En advarsel, en irettesættelse og to fritagelser fra tjeneste. Sådan er regnebrættet onsdag blevet gjort op af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen over for nogle af de embedsmænd, som var involveret i lukningen af minkerhvervet i november 2020.

I Statsministeriet er det statsminister Mette Frederiksen (S), som har tildelt departementschef Barbara Bertelsen en advarsel, mens det er departementschef Henrik Studsgaard fra Miljøministeriet og rigspolitichef Thorkild Fogde, der er blevet fritaget fra tjeneste.

Det er helt exceptionelt, at to så højtstående embedsmænd er blevet fritaget fra tjeneste. Men selv om Mette Frederiksen og resten af regeringen nu håber, at debatten om konsekvenser efter minkkommissionens afrapportering vil forstumme, så kommer det ikke til at ske. De borgerlige partier vil fortsat angribe regeringen for dens håndtering af minksagen.

Det har især været Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, der har været omdiskuteret. Derfor bliver det også interessant at følge, hvordan de borgerlige partier vil agere i den kommende tid.

Traditionelt har politikere holdt sig fra at angribe konkrete og navngivne embedsmænd. Men der er intet traditionelt i denne sag. Derfor vil Barbara Bertelsen stadig være et navn, vi kommer til at høre i valgkampen, og det bliver interessant at følge, om en embedsmand bliver en selvstændig del af en valgkamp.

De første reaktioner fra de borgerlige politikere tyder på, at vi ikke har hørt det sidste til hverken departementschefen og de øvrige embedsmænd.

Det er vanskeligt for en hund at forklare sin ejer, at den er knokkelskæv. Tilsvarende er det svært for et menneske at forstå, hvorfor dets kæledyr er dvask og rødøjet. Men scenariet - der lyder som noget fra en tegnefilm - udspiller sig af og til i Danmarks største byer.

Og det er ikke spor sjovt. Hundene bliver - så vidt vides- ikke skæve med vilje, og rusen kan koste de firbenede væsner livet.

Det fatale skete for Presley for få uger siden. Den 10 måneder gamle Cockerspaniel gik tur på Assistens Kirkegården i København, og var som altid fuld af energi. Men da Presley og ejeren kom hjem igen, begyndte hvalpen at skrige. Få timer senere blev den erklæret hjernedød hos dyrlægen.

Endnu foreligger der ikke svar fra obduktionen, men formentlig er der tale om en narkoforgiftning. Sådan skriver Presley’s ejer i et opslag på Facebook, som er blevet delt vidt og bredt.

Det er sjældent, at hundene dør af det, men det er intet særsyn, at de uforvarende kommer til at indtage euforiserende stoffer. Det bekræfter dyrlæger fra flere forskellige steder i landet til Avisen Danmark.

- Vi ser forgiftede hunde på ugentlig basis. Og ofte flere gange om dagen, siger Anders Jensen, chefdyrlæge på Københavns Dyrehospital AniCura.

På Fyn ser Rikke Hansen, veterinærsygeplejerske på AniCuras odenseanske afdeling, det som en stigende tendens:

- Men om det skyldes, at hundene spiser flere stoffer, eller ejerne er blevet mere tilbøjelige til at gå til dyrlægen med det - det ved jeg ikke, siger hun.

I Svendborg, Aalborg og Aarhus rapporteres ligeledes om skæve tilfælde, om end dyrlægerne her siger, at det kun sker “få gange om året”.

Spørgsmålene står i kø: Hvor finder hundene narkoen henne? Hvordan påvirker det dem? Og hvad skal du selv gøre, hvis din Fido pludselig ligner en, der har røget et ordentligt søm?

Melvin gemmer på nogle af svarene. To gange i sit liv har han spist stoffer. Desværre taler han ikke menneskesprog, for han er en Welsh Corgi Cardigan; en lille, pølseformet, pelset hyrdehund med strittende ører.

Med en gøen - som ville have været intimiderende, var han mere end 30 centimeter høj - byder Melvin mig velkommen i sit hjem på Frederiksberg. Den to år gamle hund bor i en lejlighed på 3. sal sammen med sin ejer Nina Skyum-Nielsen.

Og Melvin er næsten lige så meget hendes barn, som hendes søn er det, fortæller Nina, der til dagligt arbejder med kommunikation. Som der står på en indrammet plakat i stuen, så er Welsh Corgi Cardiganen en “opmærksom, hengiven og nysgerrig familiehund”.

- Det med nysgerrigheden er en del af problemet, siger Nina og begynder fortællingen om en dramatisk tirsdag i starten af november 2021.

Melvin startede sin dag, som alle andre dage: Med en skål Royal Canin Gastrointestinal, en letfordøjelig diætetisk fuldfoder.

Herefter fulgte den første af tre daglige gåture. Mellem klokken 6:30 og 7 fik Melvin lov til at tonse rundt i den del af Grøndalsparken, hvor hundene løber frit. Og da Nina tog på arbejde klokken 8:30, virkede han som sit normale, energiske jeg.

Men otte timer senere var det en helt anden hund, hun kom hjem til.

- Normalt er der halvestatiske jubelscener ved døren, når jeg kommer hjem. Men Melvin lå bare på gulvet henne ved sofaen og så fuldstændig stenet ud, siger Nina og viser mig et billede fra sin mobiltelefon:

Hundens øjenlåg hænger tungt over de blodsprængte pupiller, og savl glider ned langs dens mundvig.

På det her tidspunkt aner Nina ikke sit levende råd. Hun frygtede, at han har fået en diskusprolaps, for han kunne hverken gå eller stå.

- Men han pev heller ikke, han virkede bare helt apatisk. Og forvirret. Så jeg tog ham til dyrlægen, der indenfor 30 sekunder diagnosticerede ham: - Jeg tror, den er skæv, lød det.

Melvin blev testet positiv positiv for amfetamin og hash.

Sandsynligvis har familiehunden spist dem i Grøndalsparken. Pushere kan finde på at gemme små mængder stoffer i buskadser, eller de kan have smidt det i forbindelse med en razzia. Det oplyser Københavns Politi til Avisen Danmark.

Derfor er det i de større byer, hvor stofssalget er mest intenst, at hunde risikerer at slikke narko op fra gaden. Men der er selvfølgelig også køtere, som kommer til at hapse hash eller andre rusmidler fra deres stofbrugende ejere derhjemme.

I Hokkerup - en landsby tæt ved Kruså i Sønderjylland - bor den dansker, der ved mest om narkopåvirkede hunde. Han bliver kaldt Onkel Bille, men hedder Hans Peter Ruwald, og han er chefdyrlæge i Rigspolitiet med over 40 års erfaring.

- Næsen bestemmer alt for en hund. Det er akkurat ligesom små børn og viskelædere. De kan godt finde på at bide i det, fordi det lugter spændende, og på samme måde er hundene draget mod den søde lugt af især hash, siger Onkel Bille og forklarer, at stofferne virker på dyrene akkurat, som de gør på mennesker.

Sammenlignet med os tobenede skal der bare ikke særlig store mængder til at sende hundene til månen - først og fremmest fordi de vejer en brøkdel af, hvad vi gør. Derfor kan det også hurtigt blive farligt.

- Hash har aldrig slået en hund ihjel. Men med hårde stoffer kan det godt gå galt. Og problemet er, at man ikke kan ryste en hund og få den til at spytte ud, altså fortælle, hvad den har taget. For det er jo en hund. Så det skal baseres på ejerens gode kendskab til sit dyr, lyder det fra Onkel Bille.

Ved vi, om hundene kan lide effekten af stofferne?

- Hos politiet kender vi ikke til nogen addicts, altså afhængige hunde. Men jeg kunne sagtens forestille mig, at en hund, der bor i et belastet miljø - hvor der brækkes hashklumper af, og stumper falder på gulvet - har fået smag for, at det er dejligt, siger chefdyrlægen fra Rigspolitiet og understreger så:

- Men det er selvfølgelig teoretisk.

Om Welsh Corgi Cardiganen Melvin fra Frederiksberg nød sit trip, tvivler ejeren Nina på. For efter behandling hos dyrlægen med aktivt kul - som bruges medicinsk mod forgiftninger - var han længe ikke sig selv. Først blev han meget, meget sulten og slugte både tørfoder, pølser og leverpostej. Han havde “frådern på”, som lingoen lyder.

Derefter havde han svært ved at sove, hvis han ikke lå tæt op ad sin ejer. Han virkede skræmt. Og det tog en lille uges tid, før Melvin var normal igen.

- Jeg måtte sige til min chef, at jeg arbejdede hjemmefra, fordi min hund var blevet narkopåvirket. Det lød så absurd, at jeg nærmest fik grineflip, og jeg har virkelig hørt meget for det siden: “Har du trænet din hund til at finde det?” “Er det dit stash, han er gået i?”

Og Melvin gav kollegaernes jokes mere næring, for han var ikke færdig med hashen. Et halvt års tid senere - i starten af juni 2022 - kom hyrdehunden igen til at gnaske på noget, der gjorde ham helt sløv.

Nina genkendte det fjerne blik, den sløve facon og det stenede udtryk i sin hund, og hun tog ham til den samme dyrlæge. Melvin blev igen erklæret skæv, denne gang kun af hash. Og ligesom sidst sov han rusen ud og blev sit gamle jeg i løbet af dage.

Nina er ikke uden humor, og hun kan godt se det komiske i, at hendes hund har været skæv to gange. Men mest af alt er det utrygt, forklarer hun.

- Melvin er et meget vigtigt og højtelsket familiemedlem, og i værste tilfælde er det her noget, han kan dø af. Jeg synes, det er enormt tankeløst, at nogle lader stofferne flyde på gaden. Nu er der steder, hvor jeg ikke længere tør at gå tur, siger hun.

- For mig og mange andre hundeejere er det en stor bekymring, siger hun.

Hvad historiens hovedperson - Melvin - helt præcist har følt og tænkt, finder vi nok aldrig ud af. Foruden sin gøen har han ingen yderligere kommentarer.

Våbensalg: Hos Østjysk Våbenhandel i Hedensted står 500 våben og venter på deres ejer. Men ejerne kan ikke hente dem, fordi de ikke kan få en våbentilladelse.

Fra nytår skulle et nyt it-system ellers have gjort politiet i stand til hurtigt og nemt at udstede våbentilladelser. Men systemet virker ikke, og sagerne skal behandles manuelt, hvilket har ført til lange ventetider.

Samtidigt med de mange uafhentede våben har forretningen oplevet et stort fald i omsætningen på rifler og tilbehør.

- Vi er vel i indeks 40 på det område og står til at miste et mindre tocifret millionbeløb i år, så det er voldsomt. Folk vil ikke købe, fordi ventetiden på at få tilladelsen er så lang, forklarer butikschef Klaus Lundfolk fra Østjysk Våbenhandel.

Våbenhandlen, der er Europas største, oplever, at kunderne lader være med at købe våben, fordi der kan være op til et halvt års ventetid eller mere på at få en våbentilladelse.

- Det er ikke kun selve våbnet, vi mister omsætning på, det er jo også udstyr som optiker og natsigte, så det er noget vi mærker tydeligt, siger Klaus Lundfold, der fortæller, at butikken i stedet forsøger at skrue op for salg af outdoorudstyr, samtidigt med, at man trækker på en solid egenkapital.

Meldingen fra Hedensted-butikken kan Kristian H. Petersen, der er formand for Danmarks Våbenhandler Forening, tydeligt genkende.

- Det påvirker selvfølgelig butikkerne meget. Vi har selv været nødt til at afskedige to ansatte i min butik, og jeg har haft flere møder med butikkers kreditorer for at forklarer situationen, siger Kristian H. Petersen, der selv driver Våbensmeden i Hedehusene.

Danmarks Våbenhandler Forening er som følge af situationen begyndt at indsamles dokumentation for, hvordan situationen påvirker medlemmerne for om muligt at kun rejse en civil sag om erstatning fra staten.

- Vi vil egentlig gerne rejse en sag, men det er relativt svært at bevise, så derfor har vi endnu ikke taget stilling til, om vi ender med at gøre det, siger Kristian H. Petersen.

Foreningen får i øjeblikket bistand af jurister fra Dansk Erhverv til indsamling af data, hvis et søgsmål bliver aktuelt.

Ifølge en opgørelse fra Politiets Administrative Center lå der i starten af august 45.702 ubehandlede ansøgninger i systemet, hvoraf de 8200 direkte omhandlede tilladelse til jagt. Indtil videre i år er der behandlet 40.824 sager.

- Politiets Administrative Center har så oplyst til os, at de nu kan følge med nyindkomne ansøgninger, så bunken ikke bliver større, men det skyldes jo, at ingen køber våben, fordi der er så lang ventetid, så det synes vi, er et lidt frækt svar, siger Kristian H. Petersen, der frygter, at flere butikker kan komme til at lukke.

- Det er jo ikke kun os, det går ud over, men også OL-skytter og skytteforeninger over hele landet, siger Kristian H. Petersen.

Avisen har forelagt kritikken af den langsommelige sagsbehandling for Rigspolitiet, der er vendt tilbage med følgende skriftlige svar:

"Det har vist sig at være et mere kompliceret it-system med flere integrationer med politiets andre it-systemer end det gamle system og særligt disse integrationerne har vist sig mere komplekse end først antaget."

"Der er stadig visse fejl og mangler ved registeret, og det er derfor ikke muligt for registeret at understøtte behandlingen af våbensager fuldt ud. En væsentlig del af årsagen til den øgede sagsbehandlingstid er, at manglende funktionalitet i det nye register nødvendiggør, at sagsbehandlingen i nogle sager skal løses ved manuelle sagsgange."

Politiet oplyser i et skriftligt svar til avisen, at flere og flere sager bliver færdigbehandlet, og at man forventer færdiggørelsen af registeret 1. november.

Vækst: Verden hungrer efter grøn teknologi lige nu, og det udløser pengeregn over den sønderjyske industrigigant, Danfoss.

Humøret er således tårnhøjt på 10. sal i Danfoss-hovedkontoret på det nordlige Als, hvor topchefen Kim Fausing og hans højre hånd, finansdirektør Jesper V. Christensen, sidder klar til at tale om, hvordan man skaber rekordresultater i et 2022, der har budt på masser af turbulens.

Efter interviewet skal de holde townhall meetings, altså store fællesmøder for de ansatte, der skal fejre en fusion, der netop er faldet på plads og skal sikre endnu mere vækst i de kommende år. Det vender vi tilbage til.

For mens andre husker det første halvår af 2022 for krigen i Ukraine, endeløse problemer med forsyninger og voksende økonomisk kaos, har året slået rekorder på den gode måde på Als.

- Det har været et vildt halvår, konstaterer Kim Fausing, der øgede salget med 50 procent i årets første seks måneder. Et historisk højt tal.

Hovedparten skyldes ganske vist sidste års milliardopkøb af den globale virksomhed, Eaton Hydraulics, med 10.000 ansatte. Det slår helt igennem nu. Men bagved er Danfoss’ traditionelle forretning vokset med 13 procent, så salget samlet set rundede 36 milliarder kroner.

Det betyder, at Danfoss haler ind på Danmarks klart største industrikoncern, Vestas, som i årets første halvår omsatte for 43 milliarder kroner

Driftsoverskuddet i Danfoss voksede med 27 procent til 4,2 milliarder kroner. Bundlinjen viser et overskud på tre milliarder kroner før skat, efter at Danfoss har nedskrevet værdien af sine aktiviteter i Rusland med 600 millioner kroner. Aktiviteterne er solgt fra til den lokale ledelse, og mandag kunne Danfoss afskibe de allersidste produkter, som man var kontraktligt forpligtet til at sælge til Rusland.

Samtidig har Danfoss været direkte påvirket af massive coronanedlukninger i Kina, hvor Danfoss driver en stor produktion og leverer til store industrikunder. Oveni har forsyningskrisen gjort det nødvendigt at udvikle nye løsninger til gamle produkter – simpelthen fordi, der har manglet komponenter.

- Vi har brugt masser af ressourcer og udvikling på at finde andre komponenter, der kan designes ind i vores produkter, siger Kim Fausing.

Danfoss øgede i det første halvår sine udgifter til forskning og udvikling med 38 procent til 1,6 milliarder kroner.

- At vi alligevel formår at trække 13 procent mere igennem på de vilkår, er en bedrift i sig selv. 13 procent er meget for en industrivirksomhed, og det er meget motiverende, at vi oplever den efterspørgsel på trods af de ting, der sker ude i verden, siger Jesper V. Christensen.

Ledelsen forventer, at væksten fortsætter på et højt niveau i en årrække ud i fremtiden. En af årsagerne er en stor fusion, der endelig faldt på plads mandag, efter at den blev annonceret for knap fem måneder siden.

Det er de to selskaber, tyske Semikron og Danfoss Silicon Power, der fremover hedder Semikron Danfoss og beskæftiger 3.500 ansatte. Danfoss ejer hovedparten, mens resten beholdes af den tyske ejerfamilie bag Semikron-koncernen. I hvert fald indtil videre.

Men vi skal ikke blive overrasket, hvis I en dag sidder på 100 procent?

- Det vil jeg ikke spekulere i, men sådan er det gået med de fleste af de konstellationer, vi har været i. Det ved vi ikke, om vi lykkes med her, siger Kim Fausing og fortsætter:

- Vi er helt oppe at ringe over, at vi er klar nu. Det er et kæmpe skridt for vores strategiske retning.

Begejstringen skyldes, at Semikron Danfoss producerer såkaldte effektmoduler, der er en af de mest kritiske komponenter, når biler, lastbiler, busser og færger skal drives elektrisk. Modulerne indgår også i vindmøller og solcelleanlæg. Med andre ord: Produkterne er med over alt i den grønne omstilling.

Konkurrencen er voldsom og bliver langt værre, for andre store industrivirksomheder ude i verden har også fået øje på de særlige effektmoduler.

- Vi laver den mest kritiske komponent, der kobler din motor til batteriet. Det er der, der er allermest belastning og mest, der skal styres, siger Kim Fausing.

Semikron Danfoss får to hovedlokationer i Nürnberg og Flensborg i Tyskland, men har også fra starten et globalt netværk af datterselskaber, fabrikker og distributionskanaler.

- Det er en forretning, der allerede er på 4-5 milliarder kroner i omsætning, og vi forventer, at vi kan fordoble den over de næste fem år, siger Kim Fausing.

De høje forventninger skyldes, at bilindustrien lige nu forventer årlige vækstrater for elbiler på omkring 30 procent i flere år ud i fremtiden. Samtidig ser vi stadigt flere elbusser, lige som elektriske lastbiler er på vej.

Danfoss var med i udviklingen af bilfærgen ”Ellen”, der sejler mellem Søby på Ærø og Fynshav på Als. Den blev i 2019 den første elfærge i verden, der erstattede en dieselfærge på en etableret færgerute. I dag er Semikron Danfoss aktiv i op mod 200 lignende projekter med elfærger over hele verden.

- Det er stort, at vi nu har 3.500 af de bedste og stærkeste medarbejdere inden for elektrificering, som kan designe de systemer, man skal bruge for at få den grønne omstilling til at ske, siger Kim Fausing.

Den høje vækst og den gennemførte fusion betyder, at Danfoss nu opjusterer sine forventninger til hele 2022. Nu forventer koncernen en omsætning for hele året på mellem 71 og 76 milliarder kroner. I foråret var forventningen et salg på mellem 65 og 73 milliarder kroner.

Overskudsgraden forventes at ligge uændret mellem 11,4 og 12,9 procent, men med stigende omsætning betyder det også et stigende overskud.

Andre taler om den recession, der ser ud til at være på vej. Forbereder I jer slet ikke på, at situationen kan se anderledes ud om kort tid?

- Vi tager udgangspunkt i, hvordan vores forretninger klarer sig lige nu, og der kan vi altså ikke se, at vi er på vej ind i en recession. De fleste af vores store kunder er meget orienteret mod vækst, siger Kim Fausing og tilføjer:

- Vi er ikke immune, og hvis der kommer en recession, så vil vi selvfølgelig også kunne mærke det hos Danfoss. Men det kan ikke nytte, at vi forbereder os på en recession, når vi ikke kan se den.

Danfoss beskæftigede ved udgangen af juni 40.678 ansatte.