Brændeovnen knitrer, fjernsynet flimrer. 47-årige Michael sidder i sin sofa og løser sudoku, mens Basse - hans engelske bulldog - slumrer på gulvtæppet. Det ligner, lyder og lugter af dagligstue.

I virkeligheden er det et fortelt til en campingvogn. En ulovlig helårsbeboelse. Udenfor kan man se stjerner på himlen og lys i nogle af naboernes firhjulede hjem. Resten af Corona Camping er henlagt i mørke - ligesom den såkaldte trailerparks fremtid er det.

- Jeg fatter det ikke, siger Michael, der har maskinklippet hår i siderne, pjusket garn på toppen og camouflagemønster på sin sweatshirt.

- Hvorfor må man ikke bo, som man vil?

For tre år siden boede Michael i en 200-kvadratmeter stor lejlighed med udsigt over Køge Bugt. Ham og kæresten havde en smørrebrødsforretning, samtidig med at Michael arbejdede fuld tid med alt muligt andet: Han masserede mennesker, malede vægge og murede huse. Michael havde brug for pengene, for mange af dem blev brugt på hash, coke og amfetamin. Livet i overhalingsbanen gav ham brækfremkaldende stress og hukommelsestab. Besvimelse. 30 indlæggelser på 25 år. Og en dag, hvor han vågnede bag rattet i et autoværn. Kæresten gik fra ham, huslejen blev for dyr. Michael har været sygemeldt i to år.

Han suger hårdt på sin cigaret og taler blidt til sin hund. Efter hver anden eller tredje sætning griner han nervøst.

- Da jeg kørte igennem skoven og ankom her på campingpladsen i sommeren 2020, følte jeg mig hjemme. Jeg har fået det meget bedre, imens jeg har været her.

Han ler, men kigger alvorligt ned i gulvtæppet, da jeg spørger, hvad han gør efter den 1. i næste måned.

- Vi er blevet henvist til herberger, men der kan jeg ikke bo. Hvis de smider mig ud, ender jeg under en bro med mine dyr, siger Michael.

Bekymringerne deler han med andre. Trailerparken, der er kendt fra en tv-serie på TV2, har overlevet de seneste par år på dispensationsordninger, men reglerne er, som de er, og de har samme form som firkantede campingvogne: Helårsbeboelse er ulovligt. Køge Kommune har bedt 50 beboere om at fraflytte senest den 1. november.

Nogle af dem er tidligere hjemløse, mennesker med misbrugsproblemer eller psykiatriske lidelser. Der er ældre, som har boet her i mange år, og en børnefamilie, som kom for en uge siden, tvunget fra hus og hjem af inflation og stigende varmepriser. Her er knoklende i lavtlønsjob, førtidspensionister og østeuropæere.

I et døgns tid bor der også en journalist fra Avisen Danmark.

Seks-syv timer før jeg sidder i Michaels brændeovnsopvarmede fortelt, kører jeg ud af Coronavej og igennem skoven i Borup i Østsjælland. Det er sent søndag eftermiddag, og efterårssymfonien af farver - brune, gule og grønne blade - trommer lydløst og langsomt ned på campingvognenes tage.

Foran et rødmalet træhus, som udgør Corona Campings samlingssted og fælleskøkken, er en lille kø af mennesker med NemID i hånden. De venter på, at det bliver deres tur til at indgive en elektronisk klage over kommunens påbud. Campingmutter og campingfatter - de to ejere, Michael og Susanne Farnø - sidder ved et rundt bord med en computer og udfylder skemaerne for beboerne. Deres øjne lyser af træthed.

Michael har haft Corona Camping i 19 år, Susanne har været med i ni. Han arbejder i Banedanmark ved siden af, hun er uddannet socialpædagog. Sammen løfter de en stor social opgave, som har gjort, at Køge Kommune i årenes løb har henvist borgere i bolignød til campingpladsen.

- Vi handler ikke efter regler, men ud fra et værdisæt om, at man behandler hinanden med respekt og sund fornuft. Det gør, at vi kan rumme mennesker, som har svært ved at passe ind andre steder, siger Susanne, der er 54 år gammel.

For et års tid siden gik hun selv ned med flaget. Kampen for Corona Campings overlevelse tyngede hende, siger hun, og kuren blev flasken. Susanne røg i fem ugers alkoholbehandling, og Michael spurgte, om det “ikke var på tide at sælge den campingplads”.

- Men det kan vi ikke. Det er for sent at stoppe, når der er så mange mennesker, som har brug for vores hjælp, siger Susanne.

Mange mennesker holder også øje udefra. Trailerparker er blevet flere mediers billede på Danmarks energikrise og fattigdom, et dilemma, som nogle kalder “en falliterklæring for samfundet”, mens andre kalder det “et fristed”. Corona Camping er blevet et stykke valgflæsk.

Folketingspolitikere fra Nye Borgerlige, Danmarksdemokraterne, Konservative, Alternativet og Frie Grønne har inden for de seneste par uger gæstet campingpladsen. Morten Messerschmidt, formanden for Dansk Folkeparti, var her en hel søndag eftermiddag sammen med sin kone Dot. Han havde pizzaer med til alle beboerne, som han skar ud og delte rundt. Efterfølgende inviterede han dem med i Danmarks Radio som sit publikum i programmet “Mød partierne”.

- Det er valgkamp, ikke?

Den tørre bemærkning kommer fra en 57-årig beboer, som lidt ligner en skandinavisk pirat. Han har gråt fuldskæg og en blå bandana bundet om sit lange hår.

- Politikerne kommer snart til at stå med et regnestykke, der ikke går op. Passer de ikke på, vil rigtig mange danskere ende som flygtninge i eget land, siger han.

På pladsen bliver han kaldt Dingo, for der er for mange, der hedder Michael.

Dingo havde selv regnet med, at han skulle bo her i seks måneder. Det er seks år siden. Vi sidder i førtidspensionistens hjem, der er en form for fusion mellem et hus på en villavej og en campingvogn. Han har træterrasse med stakit, et lille drivhus med tomater og stor gasgrill. Inde i forteltet hænger der et skilt over døren:

“Lev det liv, du elsker. Elsk det liv, du lever,” står der på det.

Dingo elsker sit hjem, som koster ham under 3000 kroner om måneden med alle udgifter betalt. Og han sætter pris på sammenholdet i den lille landsby, som campingpladsen udgør. Et fællesskab, hvor man banker på hos sin nabo, hvis ikke man har set vedkommende i et par dage, forklarer han.

- Det reddede mit liv. Sidste år havde jeg nyresvigt, og hvis ikke Hanne var kommet forbi, havde jeg været færdig nu, siger Dingo.

Han asker sin cigaret og læner sig frem.

- Det her er sådan et sted, hvor man bliver grebet på halvvejen. Hvor man giver plads. Vi har haft narkomaner, som sugede alt op i næsen, de kunne få fat på - selv kaffegrums. Den var aldrig gået i et boligselskab, siger Dingo.

Hans undulater skratter i buret, mens Sille og Candy - to mere eller mindre hårløse chinese crested-hunde - afprøver forskellige liggepositioner i vasketøjsbunken, i sofaen og på gulvet.

Dyrene betyder “alt” for Dingo, siger han. Og ligegyldigt hvad der sker med Corona Camping, skal han nok klare sig.

- Jeg er ikke en af dem, som vil gå ud og hænge sig selv i skoven, hvis det lukker. Men det er der andre her, der vil.

65-årige Lena får ondt i maven og hjertebanken, når hun tænker på fremtiden.

- Jeg kan næsten ikke holde tanken ud om, at jeg skal betale op mod 10.000 kroner i husleje om måneden for at bo i en eller anden kasse, siger hun.

Det var den slags boliger, hun blev tilbudt, da hun for et års tid siden stod med sit skulderlange, blonde hår i postkassen. Otte års ægteskab med en anden kvinde var endt i en grim skilsmisse, og Lena, der er socialrådgiver, siger selv, at hun tiggede ejerne af Corona Camping om lov til at flytte ind i en gammel, møgbeskidt campingvogn, som stod ledig på pladsen.

- Alle vores byer er blevet så fucking mondæne og ubetalelige, siger Lena med sammenbidte tænder og et bistert blik bag sine orange briller.

- Så skal der være vinduer ned til gulvet, et køkken inde i stuen, og hvad har vi.

Nu råber hun.

- Kom nu ned på jorden med den boligpolitik! Kig dog på, hvad der er behov for.

I Lenas øjne er der behov for natur. Mens vi sidder i hendes campingvogn, taler hun langt og længe om et ahorntræ, som hun havde udsigt til fra sit hjem på Christianshavn for årtier siden. Hun mener, at skoven, søen og resten af naturen her omkring Corona Camping har en helbredende effekt på de mennesker, der bor her.

Så gør det mindre for Lena, at hun må holde varmen med lange uldtrøjer, og at hendes hjem er et stort rod, fordi hun er i gang med at behandle campingvognen for skimmelsvamp.

- Det er ikke, fordi jeg ikke kan betale for en lejebolig. Jeg har jo et arbejde. Men snart går jeg på pension, og vil pengene så række?

Mest af alt kan hun bare godt lide at bo her.

- Det her er et sted, hvor mange forskellige typer falder ned. Gennemgående er det sårbare mennesker, som har svært ved at overskue de mest elementære ting.

Lenas lille køter gør.

- Hold så kæft, Olga, siger hun og kommer i tanke om en pointe mere:

- De fleste herude er nok sådan nogle mennesker, der lettere kan forholde sig til deres dyr, end de kan til mennesker.

Søndag klokken 20 sidder en del af kæledyrene alene i campingvognene, mens beboerne mødes i det røde træhus. Ejerne Susanne og Michael Farnø har kaldt til orienteringsmøde.

- Som I ved, var der en socialdemokrat fra byrådet på besøg her i weekenden. Han var der ikke som politiker, men som privatperson, siger Susanne, hvilket får et par stykker til at gnægge.

Nogle griner ned i en tallerken med lam, tzatziki og ovnstegte kartofler fra den fællesmiddag, som en beboer har lavet.

- Men på det her uofficielle møde, som han var på..., fortsætter Susanne.

- ...var han meget interesseret i de sanitære forhold. Og det kom helt bag på ham, at mange af jer har toiletter i vognene.

Nu griner alle. Enkelte udbryder “hold kæææft, mand”, og flere ryster på hovedet.

Fugt, manglende kloakering og kulde - kummerlige boligforhold og en frygt for amerikanske trailerpark-tilstande er hovedargumenterne bag forbuddet mod helårscampisme. På Corona Camping kalder de den slags for “formynderi” og “uvidenhed”.

- De aner jo ikke, hvad en campingvogn er i dag, siger en af beboerne.

Ingen af dem regner med, at der vil blive gjort alvor af fraflytningskravet i næste uge. Opmærksomheden udefra er for stor, siger campingmutter Susanne, og advokaten Knud Foldschack arbejder på deres sag. I december 2021 år fik han annulleret et lignende påbud mod trailerparken, fordi kommunen havde henvist til en forkert lov. Denne gang har teknik & miljø-forvaltningen i sit første brev glemt at inkludere en klagevejledning.

Teknikaliteter, der fungerer som at pisse i bukserne, vedkender Susanne.

- Vi har brug for, at de ændrer loven, siger hun.

Mødet slutter, og et halvt hundrede liv på nogle få hundrede kvadratmeter fortsætter hver for sig. Michael og Basse løser sudoku foran brændeovnen, Lena sidder i sit rod og skriver på en bog om sin egen barndom, nogen hører høj musik. Andre er gået i seng, fordi de mandag skal op på arbejde som taglæggere, fugemontører eller chauffører.

En 53-årig amerikaner, som også hedder Michael, bliver siddende på terrassen foran fælleshuset. Han er salgsdirektør og tjener en god løn, men har boet her i to uger for at opleve “den alternative leveform”.

Dem, der går forbi, taler han på, og fortæller, at USA ikke har haft en god præsident siden John F. Kennedy. At det var amerikanerne, som sprang gasrørene i Østersøen i stykker. Og at mange, mange flere mennesker på kloden vil ende i campingvogne på grund af energikrisen.

Næste morgen gjalder hanen, før solen står op, men mange beboere ignorerer det tobenede vækkeur. Zjeanne vågner med smerter, det gør hun tit, for hun har fem diskusprolapser i rygsøjlen, forklarer hun. Den 41-årige kvinde fra Holstebro har været på overførselsindkomster i det meste af sit liv, og det er ikke det eneste traume, hun slæber rundt på.

Med hendes ord har “systemet altid svigtet hende”. I 10 år på kontanthjælp blev hun kaldt hypokonder, før hun fik sin førtidspension. Hun fortæller, at hendes søn blev tvangsfjernet, da han var tre måneder gammel - og for barnets skyld opfordrede kommunen hende til at finde ud af det med faren, hendes ekskæreste, som hun i virkeligheden er rædselsslagen for - og ikke ønsker kontakt til. Ingen hjalp, da et ægtepar ifølge Zjeanne misrøgtede de dyr - to hunde, seks hvalpe, et par katte og et flyveegern - som hun havde givet dem. Da hverken politiet eller fogedretten trådte til, gjorde voldelige dyreaktivister det, fortæller Zjeanne, og det endte med at koste hende en fængselsdom på to år for røveri og overfald.

- Jeg blev frifundet i landsretten, men det hele har været sindssygt voldsomt.

Vi går tur rundt om Dyndet, en naturskøn sø med svaner på vandet, som ligger gemt bag træer og buskadser et lille stenkast fra pladsen. Zjeanne har en piercing under læben, mahognibrune øjne og en lidt mut fremtoning. For hende er fraflytningskravet bare endnu et eksempel på svigt.

- Alle andre steder end her vil jeg blive ensom og føle mig utryg, siger hun.

Foruden naboerne har hun fire vigtige væsner i livet, som det langtfra er alle boligforeninger, der tillader. Tre chinese crested-hunde, Destiny, Angel og Hubert, samt en sibirisk husky, Cheeva. De bor alle sammen med hende i campingvognen, hvor hun også har tre urner med asken fra afdøde kæledyr.

- Hundene betyder simpelthen alt. Flere gange i livet har de været grunden til, at jeg er blevet her, og grunden til, at jeg kommer op om morgenen.

28-årige Nicolaj står op om morgenen for at køre på arbejde. Han er fugemontør og flyttede ind i trailerparken for en halv uge siden.

- Jeg plejede at bo i et gårdhavehus i Albertslund, men da min kammerat satte huslejen op fra 4000 kroner til 7000 per mand, sagde jeg stedet op. Det kunne jeg ikke betale, forklarer han.

Det ene øje har han på mig, det andet på sin syvårige datter Gabriella, der iført lilla velourbukser og et kæmpe smil tonser rundt på campingpladsen, som om hun aldrig har kendt til andet. Hun taler med de andre beboere, klapper deres hunde på hovedet og bruger fælleshuset som legestue. Gabriellas mor, hos hvem pigen bor hver anden uge, var skeptisk over for Corona Camping, men hun blev overrasket, da hun kom for at inspicere det selv, siger Nicolaj.

- Folk har taget fantastisk imod os, siger Nicolaj.

Han har stadig sit hvidplettede arbejdstøj på. Jeg har fanget ham i skumringstimen, et nærmest abrikos-agtigt skær har lagt sig hen over campingpladsen, og han lader sig ikke mærke af, at han både skal give interview, passe datter og smække lasagne sammen på samme tid. Med blød stemmeføring og fast blik udstråler han en smittende ro.

Der er ellers nok at bekymre sig over. En pakke hakket oksekød, en dåse majs, en mornaysauce, hvidløg og lasagneplader har lige kostet ham, hvad han har af penge for resten af måneden.

- Det blev 100 kroner bare for de her ting. Er det ikke vanvittigt, siger han.

Kødsovsen bliver spædet til med vand, mens han forklarer det, der virkelig giver ham koldsved om natten: World Economic Forum.

- Jeg ved godt, at folk siger, det er konspirationsteorier, men jeg har altså undersøgt det nøje. Der er ingen krise, og der er ingen pandemi. Det handler bare om, at vi ikke skal eje noget, og at vi alle skal være digitale slaver, siger han.

Gabriella propper perler på en sten og taler med campingmutter Susanne, mens Nicolaj hælder mornaysauce ud over lasagnen.

- Hvad gør I, hvis I ikke kan blive boende her?

Han kigger ned i fadet med hakket oksekød og rå lasagneplader et par sekunder, løfter blikket op på mig og smiler skævt.

- Aner det ikke.

Den 28-årige far tænker, før han åbner munden igen:

- Så er det vel der, man går på gaden i protest?

Efter 30 timer på Corona Camping flytter jeg ud, mens det stadig blafrer i efterårsbladene, om de 50 beboere med adresse på campingpladsen formelt skal gøre det samme i næste uge.

På et byrådsmøde i Køge Kommune tirsdag i denne uge sagde borgmester Marie Stærke (S), at kommunen som myndighed ikke kan se igennem fingre med, at loven ikke overholdes.

Hun sagde også, at Socialdemokratiets grundlæggende holdning er, “at et samfund har spillet fallit, når borgere må ty til at bo i en campingvogn,” men at “hun ikke forudser, at politiet ville komme til at stå på pladsen og smide folk væk den 2. november”.

Over for Avisen Danmark ønsker hun ikke at uddybe, men henviser til et interview i Dagbladet Køge fra torsdag den 27. oktober. Her bliver hun spurgt, hvorfor kommunen ikke bare ser igennem fingre med Corona Camping:

- Der er for det første naboer, der har klaget over aktiviteterne på pladsen, og så ligger pladsen også i et fredet område, vi som kommune har ansvaret for, svarer hun og fortsætter:

- Personligt har jeg ikke noget imod, at nogle mennesker har valgt at bo på den måde - fred være med det - men vi må også bare sige, at det er ulovligt at bo på den måde hele året.

Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt fortæller til Avisen Danmark, at han har skrevet til både bolig- og indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen (S) såvel som miljøminister Lea Wermelin (S) og bedt dem om at stoppe processen i Køge.

- Det virker fuldstændig vanvittigt. Vi må ikke smide folk ud af deres boliger, når Danmark står midt i den potentielt største krise siden oliekrisen i 1970’erne, siger Morten Messerschmidt.

Han ønsker at lave reglerne for helårsbeboelse om - men “uden at give fuldstændig los," forklarer han.

I en e-mail-rundspørge, som blev sendt ud tirsdag, har Avisen Danmark spurgt samtlige partiers boligordførere, om der er opbakning til at ændre campingreglementet. Nul er vendt tilbage pånær bolig- og indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen. I et skriftligt svar - via hans særlige rådgiver - lyder det:

- Det understreger alvoren af krisen, når folk må flytte i campingvogn på grund af de høje energi- og varmepriser. Regeringen har allerede taget initiativ til en forsøgsordning for udvidet vintercamping, så man får mulighed for at campere hele vinterhalvåret. Men det er vigtigt at understrege, at vintercamping selvfølgelig ikke er løsningen på krisen.

Der er en grund til, at det mest frygtede våben på Christiansborg er den socialdemokratiske kampagnemaskines valgkampsangreb. Det er ikke altid, maskinen virker, men når den gør, er dens effekt ødelæggende.

Som her:

I de sidste par år op til valget i 1998 gik Lars Løkke Rasmussen omkring med en realistisk drøm om at blive minister. Godt nok havde han taget imod første tilbud - det havde Claus Hjort Frederiksen rådet ham til, tag mulighederne i den rækkefølge, de byder sig til - og var blevet amtsborgmester i Frederiksborg Amt i 1997.

Men Venstre lå lunt til at indtage Statsministeriet året efter, og Løkke var oplagt til ministerholdet. Det var det valg, hvor Uffe Ellemann-Jensen blev citeret på Ekstra Bladets forside for at sige:

"Den er hjemme!"

Det havde han godt nok ikke sagt - til gengæld mente han det nok.

Den var bare ikke hjemme. Den socialdemokratiske kampagnemaskine havde ædt Ellemann den ældre, og da stemmerne var talt op, spyttede Poul Nyrup Rasmussen ham ud og blev siddende i statsministerkontoret.

Dengang var lejerne en magtfaktor i dansk politik og Boligselskabernes Landsforening og Lejernes Landsorganisation en integreret del af den socialdemokratiske kampagnemaskine. De indrykkede annoncer i dagbladene, der malede et billede af Ellemann den ældre, der ville give store skattelettelser til husejerne - og brugte husejeren Ellemann som case - mens lejerne ville blive ruineret.

Det var enden på Ellemann - både i valgkampen 1998 og i dansk politik. Løkke fortsatte som amtsborgmester og blev først minister i 2001, da den socialdemokratiske krigsmaskine var blevet neutraliseret af Anders Fogh Rasmussens og Claus Hjorth Frederiksens strategi om at stjæle den socialdemokratiske velfærdsposition og lukke den stramme udlændingepolitik ind.

I valgkampen 2022 er den socialdemokratiske krigsmaskine i topform igen. Søren Pape Poulsen er for længst ædt og spyttet ud, og sigtekornet er i stedet indstillet på Lars Løkke Rasmussen, der allerede er ramt i nyrerne.

Det er ikke altid, maskinen virker, men når den gør, er dens effekt ødelæggende.

Som her (måske):

- Løkke vil afskaffe folkepensionen! Det står på side 31!

Kort sagt ramte mange medier nyhedsstrømmen nogenlunde samtidig torsdag eftermiddag med en historie om, at det fremgår af Moderaternes principprogram, at de vil transformere folkepensionen, som vi kender den, til en opsparingsordning efter samme princip som arbejdsmarkedspensioner.

Ingen behøver at være i tvivl om, at et væld af medier ikke selv havde fundet på at læse på side 31 i Moderaternes principprogram samtidig - et principprogram der i øvrigt har været til at læse i mange måneder.

Ingen behøver at være i tvivl om, at alle de socialdemokratiske partisoldater havde koordineret deres spredning af historierne i samme øjeblik, de blev publiceret.

Ingen behøver at være i tvivl om, at det ikke er tilfældigt, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vupti kunne præstere en analyse, der viste, hvor meget en enlig arbejder skal bruge af sin indkomst, hvis vedkommende selv skal spare op til sin folkepension. AE er lige så meget en del af den socialdemokratiske krigsmaskine, som boligorganisationerne var i 1998.

Ingen behøver at være i tvivl om, at statsminister Mette Frederiksen var forberedt på, at historien kom, så hun kunne bruge den i DR's valgudsendelse "Mød partierne" om aftenen.

Lars Løkke Rasmussen er slet ikke i tvivl om, hvad der er sket.

Han sagde det sådan set helt åbent i flere interviews - bl.a. på TV 2 News. Han har fået ørerne i Socialdemokratiets krigsmaskine. Og selv om han fik masser af plads til at folde nuancerne i sin pensionspolitik ud - det er bare en vision, det vil i givet fald først få konsekvens for hans ufødte børnebørn. alle vil stadig få pension, også dem, der ikke har været på arbejdsmarkedet, det er bare en videreudbyggelse af arbejdsmarkedspensionerne, som i dag er en hjørnesten i både velfærden og økonomien - ved Løkke godt, hvad der står tilbage:

Løkke vil afskaffe folkepensionen! Det står på side 31!

Det ved den socialdemokratiske krigsmaskine også. Og det ved alle, der kender den socialdemokratiske krigsmaskine, og alle udnytter de situationen til egen fordel.

Dansk Folkeparti og Konservative f.eks., der ingen chance i helvede har for at få indflydelse på regeringsdannelse uden Løkkes hjælp, hoppede straks op for at sætte deres stød ind fra sikkerheden på toppen af den socialdemokratiske maskine. Når stemmerne pludselig begynder at sidde løs på Løkkes korpus, vil de have deres luns - hvilket Socialdemokratiet lever fint med, så længe S bare får en så tilpas beskeden luns, at Løkke mister muligheden for at blive kongemager.

Det var valgkampens seneste nyrestød sat ind af den socialdemokratiske krigsmaskine. Vi ved tirsdag aften, om det var et ødelæggende stød.

Erhverv: Der er ikke mange pæne ting at sige om det samarbejde, Adidas har haft siden 2013 med verdensstjernen og rapperen Kanye West, der i disse dage går under navnet Ye.

Godt nok ser det ud til, at Adidas har tjent styrtende med penge på at have Kanye West i deres fold. I følge New York Times tjente skogiganten 10 procent af deres overskud sidste år på at sælge Kanye West-produkter - det svarer til halvanden milliard danske kroner.

Til gengæld har Adidas, med den danske topchef Kasper Rørsted i spidsen skullet finde sig i, at deres superstjerne har lanceret den ene kontroversielle udmelding efter den anden.

Skandalerne har stået i i kø, og derfor er det ikke mange positive overskrifter, rapperen har raget til sig.

- Adidas er en moderne virksomhed, der taler om inklusion og diversitet som bærende værdier, så det må have været helt uudholdeligt for Kasper Rørsted og hans team at se på, hvordan Kanye West vedholdende er gået imod Adidas' værdier, samtidig med, at han har spillet en enorm rolle for Adidas' succes igennem det seneste årti, siger Jens Bertelsen, erhvervsredaktør på Avisen Danmark.

Lad os tage et kig på nogle af de udfald, der har sendt Kanye West ud i et hav af shitstorme.

Han har ad flere omgange raset mod sin nu ekskone Kim Kardashian, hendes familie og hendes nye kærester på sociale medier. De to blev skilt i 2021 efter syv års ægteskab.

I sommeren 2020 kaldte han blandt andet Kim Kardashians mor, Kris Jenner, for "Kris Jong-Un" som parallel til Nordkoreas egenrådige leder, Kim Jong-un.

Det der for alvor fik Adidas til at gennemgå sit samarbejde med Kanye West tidligere på måneden var, at han ved et modeshow i Paris bar en T-shirt med teksten ”White lives matter”.

Udtrykket er den amerikanske højrefløjs kontroversielle svar på bevægelsen ”Black lives matter”, der kæmper for sortes rettigheder.

Men det der fik det berømte bæger til at flyde over, var da Kanye West på sin twitterprofil skrev "death con 3 over jøder". Angiveligt er det en reference til den amerikanske alarmtilstand "Defense readiness condition", som er i fem stadier, og bruges af de amerikanske væbnede styrker. Her er det tredje niveau der, hvor man øger beredskabet over det, der normalt kræves, og hvor luftvåbnet er klar til at mobilisere indenfor 15 minutter.

Efter et pres fra den jødiske organisation Anti-Defamation League blev det altså for meget for Adidas.

- Adidas accepterer ikke antisemitisme og andre former for hadtale. De seneste kommentarer og handlinger fra Ye (Kanye West, red) er uacceptable, hadefulde og farlige, skrev Adidas i en pressemeddelelse tidligere på ugen.

Meget tyder på at Kanye West vil være "Persona non grata" i lang tid endnu. Torsdag kunne det amerikanske medie CNBC fortælle, at Kanye West var blevet smidt ud af et Skechers-kontor i Los Angeles, som ud over at  sælge et meget populært skomærke, også er er grundlagt af den jødiske forretningsmand Robert Greenberg, og i dag er kæden og brandet ejet af hans søn Michael Greenberg.

Hele miseren får nu Adidas til at stoppe al produktion af produkter med mærket Yeezy ( Kanye Wests' mærke, red) med ”øjeblikkelig virkning”. De vil også bremse alle betalinger til musikeren og hans virksomheder, lyder det.

Den beslutning ser ud til at koste den populære skogigant kassen. Og timingen er langt fra god, da Adidas har kæmpet gevaldigt med en faldende indtjening og en endnu mere faldende aktiekurs.

Samlet set betyder det nemlig, at det brat afbrudte samarbejde vil koste Adidas omkring ca. 16 milliarder kroner i årlig nettoindtjening. Det oplyser de selv i en pressemeddelelse.

At stoppe samarbejdet med Kanye West er muligvis den bedste beslutning Adidas kunne træffe. Men det ændrer ikke på, at tabet af verdensstjernen udgør et stort problem for skogiganten, der kæmper med økonomien.

- Her og nu koster det dem et tab på over 1,8 milliarder kroner alene i år. Det lyder af meget, men dækker over, at Adidas som mange andre mærkevarevirksomheder har hovedparten af deres salg op mod jul. Det gør ondt, at de ikke kan bruge Kanye West i deres sortiment længere, og det bidrager til fortællingen om et Adidas, der pludselig er gået fra succes til krise, siger Jens Bertelsen.

Adidas er den næststørste sportsvarevirksomhed i verden, men er sammenlignet med konkurrenterne vokset væsentligt langsommere. Det har presset aktiekursen, der siden nytår er faldet voldsomt.

For blot et år siden blev aktien handlet til en kurs på mere end 330 euro, men er siden styrtdykket og ligger fredag formiddag på ca 97 Euro.

Derfor var det heller ikke den store overraskelse, da Adidas i slutningen af august i år annoncerede, at samarbejdet med deres danske topchef Kasper Rørsted stopper, så snart hans afløser er fundet.

- Rørsted har været en rockstjerne i spidsen for Adidas. Han er en supermoderne dansk leder, der har ryddet op og skabt gejst i en ellers lidt støvet, tysk kæmpekoncern. Men hans tid er altså ovre nu, selvom hans afløser endnu ikke er på plads, siger Jens Bertelsen.

Om det kan ændre noget afgørende ved deres trængte økonomi er svært at spå om. Udfordringerne der venter forude, er i hvert fald stadig til at få øje på.

- Coronanedlukninger i Kina og europæiske forbrugere, der i stigende grad lader kreditkortet blive i lommen, rammer Adidas hårdt, og lagrene bugner med varer, der ikke er blevet solgt. Det oplyste koncernen sammen med deres seneste kvartalstal, så to-do-listen er lang for Adidas-ledelsen, siger Jens Bertelsen.

Kanye Wests ekskone Kim Kardashian har tidligere undskyldt hans udbrud med, at han er psykisk syg.

Kanye West har selv udtalt, at han er bipolar, og at han til tider ikke tager sin medicin, fordi han selv føler, at det gør ham en dårligere kunstner.

Diskussionerne handler primært om, hvorvidt Moderaterne vil fjerne folkepensionen og i så fald, hvornår de ønsker det. Men der er også blevet plads til en diskussion om flere "gode" udlændinge til Danmark i den politiske debat.