger et stykke tårevådt køkkenrulle, mens endnu en lille, blodig og skrigende klump af et nyt menneske toner frem på skærmen.

Åh. Nååårh. Jamen. Altså ...

"Dag og nat" er en gribende omgang med høj identifikation. Og den er det uden at forfalde til emotionelle overdrivelser i kliché-kategorien. Men den er mere end det. Den er også et stykke hverdagsdrama om især fødegangens ansatte, men også om os selv - patienterne.

Fra den unge pige, der igen har glemt at bruge prævention og nu skal føde barnet til bortadoption, til det ellers så tjekkede og formørkede lægepar, der kommer ind til en planlagt dødfødsel og i mødet med døden finder kærligheds lys. Fra parret, der er sur over, at tilbuddet som smertestillende kom for sent og nu vil klage, og til dem, der uden varsel dukker forvildede op og må proppes ind i et i forvejen højt belagt vagtskema.

Sofie Gråbøl spiller den altafgørende hovedrolle som den ledende jordmoder Ella, og hun er som de fødende presset - både personligt, men også af nedskæringer på den overbelastede afdeling. Godt klemt mellem patienternes, medarbejdernes og overlægens interesser. Gråbøl er fremragende i rollen. En detaljens mester, der med små henkastede blikke, diskret mimik og naturlige bevægelser kan sætte sin stemning. Hun er så overbevisende en jordemoder, at enhver med en ve uden videre vil overgive sig til hende.

Rundt om hende er en kavalkade af gode skuespillere som Pål Sverre Hagen, der spiller lægen, som Ella har en affære med, Patrick A. Hansen som praktikant, Mette Horn som varmhjertet og evigt datende sosu-assistent, Marijana Jankovic og Charlotte Munck som jordemødre og  Mattias Nordkvist som en sammenbrudstruet læge. Takket været et godt manuskript er der et troværdigt virvar af romantik, alliancer, skæbner, dilemmaer og konflikter på kryds og tværs mellem personerne, og de 40 minutter, hvert afsnit desværre kun varer, går alt for hurtigt.

En lille vabel truer dog travet i denne ellers så vellykkede serie. For hvis de følgende afsnit fortsætter ad samme vej, risikerer projektet at glide i sæben - den berømte soap, der er definitionen af et kulørt melodrama i stil med lægeromaner og amerikanske sygehus-serier.

Velspillet og velfortalt ja, medrivende ja, men lige så meget, som Ella mangler personale, mangler vi en retningsangivelse. Det giver et nedslag i hverdagsdanmark på en fødegang trukket af især Ellas historie os ikke alene.

Ella beskriver en fødsel som en omvendt trafikulykke. Der er blod, råben og skrigen, men når røgen har lagt sig, er man ét menneske mere, end da man begyndte.

Det ligger dog som støv på den kliniske hospitalsgang, at miraklerne ikke vil blive ved med at indfinde sig, og måske er det her, serien vil tage os og vores refleksioner hen. Derhen, hvor man forstår konsekvenserne af at fokusere mere på normeringer, beskæringer, optimeringer, måltal osv. end på mennesker.

Flere gange advarer Ella sin overlæge om, at der vil ske alvorlige fejl og opstå fatale svigt, hvis ikke hun får flere jordemødre på sin afdeling.

Der er lagt en tikkende bombe. Spændende om den sprænger, og hvad der i så fald kommer ud af det.

Dramaserie på TV2  i otte afsnit á 40 minutter. Nyt afsnit hver søndag. Denne anmeldelse baserer sig på de to første.

Koncept: Lone Scherfig efter idé af Mette Horn. Manus: Lone Scherfig og Kim Fupz Aakeson. Konceptuerende instruktør: Søren Balle. Lone Scherfig og Ole Christian Madsen er episodeinstruktører. Musik: Kasper Winding.