Digitalisering: Skiftet fra NemID til MitID har givet mange borgere gråt hår og lange arbejdsdage for medarbejderne i Borgerservice i år, og da nøgleløsningen fra 1. november er obligatorisk for at tilgå ens net- og mobilbank, er kampen for at komme med på MitID-bølgen igen spidset til.

Det oplyser formanden for Borgerservice Danmark, Mark Jensen, til mediet Danske Kommuner.

- Mine medlemmer er ved at blive væltet af travlhed. Ud over at vi har travlt med at hjælpe borgere med at installere MitID for første gang, er op mod 50 procent af de borgere, vi betjener, genbesøg. Det er kommet bag på os, at det drejer sig om så mange, siger han.

Genbesøgene kan handle om, at borgere har glemt deres kodeord eller mistet mobiltelefoner. Men når det kommer til borgere, som ikke har stiftet bekendtskab med den nyeste digitale adgang, vurderer Finans Danmark, at omfanget potentielt er op mod 175.000 borgere, der ellers tidligere har brugt NemID til deres bankløsninger.

Ifølge bankernes interesseorganisation er det uvist, hvorvidt de resterende borgere frivilligt har valgt at afskære sig fra MitID, om de har udskudt processen, eller om de slet og ret ikke har kunnet finde ud af skiftet.

På Fyn er Mogens Povlsen imidlertid ikke i tvivl om, at der er flere borgere i den sidste kategori. Han har i flere år hjulpet sin nabo med at tilgå hendes banksager, post, skattepapirer, indkaldelser til sundhedsvæsenet med videre digitalt.

- Det har kun været muligt, fordi hun har tillid til mig og har givet mig adgang til hendes NemID. Det har hele tiden været en forudsætning, at min hjælp skulle foregå over min pc, siger han.

Naboen er oppe i årene, har fremskreden demens og ejer hverken mobiltelefon eller pas. Det er ikke muligt for hende selv at tage ud af huset for at ordne sine bankforretninger eller andre ærinder. Det er derfor ikke en mulighed for hende at få et MitID.

- Nu kan hun ikke længere komme i forbindelse med sin bank, og det betyder, at hun ikke kan betale for sine købmandsvarer, frisør, fodbehandlinger, havemand eller ændre sin boligudgift i andelsforeningen. Fordi hun ikke kan få MitID, er hun nu en ulykkelig borger i stor nød, siger Mogens Povlsen.

Han føler, det er hans pligt som den nærmest mulige pårørende til naboen at bede om hjælp på hendes vegne, da naboens egen familie bor langt væk. Mogens Povlsen har flere gange skrevet til Nyborg Kommune om problemet, men han føler sig ikke hørt.

- Det er en fuldstændig grotesk situation, og jeg ved ikke, hvordan hun nu kan få hjælp. Jeg har meddelt kommunen, at jeg gerne vil stille mig til rådighed som økonomisk værge, men at kommunen skal bede mig om at gøre det, og at det skal være juridisk i orden. Jeg mener, at det offentlige må træde til og komme med en løsning, siger han.

Nyborg Kommune bekræfter, at den både har modtaget, håndteret og besvaret Mogens Povlsens henvendelser efter de gældende regler på området. Kommunen kan dog ikke gå ind i den konkrete personsag over for avisen.

Men Socialchef i Nyborg Kommune Vickie Nellemann Kramer anerkender, at mere og mere digitalisering kan være svært at navigere i. Hun peger på, at reglerne om personfølsomme oplysninger gør det vanskeligere.

- Det kan både være en udfordring at have de konkrete tekniske evner til at kunne betjene de her selvbetjeningsportaler som ældre borger, og derudover kan det være en meget lang proces at få den rette hjælp, siger hun i et skriftligt svar.

Hos Ældre Sagen genkender man problemet med pårørende, der gerne vil hjælpe borgere med MitID-skiftet og digital selvbetjening, men som oplever, at de strander i processen.

- Vi har løbende henvendelser fra pårørende, som vil hjælpe nogen, der har svært ved at klare sig selv digitalt eller er utrygge ved det. Og alt tyder på, at der stadig er borgere rundt omkring, som ikke har fundet vej til den hjælp, de skulle have, siger Louise Kambjerre Scheel, der er jurist og konsulent hos Ældre Sagen.

Juristen forklarer, at problemet i disse tilfælde ofte bunder i, at pårørende ligesom Mogens Povlsen tidligere har hjulpet borgerne ved at kende borgerens adgangskode, hvilket er i strid med reglerne om personfølsomme oplysninger. Det har nemlig aldrig været tilladt at bruge et NemID eller et MitID på andres vegne.

- Og nu kan de ikke længere hjælpe de borgere, og hvis borgeren ikke selv har kunnet komme i Borgerservice og oprette et MitID, ikke har mobiltelefon, et nyere pas, har pårørende til at skanne et pas, eller man bare er i tvivl om, hvad der foregår, så er de nu låst ude af deres netbank, siger hun.

Borgerservice kan ifølge Digitaliseringsstyrelsen også afvise at oprette et MitID til en borger, hvis vedkommende fremstår som en, der ikke kan bruge MitID rigtigt og eksempelvis holde koden privat.

- I begge tilfælde er man tvunget til at kontakte Borgerservice og kommunen igen for at finde andre veje at gå, og det kan så være gennem fuldmagtsløsninger eller fritagelse fra digital post, siger Louise Kambjerre Scheel.

Det er også ved de alternative løsninger, at Mogens Povlsens nabo er endt. I Ældre Sagen forstår man godt, hvis de virker uklare og kringlede.

Du kan nemlig ikke nøjes med én fuldmagt til at bruge MitID. I stedet skal du bruge en ny for hver tjeneste, borgeren ønsker at bruge og få adgang til. Det gælder alt fra offentlige løsninger som borger.dk, sundhed.dk og skat.dk til private løsninger som bank og forsikringer.

- Du kan godt henvende dig på borgerens vegne og søge om en fuldmagt, men det kræver en del overblik, og når der ikke er en universel, der dækker over flere ting, er det opslidende og besværligt at være i som pårørende. Det forklarer, hvorfor flere har brugt NemID i strid med reglerne, siger Louise Kambjerre Scheel fra Ældre Sagen.

I Ældre Sagen er det en mærkesag at få forbedret fuldmagtsløsningerne i takt med den øgede digitalisering. Men organisationen påpeger, at det skal gøres på en værdig måde.

-  Borgerne må ikke må føle sig afhængige eller tvunget til at få hjælp af andre for at kunne klare sig, mens der også kan være nogle, som ikke har lyst til, at andre er inde over ens private sager. Det er vigtigt, at alle borgere fortsat kan få den hjælp, de har behov for på en værdig måde, selvom de ikke kan få eller bruge MitID, siger hun.

Digitaliseringsstyrelsen understreger i et skriftligt svar til Avisen Danmark, at det ikke er et lovkrav at få MitID. Og at "alle myndigheder er forpligtet til at stille alternative muligheder til rådighed for borgere, der ikke er digitale".

- Kommunerne har forskellige tilbud til borgere med særlige behov, og det er den enkelte kommune, der har det bedste overblik over deres ressourcer, og som bedst ved, hvordan de hjælper deres borgere, oplyser styrelsen i svaret.

Styrelsen påpeger, at der til offentlige selvbetjeningsløsninger allerede findes en fælles offentlig fuldmagtsløsning, hvor borgere på en række områder kan give fuldmagt til en pårørende.

Men det løser ikke problemet, mener Ældre Sagens jurist Louise Kambjerre Scheel.

- Det er positivt, at den fællesoffentlige fuldmagtsløsning findes, og den hjælper bestemt også i nogle situationer. Der er dog ikke tale om én fælles indgang, som myndighederne skal være tilknyttet, og det er derfor langt fra alle offentlige digitale selvbetjeningsløsninger, som der kan gives fuldmagt til. Derfor er det stadig en udfordring og besværligt at være pårørende, som gerne vil hjælpe, siger hun.

Alligevel er der måske lys forude for Mogens Povlsens nabo og de potentielt tusindvis af andre borgere, der ikke er i stand til at bruge MitID i fremtiden.

I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2022-2025, som regeringen, KL og Danske Regioner står bag, er der et initiativ om lettere brug af fuldmagter. Ambitionen er, at det skal være nemmere at få hjælp af familiemedlemmer og andre støttepersoner i kontakten med det offentlige.

- Digitale fuldmagter skal derfor udvikles og udbredes i den offentlige sektor for at gøre det enkelt for borgere at afgive og modtage fuldmagter og at få samlet overblik over afgivne fuldmagter på tværs af den offentlige sektor, skriver Digitaliseringsstyrelsen.

Avisen Danmark ville gerne have spurgt regeringen, hvornår ambitionen forventes at blive ført ud i livet. Men it-ordfører Kasper Roug (S) er ikke vendt tilbage på henvendelsen.

30. juni næste år er det helt slut med at bruge NemID, og har man som borger ikke oprettet et MitID, fået fuldmagtsløsninger eller har en værge til den tid, er det også slut med at betjene sig selv på nettet, når det kommer til offentlige løsninger som blandt andet at ordne skattepapirer, indhente sundhedsoplysninger på sundhed.dk og at bruge diverse services på borger.dk.

Mogens Povlsens nabo er bekendt med artiklens indhold. 

Lad os stige derned og forvirre deres sprog, så de ikke forstår hinanden.

Sådan skrives det i Det Gamle Testamente, at Gud reagerer, da han opdager, at en række folkeslag er rejst mod øst for at slå sig ned i en dal og begynde byggeriet af et tårn, der skal nå helt op til Gud. For Gud ønsker ikke en menneskehed, der bliver for lige med ham. Derfor lyder det videre i Det Gamle Testamente, at Gud giver menneskene forskellige sprog, så de ikke længere kan forstå hinanden. Den menneskelige selvovervurdering skulle straffes.

Historien fra Det Gamle Testamente passer til Det Konservative Folkeparti anno 2022.

For partiets nuværende formand, Søren Pape Poulsen, troede, han kunne bygge et babelstårn hele vejen op til Statsministeriet. Pumpet op på gode meningsmålinger, Pape-power og en ukuelig tro på, at nu skulle partiet - 40 år efter Poul Schlüter blev statsminister - igen indtage Statsministeriet gik byggeriet i gang. Men ak, hovmod stod for fald, og valgets resultat viste, at De Konservative ikke snakker samme sprog som vælgerne. Men på den lange bane er det endnu værre for partiet, at de nu også snakker forskellige sprog internt i partiet.

Søren Pape Poulsen snakker et sprog, hvor han kan blive siddende som partiformand frem til næste folketingsvalg. I et internt brev til partiets medlemmer skrev Søren Pape Poulsen tidligere på ugen således:

- Jeg havde håbet på, at det var denne gang, vi leverede et historisk resultat. Men valget har vist, at det var vi ikke klar til. Det bliver vi nu. Det bliver i hvert fald ikke mig, der begår fejlene igen, så meget vil jeg gerne love, skrev Søren Pape Poulsen og føjede til:

- Ingen har et større behov for at indløse vores potentiale, end jeg har. Ingen har lært lektien mere end mig. Ingen vil arbejde hårdere for at genrejse os. Den opgave er mit ansvar, og jeg tager den selvfølgelig på mig som formand for vores fælles parti.

Dagen efter valget sagde han ved et arrangement i Publicistklubben:

- Vi har tabt to mandater, det er rigtig ærgerligt, men det er jo ikke en katastrofe.

Partiet gik fra 6,6 procent af stemmerne ved 2019-valget til 5,5 procent af stemmerne ved valget den 1. november. Det er en katastrofe for mange menige konservative. Partimedlemmer og folketingskandidater sidder nu med tomme blikke og ser magten og deres egne muligheder for at komme i Folketinget på Pape-bølgen sejle væk. For de troede, de var ved at bygge et babelstårn. Efter 40 års vandring rundt på Christiansborg havde de endelig fundet kursen mod Statsministeriet. Men nu må de konstatere, at de taler et andet sprog end deres partiformand.

Kun godt 24 timer efter de sidste stemmer var talt op, var De Konservatives finansordfører og folketingskandidat i den stensikre Gentofte-kreds, Rasmus Jarlov, ved tasterne på Facebook. Her delte han sin tidlige analyse af, hvordan De Konservative var gået tilbage:

- De borgerlige partier tabte det nu andet valg i træk, fordi ingen borgerlige partier har en klar nok profil på klimaet, som ellers er vælgernes absolutte topprioritet sammen med sundhedsområdet, skrev han og fortsatte:

- Jeg tror ikke, de borgerlige partier får magten, så længe ingen borgerlige partier tager det seriøst, og jeg synes, det er mest oplagt, at Det Konservative Folkeparti griber den bold, da det er naturligt for et konservativt parti at insistere på et godt miljø og passe godt på naturen og kloden.

Selv om Jarlov efter valget offentligt har støttet Søren Pape Poulsen som partiets formand, undres man i det konservative bagland over, at et så højtprofileret folketingsmedlem og et medlem af partiets ledelse så kort tid efter valget lægger afstand til partiets valgkampsstrategi.

I denne uge gik også den tidligere konservative ministre, Connie Hedegaard, til tasterne. Det havde hun egentlig ikke behøvet, men hun havde et budskab, der skulle afsted på altinget.dk. Her undrede hun sig også over Rasmus Jarlovs hurtige erkendelser:

- Selv om den jarlovske erkendelse nok også skulle bruges til at få os til at glemme hans eget medansvar for det konservative forslag om helt at droppe topskatten – er det overhovedet muligt at forestille sig en mere tonedøv timing for sådan et forslag end efteråret 2022, hvor mange kæmper med konsekvenserne af både stigende energipriser og inflation?!, skrev Connie Hedegaard.

Her taler Connie Hedegaard ikke i tunger. Det gøres der til gengæld, når man taler med medlemmer og folkevalgte i Det Konservative Folkeparti. For hvor længe kan partiet have en formand, der ikke taler samme sprog som medlemmerne og vælgerne?

Amputationsskandalen: Ingen patienter skulle miste retten til en erstatning, fordi det imod forventningen tog regionen adskillige måneder at rydde op i skandalesagen. Det var i hvert fald intentionen, da et politisk flertal i Region Midtjylland i juni besluttede at bede Sundhedsministeriet om en særlov. Planen var, at patienterne ikke skulle risikere at få afvist en erstatningssag på grund af forældelse, hvis skaden var sket efter 1. januar 2012. Men det er endnu ikke sket.

I dag - fem måneder senere - er der nemlig endnu ikke indført en særlov. Tværtimod har mindst én patient allerede fået afvist en sag, selvom han blev amputeret efter 1. januar 2012, hvor skandalesagen menes mindst at gå tilbage til, oplyser Patienterstatningen. Og endnu en afvisning er på vej, imens sager om amputationer løbende forældes for hver dag, der går.

Amputationsforeningen frygter, at flere amputerede snart vil få afvist en erstatningssag på grund af forældelse.

- Det er rystende, og nu må der simpelthen snart være nogen, der tager ansvar for at få lavet den særlov. Det er ofte ældre mennesker, der er blevet amputeret, og de lever altså ikke for evigt, siger Amputationsforeningens formand, Marianne Palm.

I april blotlagde en opsigtsvækkende analyse, hvordan patienter gennem årevis har fået amputeret deres ben, selvom det kunne være undgået. Region Midtjylland forventede i første omgang allerede efter en uge at kunne begynde at kontakte patienter, der kunne være fejlbehandlet. Men gennemgangen af 1800 journaler fra 1. januar 2012 og frem trak ud i månedvis, og først i slutningen af august havde 150 amputerede eller efterladte fået besked på, at de kunne have ret til en erstatning.

Problemet er, at erstatningssager forældes efter 10 år. Derfor vil amputationer mellem 1. januar 2012 og 11. november 2012 lige nu falde for forældelsesgrænsen, hvis skaden ikke er anmeldt inden for 10 år. Og dermed risikerer patienter, at deres sager afvises, fordi de ventede på svar fra Region Midtjylland, om de kunne være blandt ofrene i sagen.

Patienterstatningen oplyser, at der er en afvisning på vej til en patient, der blev amputeret i foråret 2012, men som først rejste en erstatningssag, efter Region Midtjylland var færdig med gennemgangen. Region Midtjylland ønsker ikke at stille op til interview, men regionsdirektør Pernille Blach Hansen bekræfter i et svar, at en del af patienterne fra journalgennemgangen lige nu vil få afvist en erstatningssag.

- En del af disse patientsager risikerer at falde for den forældelsesfrist på 10 år, som ligger i lovgivningen. skriver regionsdirektøren.

En af de afviste patienter er afdøde Poul Erik Jørgensen. Han fik amputeret sit ben 3 januar 2012 og falder derfor for forældelsesgrænsen på 10 år. Hans kone - Annie Jespersen- fortalte i Avisen Danmark i slutningen af oktober, hvordan hun lå søvnløs om natten over ikke at kunne få behandlet sin mands sag i Patienterstatningen, og derfor ikke kunne få svar på, om hans amputation kunne være undgået.

- De bør står ved, hvad de har sagt. De sager skal fjernes fra forældelsesfristen. Ellers er det tomme løfter, når de ikke gør mere ved det. Jeg får ikke min mand tilbage, men der skal ske et eller andet i den her sag, siger Annie Jespersen.

Der skal et politisk flertal til for at sikre en særlov, men inden sagen lander i folketingssalen, er det Sundhedsministeriet som skal udforme et forslag til særloven.

Pernille Blach Hansen oplyser, at regionerne – via Danske Regioner – har rakt ud til Sundhedsministeriet for at opfordre til, at ministeriet suspenderer forældelsesfristen. Men at Sundhedsministeriet endnu ikke er vendt tilbage, om de ønsker at ændre loven, så forældelsesfristen kan suspenderes. Sundhedsministeriet afviser at kommentere sagen, og Region Midtjylland kan ikke svare på, hvornår de konkret bad om at få lavet en særlov.

- Vi har haft løbende dialoger med både Patienterstatningen og Danske Regioner om forældelsesproblematikken, siden sagen startede, skriver regionen i et svar.

Men nye dokumenter viser dog, at regionerne skulle bruge næsten en måned på at give ministeriet endeligt grønt lys til overhovedet at gå i gang med at lave en særlov.

I mails, som Avisen Danmark har fået udleveret, fremgår det, at Sundhedsministeriet 7. juli 2022 kontaktede Danske Regioner for at afklare, om regionerne er med på at forsøge at få indført en særlov, så patienter ikke mister retten til erstatning, hvis de er amputeret efter 1. januar 2012. Først næsten en måned senere - 5. august - bekræftede regionerne, at de gerne vil have en særlov.

- Danske Regioner skulle have en vurdering fra alle regioner, før vi kunne svare, og regionerne skulle have tid til komme med disse vurderinger, skriver Danske Regioner i et svar til Avisen Danmark.

Amputationsforeningens formand, Marianne Palm, kritiserer alligevel i skarpe vendinger regionerne for at være næsten en måned om at give grønt lys til forberedelsen af en særlov.

- De har jo nok holdt sommerferie, men tiden går altså ikke i stå for de amputerede, der venter på svar. Det er helt uacceptabelt, siger formanden, der mener, at sagen er så presserende, at Danske Regioner burde reagere øjeblikkeligt.

Patienterstatningen vil give mulighed for, at de afviste sager kan genoptages, hvis der eksempelvis bliver vedtaget en særlov, der suspenderer forældelsesfristen. Men Marianne Palm frygter, at fejlamputerede vil dø, inden en særlov bliver vedtaget, og at de derfor vil gå glip af selv at få gavn af en erstatning.

Ifølge den analyse, der blotlagde amputationsskandalen, har personer, der bliver amputeret efter manglende blodforsyning til benene generelt en kort levetid. Statistisk set dør 30 procent inden for en måned og 54 procent inden for et år. Samtidig har Avisen Danmark tidligere fortalt, hvordan erstatningssummer reduceres, hvis en fejlamputeret dør, inden beløbet udbetales.

- Hvis der ikke bliver indført en særlov frygter jeg, at flere vil dø ensomme og ulykkelige uden at få svar. siger Marianne Palm.

Udover sagen om Poul Erik Jørgensen kunne Avisen Danmark i slutningen af oktober fortælle, at Patienterstatningen havde afvist yderligere to sager på grund af forældelse. De øvrige sager stammer fra før 1. januar 2012, og patienterne vil derfor ikke have glæde af en særlov.

Elbiler: Brugtmarkedet for elbiler har været kaotisk siden starten af 2020, da først en nedlukning som følge af corona, dernæst en forsyningskrise og senest krig i Ukraine har vendt op og ned på alt.

Koblet med en stor efterspørgsel hos forbrugerne har den cocktail skabt lange leveringstider på nye biler. Derfor har bilkøberne vendt sig mod markedet for brugte elbiler for at få stillet deres appetit. Det har skabt vilde tilstande og priser.

I lange perioder har elbilsejere for nogle modellers vedkommende kunnet sælge deres elbil for mere, end de selv gav. Men den tid er nu slut.

For første gang i 18 måneder faldt prisindekset for brugtbilmarkedet nemlig i september, og det smitter nu af på prisrettelserne på lagerbilerne og prissætningen af de nye annoncerede biler.

- Prisboblen er bristet, fortæller Jan Lang, markedsanalytiker hos Bilbasen.

Han forklarer, at antallet af brugte elbiler til salg er steget meget markant, fordi efterspørgslen er faldet samtidig med, at en stor portion af brugte elbiler er landet hos forhandlerne.

- Det er altså heftigt med de tal, vi ser lige nu. Priserne er steget fra marts 2020 og helt frem til august 2022. Nu venter der en helt anden virkelighed, siger Jan Lang.

Ifølge Jan Lang er de her prisfald isoleret til de brugte elbiler, fordi ventetiden på de nye biler har været så lang, at danskerne har været for utålmodige til at vente på, at de nye biler kom hjem.

- Hvis man gerne ville købe en Audi Q4 E-tron eller en Hyundai Ioniq 5, så har man skullet vente i meget lang tid. Samtidig har køberne kunnet se, at der landede en masse næsten nye elbiler på det danske marked, og så valgte de at købe brugt i stedet. Men det er også derfor, at vi ikke ser de samme prisfald på de nye elbiler, siger han.

Ifølge Jan Lang går efterspørgslen især på den populære Tesla Model 3 over i historien. Det er især dén model, der har drevet priserne op.

- Pludselig var Danmark det sted i verden, hvor der var flest brugte Tesla Model 3 til salg. På et tidspunkt i efteråret 2022 havde vi 1440 til salg i Danmark. Det var helt vildt. På samme tid i Tyskland, hvor markedet er 40 gange større, var der kun 1200 til salg, siger han.

Derfor er det også prisfaldet på netop Tesla Model 3, der har drevet det generelle prisfald for brugte elbiler.

- Hvor den billigste Tesla Model 3 fra 2021 for blot to måneder siden kostede 380.000 kroner, er den nu faldet til 340.000 kroner i pris, siger Jan Lang.

Efterspørgslen har været så stor, at forhandlerne af elbiler ikke har kunnet følge med. Det har fået mange bilforhandlere til at bestille brugte biler hjem fra udlandet. Biler, som nu er på vej mod Danmark. Dermed står mange forhandlere med store lagre af brugte elbiler.

Betyder det, at markedet er mættet for elbiler?

- Nej, men det er udfordret lige nu. Og det er ikke så mærkeligt, for priserne falder, og det gør de med god grund. Priserne har været alt for høje i Danmark, men når økonomien har stabiliseret sig, vil der fortsat være en massiv efterspørgsel efter brugte, nyere elbiler, men til mere rimelige priser.

Betyder det, at vi har set bunden for prisfaldet?

- Det er det, vi alle sammen gerne vil vide lige nu. Jeg tør ikke love det, men jeg er 100 procent sikker på, at når chokket lige har lagt sig, vil vi allerede i begyndelsen af 2023 se, at markedet vender så småt igen, siger Jan Lang og fortsætter:

- Elbilen er stadig den billigste bil at køre i, og danskerne vil altid søge hen mod det, der bedst kan betale sig. Allerede nu kan vi se, at søgningen efter elbiler på Bilbasen er begyndt at stige, så interessen er ved at stige igen.

Da debatten omkring de stigende priser på el var på sit højeste i september og lidt ind i oktober, droppede søgningen efter elbiler på bilbasen fra 16 procent til under 10 procent. Men alene i de seneste to uger er søgningen efter elbiler steget til 12 procent igen.

Den nye virkelighed vil i den kommende tid ramme de elbilsejere hårdt, som godt kunne tænke sig at sælge deres bil. Det vurderer Jan Lang.

- Jeg vil ikke anbefale nogen at sælge deres elbil, så længe prisen er faldende, som den er nu. Kan man vente, så skal man vente, siger han.

Ifølge Jan Lang vil de færreste nye elbilsejere ende med at brænde nallerne på deres nye elbil, også selv om de har købt på toppen af prisudviklingen. Det kræver bare, at de vælger at holde fast i deres elbil. De, der kan komme på glatis, er de elbilsejere, der køber de brugte elbiler.

- De, der bliver udfordret i det her marked, er dem, der køber elbiler, der er for gamle. Fra 2010 og til nu er elbilerne blevet fornyet to-tre gange, så der er stor forskel på biler fra dengang og til nu. Her kan teknologien i de ældre biler ikke følge med, siger Jan Lang, der påpeger, at det især vil være blandt de ældre elbiler, at de nye ejere vil opleve et tab.

Lyt til hele historien ca. 16 minutter henne i podcasten "Erhvervsklubben".