Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Peter Skaarup fortalte fredag til DR, at han stopper i Dansk Folkeparti og fortsætter i Inger Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Flugten fra Dansk Folkeparti fortsætter

Godmorgen og velkommen til lørdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Dansk Folkepartis folketingsgruppe bliver mindre og mindre måned for måned, dag for dag.

Fredag meddelte Peter Skaarup og Jens Henrik Thulesen Dahl deres afgang fra Dansk Folkeparti til fordel for Inger Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne.

Og fredag aften sagde formand Morten Messerschmidt til DR, at de ikke ville blive de sidste.

- Mon ikke, det er nøje tilrettelagt, så der også kommer en lille overraskelse i morgen eller overmorgen, lød det.

Og ganske rigtigt har tidligere næstformand Søren Espersen også besluttet sig for at forlade partiet efter 27 år for at fortsætte som løsgænger. Det skriver han på Twitter.

Overfor Berlingske forklarer Espersen, at de andre udmeldelser ikke har været en medvirkende faktor for hans afgang, selvom han fredag i sidste uge overvejede sin fremtid i partiet, fordi tidligere formand Kristian Thulesen Dahl meldte ud, at han ikke agtede at genopstille for partiet til næste valg.

- Jeg synes, at det har været svært, når folk gik. Det har ikke gjort tingene nemmere. Men jeg tror ikke, at der var nogen måde, hvorpå Dansk Folkeparti kunne blive restitueret og komme tilbage igen. Det er meget svært for DF at rejse sig efter alle de ting, der er sket, siger Espersen til Berlingske.

I februar forlod Liselott Blixt, Karina Adsbøll, Lise Bech og Bent Bøgsted også partiet i protest mod Morten Messerschmidts ledelsesstil og anklagede partistifter Pia Kjærsgaard for at være en voksenmobber.

Flere af dem har udtrykt ønske om at blive en del af Støjbergs nye projekt, Danmarksdemokraterne.

Norsk politi efterforsker skyderi som terror

Natten til lørdag blev den norske hovedstad, Oslo, ramt af et skyderi i byens centrum, der efterlod to dræbte og 19 sårede.

Sagen efterforskes som terror, oplyser politiet i Norge lørdag morgen til NRK og avisen VG ifølge Ritzau.

Skyderiet fandt sted på tre forskellige i byen: ved natklubben London Pub, ved baren Per og jazzklubben Herr Nilsen.

London Pub er ifølge flere medier en natklub, der er kendt for at have homoseksuelle gæster. Lørdag skulle en Pride-parade finde sted i Oslos gader, men den og mange andre Pride-markeringer er efter skyderiet blevet aflyst.

De første meldinger om skyderiet i Oslo kom omkring klokken 01.15. Godt fem minutter senere blev den formodede gerningsmand pågrebet, fortæller en indsatsleder fra Oslos politi til VG.

Amerikanske delstater indskrænker retten til abort

Fredag besluttede Højesteret i USA at omstøde en afgørelse fra 1973, der har givet kvinder ret til abort i snart 50 år.

Og det betyder, at de enkelte delstater kan begrænse eller helt forbyde abort.

Ifølge Ritzau ventes omkring halvdelen af de 50 delstater at stramme reglerne.

Allerede nu har 13 delstater, primært med republikansk ledelse, lovgivning på trapperne. Nogle vil indføre et næsten totalt forbud mod abort, mens andre vil tillade abort inden for de første seks eller op til 15 uger af graviditeten.

Delstaten Missouri blev fredag den første til at indføre en ny abortlov.

- Det er en monumental dag for livets hellighed, siger delstatens justitsminister, republikaneren Erik Schmitt, i en video på Twitter.

I South Dakota har man også haft lovgivning klar i skuffen.

- Fra i dag er alle aborter forbudt i South Dakota, medmindre der er en lægelig vurdering af, at en abort er nødvendig for at redde den gravide kvindes liv, lyder det i en meddelelse fra den republikanske guvernør, Kristi Noem.

USA’s præsident, Joe Biden, forholder sig meget kritisk til Højesterets beslutning.

- Efter min mening er det en realisering af en ekstrem ideologi og en tragisk fejl fra Højesterets side, lyder det fra præsidenten.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu.

Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Mange take-away-bude i Danmark er ikke lønmodtagere. Det gælder blandt andet hos Wolt. De er derfor afskåret fra almindelige lønmodtagerrettigheder og får hverken pension, feriepenge eller løn under sygdom. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Dårlige arbejdsforhold og forringede rettigheder: - Hvis det her udbredes, så kan vi se frem mod amerikanske tilstande på det danske arbejdsmarked

Den danske arbejdsmarkedsmodel kan blive truet, hvis flere og flere vælger at arbejde som såkaldt soloselvstændige for platformsfirmaer som Wolt. Sådan lyder en advarsel fra tænketanken Cevea. I en ny undersøgelse har tænketanken regnet på konsekvenserne af dårlige arbejdsforhold og forringede rettigheder, der kan koste staten dyrt på længere sigt.

Hidtil har historien lydt, at soloselvstændige i platforme som Wolt får en højere løn og større frihed. Men nu viser en opsigtvækkende analyse, at det ikke er hele fortællingen. Tænketanken Cevea ønsker at sætte en stopper for tendensen, da det ifølge dem kan ende med amerikanske tilstande i Danmark.

Wolt-budet med den karakteristiske firkantede blå rygsæk er på få år blevet en fast bestanddel i bybilledet i de større, danske byer. Mens det for de fleste blot betyder, at transporttiden ned til pizzariet er sparet væk, så mener andre, at det samtidig repræsenterer en trussel mod det danske arbejdsmarked.

- Hvis det her udbredes, så kan vi se frem mod amerikanske tilstande på det danske arbejdsmarked og fattige arbejdere. Det betyder ringere vilkår, og i sidste ende vil det give skatteborgerne en milliardregning, fordi samfundet skal udbetale mere i pension, hvis man ikke har en arbejdsmarkedspension, siger Asbjørn Sonne Nørgaard Sonne, der er direktør i tænketanken Cevea.

Bekymringen skyldes, at de fleste take-away-bude er tilknyttet som soloselvstændige og  dermed afskåret fra almindelige lønmodtagerrettigheder som pension, feriepenge og løn under sygdom. Til gengæld bestemmer man selv sine arbejdstimer, og man får udbetalt en højere timeløn.

Og den model vinder indpas ikke blot i Danmark, men overalt i Europa, hvor det spreder sig til forskellige sektorer. Det er omdiskuteret, om dette er en berigelse eller en trussel, men tænketanken Cevea har for første gang sat tal på, om det kan betale sig for cykelbudene at være tilknyttet som selvstændig eller ej.

Og ifølge Cevea bør konklusionen give eftertanke til resten af arbejdsmarkedet.

For et deltidscykelbud, der arbejder hos Wolt i dag, ville gevinsten ved at blive ansat på overenskomst være cirka 950 kroner om måneden efter skat, og som fuldtidscykel vil gevinsten være cirka 2100 kroner. Sammenligningen er lavet med Just Eat, der netop har tegnet overenskomst med deres bude.

Og dermed mener direktøren fra Cevea, at der må sættes en stopper for brugen af soloselvstændige i disse platforme. Både fordi han mener, at der er tale om social dumping, og fordi det er skidt for den enkelte medarbejder at være "pseudo-selvstændig".

- Det er den kollektive solidaritet, der gør, at vi har barsel, arbejdsmarkedspension, og barns første sygedag. Så ja, der er frit valg, men hvis alle vælger noget andet, så har vi ikke længere den danske model, som vi bliver lovprist for overalt i verden, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Hvis det her udbredes, så kan vi se frem mod amerikanske forhold på det danske arbejdsmarked og fattige arbejdere. Det betyder ringere vilkår, og i sidste ende vil det give skatteborgerne en milliardregning, fordi samfundet skal udbetale mere i pension, hvis man ikke har en arbejdsmarkedspension

Asbjørn Sonne Nørgaard, direktør i tænketanken Cevea

Nye vinder blæser på arbejdsmarkedet

Det er ikke sådan, at den danske model på nuværende tidspunkt er truet, men de seneste år er der sket en ret markant udvikling på det danske arbejdsmarked, hvor flere og flere har mere løse kontrakter frem for almindelige fuldtidskontakter på overenskomst.

Det er blevet kritiseret af særligt fagforeninger og kaldt en udfordring for den danske model, fordi det gør det vanskeligt at sikre rimelige løn- og arbejdsvilkår gennem kollektive aftaler.

Og det kan der være noget om. Ifølge arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, Laust Høgedahl, så kan de soloselvstændige ikke kræve en overenskomst, som normale lønmodtagere kan gennem en arbejdskonflikt, og på den måde har fagbevægelsen mistet en stor portion magt.

- Det er klart en måde, hvor man kan undgå reglerne og som virksomhed sikre, at man ikke bliver udfordret af den etablerede fagbevægelse ved at have soloselvstændige fremfor lønmodtagere, siger Laust Høgedahl.

Soloselvstændiges rettigheder

Da budene hos Wolt er selvstændige, modtager de et honorar frem for egentlig løn, og de selvstændige bude hos Wolt bliver betalt per levering og har således ingen garanteret minimumstimeløn.

Samtidig er de soloselvstændige frataget løn under sygdom, løn under barns første sygedag og løn under barsel. Cevea har, på baggrund af blandet andet dette, udregnet, at når disse rettigheder bliver fjernet, så kan det ikke betale sig i kroner og ører, selvom de soloselvstændige har en højere timeløn.

Wolt-budene har en større fleksibilitet. Her kan budene i højere grad selv vælge, hvornår og hvor længe de vil arbejde. Desuden kan budene hos Wolt ikke pålægges at arbejde over i modsætning til de ansatte bude hos Just Eat, hvor budene for eksempel kan pålægges at forlænge deres vagt i tilfælde af travlhed.

Kilde: Tænketanken Cevea

Laust Høgedahl mener dog ikke, at den danske model er truet af virksomheder som Wolt, fordi det tidligere er set, at modellen tilpasser sig forandringer på arbejdsmarkedet

- Parterne står med pistolen for panden, fordi alternativet er, at der kommer lovgivning, og de er i hvert fald enige om, at dét er ikke en god idé. Så derfor er jeg overbevist om, at der findes en løsning.

- Og den løsning skal findes, fordi det er en forretningsmodel, der spreder sig til mange andre brancher, og der kommer virksomheder til Danmark, der har bygget hele deres forretningsmodel på den her type arbejdskraft netop for at undsige sig overenskomst. Med andre ord er den her model kommet for at blive, fortæller Laust Høgedahl.

Har allerede spredt sig

Et argument i debatten har været, at denne form for platformsarbejde giver muligheder for de grupper, der oftere står uden for arbejdsmarkedet, hvilket typisk er unge og udlændinge.

Asbjørn Sonne Nørgaard erkender også, at det for nogle kan være en indslusningsløn til det ”rigtige” arbejdsmarked, og der ikke er tale om et samfundsproblem, hvis det blot er cykelbude i de større byer.

Det bliver ikke mindre i fremtiden, og hvis vi ender med hundredtusindvis af mennesker på de her aftaler, så bliver det et samfundsproblem, og det er den situation, som vi står overfor, siger Asbjørn Sonne Nørgaard, direktør i Cevea. Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix

- Men det, vi ser i disse år, er kæmpevirksomheder og platformsarbejde, der vokser frem. Det bliver ikke mindre i fremtiden, og hvis vi ender med hundredtusindvis af mennesker på de her aftaler, så bliver det et samfundsproblem, og det er den situation, som vi står overfor, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Du roser den danske model og de fordele, som den giver. Hvis den danske model er så god og stærk, så klarer den vel også den her udfordring, fordi det er så åbenlyst for folk, at det er den bedste model?

- Det er en klar fordel for medarbejderen, men mennesker har ikke 100 procent frihed til selv at vælge. De vælger under de betingelser, de har, ellers fandtes der ikke skodjobs. Men hvor mange muligheder tror du, at udlændingen i Danmark har? Og det gode ved den danske model er, at den giver rettigheder til dem, som ikke selv kan sikre sig ordentlige vilkår, siger han.

Ikke modstandere af overenskomst

Wolt har ikke ønsket at stille op til interview, men de har i stedet sendt skriftlige svar. Her skriver de, at virksomheden støtter op om et nyt EU-direktiv om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde, der blandt andet vil give betalt ferie, forældreorlov og pensionsrettigheder. Det kalder de "en sold modvægt til amerikanske tilstande".

- Vi er ikke modstandere af overenskomster. Vi er ikke modstander af at ansætte folk. Men vi har hidtil ikke fundet opbakning i den danske transport-fagbevægelse til en løsning, der både tilgodeser tryghed i form af løn under sygdom, feriepenge etc. og budenes ønske om maksimal fleksibilitet, skriver Wolt.

Samtidig afviser de enhver påstand om social dumping:

- Vi tager vores partnerskaber alvorligt uanset om det drejer sig om samarbejde med butikker, restauranter eller kurerpartnere. Det indbefatter også, at alle partnere er fuldt oplyste om, hvordan Wolt fungerer, og hvilket ansvar der påhviler os hver især, lyder det.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har virkelig meget på spil, når Minkkommissionens endelige rapport bliver offentliggjort. Har hun udvist grov uagtsomhed, eller er det hele kørt efter bogen? Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver dig svarene på fem centrale spørgsmål før offentliggørelsen. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dalls analyse: Nu falder dommen - vælter minkene Mette Frederiksen?

På torsdag offentliggør Minkkommissionen sin endelige rapport, og den vil placere ansvaret for den ulovlige ordre om at lukke minkerhvervet. Spørgsmålet er, hvilke konsekvenser det kan give for Mette Frederiksen. Læs Casper Dalls analyse.

Nu udløses spændingen endelig. Torsdag offentliggøres Minkkommissionens endelige rapport, og den vil placere ansvaret for den ulovlige ordre om at lukke minkerhvervet. Spørgsmålet er, at om ansvaret kan placeres hos en eller flere - og om det er ministre eller embedsmænd, som kommer mest i fedtefadet.

Minksagen: Siden 23. april sidste år har en granskningskommission - populært kaldet Minkkommissionen - undersøgt ministres og myndigheders rolle, da det blev besluttet, at minkerhvervet skulle lukkes i november 2020.

86 afhøringer af 74 vidner har kommissionen været igennem, og nu er den afsluttende rapport klar. Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, svarer her på fem af de vigtigste spørgsmål forud for offentliggørelsen:

1 Hvad er der fokus på, når rapporten offentliggøres?

Ligegyldig hvor mange sider, Minkkommissionen har skrevet, vil der kun være fokus på én ting, når journalister og politikere får fingrene i den endelige rapport: Hvor stort et ansvar mener kommissionens medlemmer, at Statsministeriet - og især statsministeren og departementschef Barbara Bertelsen - har? Intet andet er i første omgang relevant.

Minkkommissionen har afhørt et bredt udsnit af embedsmænd, ministrenes særlige rådgivere og ministrene, som var involveret i beslutningen om at lukke minkerhvervet. Kommissionen vil sandsynligvis komme med kritik af forløbet, men den del er ikke afgørende, når rapporten offentliggøres. Selv om daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) allerede har trukket sig fra sin ministerpost, sitrer Christiansborg af spænding. For er der basis for at drage yderligere politiske konsekvenser?

Weekendavisen har tidligere i denne uge beskrevet på baggrund af en række høringsbreve fra kommissionen beskrevet, hvordan Miljø- og Fødevareministeriets ageren i minksagen bedømmes som "særdeles kritisabel". Statsministeriet har angiveligt handlet "meget kritisabelt". Og der forventes også hård kritik af Justitsministeriet, Finansministeriet, Rigspolitiet og Fødevarestyrelsen.

Det er Folketinget, der har nedsat granskningskommissionen. Det er første gang, at det parlamentariske redskab er taget i brug. Normalt vil man nedsætte en undersøgelseskommission, men de er ofte længere tid om at udføre deres arbejde. Granskningskommissionen har kun haft godt et år til sit arbejde. Når rapporten er offentliggjort, er det op til et flertal i Folketinget, hvis der skal drages politiske konsekvenser, eller om der er behov for yderligere juridisk vurdering på baggrund.

2 Hvorfor er rapporten et problem for Mette F.?

Selv om statsminister Mette Frederiksen har erkendt og undskyldt forløbet, der førte til lukningen af minkerhvervet, har sagen været baggrundstæppe for alt, hvad hun har gjort det seneste halvandet år. En ting er lukningen af minkerhvervet, en anden ting er hele dimensionen om de slettede sms'er. De slettede sms'er har gjort langt større skade på statsministerens anseelse i befolkningen end selve lukningen af erhvervet.

Men kommissionens rapport handlede ikke om slettede sms'er. Den handler heller ikke om det politiske ræsonnement bag lukning af minkerhvervet. Den handlede udlukkende om jura og lovhjemmel. Gennem de sidste afhøringer i Minkkommissionen lød det på udspørger Jakob Lund Poulsen, som om kommissionen overvejede, om statsministeren havde udvist grov uagtsomhed eller uagtsomhed ved ikke for eksempel at have holdt en læsepause under et afgørende møde i regeringens koordinationsudvalg, hvor beslutningen om lukning af erhvervet reelt blev truffet. Begge grader af uagtsomhed vil være alvorligt for statsministeren.

Det bliver også interessant at læse kommissionens vurdering af, hvor stort et ansvar Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, har. Bertelsen er blevet afhørt to gange af kommissionen, og enhver kritik af hende vil være en indirekte kritik af statsministeren.

3 Hvordan ventes det, at støttepartierne reagerer?

Når Minkkommissionens konklusion er læst, vil alles øjne vende sig mod Enhedslisten, De Radikale og SF. Sidstnævnte venter de færreste vil være blandt dem, der råber højest. Til gengæld har både Enhedslisten og Det Radikale Venstre en lang tradition for at slå sig op på at beskytte retsstaten og ikke forskelsbehandle mellem røde og blå ministre. Derfor kan de risikere at stå i et dilemma: Skal de se gennem fingre med den potentielle kritik fra kommissionen af statsministeren, eller skal de gå sammen med de borgerlige partier og forfølge statsministeren - eventuelt med flere samråd eller juridiske vurderinger?

Det er en delikat balancegang for støttepartierne, og de vil sandsynligvis komme under massivt pres fra de borgerlige. Det er forventeligt, at både Radikale og Enhedslisten vil være afventende torsdag. De vil sandsynligvis sige, at de har brug for at nærlæse rapporten, og så skal man om på den anden side af weekenden og længere ind i juli, før de kommer med en endelig vurdering.

Et drømmescenarium for både støttepartierne og regeringen vil være, hvis en eventuel kritik af statsministerens håndtering kan klares med en "politisk næse", hvor der udtales kritik af statsministeren. Et værre scenarie for både støttepartier og regering vil være, hvis der skal yderligere juridiske undersøgelser til, og det på den måde trækker ud med at få trukket en streg i sandet.

4 Hvordan vil den borgerlige opposition reagere?

Hos de borgerlige har man hvæsset knivene og er klar til at kaste løs med dem på alt, hvad der blot har antydningen af en kritik af statsministeren og regeringen i minkrapporten. Hos især Venstre og Konservative er forventningen, at rapporten vil levere en sønderlemmende kritik af statsministerens håndtering. Og den kritik skal udnyttes maksimalt.

Venstre og Konservative har tidligere stemt for et borgerforslag, der ønskede at sende Mette Frederiksen for en rigsret. Selv om det stadig er et fromt borgerligt håb, at rapporten kan bruges som løftestang til en rigsretssag mod hende, er det de færreste borgerlige toppolitikere, som for alvor tror på det. Derfor bliver det sandsynligvis de borgerliges strategi at trække Folketingets håndtering - efterspillet - af rapporten i langdrag, så debatten om regeringens beslutning om at lukke minkerhvervet, statsministerens slettede sms'er, som kommissionen ikke kunne få udleveret, og hele mistænkeliggørelsen af regeringen ikke ebber for hurtigt ud.

5 Hvilken betydning får rapporten for et kommende valg?

Medmindre regeringen med statsministeren i spidsen får en pure "frifindelse" af Minkkommissionen - hvilket ingen på Christiansborg forestiller sig - så vil rapporten komme til at spille en central rolle i en kommende valgkamp. De borgerlige partier er ved at varme op til, at folketingsvalget skal være en afstemning for eller mod Mette Frederiksen. Og her vil en minkrapport med større eller mindre kritik af statsministeren, Statsministeriet, Statsministeriets departementschef eller andre dele af regeringen være guld værd.

Fører Minkkommissionens endelige afrapportering til, at Folketinget sætter gang i yderligere juridisk udredningsarbejde, er det sandsynligt, at Mette Frederiksen venter med at udskrive valg. Det er utænkeligt, at statsministeren vil have en valgkamp, hvor minksagen er uafsluttet. Det vil ganske enkelt være for risikabelt og være en foræring til de borgerlige, som så vil få lejlighed til at mistænkeliggøre statsministeren og resten af regeringen.

Lørdag 11. juni var der Tour de Storebælt, hvor 16.000 danskere fik lov til at cykle fra Sjælland til Fyn. En af dem var reporter Emil Jørgensen, der var på jagt efter den såkaldte “gule feber”. Her får du det første af de to kapitler i hans reportageserie "Jagten på den gule feber". Grafik: Wayne Southwell

Jagten på den gule feber: Emil har lort på styret og tømmermænd på Storebæltsbroen

"Der er noget gult i Danmark". "Den gule feber raser" ... 

Har du åbnet en avis, tændt for nyhederne eller hørt radio inden for de seneste måneder, har du med garanti set en af ovenstående slaglinjer.

Det handler selvfølgelig om Tour de France. De fleste af Danmarks politikere og medier er gået all in på, at cykelløbet starter herhjemme, og en ting synes at være besluttet på forhånd: Det bliver en folkefest!  Men er danskerne i grunden klar til den fest? Det trykprøver reporter Emil Jørgensen i to reportager kaldet "Jagten på den gule feber". 
Her, i første kapitel, er han til Tour de Storebælt sammen med sine tømmermænd og 16.000 andre cyklister.

Alle bør finde sig en, der elsker dem så højt, som landets politikere elsker Tour de France. Heppekorsdiagnosen har et navn: “gul feber”. Og for at finde ud af, hvordan det føles, hopper Avisen Danmarks reporter Emil Jørgensen i sadlen og mænger sig med lycrafolket.

Tour de France: Jeg ligner ikke én, der skal cykle over Storebæltsbroen.

Med en fransk hotdog i den ene hånd, en coladåse i den anden og Elton John-agtige solbriller for øjnene ligner jeg præcis dét, jeg er: En mand plaget af tømmermænd.

Min cykel er i en endnu grimmere forfatning. I månedsvis har den fungeret som lokum for duerne i træet på min vej, så det lyseblå stel har fået hvid-grønne og askegrå nuancer.

Jeg har ikke styr på lortet. Jeg har lort på styret. Bogstavelig talt.

Men dét - at jeg både ligner og føler mig som noget, en fugl har skidt ud - er måske en form for beskyttelsesdragt mod den epidemi, jeg skal undersøge: den gule feber.

Her er ikke tale om den alvorlige virussygdom, der årligt slår cirka 30.000 mennesker ihjel. Det er en mildere undervariant stammende fra en fransk myg. En cykelmyg, fristes man til at sige.

Barnlig begejstring, mørklagte dokumenter og et forbrug af millioner af skattekroner er nogle af symptomerne. Foranlediget af driftige erhvervsmænd har prinser, ministre og borgmestre i årtier ageret hjælperyttere for at få Tour de France til Danmark, og nu - da det snart sker - vil flere og flere blive stukket.

- Jeg kan mærke det i min mave, sagde erhvervsminister Simon Kollerup (S), da der var 100 dage til Tour-starten: - Den gule feber.

Er det ikke-officielle Danmark, altså folk der ikke har økonomiske interesser i foretagendet, også ramt af gul feber?

Fra artiklen

Han er langtfra den eneste. Landmænd i Sorø er gået med til at tromle deres marker ned for at plante 10 kilometer med gule blomster. Kong Christian X’s bro i Sønderborg er pakket ind i gult “festtøj”. En bager i Middelfart har efter en længere godkendelsesproces fået lov at bage gule romkugler, som han drømmer om at sælge 100.000 af.

Selv dronning Margrethe er ramt: Hendes majestæt nævnte den danske Tour-start i sin nytårstale og proklamerede, at vi kunne se frem til “sport i særklasse”.

Tilsyneladende er det slet ikke et spørgsmål, om trikotklædte kemikaliebomber på gennemfart vil skabe en folkefest. Det er en beslutning. Men er det ikke-officielle Danmark, altså folk der ikke har økonomiske interesser i foretagendet, også ramt af gul feber?

Feberens epicenter

Denne dag - lørdag 11. juni - er jeg til det, der må være den gule febers epicenter: Tour de Storebælt.

16.000 mennesker cykler over broen fra Sjælland til Fyn, og stilen er aerodynamisk. Rev man alt tøjet af deltagerne, kunne der nok bygges en Storebæltsbro 2.0 ud af lycra og numsepuder.

Med hotdog i mavsen, startnummer på ryggen og en cykel smurt ind i lort ankommer jeg til Korsør og forsøger med hæs stemme at overbevise folk om, at jeg er journalist.

Tre modne mænd fra Aarhus sender skeptiske elevatorblikke til mig og min metalganger.

Torben, Niels og Jan er alle omkring 60 år. De cykler mellem 5000 og 7000 kilometer om året og har stramtsiddende tøj, hurtigbriller og kliksko på.

- Jeg har elsket cykling, siden jeg så Jørgen Leths film, siger Jan, som er pedel på en folkeskole.

- I tennis skal du vinde 6-3, 6-3, 6-3, i fodbold er der to halvlege. Men i cykling kan alt ske. Et cykelløb kan være det kedeligste i verden, og det kan være det sjoveste.

Kan I forklare, hvordan den gule feber føles?

Tre undrende blikke, som var jeg i gang med at pifte mine egne dæk. Så starter Jan, en anelse tøvende:

- Det er jo ... fantastisk? Når du er glad for cykling, så er der ikke noget større end Tour de France, siger han og bliver suppleret af Torben, som er socialpædagog:

- Vi kører over Storebæltsbroen to gange i bil i dag bare for at få lov til at cykle over den. Og så ovenikøbet med de galoperende benzinpriser. Det er jo vanvittigt. Men vi glæder os bare.

Torben, Niels og Jan fra Aarhus - en pedel, en socialpædagog og en konsulent - cykler hver 5000-7000 kilometer om året. - Men efterhånden kan jeg bedre lide at se cykling end at gøre det selv, siger Jan. Foto: Emil Jørgensen

For godt til at holde ud

Ret skal være ret. Her er også andet end modne mænd i lycra. Her er børn i ladcykler, unge fyre i jeans og gamle damer i sandaler. I et højttaleranlæg bliver der sagt, at Anni på 99 år også cykler over i dag.

Vi står i startområdet i Korsør og venter på at blive sendt af sted. Solen skinner fra en lyseblå himmel, kærestepar kysser, venner griner, og betjente med flotte, hvide hatte går og siger “dav”. Jeg ved ikke, om det er i højttalerne eller i mit hoved, men jeg aner, Shu-bi-dua synge, at “koen har et dejligt yver”.

Alt er så godt og idyllisk og fuldkornet, at det næsten ikke er til at holde ud. Jeg får lyst til at prikke hul på nogens ballon. Og jeg udser mig et offer: en lille, lyshåret dreng siddende bag på sin mors tandemcykel med et mellemfornøjet ansigtsudtryk.

Hvorfor kan du ikke cykle selv? spørger jeg.

- Fordi jeg ikke vil falde og bløde og have en hudafskrabning.

Godt svar.

Hans navn er Vincent, han er syv år og går i 1. klasse. Sammen med sin mor, Sandra, som studerer international politik, og sin bonusfar, Andreas, der er selvstændig, bor han på Østerbro i København. Og der er ingen af dem, som er Tour de France-fans, fortæller moren:

- Overhovedet ikke. Men det er fedt med sådan noget fælles sport.

Den lille familie løb også Royal Run, men hverken dét eller Tour de Storebælt var groet i Vincents sandkasse. I dag glæder han sig mest til den is og de chili cheese tops, som han er blevet lovet, når de rammer McDonald's i Nyborg. Udsigten til at cykle på broen gør ham lidt ængstelig.

Mor og far - Sandra og Andreas - har en anden bekymring. Ligesom 2500 andre københavnere fik de for nylig et brev i deres e-boks. I forbindelse med Tour-starten må deres bil ikke holde på vejen, som de ellers har beboerlicens til.

- Og det er altså i fire dage! I forvejen mangler der 4500 parkeringspladser i København, så jeg ved ikke rigtig, hvad de har tænkt sig. Enormt mange, som vi kender, planlægger at flygte ud af byen, siger Andreas.

- Men vi tager ikke ud af byen, siger Sandra og fortsætter:

- Der bliver sikkert god stemning, og Vincent skal også køre børnecykelløb. Er det ikke rigtigt, skat?

Den syvårige kigger ned i asfalten, mens han piller ved håndbremsen på tandemcyklen.

- Jo, svarer han.

Mor Sandra, bonusfar Andreas og syvårige Vincent bor på Østerbro i København. De er lidt trætte af, at Tour de France-starten i Danmark tvinger dem til at flytte deres bil i fire dage, men de deltager gerne i folkefesten alligevel. Foto: Emil Jørgensen

På toppen af broen

Når Tour-feltet drøner gennem Danmark, er det ikke bare verdens største cykelløb, som rammer landet. Det er også danmarkshistoriens potentielt største trafikkaos.

Lørdag 2. juli lukker Storebæltsbroen for biltrafik i fem timer. På en af årets største rejsedage, en oplagt bryllupsdag, midt under Roskilde Festival og DGI's landsstævne i Svendborg kappes den trafikåre, som løber tværs gennem landet.

Men nul cykelløb på broen ville have betydet nul Tour-start i Danmark. Metalslangerne i havet er selve kronjuvelen i det, der på fagsprog hedder en Grand Départ. Ikke alene er broen æstetisk unik, den er også spændende rent sportsligt.

- I har ikke bjerge. Men I har vind, har Tour de Frances direktør, Christian Prudhomme, sagt gentagne gange.

Han håber på noget, der minder om det, som skete i Hollands Grand Départ i 2015. Dengang sluttede anden etape helt ude på digerne i Zeeland i Nordholland, og blæsevejret slog huller i feltet. En lille colombianer ved navn Nairo Quintana, en af forhåndsfavoritterne, tabte 1 minut og 28 sekunder. Tre uger senere trådte han op på podiets andenplads, 1 minut og 12 sekunder efter førstepladsen.

Med andre ord: Kommer den helt rigtige sidevind, kan opløbet på Storebæltsbroen blive afgørende for årets samlede vinder af Touren.

Men denne dag - mens 16.000 humørbomber okser over højbroen og under pylonerne - er det svært at forestille sig. Folk på handicapcykler kører med armene, 20 blinde mennesker bliver fragtet sikkert over af deres piloter på tandemcykler, der er børn i cykeltøj, og alle kører, som om de er på samme hold.

I havet står vindmøller og pisker rundt, mens vores ben gør det samme. Sprogø kommer til syne. Vi er 70 meter over havoverfladen, og det føles, som om vi flyver - som en havmåge, der hænger stille i modvind. Det er fantastisk. Sagt med nasal Jørgen Leth-stemme: "Det kan jeg godt lide. Det kan jeg rigtig godt lide". Og jeg rammes af noget, der velsagtens er hele formålet med cykelpropagandashowet: en pokkers følelse af national stolthed.

Cykel for livet

Mens solen stadig står højt på himlen, triller vi ind i målfeltet i Nyborg - et område, som mange bilkørende danskere kender som dén rasteplads med både McDonald's, Burger King, Sunset og Carl’s Jr.

I dag er der flere mennesker end burgere. Folk er kommet for at heppe på alle de glade amatører, og på en opstillet scene står Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs (V), der altid har været god til sige åbenlyse ting, som ingen kan anfægte:

- Vi skal have en folkefest, hvor det er folket, der skaber festen, har han engang sagt til mig.

I dag taler han om “gul feber” og “glade mennesker”.

For Kasper, en 37-årig senior technical business controller fra Birkerød, er det mere end bare glæde. Det er ætsende forløsning.

- For to måneder siden blev jeg erklæret kræftfri, fortæller han og ser tydeligt rørt ud.

Han meldte sig til Tour de Storebælt sidste sommer, før han fik diagnosticeret kræft i halsen.

Cykelløbet blev en tidshorisont. Og i dag kørte han alle 200 kilometer fra Roskilde og kom ind som en af de hurtigste.

- Det er en meget speciel følelse lige nu. I og med at jeg havde det her løb, havde jeg et konkret mål at arbejde efter. Jeg er meget glad.

Han har en gul medalje rundt om halsen - bæredygtigt produceret af 100 procent genanvendt akryl.

Det har jeg også. Alle har fået en.

Kasper (th.) har været kræftfri i to måneder, da han gennemfører 200 kilometer på cykel fra Roskilde til Nyborg. - Det er meget specielt siger lige nu, han. Her står han med Christine fra cykelklubben Birkerød BC. Foto: Emil Jørgensen

Nogle har også fået fadøl, her oser og syder af grillpølser, og frivillige kyler chips, chokoladebarer og vingummibamser i favnen på alle, der vil have det.

På en af de lyse danske sommeraftener kører cykelfolk i alle retninger ud af Nyborg, tilbage til deres ikke-professionelle cykelliv, måske med en lille feber i mavsen.


I kapitel 2 af “Jagten på den gule feber”, som du kan læse søndag 26. juni, cykler Emil Jørgensen de 182 kilometer fra Vejle til Sønderborg.

Artikelserie: Tour-start i Danmark

Fra 1. til 3. juli drøner Tour de France gennem Danmark, og vi stiller skarpt på alt det, der foregår uden om cykelløbet.

21. juni: Den store fortælling om, hvordan Touren kom til Danmark

23. juni: Dansk Tour-start ingen guldgrube

25. juni: Jagten på den gule feber kapitel 1

26. juni: Jagten på den gule feber kapitel 2

28. juni: Danmarkshistoriens største trafikkaos

30. juni: Retten til rettighederne: Trademark Tour de France

1. juli: Ikke ren, men rørt: Interview med Rolf Sørensen

Desuden vil journalist Emil Jørgensen skrive reportager fra alle tre etaper i Danmark: Enkeltstarten i København, turen fra Roskilde til Nyborg og den sidste etape fra Vejle til Sønderborg.

Nadia Nadim under mandagens pressemøde. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Skuffelse over stjernerne: Nadia Nadim er ikke den eneste, der har rod i værdierne

Det moderne publikum forventer, at dets sportsidoler har styr på tidens etik og de medmenneskelige ikke-monetære værdier.

Det er forklaringen på, at Nadia Nadim endte som denne uges skydeskive.

Hun er langtfra den eneste, for den nyere danmarkshistorie er fyldt med sportsidoler, der har skuffet, mener Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested.

"Pissenederen og ærgerligt", sagde fodboldspilleren Nadia Nadim først på ugen, da talen faldt på de 6500 arbejdere, der er døde under arbejdet med at bygge stadioner i Qatar til det kommende herre-VM i fodbold.

Det var hverken elegant eller klogt sagt, og udtalelsen kom i forbindelse med, at Nadia Nadim  forsvarede, at hun mod betaling er blevet ambassadør for Qatar og VM-slutrunden.

En post, der har gjort, at Dansk Flygtningehjælp har afbrudt samarbejdet med hende, mens DBU's fodbolddirektør, Peter Møller, har udtalt, at Nadim modarbejder forbundet, der dog har valgt at lade landsholdet spille i Qatar.

Det er ikke "pissenederen og ærgerligt", at emiratstaten Qatar har udnyttet fattigfolk fra Bangladesh og Nepal til at arbejde sig til døde. Det er en tragedie og udtryk for kynisme og hensynsløshed.  Det klæder ikke Nadim at vælge så lette ord om noget så tungt, og det klæder hende heller ikke at arbejde for et styre med et så afstumpet menneskesyn.

Nadia Nadim har ellers været en darling herhjemme. Hendes historie har handlet om succes. Om at komme hertil som flygtning og blive uddannet læge og en så dygtig fodboldspiller, at hun spiller for det danske kvindelandshold.

Hun vil ikke sige, hvad hun får i løn for sin ambassadørpost, men det er også uvedkommende, for sagen handler om værdier på en anden måde. 

Der kommer et tidspunkt i næsten alle menneskers liv, hvor man er nødt til at vælge mellem  penge/prestige/magt og hvilket menneske, man gerne vil være. Hvem man er, og hvad man kan stå inde for. Det ligner, at Nadim har valgt pengene, men selv siger hun, at hun tror, at hun kan gøre en forskel til det bedre i Qatar gennem ambassadørposten. Den udtalelse må vi acceptere, for kun Nadim ved, hvad Nadim tænker, føler og tror på.

Der kommer et tidspunkt i næsten alle menneskers liv, hvor man er nødt til at vælge mellem  penge/ prestige/magt og hvilket menneske, man gerne vil være.

Uddrag af kommentaren

Verden er fyldt med mennesker, der gør ting, vi ikke bryder os om, men når det er vores idoler, vores stjerner, så bliver vi ekstra skuffede over dem. Vi forventer, at de udelukkende lever og ånder for deres sport, fordi den giver os glæde, spænding, noget at være fælles om - og, når de vinder, også national stolthed. De er forbilleder - ikke mindst for vores børn og unge - og det lægger et ekstra pres på dem udi at være perfekte mennesker.

Nadia Nadim er langtfra den eneste sportsstjerne, hvis kompas vi har fundet fejlbefængt. For eksempel var Michael Laudrup træner for en klub i Qatar frem til 2018, og også tennisspillerne Caroline Wozniacki og Holger Rune har fået kritik for hver især at flytte til Monaco til "de helt rigtige træningsfaciliteter".  Rune har ovenikøbet været i ilden for sit iltre temperament. 

Vi var også sure, da badmintonspilleren Victor Axelsen sidste år flyttede til Dubai for at optimere sin træning, for vi var kommet i tanker om, at han dermed vendte ryggen til den velfærdsstat og det Foreningsdanmark, der har bakket ham op hele vejen. Og Peter Schmeichel har måttet forklare sig om sit Rusland-eventyr, hvor han blev set drikke te og trykke hånd med Putin. Schmeichel arbejdede i 2018 i forbindelse med VM-slutrunden for den russiske tv-station Russia Today - en station, der beskrives som propagandistisk.

Sportsstjernerne forsvarer sig typisk med, at de ikke blander sport og politik sammen, at opgaverne, de har sagt ja til, er spændende, at de søger bedre træningsfaciliteter og den slags. Men de taler ind i en traditionel tankegang i en tid, der er ved at kaste netop "plejer" over bord.

Det moderne publikum forventer, at idolerne har styr på tidens etik og de medmenneskelige ikke-monetære værdier.  Det er forklaringen på, at Nadia Nadim er endt som denne uges skydeskive og i det, vi på moderne dansk kalder for en shitstorm.