Butikker: Dagligvaregiganten Salling Group slog tirsdag morgen dørene op til en helt ny, landsdækkende butikskæde, Basalt, der skal gøre det billigere at handle helt almindelige dagligvarer.

Kæden lover et "sortiment bestående af de mest basale dagligvarer til en pris, der er langt billigere end discount". Og Salling Group, der står bag den nye kæde, beskriver Basalt som et "våben til kunderne mod inflationen".

- Det er lige nu, kunderne har brug for en butik som den her. Der kom en inflationsrapport i går, der sagde, at inflationen er steget 10 procent totalt set, så på den måde rammer vi formodentlig et sweetspot i, hvad kunderne vil have, siger Per Bank, topchef i Salling Group.

For seks uger siden gik de i gang med et udvikle på konceptet, og nu står han her i Tårnby og indvier den første butik. Hastigheden er en del af DNA'et i Salling Group, og så undgår man at blive overhalet indenom, forklarer Per Bank.

- Når man har fået en idé, og incitamentet er der hos kunderne, så kan vi lige så godt komme i gang. Så er der ikke risiko for at blive overhalet indenom. Det er en del af vores DNA bare at arbejde hurtigt.

For at være billigere end discountbutikkerne har den nye kæde skåret konceptet ind til benet. Åbningstiderne hedder 8-19 i hverdagene og 8-16 i weekenderne. Varerne står i vid udstrækning på paller i butikken og i emballagen direkte på hylderne. Væk er ligeledes køle- og frostvarer og dermed halvdelen af omkostningerne til energi, forklarer han.

Hvis man vil købe mælk, kan man købe en langtidsholdbar udgave, der ikke behøver at stå på køl. Den version har aldrig været populær blandt danske forbrugere.

Det betyder, at de handlende skal ind flere steder for at få fat på alle ingredienserne til en helstøbt pasta bolognese, og det er der flere af kunderne, der er mødt op til åbningsdagen, som tvivler på, vil fungere i en travl hverdag.

- Som pensionist kan jeg godt gøre det. For jeg har tid til det. Men jeg tvivler virkelig på, om børnefamilierne kan finde tid til at gå flere steder hen i deres travle hverdag, siger Niels Christian Poulsen, der ikke er blæst bagover af priserne.

- Det er da lidt billigere, men jeg er i tvivl, om det er så meget billigere end i andre butikker. Og så synes jeg, her virker forvirrende og tingene er svære at finde. Jeg kommer nok ikke til at handle her ret meget, siger Niels Christian Poulsen.

En anden kunde, der har kigget ind i Basalt på åbningsdagen, er Ann Petersen. Hun er heller ikke helt overbevist om, at det her bliver hendes nye go-to. 

- Jeg havde nok forventet, at det var billigere. Det er min helt ærlige mening. Sukker og mel og sådan noget, det kan du få til samme priser andre steder, siger Ann Petersen.

- Jeg kommer nok ikke til at bruge det i dagligdagen, men jeg vil gå her ind og kigge en gang i mellem. Ellers tror jeg, jeg vil holde mig til mine tilbudsaviser. Måske er den mere relevant for studerende eller unge. For priserne på vin og juice er alligevel ret gode, siger Ann Petersen.

Der er da også en studerende, Sebastian Kronby, der er cyklet et par kilometer for at tjekke den nye butik ud.

- Jeg er her, fordi jeg er på SU og lige ville se, om der var noget for mig at hente her. Jeg køber ofte peberfrugter og kan se, at de er halvanden til to kroner billigere end der, hvor jeg normalt handler, siger han og fortsætter:

- Så indtil videre lover det godt. Men om det bliver cykelturen værd, det kan jeg være i tvivl om.

Men at skulle i flere forskellige butikker for at handle, ser han ikke noget problem i.

- Jeg går gerne i forskellige butikker for at få de rigtige tilbud, så det er ikke noget problem for mig, siger Sebastian Kronby.

Onsdag åbner de næste to Basalt-butikker, i Helsingør og Viby ved Aarhus, og inden jul skal kæden mindst bestå af 10 butikker i Danmark. Undervejs vil Per Bank grundigt evaluere salgstallene.

- Vi ved ikke, om det her bliver en succes. Det kan godt være, at vi om to måneder må lukke dem alle sammen igen, konstaterer han.

Basalt vil ofte åbne i tidligere Netto-butikker, der endnu ikke er blevet ombygget efter et nyt discountkoncept. Per Bank forventer ikke, at danskernes fokus på lave priser vil ændre sig på den korte bane.

- Inflationen, tror jeg, kommer til at vare to-tre år, før vi kommer tilbage på det niveau, vi så før corona. Så det bliver svære tider for danskerne. Derfor tror jeg, at det her er et godt supplement til de folk, som gerne vil spare på dagligvareindkøbet, siger han.

Vælgermøde: Intet er mere, som det tidligere var. I hvert fald ikke det, der er i den friskeste erindring, tværtimod.

- 2020'erne bliver krisernes årti. Vi begyndte med coronaen og har den stadig, men netop som vi troede, vi kunne sænke skuldrene lidt, angreb Putin Ukraine, hvilket har skabt en helt ny sikkerhedspolitisk situation for hele verden. Vi skal igen ændre på nogle fundamentale ting i den måde, vi lever på, og bag det hele lurer den virkelig store krise, klimaforandringerne. Der er kriser over det hele, siger Michael Bang Petersen.

Det kommer ikke mindst til udtryk i denne måned, der er sat af til valgkampen og de rasende dueller og verbale fejder, der skal afgøre, hvem der skal stå i spidsen og lede landet de kommende år.

På onsdag deltager Michael Bang Petersen som oplægsholder i et vælgermøde på Aarhus Universitet, hvor hans oplæg bærer titlen "Tilliden er på Spil."

Han er professor ved Institut på Statskundskab for Aarhus Universitet, hvor han har specialiseret sig i politisk psykologi. Han blev som så mange andre hidtil ukendte eksperter en offentlig skikkelse på grund af coronaen.

Han stod i spidsen for Hope-projektet, der undersøgte og analyserede vores adfærd gennem coronaen. For den indsats høstede han for nylig Forskningskommunikationsprisen på 200.000 kroner.

Ambitionen med vælgermødet onsdag er, at det skal være konstruktivt, forstået på den måde, at de 14 partier, der deltager, 12 af dem med deres ledere, skal fokusere på løsninger af de vigtigste emner og problemer, altså bruge tiden på at fortælle, hvad de selv synes - frem for at tale om deres modstandere og alle deres fejl.

- Det væsentlige er, om man som tilhører bliver klogere og får en dybere forståelse af, hvad de forskellige partier vil, og at man derved bliver bedre i stand til at træffe en beslutning på valgdagen. Personangreb, indforståethed og fokus på, hvad de andre gør galt, er ikke noget, som nødvendigvis bidrager til den generelle læring, siger Michael Bang Petersen.

Gennem de senere år, ikke mindst forstærket gennem coronatiden, er bidskheden i den offentlige debat, taget til i styrke. Her spiller tillidsniveauet i samfundet en rolle.

- Vi ved gennem masser af undersøgelser, at i krisesituationer er tillid afgørende. Lande, der har et højt tillidsniveau - indbyrdes mellem borgerne og mellem myndighederne og borgerne - er rigere, friere, lykkeligere. Det skyldes, at når man har tillid til hinanden, hjælper man hinanden og samarbejder om at producere fælles løsninger på samfundets problemer, siger  Michael Bank Petersen.

Som eksempel på betydningen af tillid gør han opmærksom på en global analyse, som verdens førende medicinske tidsskrift The Lancet har lavet. Her fastslås det, at havde alle lande i hele verdens samme høje tillidsniveau, som vi i mange år har haft i Danmark, ville 40 procent færre på verdensplan bære blevet smittet.

- Det er et vanvittigt højt tal, men en god illustration af, at når krisen rammer, er tilliden til hinanden og til myndighederne ret afgørende. Det er, fordi man reagerer hurtigt, hvis der er tillid. Man reagerer, når man hører, myndighederne siger, at nu er det nu.

Men kriser tærer også på tilliden.

-  Tillid er løsningen på kriserne, men kriserne eroderer også løsningen, når man måske får fornemmelsen af, at nu firer naboen på indsatsen. Det er derfor, jeg siger, at tilliden er på spil. Pandemien skabte et tryk på tilliden. Her i landet blev minkskandalen symbolet på frustrationerne, og det var også en skandale, og den skal debatteres. Men i andre lande, hvor man ikke har haft en minksag, har man også oplevet, hvordan kriser i længden tærer på kræfterne og tilliden til hinanden.

Når det er et problem netop nu, hvor modsætningerne er øget og nu mødes i et politisk spændingsfelt i form af et folketingsvalg, hænger det sammen med, at det ikke bare er en coronapandemi, der kan udpeges som tidens store bandit.

- Vi var i forvejen i en situation med faldende tillid. Det begyndte helt tilbage ved finanskrisen. Fra 1994 til 2007 steg og steg tilliden, så 70 procent af alle danskere havde tillid til politikerne. Så kom finanskrisen, og i 2015 var tallet nede på 50 procent. Jeg tror, at når vi ser resultatet af en undersøgelse, der kører nu i forbindelse med valget, er det under de 50 procent. En høj grad af tillid i et samfund er ikke bare noget, vi må tage for givet, siger Michael Bang Pedersen.

Mandag bragte Kristeligt Dagblad en leder, der påpegede, at når vælgernes tillid til politikerne er dalende, kan det hænge sammen med, at de aldrig rigtigt angrer de fejl eller ligefrem lovbrud, de måtte have begået, men mere synes at ærgre sig over konsekvenserne af at være opdaget.

Mette Frederiksen beklager eksempelvis en bestemt verbal formulering, hun har brugt i corona- og minksagen, men afviser, der er tale om en skandale. Inger Støjberg kalder det "formelle fejl," men udtrykker ikke fortrydelse over, at hun har brudt loven, som er det, hun er dømt og frihedsberøvet for.

Michael Bang Petersen mener, at det har noget at gøre med tab af autencitet hos politikerne:

- Der mangler noget autencitet, fordi man som politiker er enormt bange for at begå fejl, og enormt bange for mediernes ageren, hvis man indrømmer en fejl. Så det handler om ikke at blotte sig, udtrykke tvivl og usikkerhed, fordi det åbner flanker. Men vi ved også fra al mulig anden kommunikation, at det at blotte sig er en del af at være et autentisk menneske.

Rutinemæssigt konkurrerer politikere og journalister med hinanden om at være bundprop i diverse troværdighedsmålinger. Det kan godt forekomme tankevækkende, ikke mindst når et valg ruller, og politikerne skal forsøge at fiske stemmer, og journalisterne skal formidle deres budskaber.

- Både politikerne og medierne har deres fokus rettet mod, hvem der er vinder af en given debat. I en valgsituation er det nok forståeligt for politikerne, for det handler jo for dem om at komme til at stå i spidsen og lede landet ud fra den politik, de nu synes. For medierne er det relativt simpelt at fokusere på konflikten og lettere at lave vinder- eller taberhistorierne.

Men her hører det så også med, påpeger han, at forskning viser, at befolkningen, vælgerne, er nysgerrige på konflikterne. De kan lide dem, så journalister leverer dem.

- Det kan virke selvmodsigende, for det er også al den konflikt og pegen fingre ad hinanden, som vælgerne er trætte af, og som skaber mistillid. Men det, der aktiverer vores opmærksomhed, er ikke nødvendigvis det, vi har brug for til at træffe den bedste beslutning - på samme måde som det, der aktiverer vores nydelsecentre, når vi står i supermarkedet, oftest er de tomme kalorier frem for det sunde valg, siger Michael Bang Petersen.

Ungdomsliv: 22-årige Daniel Jensen har mærket på egen krop, hvad det vil sige ikke at trives i dagligdagen. I flere år har han og andre unge været nødsaget til i højere grad at sidde derhjemme, og ifølge Daniel betaler han nu prisen for det. Han har ikke fået knyttet de sociale bånd, som mange andre unge har haft mulighed for gennem tiden.

Samtidig mener han, at der hviler et for stort pres på nutidens unge, som alt for ofte mister modet. Hans håb er derfor, at politikerne i denne valgkamp vil prioritere de unges trivsel.

- Helt personligt kan jeg mærke, at det er forventninger til, at man skal gøre tingene på en bestemt måde. Der skal være styr på, hvordan man fremstår, hvilke karakterer man får, og vi kommer ikke uden om, at vi unge konstant skal præstere. Det et kæmpe problem, siger Daniel Jensen.

For Daniels vedkommende er det særligt eftervirkningerne fra corona, der har haft betydning. Hvor studiestart for mange er lig med nye venner og bekendtskaber, har det været svært for Daniel, der i store dele af sin studietid har siddet hjemme.

- Jeg har ikke kunnet lære mine medstuderende at kende, og det hænger stadig bare fast. Det giver én tanker om, at man burde tage en pause fra det hele og gøre noget andet. Man føler sig mere depressiv, træt i kroppen og næsten lidt ligeglad med det hele, siger Daniel Jensen.

Følelsen af, at der skal gøres noget ved de unges trivsel, står han langt fra alene med. For første gang er unges mistrivsel blevet en de politiske topprioriteter blandt unge mellem 16-25 år. Det viser en måling foretaget af Epinion for DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd. Her svarer hver fjerde, at unges mistrivsel er et af de vigtigste politiske temaer. Modsat angiver kun otte procent af den resterende befolkning det som et af de vigtigste emner.

- Unge oplever, at man skal præstere fuldt ud på alle parametre hele tiden. Det kan de fleste mennesker ikke af helt naturlige grunde. Det gode ungdomsliv er på mange måder blevet udskiftet med et stresset, presset ungdomsliv, siger Christine Ravn Lund, forkvinde for Dansk Ungdoms Fællesråd.

For nyligt blev der præsenteret et nyt studie fra Center For Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, der viser, at 44 procent af de unge mellem 16 og 25 år oplever en grad af mistrivsel, og det rammer alle unge uanset samfundslaget.

Derfor mener DUF, at politikerne bør ”stoppe op” og i stedet for at lave småjusteringer faktisk forsøge at komme til bunds i problemet.

- Der er behov for, at politikerne behandler det som et komplekst problem og nedsætter en trivselskommission, der kan finde nogle langsigtede og helhedsorienterede løsninger, siger Christine Ravn Lund.

- Når man taler med de unge, så kan man få den forståelse, at meget af presset kommer fra dem selv. Har de unge selv et ansvar i det her?

- Alle har et ansvar, inklusive de unge selv. Men der er også nogle strukturer, der gør det svært. Unge tager uddannelsesvalg, efter hvad der udelukker færrest muligheder, og ikke hvad de har lyst til. Vi lever mindre risikovilligt, fordi hvad nu hvis det går galt? siger hun og uddyber:

- Vi har en ekstremt ansvarsfuld ungdomsgeneration, der engagerer sig i samfundet og tager ansvar for klimaet. Men nogle gange vokset det ansvar sig for stort, fordi der egentlig er nogle andre generationer, der ikke har taget nok ansvar.

Hos både Venstre og SF mener man, at unges mistrivsel bør være en hovedprioritet hos den kommende regering uanset partifarve.

Børneordfører hos SF Jacob Mark er ikke overrasket over, at unges mistrivsel er rykket op som en af topscorerne, da mange unge har oplevet det enten direkte eller hos en, de kender.

- Det er en god idé at nedsætte en ekspertgruppe eller en undersøgelseskommission, der gennemarbejder nogle politiske forslag. Og så mener jeg, at vi allerede nu kan gøre noget for at forbedre de unges trivsel. Som for eksempel at ansætte flere pædagoger og sikre, at der er et lavere antal elever i de enkelte skoleklasser, siger han.

Til trods for at de unges mistrivsel er rykket op på listen, mens SF har ageret støtteparti, mener Jacob Mark stadig, at regeringen har gjort en del for at hjælpe de unge, såsom at fjerne uddannelsesloftet.

- Men det er klart, at der altid vil være forsinkelser på virkningen af politiske tiltag, og det kan ikke løse det alene. Derfor bliver det en af regeringens vigtigste opgaver, siger han.

Sundhedsordfører i Venstre Martin Geertsen mener, at det er svært at sætte en finger på, præcis hvad årsagen til problemet er. Men han fastslår, at problemet er tydeligt, fordi mange unge ender i psykiatrisk behandling. Derfor ønsker han også, at unges mistrivsel skal finkæmmes.

- Vi er meget opmærksomme på det, og vi kommer til at drøfte det efter valget og blandt andet forhandle en ny plan for psykiatrien.

Samtidig mener ordføreren fra Venstre, at politiske tiltag ikke kan gøre det alene, men forældrene også bør tage en del af ansvaret.

- Forpligtelsen falder også tilbage til forældrene, at vi får talt med vores børn og gjort det klart, at de ikke behøver at ligne dem på de sociale medier, og de er gode nok, så længe de gør så umage.

Valgkampens anden uge blev skudt i gang med en stor tv-debat mellem de tre statsministerkandidater - Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K) - på TV 2. Men hvordan er statsministerkandidaternes generelle kampform?

Har Søren Pape Poulsen (K) toppet for tidligt? Er Mette Frederiksen (S) ved at miste styringen med valgkampen? Og er Jakob Ellemann-Jensen (V) ved at komme op i gear? Hvem af de tre kandidater formår at sætte en dagsorden og holde eller skabe et momentum?

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver dig her sin analyse af, hvordan de tre statsministerkandidaters aktuelle kampform er:

Valgkampen er i fuld kamp, og de borgerlige partier valgte tirsdag i samlet flok at invitere til pressemøde. Dog fik Venstre fortalt noget, de ikke helt kunne stå ved. Avisen Danmark har udvalgt dagens politiske historier.