Politik: Der er truffet store beslutninger i første halvdel af 2022: Forsvarsforbeholdet blev sat til afstemning og fjernet, milliarder af kroner blev øremærket til Forsvaret, inflationen galopperede derudad, og en CO2-skat blev indført.

Efter sommerferien står der for alvor skrevet ”valgkamp” hen over dansk politik, og derfor leverer Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, har en midtvejsstatus på de 15 politiske partier, der er opstillingsberettigede, når statsminister Mette Frederiksen (S) udskriver valget.

Investering: De seneste år er danskerne strømmet ind på aktiemarkedet i et tempo, der ikke tidligere er set. Det har tidligere fået investeringsplatforme som Saxo Bank til at tale om en umoden investorkultur, og frygten var at de mange nye investorer ville gå i panik ved den første modgang i markedet og sælge ud med store tab.

Men den frygt er nu gjort til skamme. Hverken Nordnet eller Saxo Bank oplever, at de nye investorer forlader markedet på trods af, at 2022 indtil videre har været et historisk dårligt aktieår. Tværtimod oplever begge platforme fortsat en nettotilgang af kunder. I løbet af årets første fem måneder er de vokset med over 25.000 nye investorer.

- Tilstrømningen er på et lavere niveau, men der er stadig positiv tilstrømning. Vi kan også se, at de investorer, vi har fået i løbet af de sidste år, bliver i markedet. Vi kunne godt frygte, at mange af de nye private investorer, som ikke har prøvet fald før, ville løbe skrigende bort. Men heldigvis har de is nok i maven og har lyttet til tommelfingerreglen om at investere langsigtet, siger Anne Buchardt, der er landechef for Nordnet i Danmark.

Det er især to grupper som sørger for, at investeringsplatformene fortsat oplever en vækst i antallet af investorer.

- Vi ser, at der kommer rigtig mange unge kunder til. I de sidste par år har andelen af nye kunder under 30 været lige knap 50 procent. Vi kan også se, at der er flere kvinder. For nogle år siden var 30 procent af vores nye kunder kvinder. Nu er det 40 procent, siger Anne Buchardt.

Den oplevelse deler investeringsplatformen Saxo Bank.

- Når vi kigger på de unge og kvinderne, er der virkelig sket en markant udvikling. Det er ikke normalt, vi ser målgrupper vokse med så store hastigheder. Det er en meget ny tendens og ikke noget, vi har set ved andre målgrupper tidligere. Det er i den grad positivt både for de mange nye investorer og for samfundet som helhed, siger Camilla Dahl Hansen, der er chef og øverste ansvarlige for den samlede kundeoplevelse i Saxo Bank.

Hos Finans Danmark, der er bankernes interesseorganisation, vurderer Birgitte Søgaard Holm, direktør for investering og opsparing, at investorkulturen er blevet styrket i 2022 på trods af de store fald på markedet.

Hun peger blandt andet på, at antallet af danskere, der har en aktiesparekonto, er vokset med 50.000 personer i første halvår af 2022, så der nu er mere end 250.000 danskere, der har oprettet en aktiesparekonto.

Samtidig viser den seneste undersøgelse, som Epinion har foretaget for interesseorganisationen, at danskeres planer om at investere ligger på samme niveau som for et par år tilbage. Svarene er indsamlet i maj, da aktiemarkedet allerede var faldet markant.

- Alligevel svarer 22 procent, at de forventer at investere inden for det næste år. Det er stabilt i forhold til vores sidste undersøgelse. De dårlige tider på markedet har altså endnu ingen nævneværdig effekt på det antal danskere, som forventer at investere det kommende år. Det skyldes, at mange investerer med de langsigtede briller på, siger Birgitte Søgaard Holm.

Undersøgelsen viser ligesom investeringsplatformenes opgørelse, at der er en særlig udvikling blandt unge investorer.

- Det er interessant, at der er en overvægt blandt unge. 28 procent af dem under 30 år svarede, at de forventer at investere inden for de næste 12 måneder, siger Birgitte Søgaard Holm.

Danmarks største bank, Danske Bank, oplyser i en mail til Avisen Danmark, at banken i 2022 indtil videre har haft en flad udvikling i det samlede antal kunder, som investerer. Der kommer nogle nye investorer til, men det går langsomt, lyder det. Der er dog forskelle mellem aldersgrupperne.

- Vi ser størst investeringslyst og mindst ”udsalg” blandt investorer under 40 år, mens investorer over 60 år generelt har solgt ud af deres investeringer. Vi kan desuden se en tendens blandt alle aldersgrupper til, at de i højere grad end før har købt fonde eller er gået i investeringsløsninger frem for at købe enkeltaktier, og det passer godt med vores anbefalinger om at investere bredt lige nu, skriver banken.

Politik: På rekordtid fik Inger Støjberg de nødvendige 20.182 vælgererklæringer til at kunne stille op til Folketinget.

Nu slår hun rekord igen. Hendes parti, Danmarksdemokraterne, har nemlig sprængt alle rammer for opbakningen til et debutantparti, viser en Megafon-måling lavet for TV2 og Politiken. Megafon-målingen sætter tal på, hvad danskerne ville stemme, hvis der var valg i morgen.

Hendes parti, Danmarksdemokraterne, står med 10,8 procent til at blive det fjerdestørste. Kun overgået af Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti.

Casper Dall, der er Avisen Danmarks politiske redaktør, mener, at meningsmålingen "illustrerer  hvor vild dansk politik er i øjeblikket".

- Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne er kommet flyvende fra start. Partiet har stadig ikke meget konkret politik på hylderne, men det er lige nu Støjbergs fordel, fordi alle vælgerne kan tænke lige præcis deres egen kæphest ind i Danmarksdemokraternes politik, siger Casper Dall.

Støjberg har afvist at pege på en borgerlig statsministerkandidat, men ifølge Casper Dall har hun opfordret både Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K) til "at sætte Cola Zero på køl".

- Det er mit indtryk, at begge partiledere har været i dialog med hende, fordi de ved, at hendes opbakning kan blive afgørende for, hvem der i sidste ende kan blive borgerlig statsminister, hvis de blå får flertallet til det, siger han.

Det har ikke været sjovt at være statsminister Mette Frederiksen (S) den seneste måneds tid.  Voldsom kritik fra minkkommissionen, et ultimatum om valg senest til oktober fra De Radikale, og nu en måling, hvor partiet bløder vælgere.

- Mette Frederiksen skal håbe på, at danskerne finder sommerhumøret frem og får vasket den politiske tavle ren i sommerbygerne, så hun kan genskabe noget positivitet omkring sit parti efter sommeren, siger Casper Dall

Han understreger dog, at målingen er et pejlemærke for, hvordan situationen i dansk politik er nu, lige før sommerferien og efter Minkkommissionens rapport. Efter sommerferien kan det allerede se helt anderledes ud igen.

Et andet parti, som i den grad også er presset, er DF.  Siden februar har Dansk Folkeparti mistet 11 af sine 16 mandater og har dermed fem mandater tilbage i Folketinget.

- Danmarksdemokraterne kan give dødsstødet til Dansk Folkeparti. DF er under spærregrænsen for første gang, og det er kritisk for partiet. Der skal ske noget, så DF som minimum kommer over spærregrænsen, og Morten Messerschmidt for alvor kan begynde sin rekonstruktion af partiet, siger politisk redaktør for Avisen Danmark Casper Dall.

Interview: Anders Ladekarl har set mennesker, når de er presset til det yderste. Han har set, hvad der sker, når rådvildheden i øjnene overtager empatien og roen. Når børn mister deres forældre, og pludselig står alene i en krig, de ikke har bedt om. Når familiers hjem på kort tid forsvinder, og der skal findes nye steder at leve.

Som generalsekretær for Røde Kors i Danmark, ved han, hvilken frygt og ødelæggelse krigen i Ukraine har ført med sig.

Men han har også set en folkelig kærlighed fra fremmede og bekendte, når krigen buldrer. Når Danmark stod sammen om at samle et historisk beløb til ukrainerne, eller når krigsramte ukrainerne åbner deres døre for interne flygtninge, som de aldrig har mødt før.

I forbindelse med sit arbejde for halvanden måned siden var Anders Ladekarl i Ukraine igen – det er fjerde gang, siden krigen startede, at han besøgte landet. Denne gang oplevede han, hvordan krigen er gået ind i en ny fase. Hverdag.

- Ukrainerne levede deres liv med krigen i baggrunden. Der var løbende luftalarmer, hvor de skulle søge dækning. Der var lange suppekøer, skoler og idrætshaller var fyldte med fordrevne og mange af de hjem, der ikke var ødelagte af krigen, havde op til fem ekstra boende. Alt sammen for at huse de utallige interne flygtninge. Krigen er ikke gået i stå, den er bare blevet en del af hverdagen, siger generalsekretær for Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl.

Han kalder hverdagen for tredje fase i krigen. Første fase af krigen startede allerede for otte år siden, da Rusland annekterede Krim-halvøen og spændingerne steg mellem de to lande. Anden fase var invasionen af Ukraine, som Rusland startede 24. februar. Tredje fase er næsten lige begyndt, og er hverdagen; når krigen går i tomgang og død og ødelæggelse bliver et livsvilkår, siger Anders Ladekarl.

Krigen er på mange måder også blevet hverdag for os i Danmark.

- Det er et vilkår, som vi bliver nødt til at tage med. Der er grænser for, hvor lang tid man kan holde opmærksomhed på en given konflikt. Og danskerne skal have stor ros, da der aldrig har været så meget opmærksomhed på en krise som på krigen i Ukraine.

Men trods den store opmærksomhed i starten, regner Røde Kors i Danmark med, at krigen fortsætter i lang tid endnu.

- De midler vi samlede ind, har vi planlagt anvendelsen af det næste lange stykke tid. Vi holder altså krudtet lidt tørt til nogle hårde, kommende år. Vores forventninger er, at krigen ikke er ovre i morgen, og pengene fra Danmark skal nok kunne strække til to år, siger Anders Ladekarl.

Krigen har vist, at verden hænger sammen, mere end vi lige gik og troede. Krigen rammer ikke kun Ukraine, men skaber økonomiske kriser, forhøjet inflation og mangel på fødevarer i hele verden. Og lider vi en smule i Danmark, så bliver u-lande ramt i høj grad andre steder, fortæller Anders Ladekarl.

- Krigen påvirker ikke kun vores arbejde i Ukraine, men også alle mulige andre steder i verden. Lande, som allerede før krigen var i krise, er nu i dyb katastrofe. Der er lande, som mangler helt basale fødevarer, og i den grad er i knæ, siger han.

- Blandt andet ser vi ind i en sultkatastrofe ved Afrikas horn og det vestlige Afrika. Indien har forbudt, at man eksporterer fødevarer for at holde på egne varer. Vi ser store udfordringer i de lande. Vi står i en situation mere end nogensinde, som tydeliggør, at hvis vi lider en smule i Danmark, så brænder ulandene, fortsætter Anders Ladekarl.

Modsat mange af de lande, som Røde Kors plejer at arbejde med, er Ukraine ikke et uland.

Ukrainerne adskiller sig blandt andet ved at være veluddannede, systematiske, og der er GDPR-regler, som dog har kompliceret overførsel af ressourcer til dem.

Ukraine bruger dog et pengesystem, der minder om vores MobilePay. Og det system er Røde Kors lige begyndt at bruge til at overføre kontantbeløb til personer, der har åbnet deres hjem for internt fordrevne i de dele af Ukraine, der ikke er ødelagt.

- Ny teknologi inden for betalingskort og smartphones gør det til en effektiv og billigere mulighed for at hjælpe landet. Men vigtigst giver det også værdighed til de mennesker i nød, da de selv kan dække egne behov - derudover støtter det også op om den lokale økonomi, siger Anders Ladekarl.

Allerede i løbet af de næste par måneder regner Røde Kors med at nå omkring 25.000 mennesker med over 37 milioner kroner. Det primære fokus er at betale værtsfamilierne, hvor Røde Kors i Danmark betaler 1.600 kroner i kvartalet, så de kan købe den ekstra vand, varme og el, som det koster de at have internt fordrevne boende.

Derudover opskalerer Røde Kors psykisk førstehjælp og psykosocial støtte, hvor nødhjælpsarbejderne blandt andet laver aktiviteter for både børn og voksne, og skaber sikre zoner, hvor børn kan lege. På trods af krig, skal børn have lov til at være børn, siger generalsekretæren.

Selvom den danske sommer er over os, og vi nærmest har glemt alt om de kolde, lange måneder, som vinteren bringer, forbereder Røde Kors sig allerede nu til den kolde ukrainske vinter, der står på trapperne.

Ukraine bliver i gennemsnit væsentligt koldere end Danmark i vinterperioden, derfor betyder det i særdeleshed, at de skal have mere brændsel, tæpper, dyner og mere hjælp til at betale de omkostninger, der er høje i vinterhalvåret, fortæller Ander Ladekarl.

- Vinteren bliver hård i Ukraine. Særligt for de familier, der huser mange fordrevne eller i de ødelagte områder, hvor man ikke lever under ordentlige forhold. I de områder kræver det direkte vinterhjælp til forbedring af huse og brændselshjælp. Men så længe vi kan hjælpe værtsfamilierne, så de kan huse de internt fordrevne, undgår vi, at folk kommer i flygtningelejre, hvilket vi for alt i verden skal undgå i vinterhalvåret, siger Anders Ladekarl.

Det er næsten fire en halv måned siden, at krigen i Ukraine begyndte, og der er intet der tyder på, at den stopper i nær fremtid. Tværtimod bliver det, ifølge Anders Ladekarl, en krig, der kommer til at ligge og ulme i mange år frem.

- Der kommer ikke til at være nogle vindere i den her krig, men vi kan gøre alt for at mindske tabet så meget som muligt. Det er det eneste, vi kan gøre, siger han.