Når den ofte flamboyant klædte Morten Messerschmidt ankommer til Retten på Frederiksberg i en lillebitte Smart-bil og sætter sig på anklagebænken tiltalt for svindel med EU-midler og dokumentfalsk, har han lagt en dæmper på tern, halsklud og panamahat.

Sort jakke, sorte bukser, sorte strømper, sorte sko. Hvid skjorte. Slipseløs. Havde der været sort slips om halsen, var uniformen krydset over i at give et lidt for sørgeligt begravelsessignal.

Selve retssalen er som et bur. Der er en tre centimeter tyk panserglasvæg mellem tilhørerpladserne og retssalen med de to dommere, tre domsmænd, to anklagere, to forsvarere og to tiltalte (den anden er Messerschmidts daværende assistent). Man tænker squashbane. Eller et kæmpestort indbygget akvarie.

Fra loftet hænger hvide papmaché-planeter i forskellige størrelser og dingler i næsten usynlige fiskesnører side om side med nogle flade, ufo-lignende, grøntlysende apparater, der optager og transmitterer lyden i lokalet, hvilket forstærker oplevelsen af at sidde og kigge ind i en fremmed verden, der enten kræver gæller eller andre alternative metoder til iltoptagelse.

Stemmerne går igennem lydsystemet ud til pressepladserne bag panserglasset med normal styrke, mens frekvenser fra raslen med papirer og især opskænkning af vand går igennem med forvirrende høj styrke.

Den korte og præcise nedkogning af, hvad der foregår, er:

Fremmedgørende.

Og det der foregår i Retten på Frederiksberg i sagen mod Messerschmidt tiltalt for svindel og dokumentfalsk er en fremmed og forvirrende verden.

En uskøn fusion af to verdener, der traditionelt har det skidt med at blive blandet: Politik og jura.

Bedst illustreret af at der groft sagt er to typer vidner - dem fra Team Messerschmidt og dem fra Team overhovedet-ikke-Messerschmidt. Alle er under mistanke for at være drevet af underlødige motiver. Stort set ingen er under mistanke for at møde op i retten med det klare formål blot at svare så sandfærdigt som overhovedet muligt på de spørgsmål, som anklager og forsvarer stiller.

Det er et mindre spor i retssagen, der handler om, hvorvidt Messerschmidt har benyttet sig af et falsk underskrevet dokument - underskriften er ikke hans, det er ikke ham, der i givet fald har taget initiativ til underskriften, men han har brugt dokumentet med underskriften og burde muligvis ikke have gjort det.

Men hovedsporet er, om der til Dansk Folkepartis sommergruppemøde i Skagen i 2015 var indlejret et regulært EU-arrangement arrangeret af partikonstruktionen Meld, således at det er inden for lovens rammer, at EU bl.a. har betalt for 45 hotelovernatninger, 2x45 morgenbuffeter, 45 frokoster, 45 aftensmåltider og et mødelokale og på den måde har sparet Dansk Folkeparti for næsten 100.000 kroner.

De to hold - Team Messerschmidt og Team overhovedet-ikke-Messerschmidt - er begge stærkt fokuseret på hovedsporet.

Alle på Team Messerschmidt er på en eller anden vis blevet enige om, at der helt klart var en EU-debat mellem klokken 09-12 den 4. august 2015 på Color Hotel i Skagen, og at et eftermiddagsarrangement på Grenen med champagne (et vidne brugte dog udtrykket "dårlig cava") og jordbær dyppet i chokolade var en del af EU-arrangementet med Meld-formand Morten Messerschmidt i front.

På dag fem i retssagen var holdet repræsenteret af nuværende gruppeformand Peter Kofod, Pia Kjærsgaard og EU-parlamentsmedlem Anders Vistisen på Team Messerschmidt. Rørende enige var de om, at sådan hang og hænger det sammen.

Interessen kan være at holde sammen på det, der er tilbage af Dansk Folkeparti og skade partiet og Messerschmidt mindst muligt.

Tidligere folketings-, tidligere DF-ledelsesmedlem og tidligere formandskonkurrent til Messerschmidt, Martin Henriksen, repræsenterede Team overhovedet-ikke-Messerschmidt på dag fem i retssagen. Som f.eks. Peter Skaarup og Kristian Thulesen Dahl gjorde på dag tre.

Henriksen var ualmindelig syrlig i sin vidneafgivelse og sagde bl.a., at hvis nogle vil konstruere en virkelighed, hvor der var en Meld-arrangeret EU-konference på sommergruppemødet, skal de bare gøre det, men så vil alle sommergruppemøder i DF's historie være en lang række af udefinerbare konferencer om alt fra sundheds-, beskæftigelses- og udlændingepolitik. Man havde indtryk af, at Henriksen kunne være blevet ved med at remse fantasikonferencer op, hvis han havde fået lov af dommeren.

Interessen kan være at gøre livet surt for den gamle fjende og triumfator i kampen om magten i Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, og sabotere levedygtigheden i hans projekt.

Alle på Team overhovedet-ikke-Messerschmidt bedyrer, at de ikke har sådan en interesse. På Team Messerschmidt understreger man, at de netop har den interesse, og at de bare ikke kan lade gammelt fjendskab forgå.

Messerschmidt selv sagde sådan uden for retsbygningen efter dag fem:

- Man skal helt klart læse ind i det her, at Martin Henriksen tabte formandsopgøret.

Da han blev spurgt til skellet mellem Team Messerschmidt og Team overhovedet-ikke-Messerschmidt sagde han:

- Det understreger vel det politiske skær, som hele tiden har været over sagen. Folk må læse det ind i det, de selv vil. Jeg har gennem alle årene fastholdt, at der var en EU-dag i Skagen. Det mener jeg egentlig står temmelig klart nu, hvor knap ti genkalder sig det. Alt andet lige synes jeg, det er dejligt.

Men som jurist kan du vel godt se, at det bliver en vanskelig opgave for retten at sortere i udsagnene, når de er så divergerende?

- Det tror jeg, at retten er vant til. Det er vel business as usual for dem.

Tilhørerne, journalisterne, læserne, seerne, lytterne har ikke rimelig chance for at fælde dom. Det har dommerne. Hvad der er en forvirrende, uskøn og svovlstinkende suppe for de første er nemlig business af usual for de sidste.

Efter planen falder dommen kort før jul. Sagen fortsætter på mandag.

Overgreb:  Kvinder, der er hospitalsindlagt med dårlige albuer eller hård influenza, bliver sjældent udsat for  vaginale undersøgelser, lægelig befamling eller brystvorteklemning. Det er ikke desto mindre den slags behandlingsformer, en 30-årig mandlig læge er tiltalt for at have taget i anvendelse på både Regionalhospitalet Viborg og Skejby Sygehus først på året.

Den usædvanlig sag kommer nu for retten i Aarhus 13. december, og sagen vokser i omfang til det sidste.

Oprindeligt handlede den om overgreb på tre kvinder, men i mandags oplyste Østjyllands Politi, at presseomtale af sagen har fået en fjerde kvinde til at henvende sig til med en tilsvarende oplevelse. Det er blevet tilføjet anklageskriftet.

Tre af tilfældene er ifølge tiltalen sket på sygehuset i Viborg, det ene på Skejby Sygehus.

Den kvindelige patient fra Skejby har tidlige fortalt om sin oplevelse i Aarhus Stiftstidende:

- Han havde en meget flirtende tilgang, fortalte kvinden, der var 27 år, da hun var indlagt med en svær influenza i marts.

Ifølge hendes forklaring tiltalte han hende som "Unge Frøken" og omtalte sig selv som "Hr. Doktor."

- Jeg skulle bare sige det til "Hr. doktor", hvis det blev ubehageligt.

Dét syntes hun faktisk, det blev adskillige gange.

- Pludselig hev han min t-shirt helt op til halsen og begyndte at lytte på mig. Kort efter begyndte han at tage mig på brysterne. Han ville undersøge dem for knuder, forstod jeg.

- Det næste, der skete, var, at han begyndte at nive mig i brystvorterne. Den opførsel fandt jeg mærkelig, men jeg kunne ikke rigtig få mig selv til at protestere på grund af hans autoritet som læge, og desuden var jeg slap og afkræftet.

Af anklageskriftet fremgår det, at lægen også foretog såvel vaginale som rektale undersøgelser af hende. Det fortalte kvinden også om i interviewet med Århus Stiftstidende:

- Skal du tisse, spurgte han. Det bekræftede jeg. Derefter sagde han: "Så skal du lige lade være med at tisse på Hr. Doktor."

Lægen var slet ikke på vagt, men var - viste det sig efterfølgende - dukket op i sin fritid på kvindens hospitalsstue.

Det var denne kvindes oplevelser, der udløste en politiefterforskning.

Den afdækkede, at lægen, ifølge anklagen, forinden havde forgrebet sig tilsvarende på tre kvinder på regionshospitalet i Viborg, hvor han var ansat.

I et interview i Viborg Stifts Folkeblad mandag, siger direktør på Regionshospitalet Viborg Thomas Balle, at han aldrig har hørt om noget lignende.

- Vi er her for at hjælpe mennesker, der har behov for det. Hver dag gør vi alt, hvad vi kan, for at de skal være trygge og for at give dem en professionel og ordentlig behandling.

- Det er fuldstændig ulykkeligt, at sådan noget kan ske, og vi gør alt, hvad vi kan for at undgå noget lignende i fremtiden, siger han til avisen.

Den 30-årige læge, der nægter sig skyldig, har siddet varetægtsfængslet, siden anholdelsen 24. marts. Østjyllands Politi ønsker ikke at kommentere sagen yderligere, før den bliver behandlet i retten.

Valgets tale. Udtrykket, vi har hørt igen og igen, når politikerne har forsøgt at tolke, hvorfor danskerne stemte, som de gjorde ved folketingsvalget den 1. november.

Ifølge fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) er valgets tale, at der skal dannes en bred regering hen over den politiske midte. Ifølge Enhedslistens Mai Villadsen er valgets tale, at der er et - spinkelt - rødt flertal, og derfor bør de rød-grønne centrum-venstre partier finde sammen om et forståelsespapir.

Da De Konservatives Søren Pape Poulsen på valgaftenen udlagde "valgets tale", havde vælgerne ifølge partiformanden ikke sendt et signal om, at De Konservative skulle byde sig til i en regering henover midten:

- Det har jeg også sagt hele valgkampen, så det ville være mærkeligt, hvis jeg pludseligt synes, det var en god idé, sagde Søren Pape Poulsen, da han ankom til Christiansborg.

Nu er der gået godt en måned, siden stemmerne blev talt op, og De Konservative gik tilbage til kun 5,5 procent af stemmerne. Nu taler valget pludselig lidt anderledes ifølge Søren Pape Poulsen:

- Jeg har ikke ændret holdning på politikken. Men valgets tale er klar. Og jeg synes, vi skal gøre alt, hvad vi kan for at få mest mulig indflydelse. Om det overhovedet kan nå så langt, at vi skal i regering, det er alt, alt for tidligt at sige endnu, sagde han forleden til DR.

Et par dage senere uddybede Søren Pape Poulsen, da han var forlod forhandlingerne på Marienborg:

- Vi sidder jo ikke her, fordi vi om tre dage er gået i regering. Der er jo langt til, at vi kommer dertil. Men jeg synes da, at vi skal gøre forsøget på at løse de problemer, som Danmark står i, sagde han.

Men konservativ regeringsdannelse kan også være med til at løse de problemer, som Søren Pape Poulsen står i. For lige nu er Papes bedste livsforsikring at blive minister under Mette Frederiksens beskyttende vinger.

Lige nu - på overfladen - ånder alt fred og idyl hos De Konservative. I weekenden var partiets hovedbestyrelse samlet til et godt ni timer langt møde. Her berettes om, at Søren Pape Poulsen erkendte sine egne og sine rådgiveres fejlvurderinger i den forgangne valgkamp. Det store mediefokus på både Søren Papes personlige forhold og det fejlslagne økonomiske 2030-udspil havde taget alt for meget fokus fra partiets øvrige politik og øvrige kandidater, lød den umiddelbare efterrationalisering.

Aktuelt tør ingen sige det højt, som flere tænker: Pape kan ikke være partiets formand ved næste valg. Men når ingen siger det - eller i øjeblikket forsøger at køre en ny formandskandidat i stilling - skyldes det to vægtige årsager: Der findes ikke lige nu en kandidat, som kan samle stumperne af partiet, og Pape har stadig muligheden for at sikre partiet nogle ministerposter.

Mens der i konservative kredse er stor enighed om analysen bag partiets pauvre valgresultat, blomstrer uenigheden om mulig regeringsdeltagelse til gengæld. Kritiske røster fra det kommunale, konservative bagland har allerede fundet en ledig mikrofon, hvor de advarer mod at indgå i et regeringssamarbejde med Mette Frederiksen, mens der er tavst fra dem, der er fascinerende af muligheden for magt og ministerposter.

Lodderne på vægtskålen bygger på historiske erfaringer, som næppe kan bruges i 2022: Et lod mod regeringsdeltagelse er den konservative opblomstring under den seneste SV-regering i 1978-1979. Her brugte Poul Schlüter det umage samarbejde mellem Socialdemokratiet og Venstre til at pudse De Konservatives borgerlige profil og føre partiet ind i Statsministeriet i 1982.

Et lod for regeringsdeltagelse er den konservative opblomstring under V-LA-K-regeringen, hvor De Konservative fik forhandlet tre gode ministerposter hjem til partiet, og hvor Søren Pape Poulsen brugte sin position som justitsminister til at opbygge troværdighed om både sig selv og partiet.

Fælles for lodderne er dog, at der ikke tager højde for det politiske landskab anno 2022. Der er langt flere borgerlige partier at kæmpe med og mod - både hvis De Konservative søger i ly i ministerbilerne eller bliver uden for sammen med Liberal Alliance, Danmarksdemokratierne, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti. Både inden for og uden for regeringskontorerne kan De Konservative komme til at lide af klaustrofobi.

Julekalender: "1. decembers skøre nissepige er Marie fra 1.C. Hun er en smuk tøs, som altid er frisk på en drukleg."

"Hun har en flot krop med en kæmpe numse, som kun de færreste får lov at se."

Sådan stod der om 15-årige Marie Masini Jensen i første afsnit af den julekalender, som festudvalget på Kolding Gymnasium torsdag udgav på Instagram.

Med teksten hørte også to billeder og en video, hvor Marie er synligt beruset.

Julekalenderen skulle hver dag præsentere et medlem af gymnasiets festudvalg, der - ligesom Marie Masini Jensen - havde sagt ja til at medvirke og selv havde indflydelse på teksten og de tilhørende billeder og videoklip.

Men så blev ledelsen på Kolding Gymnasium opmærksom på julekalenderen - og kort tid efter var den aflyst.

Det fortæller Radio4 Morgen.

Ifølge rektor på gymnasiet, Sune Hother Petersen, kan indholdet af julekalenderen virke seksualiserende og forherlige en dårlig alkoholkultur.

- Vi har med unge mennesker at gøre, og det er unge mennesker, der er ved at finde deres vej i livet. Hvad de synes er sjovt i nuet, kan vi andre ind i mellem se er over stregen. Vi snakker med dem om det, og det har vi også gjort i den her sammenhæng, hvorefter de selv har fjernet opslaget, fortæller rektor Sune Hother Petersen til Radio4.

Marie Masini Jensen, der altså var første nissepige i julekalenderen, mener dog ikke selv, at teksten om hende eller billederne af hende er over stregen.

- Helt ærligt synes jeg, det er sjovt. Jeg synes, det var sjovt at være med i. Jeg synes, det var sjovt at få skrevet en lille tekst til en selv. Billederne er jo også bare lidt sjove. Jeg har det fint nok med, at andre ser mig, der ikke lige måske er perfekt, fortæller hun i Radio4 Morgen.

Teksten, der beskriver Marie Masini Jensen som en "smuk tøs" med en "flot krop" og en "kæmpe numse", finder hun heller ikke selv videre problematisk.

- Teksten er, hvad man gør den til. Vælger man at seksualisere den, så gør man det. Det har jeg ikke selv valgt at gøre. Jo, der står noget med min krop og min numse, men en numse har altid været et kendetegn ved mig. Det kan godt stå dér, uden at det gør mig noget. Jeg er tilpas i min krop, så det har jeg ikke noget imod, at der står, siger hun til Radio4.

Spørger man Mille Mortensen, der er forsker og ekspert i krænkende handlinger, er den slags julekalendere dog en farlig vej at bevæge sig ned ad.

- Det er det, fordi det bliver opslag, som handler om enkeltpersoner, som er fokuseret på noget seksuelt og noget alkoholiseret. At blive eksponeret på den måde i den type situationer tænker jeg ikke nødvendigvis er så positivt, siger hun til radiokanalen.

Og selvom alle deltagerne i julekalenderen havde samtykket, betyder det ikke nødvendigvis, at de reelt har lyst til at være med, påpeger Mille Mortensen.

- Når man siger ja, selvom man egentlig ikke har lyst, kan det være fordi, man frygter, hvad konsekvenserne vil være ved, at man siger nej, hvis alle de andre siger ja, forklarer hun.

Tidligere på året kunne JydskeVestkysten fortælle, at der på Rybners Gymnasium i Esbjerg i i hvert fald to år er blevet produceret en julekalender med billeder af elever med "smukke øjne" eller "et sødt smil".

Du kan høre Marie Masini Jensen fortælle mere om, hvad hun tænker om julekalenderen på Kolding Gymnasium, herunder:

Vejret: Nogen bør være taknemmelig. Det er dem, der holder af lunt og tørt vejr. For sådan har efteråret været, og i det hele taget har 2022 været et af de allervarmeste år, siden man begyndte at føre den slags statistik i 1874.

Men nu i weekenden bliver det knap så muntert, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Meteorologerne lægger op til nogle dage med gråt og køligt vejr, måske endda sne sine steder, med risiko for glatte veje.

- Der, hvor der er huller i skydækket, får vi lidt frost, og så skal man lige passe på rim- og isglatte veje, siger meteorolog Klaus Larsen til Ritzau.

Solen er ikke helt sat uden for døren, men det vil kun være undtagelsesvist, hvis den nogle steder skulle kæmpe sig gennem skyerne. Det vil i givet fald mest være et morgenfænomen.

Det er et kraftigt højtryk hen over Rusland, der skaber stigende temperaturer oppe i højden og dermed holder på skyerne, så fugten ikke kan slippe væk.

Generelt ser det ud til, at december i år vil være mere vinterlig, altså koldere, end vi har været vant til de seneste ti år.

Alligevel er weekendens vejromslag ikke indledningen på en vinter, der kan forveksles med en dybfryser. I DMIs langtidsprognoser for januar og februar tegner der sig således et relativt mildt vintervejr.

Januar forventes at blive som den plejer, hvad temperaturerne angår.

- Nedbørsmængderne ser ud til at ende lidt eller noget under de normale, hedder det i DMIs sæsonprognose.

I begyndelsen af februar ventes et køligt vejr, men generelt for måneden tegner der sig et temperaturniveau over det normale. Nedbørsmængden ventes at ende fra normal til noget over det normale for årstiden.

Efteråret har heller ikke ligefrem plaget os med kulde. Tværtimod har højtryk og lavtryk arbejdet sammen på en måde, så varm luft har svævet rundt over Danmark - og også Grønland, der har haft et endog meget lunt efterår.

Det skyldes, at lavtryk over Storbritannien flere gange har sendt varm Atlanterhavsluft ind over Danmark. Et tilsvarende lavtryk over Canada har sendt varme vinde afsted mod Grønland, hvor højtryk på denne årstid sædvanligvis ligger over isen og sikrer kulden.

Ifølge en artikel på DMIs hjemmeside er det netop overståede efterår således nummer på fire på hitlisten over varme efterår

Det var især oktober og november, hvor temperaturerne lå et godt stykke over normalen, mens nedbørsmængden har været ni procent under det normale.

Dét er helt i overensstemmelse med vejrsituationen generelt for 2022, der har været usædvanligt varmt og solrigt. DMI forventer således, at når årsresultat gøres op om en lille måned, vil vi  gå ud af 2022 som det tredje varmeste og det andet solrigeste år i de 138 år, den slags er blevet registreret i Danmark.

I artiklen på DMIs hjemmeside fortæller Adrian Lema, chef for Nationalt Center for Klimaforskning, at dette års vejrsituationer kan vi vente os mere af i tiden, som kommer:

- Fremtidens temperaturer styres i høj grad af, hvor store udledninger af drivhusgasser bliver. FN’s klimapanel opererer blandt andet med et mellemhøjt scenarie, der svarer omtrent til de nuværende politiske ambitioner om at reducere drivhusgasudledningen. I det scenarie vil temperaturen fortsat stige i Danmark - også i efterårsmånederne. I midten af dette århundrede forventes en efterårstemperatur, der er ca. 1,5 grader højere end perioden 1981-2010, og i slutningen af århundredet ca. 2 grader højere, siger Adrian Lema.