Det var dagen før dagen, hvor valget bliver udskrevet (må vi formode). Christiansborg burde have summet sig helt op i en hyletone, men der var ingen hyletone. Der var helt almindelig, jovial brum-brum.

I den halve time op til Folketingets åbning på den første tirsdag i oktober 2022, hvor politikerne defilerede ind i salen, var alt, som det skal være, og som det plejer at være. Som til en social begivenhed. En reception. Selvfølgelig med en kaskade af gruppeselfies, som alle kunne se på sociale medier et øjeblik efter.

Ellemann (V) stod og talte med Pape (K).

Henrik Dahl (LA) stod og talte med Morten Dahlin (V).

Sikandar Siddique (Frie Grønne) stod og talte med Susanne Zimmer (Frie Grønne) - hvem skulle de ellers tale med?

Morten Messerschmidt (DF) stod og talte med Andreas Steenberg (R).

Otte minutter før åbningen kom statsminister Mette Frederiksen (S) ind i salen klædt i cremehvidt fra top til tå, så den knaldrøde statsministerielle mappe under venstre arm trådte stærkest frem. Hun gav Pia Olsen Dyhr (SF) et etarmet kram og rettede derefter sin opmærksomhed mod Uffe Elbæk (Alternativet) og Bertel Haarder (V), og lod Sofie Carsten Nielsen (R) hænge i udkanten af hendes sfære. Først efter fem minutter var der tid til den radikale leder, og selv der var det Carstens Nielsens næstformand i den radikale folketingsgruppe, Martin Lidegaard, der fik broderparten af opmærksomheden.

Indtil dronning Margrethe afbrød det hele og fik den absolutte stilhed til at sænke sig i Folketingssalen, da hun trådte ind på balkonen som optakt til den officielle åbning ved Folketingets aldersformand Bertel Haarder.

Haarder sendte sine kolleger i retning af den kommende valgkamp med en afskedstale, der opfordrede dem til at være autentiske og til at være tro mod "det nordiske guld", som Haarder kaldte tilliden i samfundet, "den tillid, der førte os gennem corona og vil føre os gennem krig og inflation."

Da Bertel Haarder var færdig, blev han helt usædvanligt hyldet med stående klapsalver af hele tinget - i øvrigt sat i gang af Jakob Ellemann-Jensen. Det var en tak til en mand, der engang var virkelig ferm til at dele vandene, men alligevel gik hen og blev et symbol på det samarbejdende folkestyre.

Og nøjagtig sådan brugte Mette Frederiksen Bertel Haarder i sin sidste åbningstale inden valget.

Statsministerens opgave i følge Grundloven er at "give en redegørelse for rigets tilstand". Mette Frederiksen startede med at sige, at hun nu ville fortælle en historie om tre mennesker:

En genert pige. En ung mand, der mistede to spædbørn. En stammende dreng, der blev drillet i skolen.

Tre historier om glæde og smerte, sejre og nederlag, håb og bekymringer.

En historie om et viljestærkt og stolt folk og det særligt danske i at klare sig i kraft i andre.

Pigen, manden og drengen, som Mette Frederiksen talte om, var:

Marianne Jelved, der overkom barndommens generthed og blev kongemager i dansk politik.

Henrik Dam Kristensen, der af tragedien skabte sig en ny familie i diskret kærlighed og endte som socialdemokratisk formand for Folketinget.

Bertel Haarder, der sang sig ud af sin stammen og en fjendtlig skolegård og på den første tirsdag i oktober 2022 blev hyldet som få af en fuld folketingssal.

Det var ikke bare den sidste folketingsåbning i denne periode, det var også den definitivt sidste folketingsåbning for netop de tre, der ikke genopstiller ved det kommende valg. Mere end 100 års folketingserfaring og næsten et halvt århundredes ministererfaring, der nu finder ud i pensionsårene.

Mette Frederiksen kaldte dem en personificering af historien om Danmark. Konteksten var klar:

Vi står foran et valg, der bliver udløst af Radikale med en sønderlemmende kritik af regeringen og især Mette Frederiksen for at snørre kun sig selv og ikke resten af folkestyret ind i magten og for ikke at ville forstå, at samfundet har brug for, at Socialdemokratiet deler magten - helst med Radikale og gerne med nogle af de blå også.

Med ikon-gørelsen af de tre erfarne politikere fra Socialdemokratiet, Venstre og Radikale, fortalte Mette Frederiksen ikke historien om Danmark.

Hun fortalte historien om, at det er hende, der forstår, at forstandige, modne, ansvarlige politikere altid søger indflydelsen og kompromiset, og at det er flyvske, grønne politikere, der kaster grus i maskineriet. Politikere som Sofie Carsten Nielsen i modsætning til Marianne Jelved.

Ingen politiker bliver elsket så højt som en politiker, der stopper med at være politiker. Alle elsker nu Marianne Jelved, Henrik Dam Kristensen og Bertel Haarder - Mette Frederiksen elsker dem også. Og budskabet var:

Elsker du også Marianne, Henrik og Bertel - så stem på Mette. Det er det tryggeste, hvis du kerer dig om rigets tilstand.

Fordi hvis du stemmer på Radikale, får du ikke Marianne Jelved. Du får Sofie Carsten Nielsen.

Fordi hvis du stemmer på Venstre, får du ikke Bertel Haarder. Du får Jakob Ellemann-Jensen.

Du får uerfarenhed, utryghed. Du har brug for sikkerhed - ikke umodne eksperimenter.

Med til gruppebilledet af Marianne Jelved, Henrik Dam Kristensen og Bertel Haarder som symbolet på tryghed, samarbejde og sikkerhed fulgte så også, at hvis du stemmer på Socialdemokratiet, får du ikke Henrik Dam Kristensen - en mand om hvem få har sagt noget skidt og som aldrig er blevet beskyldt for magtfuldkommenhed. I øvrigt også en mand, der kunne være blevet formand for Socialdemokratiet, hvis han ville.

Man får Mette Frederiksen, der er en af de bedste politiker, der findes, til at tale om fællesskab og sammenhængskraft og et trygt Danmark i en utryg verden, men som ude ved kaffebordene, i sportshallerne, på kontorerne, i skurvognene og på cafeerne i den grad er blevet en statsminister, der splitter befolkningen.

Elbiler: Dit Clever-abonnement bliver opsagt. Sådan lød overskriften på en e-mail, der for en uge siden blev sendt til titusindvis af elbilejere, der har lagt opladningen af deres biler i hænderne på Danmarks største ladeoperatør.

Det er helt usædvanligt, at en virksomhed selv opsiger så mange kunder, men situationen er også usædvanlig for Clever, der primært ejes af det kundeejede energiselskab Andel.

De pludselige prisstigninger på strøm har kostet Clever store tab, som det ikke har været muligt at sende videre til kunderne. Kunderne har været vant til en fast pris, der dækkede hele forbruget af strøm til bilen.

- Det bliver et hårdt år for os, hvor vi kommer til at tage et ekstraordinært stort tab, imens vi har holdt hånden under kunderne. Nu konstaterer kunderne, at det bliver dyrere for dem. Men det er jo, fordi Clever hidtil har båret den omkostning, siger Clever-topchef Casper Kirketerp-Møller.

Du kan høre hele historien i "Erhvervsklubben" ca 18.40 minutter inde i podcasten:

Alene i ét Facebook-forum for Clever-kunder udløste opsigelsen i løbet af nogle dage over 15.000 kommentarer fra kunder, hvor de fleste var i tvivl om konsekvenserne af e-mailen fra Clever.

Virksomheden opfordrer nu kunderne til at acceptere helt nye vilkår, hvor prisen på strøm afgør, hvad man skal betale for at køre i sin elbil.

En central ændring er et energitillæg, der træder i kraft, når elprisen i gennemsnit er højere end 2,25 kroner pr. kilowatt-time i løbet af en måned. I august toppede prisen med et gennemsnit på over seks kroner pr. kilowatt-time. For kunder, der kører mange kilometer, kan det give prisstigninger på flere tusinde kroner om måneden.

Samtidig hæves prisen på det abonnement, der altid har været kernen i at være kunde hos Clever. For nogle kunder er der tale om prisstigning på over 200 kroner om måneden.

Casper Kirketerp-Møller vil ikke oplyse andelen af kunder, der allerede nu har accepteret de nye vilkår. Men han er med på, at det er usædvanligt at opsige så mange kunder pr. e-mail. Forklaringen er, at ændringen er så væsentlig, at kunderne ikke må overse det og risikere at vågne op til en overraskende stor regning, når ændringerne træder i kraft efter nytår.

- Det kræver noget mod, for det er en stor beslutning. Men vi ændrer grundlæggende én ting, nemlig måden at beregne vores energitillæg på. Fordi elpriserne fluktuerer meget, kan elregningen variere, og det er man ikke vant til hos Clever. Derfor har vi ønsket, at vores kunder træffer et bevidst tilvalg, så vi er transparente, siger Casper Kirketerp-Møller.

Opsigelserne har givet travlhed på telefonerne hos Clever, men også hos bilisternes organisation, FDM, som  er blevet bestormet af medlemmer, der har behov for rådgivning.

- Jeg formoder, at mange nok vil sætte deres abonnement i bero for at se tiden an. En del vil opsige Clever. Men jeg har også en idé om, at mange vil blive hos Clever, fordi de har adgang til det store, offentlige netværk. Det er Clevers helt store styrke, og de er gode til at fortælle om alle de ladestandere, de sætter op langs motorvejene og ved supermarkeder og storcentre, siger Ilyas Dogru, chefkonsulent i FDM.

Han anerkender, at Clever har sat sig på en stor del af lademarkedet, fordi mange bilforhandlere står klar med et tilbud fra Clever, når forbrugerne overtager nøglerne til en elbil. Men den simple model, hvor man med et Clever-abonnement har kendt sin præcise omkostning ved at køre elbil, har også været et stærkt salgsargument.

- Det har været meget trygt for forbrugerne, at man betalte en fast pris, og så kunne man lade alt det, man ville. Det var et meget nemt produkt. Nu bliver det et ekstremt kompliceret produkt, og derfor vil kunderne nu se sig omkring efter alternativer. Men vores beregninger viser, at Clever stadig kan betale sig for de kunder, der kører forholdsvist mange kilometer om året. Årsagen er, at priserne også er steget hos alternativerne, siger Ilyas Dogru.

Det forudsætter vel, at konkurrenterne ikke gør noget ekstraordinært for at tiltrække de kunder, der ikke længere vil være hos Clever?

- Der må jeg sige, at jeg er lidt skuffet over kreativiteten i branchen. Der er nogle få operatører, der gratis vil pille din ladeboks ned og sætte deres egen op. Den slags er der brug for, for det giver et alternativ til forbrugerne. Men det, der er sket nu, kan rykke markedet markant, siger Ilyas Dogru.

Clevers største konkurrent er den europæiske energigigant E.on, der med en vis forsinkelse også har forhøjet priserne for sine danske kunder.

Her kan man i dag lade frit på E.ons offentlige ladestandere for 649 kroner om måneden, men oveni kommer et energitillæg på 700 kroner om måneden, som gælder indtil udgangen af marts næste år.

Hvis man har en E.on ladeboks derhjemme, betaler man både et abonnement og den rå elpris. Selskabet er for længst holdt op med at sælge abonnementer med fri opladning i indkørslen.

Nyere konkurrenter, især energiselskaberne Norlys og OK, har store ambitioner om at erobre markedsandele blandt elbilejerne. Begge tilbyder at hjælpe kunder med at afmontere deres gamle Clever-ladebokse på husmuren, og begge selskaber har selvfølgelig bemærket de nye markedsmuligheder, der er opstået, efter at Clever har opsagt titusindvis af kunder.

- Vores kunder giver os den feedback, at OK’s produkter er enkle at forstå og anvende. Jeg tror ikke, det er den oplevelse, mange sidder tilbage med efter Clevers seneste ændringer af deres løsninger, konstaterer Kenneth Korsgaard, direktør for e-mobilitet i OK.

Også hos OK har der været travlt på telefonerne siden Clevers opsigtsvækkende e-mail i sidste uge. Men selskabet står ikke klar med slagtilbud for at lokke Clever-kunderne til sig.

- Vi har hørt fra en del Clever-kunder, der ønsker et tilbud fra os, og vi trykker også ekstra på marketingknappen nu. Det siger sig selv. Vi havde i forvejen et tilbud til kunder, der kan skifte til os for nul kroner, hvis de har en ladeboks fra en anden leverandør, siger Kenneth Korsgaard og oplyser, at han lige nu overvejer nye kampagnetilbud.

Det store energiselskab Norlys satser også stort på lademarkedet og har varslet en milliardinvestering i offentlige ladestandere. I september købte selskabet ladeoperatøren Sperto med næsten 600 offentlige ladestandere i Danmark. Men heller ikke Norlys står klar med en akut kampagne for at plukke hjemløse Clever-kunder.

Ifølge Mads Brøgger, direktør for Norlys' energiforretning, holder man fast i sin strategi om at blive en førende aktør i markedet.

- Samtidig har vi den holdning, at produkterne skal være nemme og overskuelige, så vi har en anderledes prisstrategi end for eksempel Clever, siger Mads Brøgger.

Han medgiver, at bilister med et meget stort kørselsbehov stadig kan have fordele af at blive hos Clever.

- Den gennemsnitlige elbil kører mellem 14-16.000 kilometer om året, så en stor del af elbilkunderne betaler for meget, hvis de har valgt en fastprisløsning. Vi får mange henvendelser nu fra kunder, der vil væk fra fastprisaftalen, siger Mads Brøgger.

FDM har fremlagt en stribe regnestykker for at vise, hvad konsekvensen af Clevers nye prisliste bliver. Som udgangspunkt vil Clever være en dyr løsning for bilister, der kører op til ca. 20.000 kilometer om året. Hvis man nærmer sig et kørselsbehov på 30.000 kilometer - eller derover - ligner Clever til gengæld en god forretning. Men priserne er svære at sammenligne, da alting afhænger af elprisen, kørselsbehovet og om man udelukkende lader op derhjemme eller ude i byen.

Hos Clever oplever Casper Kirketerp-Møller, at kunderne i højere grad sammenligner de nye priser med at køre i benzin- eller dieselbil i stedet for at søge mod konkurrenterne på lademarkedet.

Grundlæggende er problemet med høje elpriser fælles for alle udbydere af strøm til elbiler, mener han.

- Jeg har selv siddet i vores kundeservice i sidste uge, og min oplevelse er, at mange er frustrerede, for de kan godt forstå, at vi bliver nødt til at gøre noget. Men det bliver meget dyrere at køre i elbil. Nogle siger, at de vil sælge elbilen og skifte tilbage til dieselbilen, men vi kan se, at rigtigt mange allerede har accepteret de nye vilkår, siger Casper Kirketerp-Møller.

Clever-kunderne opfordres til at acceptere de nye vilkår inden udgangen af november.

Landbrug og klima: For et år siden stod regeringen og et bredt flertal med undtagelse af Alternativet og Frie Grønne og præsenterede "århundredes" grønne aftale for landbruget. Frem mod 2030 skal landbruget nedbringe udledningen af dets drivhusgasser med 55-65 procent, kunne finansminister Nicolai Wammen (S) stolt proklamere. Erhvervet står i dag for godt 35 procent af landets samlede klimabelastning.

Landbruget var lettet over en klimafremtid på skrift med blå og røde partier i ryggen. Men når man spørger, hvor vi er her et år efter, er fremtiden ikke rykket tættere på. Meldingerne lyder, at "der er ikke sket så meget", "der er ikke sket alverden" og "vi står samme sted".

Svarene kommer henholdsvis fra griseproducent Henrik Nielsen fra Østjylland, mælkeproducent Johan Bebe fra Fyn og professor og institutleder Jørgen E. Olesen ved Aarhus Universitet.

-  I virkelighedens verden er der ikke implementeret meget, hvis noget. Det her kommer til at tage rigtig lang tid, og skal man være lidt fræk eller bare realistisk, så er politikerne over-ambitiøse på det her område. Vi har ikke grundlaget for det, siger Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet.

Aftalen fik godt 3,8 milliarder statskroner med sig, og nu hvor finansloven for 2023 skal på plads, foreslår regeringen at afsætte yderligere 190 millioner kroner til forskning, der skal hjælpe aftalens klimamål yderligere på vej. Det oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet til Avisen Danmark.

- Vi skal endnu længere for at nå det ambitiøse mål om at sænke udledningen af drivhusgasser, som regeringen og et bredt flertal sidste år blev enige om. Derfor vil vi blandt andet sætte penge af til at blive klogere på, hvordan vi opgør, hvad de forskellige landbrug udleder af drivhusgasser, siger Jesper Petersen (S), der er uddannelses- og forskningsminister.

Professor Jørgen E. Olesen påpeger, at der allerede er meget forskning i gang, men det skal skaleres op, og man når ikke klimamålsætningerne med den nuværende fart.

- Problemet er, at politikerne ikke selv ved, hvad vi skal. Og når der nu kommer nye forskningspenge, siger det lidt om, at man slet ikke er klar til at rulle noget ud endnu. Grundlaget er for tyndt, og løsninger er blevet oversolgt. Der skal helt andre boller på suppen, hvis vi skal nå målene. Vi kan ikke bare vente på ny teknologi, der måske heller ikke virker efter hensigten, siger han.

Pengene falder alligevel på et tørt sted, når godt 5 ud af 7 millioner ton CO2 i aftalen skal findes via flere nye teknologier, der først skal udvikles og implementeres på gårde og marker. Det er eksempelvis pyrolyse-teknologi, der kan få halm og gylle til at binde kulstof på markerne eller en form for kosttilskud til koen, der kan få den til at udlede mindre metan, når foder fordøjes.

Imidlertid er det ikke manglende finansiering, der fylder mest for tiden i erhvervet. Brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer advarede for nylig i Børsen om, at flere af initiativerne fra klimaaftalen går for langsomt.

Blandt andet er godkendelsen til det foder, der skal få køer til at bøvse mindre, blevet udskudt med et år. Ligesom det ikke går hurtigt nok, hvis man ønsker godkendelse af et biogasanlæg.

En proces med at tage klimaforurenende lavbundsjorde ud af drift er også ad flere omgange i medier blevet kritiseret for at stå i stampe. Processerne er for besværlige, og der mangler en rød tråd for at komme videre.

Professor Jørgen E. Olesen vil råde landmændene til ikke at gå i stå, mens de venter på retningslinjer for grønne tiltag, og i stedet kigge på nogle af de teknologier, som allerede findes.

Men kvæglandmand Johan Bebe synes, det kan være svært at gøre noget grønt som enkeltstående landmand. Han har på det seneste fået sit foderanlæg til at køre på strøm frem for syndig diesel, og så han er klar til at give sine 144 køer klimavenligt foder.

- Det ville jeg gøre i morgen - og jeg vil også selv smide penge efter det, men det føles jo nogle gange, som om forskningen bag det tager 100 år. Jeg kan og vil også levere materiale til at producere mere biogas, som der er et stort potentiale til at udbygge. Det er en af de lavt hængende frugter, der ikke bliver plukket politisk, siger han.

Henrik Nielsen, der har 600 søer og producerer 20.000 smågrise om året på gården ved Horsens, vil også gerne bidrage til et grønt energieventyr.

- Der skal skub på bureaukrati og godkendelser til biogas, så vi hurtigere kan få lov til at producere og udnytte anlæggene fuldt ud. Det vil ikke kun gøre erhvervet grønnere, men vi kan også hjælpe på den akutte mangelsituation med gas lige nu, siger han.

Jørgen E. Olesen peger på, at mere strukturelle rammer, som landmænd kan se sig selv i, er en af vejene frem. Det kan være samarbejder på tværs af aktører til at lave klimavenlige projekter, mens flere og bedre tilskudsordninger til grønne initiativer skubber erhvervet mere fremad.

- Der skal ryddes op i de strukturer, der skal facilitere klimadagsordenen, så eksempelvis en støtteordning får langt større udbredelse og ikke havner på den enkeltes bord og nærmere skaber beskæftigelse frem for grøn omstilling. Hvis vi ikke skaber incitament til at blive grønnere, kommer det ikke til at ske, siger Jørgen E. Olesen.

Det praktiske arbejde skal altså rykkes frem i bussen, og så kan vi altid snakke økonomi. For ifølge Jørgen E. Olesen, er det en snak, der ikke stopper foreløbig. Landbrugspakken vil få brug for økonomiske indsprøjtninger mange år fremad, lyder det.

Henrik Nielsen hæfter sig ved, at det i grisebranchen for tiden udelukkende handler om overlevelse, da dårlige markedsvilkår og inflation giver røde tal på bundlinjen. Men en klimavenlig fremtid er ikke utopi.

- Hvis vi får noget konkret at arbejde med til at ændre produktionen, så kan vi godt nå i mål til 2030, det er jeg ikke så nervøs for. Jeg er mere i tvivl, om man endnu har fundet den rigtige måde at gøre det på. Man kan gøre så meget, og der bliver hele tiden sat noget i gang, men det hele er stadig meget flyvsk, siger han.

Hos Johan Bebe er økonomien bedre, da de hvide dråber fra køerne aktuelt er i høj kurs. Men han vil heller ikke kaste sig ud i klimainvesteringer, der ikke er klare rammer for.

- Jeg føler, der er lang vej endnu. Jeg synes, det er skørt, at politikere gerne vil den grønne dagsorden, men når det kommer til stykket, så går der penge, snak og politik i det, og så kommer vi ingen steder. Landbruget laver ikke grønne tiltag, hvis det ikke giver mening eller det ikke kan svare sig økonomisk, siger han.

Gaslækage: Havet bobler i Østersøen. I værste fald er der nu løbet over 700 millioner kubikmeter naturgas ud af gasledningerne Nord Stream 1 og 2. Gaslækagen i det baltiske hav er det største gasudslip nogensinde.

Ifølge Energistyrelsen har de mange millioner kubikmeter gas en klimapåvirkning, der svarer til at udlede 14,6 millioner ton CO2 i atmosfæren.

Til sammenligning var den samlede danske udledning i 2020 på 45 millioner ton. Lækket i Østersøen svarer altså til en tredjedel af Danmarks årlige CO2-udledning.

Det svarer ifølge den grønne tænketank Concito også til den samlede udledning fra al dansk indenrigsflyvning i godt 100 år, alle danske gasfyr i 10 år eller 100 milliarder kilometer i en benzinbil. Med de kilometer kan man komme 2,5 millioner gange rundt om Jorden.

Naturgassen, der strømmer ud af Nord Stream 1 og 2, er metan og ikke CO2. Og metan fungerer anderledes i atmosfæren end CO2, fortæller senioranalytiker i Concito Karsten Capion.

- Begge dele er drivhusgasser, men metan er mere effektivt til at holde på varmen i atmosfæren end CO2. Det er en mere potent drivhusgas, siger han og tilføjer:

- Det er knap 30 gange værre at udlede et ton metan end at udlede et ton CO2.

Metan bliver desuden nedbrudt langsomt i atmosfæren. Efter cirka 10 år vil blot halvdelen af metanen være omdannet til CO2.

Sætter man derimod ild til det, bliver det omdannet med det samme.

- Det er markant bedre at brænde det af. Så omdannes et ton metan til 2,7 ton CO2 og dermed reducerer vi klimabelastningen med en faktor 11, hvilket er grunden til, at vi har skubbet på for, at det skulle overvejes, siger Karsten Capion.

Det er svært at sige præcist, hvor meget gaslækket i sidste ende påvirker miljøet.

Fredag anslog forskere fra Norsk Institut for Luftforskning, at mængden af metan, der siver op fra de fire huller i gasledningerne er dobbelt så stor som først antaget. I stedet for 40.000 ton metan, vurderer nordmændene nu, at en metansky på mindst 80.000 ton ligger over Skandinavien.

- Vi har aldrig set noget lignende på nogen af vores observationer, udtalte seniorforsker Cathrine Lund Myhre i en pressemeddelelse.

Lørdag oplyste en talsmand for Nord Stream 2 ifølge nyhedsbureauet AFP, at gasledningen ikke længere lækker gas ud i Østersøen. Ligeledes meddelte Energistyrelsen søndag, at gaslækagen i Nord Stream 1 er stoppet. Årsagen er, at der er opstået en ligevægt mellem gas- og vandtryk, og det holder gassen tilbage i rørene.