Den 39-årige Jeanette Mikkelsen lægger en hånd på sin ene hofte, da hun rejser sig fra spisebordsstolen i sin lejlighed i Silkeborg.

Hun humper hen ad stuegulvet.

- Det føles som sådan en varm, sviende smerte, der konstant er der, siger hun.

Jeanette Mikkelsen - der bor med sin kæreste og deres to sønner på tre og fem år - fik i april at vide, at hendes hofter er så nedslidte af gigt, at de skal udskiftes med proteser.

Det kræver to operationer, en for hver side. Men selvom patienter har ret til behandling inden for 30 dage, fik Jeanette Mikkelsen udskudt sin operationen med en forklaring om personalemangel. Ventetiden er dermed steget til seks måneder.

Jeanette Mikkelsen er ked af at være sygemeldt og gå med kroniske smerter. Men det, der plager hende mest, er, hvordan situationen går ud over hendes børn. Hun kan ikke på samme måde lege med dem, og smerterne tærer på overskuddet til at være mor, fortæller hun.

- Jeg bliver kort for hovedet og sur, og så skal drengene være stille. Sådan er det jo med små børn. De larmer, og de leger, og nogle gange skændes de. Det skal de også have lov til, uden at jeg nærmest ikke kan hænge sammen, siger hun.

Jeanette Mikkelsen er ikke den eneste patient, der oplever lange ventetider på sygehusene.

Coronapandemien medførte en pukkel af ikke-akutte operationer, der blev skubbet ud i fremtiden for at sikre hænder til coronapatienter. Sygeplejerskestrejken sidste år gjorde puklen endnu større, og i februar vurderede regionerne, at der var tale om ca. 100.000 udskudte operationer.

Aftalen mellem Sundhedsministeriet og regionerne blev, at puklen skulle indhentes i løbet af 2022.

Alligevel er problemerne på en række kritiske områder blevet værre:

Ventetiderne er nu 45 pct. højere, end før coronaen ramte. Hver femte patient venter på udredning ud over de lovmæssige 30 dage pga. kapacitetsudfordringer på sygehusene. Knap hver anden opslåede sygeplejerskestilling kan ikke besættes. Og sygehusenes aktivitetsniveau for de planlagte udredninger og behandlinger ligger fortsat under niveauet før coronaen.

Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, som Avisen Danmark har trukket, rekrutteringsrapporter samt oplysninger tilsendt fra de fem regioner.

Fire af fem regioner oplyser yderligere, at de ikke forventer at komme gennem puklen af udskudte operationer i år.

Ifølge Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, er der tale om et sundhedssystem “i akut åndenød”.

- Jeg er ked af at sige det, men der er ikke så mange gode tegn. Det kan maksimalt blive ved på den her måde i 3-4 år mere.

- Sygehusene er sandet til i opgaver, og det er en negativ spiral, hvor det gradvist bliver værre og værre.

- Det sted, hvor sygehusene kan skære ned, er på de planlagte operationer. Det er derfor, vi ser, at ventetiderne øges.

Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, mener, at sygehusene "ramt af en storm", og "det ser meget svært ud".

- Billedligt talt kører vi ikke på alle cylindere. Vi kører kun på tre ud af fire, og vi skal op af en rigtig stejl bakke.

Også Morten Freil, direktør for foreningen Danske Patienter, er bekymret.

- Vi hører, at patienter venter rigtig lang tid, og at situationen på flere punkter er værre end siden seneste coronabølge. Det er dybt bekymrende.

I lejligheden i Silkeborg finder Jeanette Mikkelsen et broderi frem fra sin reol i stuen. På stoffet er der broderet ordet “laborant” over en lille kvindefigur. Den fik Jeanette Mikkelsen i februar af sine forældre, da hun blev færdiguddannet med sin nye uddannelse. Inden det var hun uddannet butiksslagter.

Selvom Jeanette Mikkelsen tager en høj dosis smertestillende hver dag - i alt 9 piller -  er smerterne fra hofterne så store, at hun ikke kan arbejde, før hun bliver opereret. Heller ikke en behandling med binyrebarkhormon, som hun skal have senere på måneden, kan fjerne smerterne tilstrækkeligt.

Derfor er hun strandet på sygedagpenge og venter på at få operationerne overstået, så hun kan gå i gang med sit liv, fortæller hun.

- Jeg håber og tror på, at jeg kommer ud og arbejder i et laboratorium, så jeg kan bruge min uddannelse, når jeg er ovre operationerne, siger hun.

Diagnosen slidgigt kom ud af det blå sidste år, da Jeanette Mikkelsen fik ondt "på en forkert måde".

Udredningen viste, at brusken i hendes hofter var slidt så tynd, at begge hofter skulle udskiftes. En voldsom besked, når man ikke er ældre, fortæller 39-årige Jeanette Mikkelsen.

Den 22. juni fik hun en indkaldelse til første hofteoperation, som skulle finde sted i oktober, knap fire måneder senere.

Udrednings- og behandlingsgarantierne tilsiger, at patienter skal behandles inden for 30 dage. Hvis det ikke er muligt, kan man henvises til et privathospital på det offentliges regning.

Men det er kun de ukomplicerede operationer, som privathospitalerne må tage. Og da Jeanette Mikkelsens hofter vender en smule indad, var operationen for kompleks. Derfor var der ikke andet for end at vente.

Jeanette Mikkelsen fortæller, at pædagogerne i børnehaven rådede hende og kæresten til først at fortælle de to sønner på 3 og 5 år om operationen, når den kom tættere på.

De havde lige nået at tage snakken med drengene om, at mor skulle opereres, da der et par dage senere kom en sms fra Region Midtjylland om, at operationen var aflyst. Det skyldtes “kapacitetsændringer/medarbejdermangel”, stod der. Jeanette Mikkelsen fik i stedet en ny tid den 12. december.

Dermed voksede ventetiden til seks måneder.

- Først blev jeg helt vildt skuffet. Så blev jeg sur, og så begyndte jeg at græde. Man har ligesom mentalt sat sig op til, at nu er det snart. Det er en stor operation, og der er mange ting forbundet med det, fortæller hun.

- Det påvirker ikke kun mig, men også resten af familien. Den lille forstår det ikke, men den store spørger: "Hvornår skal du så opereres mor?" Jeg tør næsten ikke sige til ham, at det bliver før jul, for hvad nu, hvis den bliver udsat igen? Han er også begyndt at sige: "Når du bliver opereret mor, så skal vi nok hjælpe dig. Så henter vi noget at drikke til dig." Så han tænker helt klart over det.

På Regionshospitalet Horsens oplyser lægefaglig direktør, Nils Falk Bjerregaard, i en skriftlig kommentar, at han “desværre ikke kan garantere, at en planlagt operation ikke bliver udskudt igen”.

- Men vi gør, hvad vi kan, med de forhåndenværende ressourcer i forhold til at få gennemført så mange operationer som muligt.

Han peger på, at ventelisterne “til en række operationer rigtig nok er blevet længere”.

- Det er meget beklageligt for patienterne, og det har vi det naturligvis ikke godt med. Det er desværre et billede, som vi ikke bare ser her i Horsens, men som også er gældende i resten af landet.

Ifølge Nils Falk Bjerregaard skyldes det en kombination af udskudte operationer under coronapandemien, sygeplejerskestrejken samt personalemangel på operationsgangene.

- Patienter med akutte og halvakutte problemstillinger vil naturligvis blive behandlet. Men det betyder desværre til gengæld, at vi er nødt til at aflyse eller udsætte andre planlagte behandlinger.

Professor i sundhedsøkonomi, Jes Søgaard, forklarer, at der var udfordringer med at fastholde sundhedspersonale allerede tre-fire år før coronakrisens start, idet sygehusene blev pålagt at spare to procent årligt. Den ekstra belastning betød, at nogle sygeplejersker valgte at gå ned i tid eller fandt andre jobs, fortæller han.

- Så får du en negativ spiral, hvor det så bliver endnu tungere for dem, der er tilbage. Og så strammer skruen altså. Det er den situation, vi er i nu, siger Jes Søgaard.

- Dem, der taber mest på det her, er patienter, der venter på komplekse operationer, fordi det gør, at de ikke kan henvises til privathospitaler. Og det kan gå hårdt ud over dem, både i forhold til deres velfærd, men også et tab på kroner og ører, hvis de er sygemeldt og skal gå på sygedagpenge.

Jes Søgaard forklarer, at når sygehusene kører så stramt, som tilfældet er nu, opstår der nye udfordringer, som kræver ekstra tid at løse. F.eks. at patienter skal flyttes rundt mellem fyldte afdelinger.

- Du har måske et afsnit til de tungeste patienter med plads til 15. Så ringer en anden afdeling og siger, at der er to patienter, der skal ind på den afdeling. Så der kommer en hel kædereaktion af patienter, der skal flyttes rundt. Det er belastende for patienterne, men det tager også tid for sygeplejerskerne og lægerne, fordi de skal vurdere, hvem der skal flyttes og hvorhen, siger Jes Søgaard.

Han giver ikke meget for retorikken om, at der er ”en pukkel, vi skal have afviklet”.

- Samtidig med, at puklen skal afvikles, kommer der et stigende antal patienter ind. Vi er i en situation, hvor vi kan se måned for måned, at der kommer flere patienter ind, fordi der i befolkningen er flere ældre over 80 år.

Ifølge Jes Søgaard kan sundhedssystemet maksimalt blive ved på denne måde i 3-4 år, før det bliver “sydeuropæiske tilstande”.

Det kan medføre, at flere køber private sundhedsforsikringer, siger han.

Han peger på, at der er behov for to løsninger. For det første skal flere patienter omdirigeres væk fra sygehusene og behandles på f.eks. de 25 vedtagne nærhospitaler.

- Og vi skal have tiltrukket og fastholdt noget mere sundhedspersonale. Det er nok noget med løn og arbejdsvilkår.

Jakob Kjellberg fra VIVE fortæller, at det efter sygeplejerskestrejken har været svært at rekruttere folk, og det "giver lige nu store problemer".

- Tidligere har vi tilført flere ressourcer og hyret mere personale. Det er ikke realistisk at fortsætte af den vej, når vi oven i købet får flere ældre, der kræver behandling i fremtiden. Det ser altså for alvor svært ud de kommende år.

- Hvis det fortsætter den her vej, så risikerer vi, at ventetiderne stiger, og vi må finde flere private alternativer, siger Jakob Kjellberg, der dog understreger, at han ikke tror på, at "det hele bryder sammen".

Danske Regioners formand, Anders Kühnau (S), fortæller, at regionerne "selvfølgelig er rigtig kede af", at patienter skal vente længere tid på operationer.

Han peger på, at det skyldes personalemangel, samt at det er svært at få eksisterende personale til at tage ekstra timer.

- Vi har ikke generelt en personaleflugt på vores hospitaler. Vi ser en lille nedgang i antal sygeplejersker sammenlignet med perioden før covid. De andre faggrupper har vi egentlig haft held med at rekruttere flere.

- Så vi bliver mere personale på sygehusene. Men inden for visse områder mangler vi personale, navnlig anæstesi-, operations- og intensivsygeplejersker. Det gør, at der er mange, der desværre må vente længere tid på operation.

- Det er ikke kun et spørgsmål om, at vi mangler personale, men også at det personale, vi har, er svære at få til at tage ekstra timer.

Han peger på, at covid-19 og sygeplejerskekonflikten givetvis har medført en "metaltræthed" hos sygeplejerskerne til at tage ekstravagter.

Danske Regioner har udgivet en 12 punkts plan for, hvordan puklen kan nedbringes. Det handler bl.a. om at få personalegrupper til at arbejde bedre sammen og at fordele vagter anderledes.

- Det er ikke noget, der kan løses over natten, og det er ikke noget, der er en snuptagsløsning på, understreger Anders Kühnau.

Puklen med udsatte operationer - kommer den nogensinde til at forsvinde?

- Ja, det er min forventning. Men præcis hvor lang tid der går, før den forsvinder, tør hverken jeg eller andre at spå om. Det handler om, at vi skal lykkes med at få rekrutteret og fastholdt det personale, der er brug for, og at vi får vores projekter i planen til at lykkes hele vejen rundt. Det er vi rigtig godt i gang med.

Er det 1 år, 2 år eller flere år?

- Jeg vil ikke sætte tid på, hvornår vi kan være helt i bund på alle områder. Men vi har stadig en ambition om at komme rigtig langt i år, og at vi ind i næste år kan nå et rigtig godt stykke. Det er stadig vores ambition.

I Silkeborg ser Jeanette Mikkelsen frem til, at operationerne er overståede, så hun kan tage i Djurs Sommerland med sine børn "og prøve alle rutsjebanerne". Eller at de kan "gå i haven en hel lørdag", hvor sønnerne leger. Og ikke mindst at hun kan komme ud og arbejde, påpeger hun.

- Det er da lidt åndssvagt, at jeg skal gå her og vente, når jeg godt kan arbejde bagefter. Så er det da om at få mig opereret, så jeg kan komme i gang igen.

Hun er bekymret for, at hendes operation bliver udskudt endnu en gang. Og når hun har fået den første hofte, hvor længe skal hun så vente på den næste?

- Så starter det hele jo forfra. Der går måske mere end et år, før jeg er helt ovre operationerne, siger hun.

Det var sidste chance for Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, og De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, for at få udstillet forskellene mellem de to borgerlige statsministerkandidater og Socialdemokratiets Mette Frederiksen.

For søndag aften afviklede DR1 nemlig den sidste af de planlagte tv-debatter mellem de tre statsministerkandidater i denne valgkamp. Tilbage er kun de sædvanlige partilederrunder de sidste to aftener før valgdagen den 1. november. Denne aften havde DR valgt, at de tre kandidater kun sjældent var på scenen samtidig. I stedet var der klassiske dueller, hvor kun to af de tre statsministerkandidater var på scenen ad gangen.

Men hvordan klarede de tre statsministerkandidater sig så? Det giver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, sin vurdering af her:

Pludselig vælter det ind med konkurser. I løbet af få dage kunne man i Jysk Fynske Mediers dagblade læse om iskæden Social Foodies, der med 100 ansatte måtte dreje nøglen om. Det samme måtte en vognmandsforretning i Kolding og en københavnsk håndboldklub. En stribe andre mindre virksomheder måtte samme vej.

Det virker helt uvant at tale om konkurser, men tallene taler deres tydelige sprog: I september gik 251 aktive virksomheder konkurs, og niveauet har ikke været højere i 10 år. Det viser tallene fra Danmarks Statistik.

Men situationen kunne være langt værre. Dansk erhvervsliv går ind i den aktuelle krise i noget, der ligner topform efter nogle usædvanligt stærke år.

En ny analyse fra revisionsfirmaet EY viser, at flere virksomheder er gået fra underskud til overskud i løbet af det seneste år, og trenden har været positiv i de seneste tre år.

Revisorerne har gennemgået over 240.000 årsregnskaber, der er indleveret fra februar til juli i år.

31,9 procent af virksomhederne har et realiseret underskud, og det er et fald i forhold til året før, da 34,1 procent havde underskud.

Virksomhederne i Region Syddanmark er stærkest med ”blot” 28 procent af virksomhederne, der har lidt et tab. Region Hovedstaden ligger i top med 36 procent.

Forklaringen er, at København og Frederiksberg har en overvægt af virksomheder inden for oplevelsesøkonomien og detailhandel, der var hårdest ramt af coronanedlukningerne - som kun blev delvist kompenseret af statens hjælpepakker.

Men det er ikke kun evnen til at tjene penge, der giver mange virksomheder gode overlevelseschancer, når der bliver langt mellem ordrerne.

- Virksomhederne blev under coronakrisen bedre til økonomistyring, end de var tidligere. De er blevet mere observante på, hvad de bruger penge på, og hvad de kan undvære, og de har bedre styr på, hvor de tjener deres penge, siger Kaj Glochau, partner og statsautoriseret revisor på EY’s kontor i Aabenraa.

Så økonomichefen svedte tran under coronaen for at holde sammen på det hele, og nu kommer det virksomheden til gode, når den næste krise rammer?

- Der er det dæleme heldigt, at man er oppe på beatet, for nu bliver det rigtig svært. Ikke primært fordi, vi har coronalån, der skal tilbagebetales, men på grund af alt det andet, som på én gang er væltet ind over os. Energikrise, forsyningskrise, høje renter, høj inflation og dalende forbrugertillid, siger Kaj Glochau.

Netop coronalånene bruges ellers til at forklare mange virksomheders kollaps lige nu. Hvis man ikke får afdraget på gælden fra udskudt moms og skat i coronatiden, falder hammeren hårdt. Gældsstyrelsen, der overtager den forfaldne gæld, er ikke mildere stemt end andre kreditorer

I den seneste opgørelse fra september var der blevet betalt 21 milliarder kroner tilbage af coronalånene, og det svarer til 79 procent af det samlede lånebeløb. De fleste er altså på rette kurs. Men der er også virksomheder, der er endt med gæld på sammenlagt 1,2 milliarder kroner til Gældsstyrelsen, og det ser sort ud.

Lige som med analysen af overskud er der også regionale forskelle. 

Virksomhederne på Fyn og i Jylland har i gennemsnit betalt de største andele af deres lånebeløb tilbage med en andel på omkring 82 pct. Øst for Storebælt har virksomhederne indtil videre betalt en noget lavere andel tilbage på mellem 72 og 76 pct.

Send en tanke til økonomichefen. Hvis han eller hun har styr på gæld og pengestrømme, skal det hele nok gå.

Søndag mødtes de tre statsministerkandidater Søren Pape Poulsen fra De Konservative, statsminister Mette Frederiksen (S) og Venstres Jakob Ellemann-Jensen i den anden og foreløbig sidste tv-debat med dem i hovedrollerne. Alligevel er det en helt fjerde, som løb med opmærksomheden - både forud for sammenstødet på skærmen og hele det seneste døgn i valgkampen.

Her er dagens politiske overblik.