Sommerens bedste hjemme-hos-familien-Danmark-program er TV2's  "Vi drukner i rod".

Her er deltagerne, som er forskellige familier i større eller mindre, men stærkt rodede hjem, pinligt berørte over deres uoverskuelige bunker af ting og tøj og manglende evner til at rydde op. De svære følelser får ikke lov til at overtage programmet, der oser af handlekraft og løsninger.

Nu skal der ryddes op. Der skal ske noget, og det gør der. Et forvandlingsprogram, der fastholder en fra før til efter. Fra start til slut.

Vi er med i rodet og videre i den vanskelige sorteringsfase, hvor de "ramte" skal halvere deres ejendele under tidspres, for ellers vil hjernen udsætte beslutningerne igen og igen.

Vi får forklaringer på, hvorfor rod og uoverskuelighed er stressende og deprimerende, hvorimod orden giver ro og overskud. Vi får også mange brugbare tips til organisering og hensigtsmæssig indretning, så det hele ikke bunker sig sammen igen.

Det er vanvittigt inspirerende, og følelsen ved hvert programs afslutning er en mærkbar lettelse. Ih, hvor blev det pænt og overskueligt. Det er et eventyr, der ender lykkeligt hver gang, og det bliver man glad af at se på.

Og ideen med at smide de gigantiske æsker til brætspil ud og i stedet opbevare spillene i gennemsigtige plastiklommer. Genialt!

Den boblende og iværksættende glæde forsvinder dog hurtigt, når jeg ser på DR's fjerde sæson af  "Fede forhold", som er en tung og langtrukken omgang at komme igennem. 

Denne gang følger vi blandt andre Maria, der har mistet lysten til sex. Det har hendes mand, Søren, ikke. Han har til gengæld ikke større lyst til svære samtaler med hende og glider af med humor. Til gengæld er de enige om, at de er blevet for tykke og gerne vil tabe sig - ligesom programmets fire øvrige medvirkende.

Der er ikke mange salatopskrifter at hente for seerne - eller inspirerende træningsøvelser. Snakke om livvidder, muskelmasse og kagefristelser fylder heller ikke alverden. De er blot nogle af de mange ingredienser i programmets efterhånden noget brogede gryderet, der også består af sundhedssamtale med læge og i stigende grad deltagernes mentale tilstand.

Det giver selvfølgelig mening, at trøstespisning, overspisning og hyppig hyggespisning kan hænge sammen med psykiske udfordringer. At krop og sjæl hænger sammen. Det er derfor, vi blandt andre ser psykologen Frej Prahl læne sig sig tilbage i sin terapeutstol, mens han familiært og afvæbnende krøller et ben sammen under sig, samtidig med at han puster til støvet i privatsfærens kroge.

Alt skal åbenbart luftes, før der kan tankes op på selvfølelsen, så deltagerne kan blive til både gladere og dermed tyndere jeg'er. Søren ligner dog indimellem en presset mand, der ikke nødvendigvis har lyst til at dele sit inderste med Danmark.

Det er muligt, at det er den rigtige vej at gå for at opnå et vægttab - den slags må eksperter afgøre -  men behøver vi seere at høre alle de tårevædede og nogle gange pinligt private detaljer? Kunne man forestille sig "Fede forhold" uden den totale selvudlevering til kameraerne? Ja.

Jeg ser programmet, fordi jeg godt kan lide før-og-efter-genren, hvad enten livets overvægt består af rod eller fedt. Jeg ser dem for at blive fascineret, lære noget og blive inspireret. Men "Fede forhold" er ved at forvandle sig til et halvhjertet terapi-program. 

Hvad handler det dybest set om? Fedme? Helbred? Ja, lidt. Parforhold? Selvværd? Ja, lidt mere.

Hvis jeg var DR, ville jeg rydde op på de hylder, hvor de gamle seriekoncepter kommer fra.

"Vi drukner i rod" sendes næste gang 8. august på TV2. "Fede forhold" kan ses på DR onsdag 3. august.

Alkohol: Lige om lidt ringer skoleklokken igen ind fra sommerferie, og for mange betyder det en tid med fester, fredagscaféer og introture for førsteårseleverne.

Netop derfor kan alle rektorer og formænd på de danske ungdomsuddannelser lige nu finde et brev i postkassen. Brevet er sendt af Sundhedsstyrelsen og de to gymnasiale organisationer, Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, og de opfordrer nu uddannelserne til at gentænke deres alkoholpolitikker.

For en del førsteårselever vil skoleklokken nemlig også signalere deres første officielle møde med en af Danmarks længstvarende og mere skamfulde rekorder; den danske drukkultur hos unge.

En rekord, som Sundhedsstyrelsen forsøger at komme til livs.

- Det er særligt i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne, at indtaget af alkohol begynder at tage fart for mange unge. Det er der, hvor forældrene giver lidt slip, og hvor alkohol pludselig er tilgængeligt. De normale stopklodser er blevet fjernet, kan man sige, siger Niels Sandø, chef i Sundhedsstyrelsens enhed for forebyggelse og ulighed.

Han tilføjer:

- Det kan få afgørende betydning, hvis vi allerede fra starten kan få grundlagt nye måder at være sammen på, hvor alkohol ikke er det afgørende samlingspunkt.

I brevet sendt til de danske rektorer og formænd, lægger de tre organisationer i særdeleshed vægt på netop dem, som om ganske kort tid vil træde ind på ungdomsuddannelserne for første gang, og i særdeleshed dem, som er under 18.

- Vi ved, at alkohol er skadeligt for de unge. Ud over de umiddelbare skader i forhold til for eksempel ulykker, kan alkohol også have konsekvenser for hjernens udvikling. Især i forhold til koncentration, indlæring, impulskontrol og sprog. Så længe hjernen udvikles, er den sårbar. Det gælder særligt blandt de yngre under 18 år, forklarer Niels Sandø.

En af Sundhedsstyrelsens prioriteter i forhold til uddannelsernes alkoholpolitik er, at de unge bliver informeret om farerne ved at drikke store mængder alkohol.

Organisationerne kommer også selv med en række forslag til arrangementer, som gymnasierne kan afvikle, hvor alkohol slet ikke behøver være til stede. Her foreslår de blandt andet temafest med udklædninger, koncerter, revy eller fællesdans.

Det nok mest vidtgående forslag, som Sundhedsstyrelsen kommer med, er forslaget om en karensperiode.

Det betyder en periode i begyndelsen af uddannelsen, hvor der ved festerne og arrangementerne, slet ikke vil være mulighed for at købe alkohol. Tanken bag er, at de nye elever så kan begynde uddannelsen og dannelsen af nye relationer, uden at skulle opleve presset for at drikke alkohol.

- Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, at en karensperiode stopper det hele, men det giver eleverne mulighed for, inden for uddannelsens rammer, at mødes og danne de første relationer uden brugen af alkohol.

Sundhedsstyrelsen, Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og - Gymnasier foreslår for eksempel, at en sådan periode kunne vare fra studiestart og frem til efterårsferien.

Hos Dansk Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) byder de en række af de foreslåede tiltag velkommen.

- Vi ser generelt kritisk på unges alkoholforbrug, men vi mener, at det er blevet bedre. Og vi mener, at der skal være oplysning omkring for eksempel konsekvenserne ved bingedrinking (større alkoholindtagelse over kort tid, red.), fortæller organisationens forkvinde, Madeleine Steenberg Williams, og tilføjer:

- Det er også vigtigt, at man sammen med eleverne kan aftale nogle alkoholpolitikkerne. Hvor man kan sørge for, at alkohol bliver et tilvalg, hvor dem, der ikke drikker, også kan være med.

Til gengæld bliver forslaget om en karensperiode ikke taget godt imod hos organisationen. De mener nemlig ikke, at det vil stoppe alkoholforbruget men derimod bare fjerne de sikre rammer, hvori det kan foregå.

- Vores frygt er, at netop i starten af året, der kommer "puttefesterne", hvor alkohol er et centralt element. Og vi frygter, at sådan et forbud ikke vil stoppe de unge fra at drikke. De vil i stedet drikke i utrygge rammer frem for på gymnasiet. Det er bedre at kunne drikke et sikkert sted. Et forbud er simpelthen ikke vejen frem, siger Madeleine Steenberg Williams.

Politik: Der er nu under ti måneder til, at Mette Frederiksen senest skal have udskrevet et nyt valg til Folketinget. Men kommer hun til at vente helt indtil maj næste år?

Der kan findes masser af grunde til, at Mette Frederiksen ønsker at trække valgudskrivelsen så lang tid som overhovedet muligt. Den vigtigste grund er nok, at meningsmålingerne lige nu spår dødt løb mellem rød og blå blok, efter at rød blok gennem hele valgperioden har haft et komfortabelt forspring. Andre spekulerer i, at dronning Margrethes 50 års regeringsjubilæum i september umuliggør et efterårsvalg.

Men Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, drister sig alligevel til at komme med seks grunde til, at Mette Frederiksen trodser meningsmålingerne og udskriver et sensommer- eller efterårsvalg.

Tiltale: Som beskrevet i Avisen Danmark mandag, så har politiet droppet 14 potentielle sager mod den pensionerede overlæge, Svend Lings. Men tirsdag fik han besøg af to betjente, der mødte op på bopælen med et tiltaleskrift til den pensionerede overlæge: Svend Lings skal for retten, og anklager går efter en fængselsstraf for medvirken til selvmord.

Ifølge anklageskriftet skal han via beskedtjenesten Messenger og over telefonen have rådgivet og vejledt en 29-årig mand om selvmord. Det skal være sket i en periode fra 18. november 2020 og frem til et tidspunkt i 2021. Personen begik selvmord i februar sidste år.

- Jeg er selvfølgelig træt af, at jeg skal for retten igen, men det her handler ikke om mig. Det, som, jeg skal igennem, er intet mod de lidelser, mine patienter er plaget af, siger Svend Lings.

Dine patienter?

- Jeg kalder de mennesker, jeg hjælper, for mine patienter. Men da jeg ikke er læge mere, er det nok ikke den rigtige betegnelse, siger Svend Lings.

Husker du den 29-årige mand, som begik selvmord?

- Jeg husker ham, men jeg husker ikke alle detaljer. Han havde kroniske voldsomme mavesmerter. Han led af en uhelbredelig tarmsygdom, og alle behandlingstilbud var udtømte, så det eneste, man kunne tilbyde, var morfin. Han tog morfin konstant og i store doser, men havde ondt alligevel.

Har du medvirket til hans selvmord, som du nu er tiltalt for?

- Jeg har rådgivet ham, og det mener politiet og anklageren så er medvirken. Jeg har hørt om en sag, hvor en mand har kørt en anden mand hen til et højhus, hvor han ville springe ud fra og begå selvmord. Han blev ikke dømt, selv om han vidste, at det var det, han ville, siger Svend Lings.

Ifølge Berlingske Tidende led den 29-årige nu afdøde mand også af en depression. Det mener Lings dog ikke gør nogen forskel:

-  Det er klart, at han bliver deprimeret, når han lider af en alvorlig, uhelbredelig og livsødelæggende sygdom. Det ville jeg også være.

Oven i den kommende retssag mod Svend Lings, slæber han også rundt på en betinget fængselsdom på 60 dage, som kan udløses, hvis han igen gør sig skyldig i at medvirke til selvmord.

Hvis du bliver dømt igen i den nye sag, så er det vel en længere fængselsstraf?

- Ja måske. Jeg ved ikke, om den betingede dom er udløbet eller ej. Jeg er klar til at gå i fængsel, hvis det er det, der skal til. Det er en bagatel mod, hvad dem, jeg hjælper, er ude for. Men når en minister kan overtræde loven og slippe med fodlænke, mon så ikke også jeg kan, spørger Svend Lings og henviser til Inger Støjberg.

Vil denne her sag om den 29-årige eller en fængselsdom få dig til at stoppe din rådgivning til folk, der ikke ønsker at leve mere?

- Nej. I langt de fleste tilfælde har dem, jeg hjælper, informeret deres nærmeste, og jeg får tit henvendelser fra efterladte, der takker mig for, at det blev en værdig død.

Svend Lings blev i 2019 af Højesteret idømt 60 dages fængsel for medvirken til selvmord. Straffen blev gjort betinget.

Dommen skyldtes hans medvirken til to selvmord og et forsøg på medvirken til selvmord. Han havde udskrevet medicin eller hjulpet med at få udskrevet medicin.

I øvrigt klagede Lings over Højesterets dom til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, fordi han mente, at han blot havde kommunikeret information om selvmord, og at hans ret til ytringsfrihed dermed var blevet krænket.

Svaret kom i foråret. Den internationale domstol kunne ikke følge hans argumentation. Den lagde vægt på, at dommen i straffesagen ikke rettede sig imod hans generelle informationsvirksomhed, men derimod drejede sig om hans handlinger i forhold til tre specifikke personer.

Lægeforeningen har i øvrigt ekskluderet Svend Lings.

Retsssagen mod Svend Lings vil finde sted ved Retten i Svendborg, men der er endnu ikke fastsat en dato.