Sundhedsvæsenet: Regionerne overhørte adskillige advarsler, alt imens de betalte den ene regning efter den anden. Først da 59 millioner kroner var blevet udbetalt, reagerede regionerne og stoppede pengestrømmen til Tandlægeforeningens konti.

Nu kan Avisen Danmark afsløre, at det ikke kun er regionerne, der passivt har set til, mens millionerne strømmede ud af sundhedsvæsenet. Også Sundhedsministeriet har kendt til opkrævningerne uden at gribe ind.

Allerede i august 2020 fik ministeriet i en mail fra tandlægerne besked om, at Tandlægeforeningen opkrævede de omdiskuterede millioner fra regionerne. I et svarudkast til tandlægerne gjorde Sundhedsministeriet opmærksom på, at opkrævningerne er i strid med en gældende aftale mellem ministeriet og Tandlægeforeningen. Men svaret blev aldrig sendt, og ministeriet advarede aldrig regionerne om, at adskillige millioner blev opkrævet i strid med den gældende aftale. Det viser dokumenter, Avisen Danmark har fået aktindsigt i.

Hos Danske Regioner mener man, at det kunne have sparet regionerne adskillige millioner, hvis Sundhedsministeriet havde reageret på advarslen.

- Det er dybt, dybt beklageligt, at Sundhedsministeriet aldrig fik sendt brevet eller advaret regionerne. Det ville efter al sandsynlighed have tændt alarmklokkerne og formentligt stoppet udbetalingerne, siger Bo Libergren (V), der er næstformand i regionernes løn- og praksisudvalg.

På Christiansborg får afsløringen sundhedsordførere fra begge sider af Folketingssalen til at kræve en forklaring fra Sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Det er en katastrofe. Regionerne skulle have haft det at vide, så snart det gik op for Sundhedsministeriet, at opkrævningerne skete i strid med aftalen, siger Konservatives sundhedsordfører Per Larsen.

Avisen Danmark har gennem de seneste uger dokumenteret, hvordan regionerne har kastet store millionbeløb i hænderne på Tandlægeforeningen til trods for flere advarsler og klare meldinger om at holde pengene tilbage. Pengene gik til et administrationsgebyr for en erstatningsordning, som sikrer, at patienter kan få erstatning, hvis noget går galt i tandlægestolen.

Indtil 2019 stod Tandlægeforeningen for at betale gebyret, men da en aftale med Danske Regioner røg i vasken, begyndte tandlægerne at opkræve udgifterne direkte hos regionerne. Det har medført, at Tandlægeforeningen siden 2019 har modtaget 59 millioner skattekroner helt frem til slutningen af 2021, hvor regionerne stoppede betalingerne.

Nu viser nye dokumenter i sagen, hvordan Sundhedsministeriet allerede på et møde med Tandlægeforeningen 19. august 2019 første gang fik at vide, at tandlægerne ikke længere ville betale for administrationsgebyret. Og omkring et år senere skrev Tandlægeforeningen så i et brev til Sundhedsministeriet, at foreningen var begyndt at opkræve de mange millioner fra regionerne. Det fangede Sundhedsministeriets opmærksomhed.

I et udkast til et svar til Tandlægeforeningen 12. oktober 2020 gjorde ministeriet opmærksom på, at opkrævningen er i strid med en aftale, hvor der står, at tandlægerne står for administrationsudgifterne. Men udkastet blev aldrig skrevet færdig og sendt til Tandlægeforeningen.

Sundhedsministeriet kontaktede heller ikke regionerne for at orientere dem om problematikken. De fem regioner samt interesseorganisationen Danske Regioner oplyser samstemmende til Avisen Danmark, at de ikke blev orienteret af Sundhedsministeriet om opkrævningerne. I stedet fortsatte regionerne med at sende millioner af skattekroner til Tandlægeforeningen, som det endnu er uvist, om de kan få tilbagebetalt.

Professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet undrer sig over ministeriets ageren i sagen.

- Det ville være naturligt, at ministeriet gjorde opmærksom på det. De er muligvis ikke forpligtet til at gøre det, men burde gøre det for at sikre den økonomiske ansvarlighed i regionerne, siger professoren, der samtidig undrer sig over, at svarbrevet til Tandlægeforeningen aldrig blev sendt.

Avisen Danmark har gennem to uger forsøgt at få svar på, hvorfor udkastet aldrig blev sendt, og hvorfor Sundhedsministeriet tilsyneladende aldrig advarede regionerne. Men ministeriet afviser at stille op til interview eller besvare spørgsmålene på skrift.

- Tandlægeforeningens opkrævninger anser ministeriet for et anliggende mellem foreningen og Danske Regioner, skriver ministeriet i en mail.

Men Avisen Danmarks aktindsigter viser, hvordan ministeriet har været dybt indblandet i sagen - som minimum siden 2018. Her forhandler Sundhedsministeriet og Tandlægeforeningen nemlig om en ny aftale, der blandt andet skal afgøre, hvem der fremadrettet skal betale for administrationsgebyret.

Dokumenter viser, hvordan der bliver forhandlet om aftalen frem til minimum september 2021, og hvordan ministeriet og tandlægerne aldrig når til enighed, selvom der undervejs ligger færdige udkast klar til en aftale. I perioden kuldsejler forhandlingerne helt på grund af store personalemæssige problemer i Sundhedsministeriet, og særligt uenighed om administrationsgebyret gør, at parterne aldrig når frem til en aftale.

- Imidlertid kan det nu konstateres, at alle medarbejdere i Sundhedsministeriet, som hidtil har været involveret i ovenstående drøftelser, ikke længere er ansat i Sundhedsministeriet. Der opleves desværre ingen fremdrift i arbejdet med at sikre den aftalte lovregulering, og jeg skal derfor anmode om, at dette bliver prioriteret, skriver Tandlægeforeningen til Magnus Heunicke den 13. september 2021.

I et folketingssvar fra sidste uge fremgår det, at Tandlægeforeningen og Sundhedsministeriet fortsat forhandler om en aftale.

Netop fordi at Sundhedsministeriet har haft en så central rolle i sagen, vil både Enhedslisten og Konservative have Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at forklare, hvorfor udkastet aldrig blev sendt, og hvorfor regionerne ikke blev advaret. Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, mener ikke, at Sundhedsministeriet kan fralægge sig ansvaret i sagen, selvom regionerne først og fremmest aldrig burde have udbetalt pengene.

- Men ministeriet har også et ansvar for at understrege over for regionerne, at det ikke er midler, der skal tilfalde Tandlægeforeningen. Det er en brøler, at ministeriet ikke har sendt en advarsel ud, siger han.

Konservatives sundhedsordfører Per Larsen mener også, at Sundhedsministeriet bærer en del af skylden for, at regionerne først i slutningen af 2021 stoppede med at betale regningerne fra Tandlægeforeningen. Alene i 2021, hvor ministeriet vidste, opkrævningerne skete i strid med aftalen, hævede Tandlægeforeningen 17 millioner kroner fra regionerne.

- Tandlægeforeningen har jo haft en eller anden formodning om, at de måske kunne opkræve det her gebyr. Det kunne være klart afvist, hvis det her brev var kommet afsted til Tandlægeforeningen, siger han.

Tandlægeforeningen afviser fortsat at stille op til interview i sagen. Avisen Danmark har spurgt, om den ville indkassere pengene fra regionerne, hvis Sundhedsministeriet havde fortalt, at det skete i strid med aftalen. Tandlægeforeningen vil ikke forholde sig til spørgsmålet, da de aldrig har modtaget brevet fra Sundhedsministeriet.

- Vi synes ikke, at det er rigtigt at forholde sig til en hypotetisk situation, men bider mærke i, at dette blot understreger nødvendigheden af, at parterne snarest muligt finder en løsning, skriver foreningen i en mail.

Det har heller ikke været muligt at få et interview med Sundhedsminister Magnus Heunicke (S). I et folketingssvar fra forrige uge oplyser han, at det ifølge Sundhedsministeriet er aftalen fra 2003, der er gældende. Her fremgår det, at Tandlægeforeningen skal betale administrationsomkostningerne.

Tandlægeforeningen ønsker ikke at svare på, om foreningen fortsat mener, den er berettiget til de 59 millioner kroner fra regionerne.

- Nogle dage er sværere end andre. Sådan en dag er i dag.

Sådan indleder De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, et opslag på Facebook, hvor han fortæller, at han og partneren Josue Medina Vasquez Poulsen "går fra hinanden".

Gennem de seneste uger har der været en del omtale af Søren Pape Poulsens partners fortid. Blandt andet har Ekstra Bladet afdækket, hvordan Josue Medina Vasquez Poulsen ikke er i familie med den tidligere præsident i Den Dominikanske Republik og sandsynligvis heller ikke er jøde, selv om Søren Pape Poulsen har oplyst begge dele.

- Der har været meget skriveri om mit privatliv mm. gennem et stykke tid. Jeg ønsker ikke at gå yderligere ind i dette, men blot sige at vi begge er enige om, at vores ægteskab er slut og ønsker hinanden det bedste videre på livets rejse, skriver Søren Pape Poulsen videre i indlægget på Facebook.

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, kommer her med tre bud på, hvilke politiske konsekvenser beslutningen i Søren Pape Poulsens privatliv kan få for statsministerkandidatens politiske virke:

Indbrud: Længe før justitsminister Matias Tesfaye (S) rykkede ind på magtens bonede gulve i folketing og regering, var han, omend politisk engageret, et ret gennemsnitligt menneske med bopæl på den københavnske vestegn. Her som så mange andre steder havde politiet sit at se til, og en dag spurgte han de lokale politifolk, om ikke han måtte komme med dem på arbejde. Det måtte han godt, lød svaret, og han blev sat på bagsædet af en patruljevogn, som kørte ud til et ældre ægtepar i Hvidovre.

- Parret havde boet i en lille 3-værelses lejlighed på 2. sal i 40 år. Deres smykker var stjålet. Deres skuffer stod åbne. Amagerhylden var revet ned. Billeder af børnebørnene lå i knuste rammer på gulvet. I vindueskarmen var der mærker efter et koben. Jeg kunne mærke, at det var en meget, meget voldsom oplevelse for det ældre ægtepar, fortæller ministeren.

Sådan står billedet stadig klart i erindringen fra turen i patruljevognen med de betjente, han i dag er øverste politisk chef for. Den oplevelse er en af grundene til, at han onsdag eftermiddag bakkede op om muligheden for at oprette et digitalt register over tyvekoster, sådan som det kendes i Holland.

Det skete onsdag eftermiddag på en indbrudskonference, som bl. a. brancheorganisationen Pension og Forsikring  stod bag. Her var fokus sat på, hvordan vi får færre indbrud i Danmark.

Det tema har en indlysende interesse hos både såvel borgere som forsikringsbranchen, viser tal som Forsikring og Pension har indhentet hos Eurostat, som er EU`s statistiske organisation.

Tallene viser på den ene side en generelt positiv tendens med faldende indbrudsaktivitet de seneste ti år. På den anden side holder danske tyveknægte fast i en topscorerposition sammenlignet med nabolandene Norge, Sverige og Tyskland.

I 2019 - som er det seneste år, inden coronaen også dæmpede indsatsen i indbrudsbranchen, endda uden hjælpepakker - havde Danmark i forhold til indbyggertallet flere indbrud end de tre nabolande tilsammen: Over 600 indbrud pr. 100.000 indbyggere i Danmark, 335 i Sverige, 105 i Tyskland og 55 i Norge.

Eller udtrykt på en anden måde: Cirka 40 danske indbrud om dagen, og næsten 15.000 om året.

Selvom indbrudsfrekvensen faldt i coronaårene, ligger Danmark stadig foran nabolandene, og noget tyder på, at pandemien også har sluppet taget i indbrudstyvene.

- Nedgangen i de to corona-år varer desværre ikke ved. Indbruddene i de første seks måneder af 2022 er vokset med 8,5 procent i forhold til sidste år. Det går i den forkerte retning, så der skal sættes noget i gang, der stopper indbrudstyvene, siger Pia Holm Steffensen, der er underdirektør i Forsikring og Pension.

Det er lige netop her, et digitalt register over tyvekoster kommer ind i billedet. Holland har et sådant register med oplysninger om flere end 1,7 millioner stjålne genstande.

Sådan et kan være praktisk at have ved hånden, når man står og skal købe brugt og kommer i tvivl, om det nu er nogle varme varer, altså stjålne ting, man er ved at købe. Men i de tilfælde, hvor en sådan vare har et serienummer, kan det tjekkes i registeret, om det skulle være stjålet.

Dét vil være et helt afgørende at kunne ramme indbrudstyvenes forretning netop på den måde, mener Pia Holm Steffensen.

- Så længe vi ikke får stoppet hælermarkedet, er det svært at gøre noget. Med sådan et register, viser de hollandske erfaringer, fjerner vi noget af motivationen for indbrudstyvene, siger hun.

Akkurat dette argument er årsagen til, at Matias Tesfaye vil tage ideen med hjem i ministeriet og få den gjort til virkelighed. Det har også noget at gøre med det, han for mange år siden oplede på sin tur med politiet i  Hvidovre.

- De betjente, jeg var ude med, havde en formodning om, hvor hælervarerne blev afsat. Det illustrerer en vigtig pointe: Når folk bryder ind i Danmark, så er det som oftest ikke, fordi de selv skal bruge en halskæde eller en ny fladskærm. Så er det fordi, de har mulighed for at afsætte det.

- Vi skal gøre det så svært som muligt for indbrudstyven at omsætte sine tyvekoster. For så længe der er afsætning, vil der også være indbrud, lyder hans argument for at bakke op om et register over stjålne genstande.

Det i sig selv sender ikke Danmark ned på samme indbrudsniveau som nabolandene. Der skal mere til, mener forsikringsbranchen, der ønsker større krav til indbrudssikring i bygningsreglementet, især hvad angår beslag og låse i døre og vinduer. Også her henvises til udenlandske erfaringer.

- Vi ved fra  England og Holland, at indbrudssikre døre og vinduer i væsentlig grad er med til at mindske antallet af indbrud. Men det er noget, vi skal tage med bygge- og boligministeren. Det er næste skridt. I første omgang synes vi, at et register over stjålne ting er et godt sted at begynde. Det er godt, justitsministeren er enig, siger Pia Holm Steffensen.

De høje danske indbrudstal i forhold til nabolandene handler også om geografi, bebyggelsesstruktur og i det hele taget den måde, vi bor på og fordeler os på, fortæller Hans Peter de Place, der er specialkonsulent i det Kriminalpræventive Råd.

- Befolkningstætheden spiller ind, hvilket ses af, at når man sammenligner landenes storbyregioner, er forskellene ikke så store. Forskellen er i de andre regioner. Her skiller Danmarks sig ud med mange villa- og parcelhusområder også uden for de større byområder. Og  villaer - som man kan gå rundt om i haver, som er lette at flygte fra eller gemme sig i - er i større risiko for at blive ramt af indbrud, siger han.

I forhold til det nordlige Tyskland er der ikke den store forskel at måle. Anderledes er det med det sydlige Tyskland. Det er der også en forklaring på.

- I de sydlige tyske länder har politiet en højere opklaringsprocent. Det er med andre ord mere risikabelt at være indbrudstyv her end andre steder. Det er dét, der er væsentligt, altså hvor let eller hvor risikabelt, det er at begå indbrud, siger Hans Peter de Place.

Ifølge Forsikring og Pension stjæles der årligt værdier for 374,5 mio. kroner i forbindelse med indbrud i  Danmark.

Polemik: - Jeg har skabt en kjole, jeg er super stolt af, og samarbejdet med Helle Thorning var virkelig godt.

Sådan beskriver den danske modedesigner Søren Le Schmidt den meget omdiskuterede pink kjole, tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt havde på til fejringen af dronningens 50-årsregeringjubilæum på Christiansborg Slot søndag aften.

Helle Thorning-Schmidt trådte ind ad døren til ballet omgivet af snurrende kameraer og blitzende fotografer og en nation foran fjernsynsskærmene, hvor nogle vist fik aftenkaffen galt i halsen.

Talk of the town har siden festen på slottet været, om den pink kjole var for nedringet.

- Jeg bliver lidt forundret og chokeret over, at vi har den her diskussion i 2022. Er en kjole for nedringet eller ikke. Jeg designer kjoler til mine kunder for at de skal føle sig godt tilpas. Skulle jeg bekymre mig om, hvad Hr. og Fru. Danmark synes om mine kreationer, kunne jeg ligge søvnløs fra nu af, siger designeren bag den pink kjole Søren Le Schmidt til avisen.

Han forklarer om samarbejdet med Helle Thorning-Schmidt:

- Helle henvendte sig til mig, og vi snakkede om, hvordan kjolen skulle udformes. Jeg tog mål af hende, og vi samarbejdede rigtig godt om udarbejdelsen af kjolen. Jeg har efterfølgende talt med Helle, og hun udtrykker stor glæde over kjolen. Hun siger, at hun følte sig godt tilpas og meget smuk i kjolen. Det havde været en helt igennem uforglemmelig aften for hende, sagde hun til mig.

- Jeg er meget stolt over kjolen. Jeg har designet en smuk arkitektonisk kjole, som var skabt lige til Helle Thorning-Schmidts ønsker, så selvfølgelig skal jeg ikke forsvare mig overfor medierne og dem, som synes kjolen var for nedringet, eller at ærmerne var for lange. Det var en kjole lige til Helles ønsker. Hvad andre mener om kjolen, må stå for deres egen regning, siger Søren Le Schmidt.

Der er kommet mange kommentarer på de sociale medier. Det er alt lige fra negative holdninger om at kjolen var for nedringet til positive tilkendegivelser om, hvor smuk og flot den tidligere statsminister var klædt.

- Åh gud, skal vi virkelig diskutere det her i 2022, udbryder Søren Le Schmidt og fortsætter:

- Kjolen var perfekt til lejligheden. Helle shinede for vildt. Hun var super smuk. Det er det eneste, som er relevant for mig i den her sammenhæng. Jeg rådgiver mine kunder ud fra deres individuelle ønsker og skaber et design, der får den enkelte til at føle sig tilpas.

- Vi lavede jo kjolen tilbage i januar i år, hvor festen i første omgang skulle være afholdt, men den blev aflyst på grund af corona. Helle Thorning-Schmidts pink kjole koster cirka 20.000 kroner, men vi laver kjoler i alle prisklasser tilpasset de helt specifikke ønsker, kunderne måtte have, afslutter Søren Le Schmidt.