Inflation: En hjælpepakke til inflationsramte danskere er i dag landet fra regeringen og en række partier, og den kan give et økonomisk åndehul for flere grupper af borgere. Det vurderer Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom i Danske Bank.

- Den kan godt give noget ekstra luft. Hvis man kigger på elafgiften, kan det være et par hundrede kroner om måneden i de seks måneder, som det løber i, som man sparer, siger Louise Aggerstrøm Hansen til Ritzau.

Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil en arbejderfamilie med to børn spare 3130 kroner årligt som følge af aftalen. En funktionærfamilie med to børn vil spare 3260 kroner.

Men på Fyn mener Vivi Seirup, at den politiske håndsrækning slet ikke tilkommer hende. Hun er især plaget af en høj elregning.

- Jeg tænker ikke, at det er mig, der får hjælp af noget af det der. For det første får jeg ikke børnecheck og for det andet, hvis jeg tager et lån, vil jeg først rigtig komme i klemme. Om halvandet år overgår jeg fra førtids- til folkepension, så ville jeg jo slet ikke kunne tilbagebetale et lån, siger Vivi Seirup til Fyens Stiftstidende.

I Varde Kommune er Karina Heinrich, der har tre hjemmeboende sønner, heller ikke imponeret. Hun mener i JydskeVestkysten, at løsningen er "som at tisse bukserne".

- Nu har jeg tre gamer-drenge herhjemme, og alt kører jo, når de kommer hjem fra skole. Vi har været nødt til at sætte tid på, fordi vi ikke har råd til det. De har to timer om dagen nu, og det er fordelt over hele dagen, hvis de også vil se film om aftenen. Den næste el-regning kommer i december, og den tør jeg slet ikke engang tænke på, hvad ender op i, siger hun til avisen.

Med aftalen får husholdninger og virksomheder også mulighed for at indefryse en del af deres energiregning, som så skal betales på et senere tidspunkt.

- Det er selvfølgelig vigtigt at være opmærksom på, hvordan ens økonomi vil se ud, når de her penge skal betales tilbage, siger Louise Aggerstrøm Hansen til Ritzau.

Og den mulighed har man, modsat fynske Vivi Seirup, øje for i Ringkøbing-Skjern Kommune hos Søren Kristensen og konen Mette. Parret har naturgas og brændeovn som opvarmningskilde.

- Min kone er på SU et år endnu. Derfor er det mange penge at skulle betale nu til varmeregningen. Når hun er udlært og får arbejde, vil det være nemmere for os at betale. Derfor vil vi nok tage imod indefrysningen af regningen, men det kommer jo an på, hvor dyrt det bliver. De taler om en rente på to procent. Det er jo ikke gratis, siger Søren Kristensen til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Tager vi til Fredericia, trækker Denise Madsen på skuldrene over hjælpepakken.

- Nu har vi ikke selv børn, men jeg synes måske ikke, at en forhøjet børnecheck på nogle hundrede kroner én gang, lyder af meget, siger hun til Fredericia Dagblad.

I stedet mener Denise Madsen, at vejen frem slet og ret må være at skrue ned for forbruget. Tilbudsjagt i supermarkedet, sparepærer og at huske på de smalle tider i barndommen, hjælper hende og kæresten igennem inflationen, forklarer hun til avisen.

Sundhed: Konflikten mellem regionerne og Tandlægeforeningen spidser nu for alvor til. Først hyrede tandlægerne en topadvokat, der råder dem til at beholde de 59 millioner kroner, som regionerne ifølge dem selv uberettiget har betalt til tandlægerne. Nu har regionerne som et modsvar også hentet hjælp udefra og hyret en advokat for at få tandlægerne til at betale pengene tilbage.

Det viser en afgørelse om aktindsigt fra Region Syddanmark.

Avisen Danmark har gennem flere artikler dokumenteret, hvordan regionerne har kastet store millionbeløb i hænderne på Tandlægeforeningen til trods for flere advarsler og klare meldinger om at holde pengene tilbage.

Pengene gik til et administrationsgebyr for en erstatningsordning, som sikrer, at patienter kan få erstatning, hvis noget går galt i tandlægestolen.

Indtil 2019 stod Tandlægeforeningen for at betale gebyret, men da en aftale med Danske Regioner røg i vasken, begyndte tandlægerne at opkræve udgifterne direkte hos regionerne. Det har medført, at Tandlægeforeningen siden 2019 har modtaget 59 millioner skattekroner helt frem til slutningen af 2021, hvor regionerne stoppede betalingerne.

Tandlægerne mener, de har ret til pengene og har hyret topadvokaten Jon Lauritzen, der også vurderer, at tandlægerne kan beholde de mange millioner. Ifølge Avisen Danmarks oplysninger blandt andet fordi regionerne med åbne øjne har betalt regningerne, og der er dermed tale om stiltiende accept, vurderer advokaten.

Det får heller ikke Tandlægeforeningen til at ryste på hånden, at regionerne nu ansætter en advokat til at vurdere sagen.

- Tandlægeforeningen er i tæt dialog med sagens parter for at finde en fælles løsning på uklarhederne om Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, og den dialog ser vi frem til at fortsætte med, så vi kan sikre, at vi også i fremtiden har en god og velfungerende ordning, der er til gavn for danske tandpatienter, oplyser Tandlægeforeningen i et skriftligt svar.

Regionerne afviste i første omgang at svare Avisen Danmark på, om de har allieret sig med en advokat i sagen. Først da Avisen Danmark fik aktindsigt i sagen, kom det frem i lyset, at regionerne nu har hentet hjælp hos et advokatfirma. Efterfølgende har Region Hovedstaden bekræftet oplysningerne.

- Region Hovedstaden kan oplyse, at vi er i dialog med de øvrige regioner om Tandlægeforeningens uretmæssige opkrævning af udgifter til administration og overvejer forskellige løsningsmodeller. Herudover kan oplyses, at de fem regioner samlet har henvendt sig til en advokat med henblik på at få juridisk rådgivning. Region Hovedstaden har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til sagen, lyder det i et skriftligt svar fra regionen.

Avisen Danmark ville blandt andet gerne have svar på, hvem den eksterne advokat er. Og hvad regionerne præcist har bedt vedkommende vurdere. Men ingen af de fem regioner ønsker at svare på avisens spørgsmål.

Mens politikerne ihærdigt prøver at hjælpe danskerne, uden at gøre inflationen meget værre, går eliten i dansk erhvervsliv en anden vej.

Her synes man, at det er synd for medarbejderne, at de dårligt kan betale de galopperende energiregninger, stigende priser i supermarkedet og højere renter i banken.

Lige nu kender vi til følgende eksempler:

• Lego hæver lønnen for alle ansatte over hele verden med 3,5 procent med virkning fra 1. oktober. Lønstigningen var allerede planlagt, men først med virkning fra næste år. Det betyder ifølge 3F, at en typisk produktionsmedarbejder på fabrikken i Billund tjener ca. 1.000 kroner mere om måneden før skat.
• Novo Nordisk har tilbudt sine ansatte, at lønforhandlingerne fremskyndes, så de kan overstås allerede her i efteråret i stedet for som planlagt til næste forår. Det lugter af lønforhøjelser, som allerede vil gælde fra 1. januar.
• Industrikoncernen Linak på Als, som producerer teknikken til hæve-sænke-borde og hospitalssenge, har allerede i august foræret samtlige ansatte et inflationstillæg på 5.000 kroner.

Det hører med til historien, at virksomheder i denne liga tjener fabelagtige milliardoverskud, så de har absolut råd til at forkæle de ansatte i en svær tid.

Men de generøse virksomheder arbejder stik imod, hvad økonomer – og senest nationalbankdirektør Lars Rohde – siger med dybe panderynker og en løftet pegefinger:

Hvis man lige nu hælder flere penge i lommerne på folk, stiger efterspørgslen efter alt fra købmandsvarer til håndværkerydelser, og så stiger inflationen endnu mere. Og hvis inflationen stiger mere, vil folk have endnu mere i løn. Det kaldes en løn- og prisspiral, som nogle vil huske fra 1970’erne og starten af 1980’erne. Det var ikke en sjov periode i danske økonomi.

Derfor holdt et bredt flertal af de politiske partier igen, da de natten til fredag forhandlede en vinterpakke i hus til danskerne. En forhøjet børnecheck, en nedsat elafgift og en mulighed for at få kredit, hvis energiregningen stikker af, udligner slet ikke det massive fald, danskerne oplever i deres realløn lige nu – og det er helt bevidst for at undgå, at 2020’erne ender som en økonomisk ørkenvandring med recession og arbejdsløshed.

Inflationen i Danmark er nu på knap 10 procent, og det er det højeste niveau i 40 år. Nationalbanken forudser, at inflationen næste år lander på 4,3 procent, og det er stadig langt over målet om en inflation på omkring to procent, som alt fra Den Europæiske Centralbank til skiftende regeringer herhjemme sigter efter.

Hos Lego oplyser presseafdelingen, at ”vores medarbejdere og deres næres trivsel er vores største prioritet”, og derfor fremskynder man de lønstigninger, der alligevel var planlagt, så de gør gavn allerede i år. 

Virksomhederne kan dog have andre motiver ud over at udvise sympati med de ansatte, mener Nana Wesley Hansen, der forsker i arbejdsmarked og rekruttering på Københavns Universitet.

- Mange har haft svært ved at skaffe arbejdskraft nok og har en stor interesse i at fastholde deres ansatte. Det går også rigtigt godt i mange virksomheder med store overskud, siger hun til Fagbladet 3F.

Derfor forstår man godt, hvis virksomhedsledere uden for erhvervslivets superliga får nervøse trækninger ved tanken om forårets overenskomstforhandlinger og de individuelle lønsamtaler, der venter forude.

Danskerne har aldrig skiftet job så hyppigt, som det sker nu. I løbet af det seneste år har 1.005.000 personer i Danmark fået et nyt arbejde.

Nu kan manglende lønstigninger udløse den næste bølge af opsigelser med den begrundelse, at de ansatte vil beskytte deres egen og familiens økonomi – ligesom man kan hos Lego, Novo Nordisk og Linak.

POLITIK: Vi nærmer os et folketingsvalg med hastige skridt, og derfor skorter det ikke ligefrem med bud på, hvordan politikerne bør skære den økonomiske kage i fremtidens Danmark.

I løbet af bare et par måneder har partier som Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre og organisationer som Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri præsenteret deres bud på, hvordan det danske samfund skal finde penge og hænder frem mod 2030.

Planer med forslag om at afskaffe efterlønnen og retten til tidlig pension, tilbagerulle regeringens forbedringer af dagpengesystemet og gøre spændet mellem rig og fattig større endnu.

- Vi er jo blevet nærmest begravet i 2030-planer fra både politikere og arbejdsgiverforeninger, der går ud på at forringe livet for vores medlemmer, siger Henning Overgaard, der er forbundsformand i 3F.

Derfor mener han, at tiden er inde til, at 3F kommer med sit bud på en 2030-plan, der har til formål at styrke sikkerhedsnettet under de danske lønmodtagere og investere massivt i velfærden.

- Samtidig har vi fokus på, at uligheden i vores samfund bliver ved med at stige. Det er skidt, så her kommer vi med vores bud på, hvordan vi øger ligheden. Og selvom forbedringen i uligheds-måleren – gini-koefficienten – på en halv procent ikke er voldsom, er det en positiv og fair effekt af planen, siger Henning Overgaard til Avisen Danmark.

3F spiller ud med 11 forslag til skattereformer – blandt andet en millionærskat og en omlægning af ejendomsværdibeskatningen - der kan skaffe 10,5 milliarder kroner om året til statskassen.

Og det er penge, der bliver brug for. Fagforbundet mener nemlig, at ikke bare det demografiske træk – at vi bliver særligt flere ældre i fremtiden – skal dækkes. Det offentlige forbrug skal også følge med den generelle velstandsudvikling i samfundet, og det koster rundt regnet 17 milliarder kroner.

Derudover har fagforbundet en række forslag til, hvordan man kan bruge syv milliarder kroner på blandt andet at udvide retten til tidlig pension og styrke dagpengesystemet ved at ”forbedre” dagpengesatsen.

På skatteområdet foreslår 3F at indføre en millionærskat: En ”ekstra” topskat på fem procent af den samlede personlige indkomst – herunder også kapital- og aktieindkomst – der overstiger én million kroner.

- Vi synes grundlæggende, det skal være de stærkeste skuldre, der bærer de tungeste læs. Når vi har oplevet årtier med stigende ulighed, mener vi, det rigtige at gøre er at bede millionærerne om at betale lidt ekstra. Det er kun fair, siger Henning Overgaard.

Dertil lægger 3F også op til en mere progressiv beskatning af ejendomsværdierne, så de, der har de billigste boliger, kommer til at betale mindre i skat.

- De dyreste fem procent af boligmassen bliver omfattet af en højere ejendomsværdiskat. De, der har de dyreste boliger, er også ofte dem, der har mest på kistebunden, siger Henning Overgaard.

I den borgerlige tænketank Cepos hæfter cheføkonom Mads Lundby Hansen sig først og fremmest ved, at planen er underfinansieret.

- De vil ansætte flere skattemedarbejdere og indregner et provenu på tre milliarder kroner, men ifølge Finansministeriet kan man ikke indregne et provenu til staten, når man ansætter flere skattemedarbejdere, siger han.

Mads Lundby Hansen bider også mærke i, at 3F’s bud på skattereformer vil gøre samtlige indkomstgrupper – også 3F’s medlemmer – fattigere i en tid med høj inflation.

Ifølge beregninger fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd mister en gennemsnitlig 3F’er 400 kroner om året i budgettet, hvis planen gennemføres i sin helhed.

Derudover mener man i Cepos, at forslaget om en millionærskat vil være ”en gift for velstandsudviklingen” i Danmark.

- Det er en skat på nogle af de mest produktive danskere. For eksempel overlægen, advokaten og den selvstændige, der har gode muligheder for at arbejde ekstra. Men en millionærskat vil gøre incitamentet til at øge velstanden lavere. Det er der solid videnskabelig evidens for, siger Mads Lundby Hansen.

3F’s i alt 11 reformforslag på skatteområdet fører til ”en beskeden reduktion” i arbejdsudbuddet på op til 1050 fuldtidsbeskæftigede, viser beregninger af planen.

Cheføkonomen i Cepos påpeger, at der vil være tale om et større minus, hvis man udvider retten til tidlig pension og styrker dagpengesystemet.

- Under alle omstændigheder vil det her trække i retning af lavere beskæftigelse og lavere velstand, siger Mads Lundby Hansen.

Og netop et mindre arbejdsbud er genstands for kritik fra Jacob Holbraad, der er administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.

- Vi har så sent som i mandags, sammen med KL, foreslået, at alle politikforslag, der giver minus på arbejdsudbuddet, ikke bør gennemføres. Vi har behov for flere medarbejdere på det danske arbejdsmarked og ikke færre, siger han.

Dansk Arbejdsgiverforening præsenterede i august sit bud på en 2030-plan, der kunne skaffe flere end 60.000 medarbejdere til de danske virksomheder.

Hvordan?

Ved blandt andet at sløjfe Arne-pensionen og tilbagerulle regeringens aftale om at hæve dagpengesatsen i de første tre måneders ledighed.

- Vi er enormt optagede af at sikre, at vi har et stærkt og sundt samfund. Ikke bare nu og her - men også om fem, ti og tyve år. Skal vi kunne tilbyde de bedste sundhedsydelser og den bedste undervisning, er der nødt til at være tilstrækkeligt med medarbejdere, der kan bidrage til at finansiere det samfund, vi gerne vil have. Derfor siger vi, der er behov for mere arbejdskraft. Det er til gavn for hele Danmark, alle danskere og også 3F’s medlemmer, siger Jacob Holbraad.

Spørger man 3F-bossen, hvorfor han præsenterer en plan, der trækker folk ud af arbejdsmarkedet, mens både det private og det offentlige har hårdt brug for dem, anfører han, at det heller ikke er et decideret mål at trække nogen ud af arbejdsmarkedet.

- Det er rigtigt, at der er et lille tab på arbejdsudbuddet, men jeg synes også, man skal tage bestik af situationen. Vi er bekymrede for, at vi ser ind i en afmatning. Vi kan allerede se det på byggeområdet, så jeg synes ikke, det er noget kardinalpunkt, siger Henning Overgaard.

Han understreger, at hovedsigtet med 3F’s forslag er at sikre en omfordeling i samfundet, der gør uligheden mindre.

Samtidig fremhæver forbundsformanden, at den største udgiftspost i planen er tre milliarder kroner, der skal bruges på at skaffe flere faglærte.

- Jeg kan godt se, der er meget fokus på, hvor mange hoveder vi kommer til at mangle på arbejdsmarkedet. Vores opfattelse er, at det ikke er et spørgsmål om hoveder, men derimod kompetencer. Derfor handler det om at styrke optaget på erhvervsuddannelserne, så flere finder vejen ind i det faglærte område, siger Henning Overgaard.

Jeres forslag til en skattereform giver en lavere disponibel indkomst for samtlige indkomstgrupper. Hvorfor foreslår I det i en tid, hvor mange nok ville ønske, at de havde lidt flere penge mellem hænderne?

- Det er en 2030-plan, der ser otte år ud i tid. En plan, som investerer massivt i velfærden, i sikkerhedsnettet for ledige og i retfærdig tilbagetrækning. Det er markante velfærdsforbedringer, der mere end opvejer den marginale ekstraudgift for de laveste indtægter, som vores skatteforslag indebærer, understreger Henning Overgaard.

Med hensyn til de tre milliarder kroner, der ifølge Cepos mangler i regnskabet, lyder svaret fra 3F's økonomer, at den skønnede merindtægt af 2000 flere medarbejdere i skat er en "konservativ vurdering", der beror på, at en eventuel udvidelse af skattekontrollen vil blive målrettet projekter, hvor Skatteministeriet forventer, at effekten er størst.

"Der er usikkerheder i enhver plan af den her slags. Det gælder også et skøn over, at den foreslåede millionærskat med Finansministeriets regneregler skulle koste 850 i lavere fuldtidsbeskæftigelse. Dette mener hverken 3F eller Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at der er evidens for."