Trafik: Du har formentlig selv prøvet det eller set andre gøre det, når du som bilist bevæger dig ud på de danske motorveje i myldretiden.

I nødsporet til motorvejsafkørslerne holder bilister i kø - og mange måske endda uvidende om, at det er ulovligt og kan ende med farlige situationer med ulykker til følge.

Et tragisk eksempel på sådan en ulykke skete tilbage i starten af november, hvor otte personbiler, som holdt i kø i afkørselsbanen til Hedensted, blev torpederet af en lastbil bagfra.

I ulykken blev en 20-årig kvinde alvorlig kvæstet, mens flere andre personer kom til skade.

Ved Årslev-afkørslen på Midtfyn oplever 38-årige Peter Frost ofte, at andre bilister bliver sure og dytter af ham, når han bliver holdende i første vognbane ved kø til afkørslen.

- Det er helt ekstremt farligt, det der foregår derude nogle gange. Det skaber flere farlige situationer, for man spærrer for dem, der har brug for nødsporet, lyder ordene fra den 38-årige fynbo, som pendler dagligt mellem Nr. Lyndelse på Midtfyn og til Odense.

Peter Frost oplever ofte, at andre bilister holder i kø i nødsporet ved afkørslen, og forbipasserende presser ham ind i nødsporet ved at dytte.

Også hans kollega Rikke Rosenlund, der bruger afkørslen jævnligt, har for nyligt oplevet at blive presset ind i nødsporet af en lastbil.

- Det er ikke længere siden end en uge eller to, hvor jeg oplevede det (blive presset, red.), da jeg holdt ude i første vejbane. Jeg kunne se, at der ikke var mere end et par centimeter mellem min bils bagende og lastbilen, og så ved jeg godt, hvem der bliver den lille, hvis der sker noget, fortæller hun og tilføjer:

- Da chaufføren så havde tudet (med hornet, red.) længe nok, ville jeg ikke blive ved. Og problemet var jo, at bag lastbilen var køen i nødsporet jo fortsat, så det var ikke engang let at komme ind til siden.

Ifølge Vejdirektoratet er ulykker i forbindelse med kø ved afkørsler på danske motorveje ikke et stort problem.

- Det er overordnet set ikke Vejdirektoratets oplevelse, at vi modtager et stort antal henvendelser om uheld forbundet med kø-problemer på motorvejsramper. Rundt omkring i landet er der steder på motorvejene, hvor der indimellem er en del kø på ramperne, som resulterer i, at det stuver tilbage i nødsporet. Det er ikke nødvendigvis noget, der sker hver dag, men indimellem, når der er særligt pres på trafikken. Det er dog ikke et problem på langt de fleste rampeanlæg, oplyser pressechef fra Vejdirektoratet Steffen Ejstrup.

Vejdirektoratet anerkender dog, at der er afkørsler i Danmark, hvor bilister på visse tidspunkter af døgnet holder mere i kø end andre. Heriblandt Årslev-afkørslen som Peter Frost og hans kollega Rikke Rosenlund har haft trælse oplevelser ved.

- Det er vigtigt at huske på, at en del motorvejsstrækninger og motorvejsramper har mange år på bagen, og da de blev bygget, skulle de håndtere andre og mindre trafikmængder, end det vi kan se i myldretiderne i dag. Derfor er der ikke hurtige løsninger på disse hændelser, men Vejdirektoratet er meget opmærksomme på at finde løsninger de steder, hvor vi observerer det, og derfor ser vi netop nu på Årslev-afkørslen på Svendborgmotorvejen, lyder det fra Steffen Ejstrup.

Med modsatrettet holdning fortæller politikommissær fra Fyns Politi Anders Brahe, at han kender til flere steder - både på Fyn og i resten af landet - hvor kødannelse ved motorvejsafkørsler er en udfordring, og noget der forekommer dagligt.

- I det her tilfælde med den her afkørsel har jeg en klar fornemmelse af, at det er noget, der dagligt kan ske i myldretiden, og så må man afsætte lidt mere tid til sin tur. Det vigtigste, jeg kan sige er, at man skal forholde sig hensynsfuldt i forhold til andre bilister og give hinanden plads, hvis det kan lade sig gøre. Man skal ikke presse andre bilister til at ende i farlige situationer, lyder ordene fra politikommissæren.

Selvom mange danskere vælger at holde ind i nødsporet ved kø på motorvejsafkørsler, så ændrer det ikke på, at det er en ulovlig handling, som kan straffes med bøde.

- Man må hverken standse, parkere eller holde i kø i nødsporet. Det får man en bøde for. Det er kun for havarerede køretøjer eller folk, der er kommet i problemer. Det ligger jo i ordet, at sporet er til, når man selv eller køretøjet er kommet i nød, fortæller Anders Brahe fra Fyns Politi.

Dermed ikke sagt at man hos politikredsen ikke godt kan forstå, at der for bilister kan være en frygt forbundet med at overholde lovgivningen.

- Faremomentet stiger, fordi der er andre køretøjer, også tunge køretøjer, der kører ret stærkt på strækningen. Det er selvfølgelig noget, der kan give anledning til farlige situationer, lyder ordene fra Anders Brahe.

Ifølge Vejdirektoratets årsrapport over trafikulykker i 2021 blev i alt 154 personer dræbt eller kom alvorligt til skade i personbiler på de danske motorveje. Hvor stor en del af disse, som kom til skade ved at holde i kø på en motorvejsafkørsel, er ikke udspecificeret.

Hjemtransport: Antallet af ansatte på de danske olie- og gasinstallationer i Nordsøen, som er strandet, hober sig op, og situationen blandt de ansatte er efterhånden ved at være desperat, oplyser flere ansatte som avisen har talt med.

Avisen beskrev i sidste uge, hvordan adskillige ansatte på Nordsøen var fanget på de forskellige olie- og gasplatforme mere end 220 kilometer vest for Esbjerg på grund af vejrforhold med is i luften, der blandt andet kan udløse livsfarlige lynnedslag i forbindelse med helikopterflyvninger.

Mandag var helikopterflyvningerne, der fragter de ansatte mellem Esbjerg Lufthavn og Nordsøen, mere end en uge bagud. Og ifølge avisens oplysninger har olieselskabet Totalenergies, der er operatør på indvindingen af olie og gas i den danske del af Nordsøen, i en intern mail oplyst, at omkring 300 offshore-ansatte fra forskellige platforme mangler at komme hjem.

Alene på beboelsesplatformen Haven, som ligger ved Tyra-feltet, oversteg antallet af strandede i weekenden 100 ansatte.

Imens vokser frustrationerne og vreden hos flere ansatte, som efterhånden anser det for tvivlsomt, at det kan lade sig gøre at indhente efterslæbet, så alle når hjem til den jul med familien, som de var lovet ifølge vagtplanen.

- Folk er ved at være godt desperate. Situationen er spidset til, og alle er korte for hovedet. Flere har sågar prøvet at undersøge, om de ved selv at punge ud kan finde en måde, hvorpå de kan komme væk herfra. Det er ekstraordinært hårdt, har en af de berørte ansatte fortalt til Ekstra Bladet.

En anden siger til avisen, at det mest frustrerende ved at sidde ud på Nordsøen er oplevelsen af, at man fra Totalenergies hovedkontor i Esbjerg og København mangler forståelse for de ansattes situation.

- Det er skræmmende, at man har været så fodslæbende, og hvor lidt forberedte, man har været på situationen, siger en anden medarbejder.

Vedkommende har af hensyn til sin ansættelse ikke ønsket at stå frem med navn, men avisen er bekendt med medarbejderens identitet.

- Udfordringer med ”triggered lightning” (fare for lynnedslag, red.) er ikke nyt, og det er uforståeligt, at man hyrer et selskab, der ikke kan flyve, når der er is. Vi sidder jo herude og på vores flightradar-app og kan vi se, hvordan helikopterne flyver i pendulfart fra både Stavanger og Aberdeen.

- Total har simpelthen valgt den billigste løsning med den billigste operatør, lyder det.

Det er cirka to år siden, at den nuværende helikopteroperatør overtog milliardkontrakten.

Selskabet Offshore Helicopter Services Denmark A/S, der er kontrolleret af verdens største helikopterselskab CHC, har dog fra starten kæmpet med en del udfordringer. For få måneder siden blev en faretruende arbejdsnedlæggelse blandt selskabets piloter afværget i 11. time, og selskabet har løbende fået hjælp af sine konkurrenter for at kunne leve op til sine forpligtelser.

Direktør Lars Hansen har ikke reageret på avisens henvendelser.

Det har til gengæld Totalenergies. Herfra oplyser man, at man denne vinter har været ekstraordinært udfordret af vejret, hvilket har medført 52 aflysninger i november og december som følge af risiko for lynnedslag. I samme periode sidste år var det sammenlignelige antal nul aflysninger.

- Fænomenet kan desværre ikke elimineres med de-icing systemer, som det har været nævnt i medierne, oplyser Totalenergies i en skriftlig fremsendt kommentar.

På en normal hverdag transporteres cirka 130 personer frem og tilbage ud af en total arbejdsstyrke offshore på omkring 1250 personer, og Totalenergies bekræfter, at cirka 300 personer, der skulle have været afsted, lige nu afventer transport.

- Vi går aldrig på kompromis med sikkerheden for vores ansatte, hverken på platformene offshore eller under transporten frem og tilbage mellem Esbjerg og felterne 250 kilometer ude i Nordsøen. Vi er i tæt dialog ved vores leverandør af flyvninger, Offshore Helicopter Services Denmark, og andre parter, så vi bedst muligt kan holde vores ansatte informeret og få genoprettet flyvningerne, når det er sikkert. Endvidere er der blevet rekvireret ekstra helikoptere fra en anden helikopterleverandør, så vi kan øge antallet af flyvninger, når vejret tillader det.

- Derudover har vi med kort varsel dedikeret tre både, som kan lægge til ved platformene og etablere en sikker gangbro, hvis ikke bølgehøjden er for stor. Den første forlod Esbjerg havn natten mellem lørdag og søndag, og yderligere transporter er planlagt i denne uge.

Totalenergies kan ikke garantere, at alle ansatte på Nordsøen når hjem til jul, men selskabet oplyser, at når vejret igen er til at have med at gøre, kan man nu både transportere personale med båd og helikopter.

- Vi vil gøre vores yderste for at få alle hjem før jul, fastslår selskabet.

Ældre: Langt flere ældre i alderen 65 til 74 år er i arbejde end tidligere.

Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som Sampension har analyseret.

Den samlede procentstigning på ældre i arbejde er således steget med 11 procent for danskere mellem 65 og 69 år siden 2011 - og to procent siden sidste år.

- Det hænger ikke mindst sammen med den løbende stigning i folkepensionsalderen, samtidig med at arbejdsmarkedet har buldret derudaf. Desuden ønsker flere og flere ældre at arbejde videre, hvis der er mulighed for det, fortæller Anne-Louise Lindkvist markeds- og kunderådgivningschef i Sampension.

Og der er mange gode grunde til, hvorfor det er godt, at flere ældre vælger at blive på arbejdsmarked.

- Når danskerne i stigende grad venter med at gå på pension, bidrager det til at styrke samfundsøkonomien. Samtidig gør det også en mærkbar forskel for den enkeltes privatøkonomi. For en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet betyder både en længere periode med lønindkomst og også flere år med pensionsindbetalinger og afkast, hvilket øger pensionsopsparingen og dermed indkomsten i pensionstilværelsen, fortæller Anne-Louise Lindkvist.

Beregninger fra Sampension viser, at der kan være en økonomiske gevinst på 2000 kroner mere udbetalt om måneden at hente for folkepensionister.

Hidtil har det været sådan, at pensionister får mindre i folkepension, hvis deres ægtefælle eller partner arbejder. Men med nye regler, som gælder fra 1. januar 2023, afskaffes denne modregning, så folke-, førtids- og seniorpensionister fremadrettet ikke trækkes i pensionen, fordi deres ægtefælle eller partner er på arbejdsmarkedet.

Beregningerne tager udgangspunkt i en folkepensionist, som har en ægtefælle med en lønindkomst på 450.000 kroner om året, og som selv har en årlig indkomst på 183.428 kroner før skat bestående af 100.000 kroner fra egen pensionsordning, 78.564 kroner fra folkepensionens grundbeløb og 4864 kroner fra folkepensionens tillægsbeløb.

- Der er god grund til at være opmærksom på de nye regler, som giver en økonomisk gevinst til par, hvor den ene er pensionist. For når man fremover kan være i beskæftigelse, uden at det koster på ens bedre halvdels pension, så kan det selv sagt bedre svare sig at arbejde. Og det er selvfølgelig værd at holde sig for øje, fortæller Anne-Louise Lindkvist.

Cirka 70.000 danskere ventes at nå folkepensionsalderen på 67 år i 2023. Det er cirka dobbelt så mange som det årlige antal nye folkepensionister de seneste fire år og skyldes, at folkepensionsalderen fra årsskiftet ikke stiger, hvilket ellers har været tilfældet hvert år siden 2019.

Fjernvarme: Flere steder i landet er det for dyrt at omlægge energiforsyningen til fjernvarme. Og det går især udover landsbyerne.

Det fortæller chefkonsulent i Dansk Fjernvarme Nicolai Kipp til Radio4 Morgen.

Om det er rentabelt at anlægge fjernvarme handler nemlig i høj grad om varmegrundlaget i området. Chefkonsulenten forklarer, at jo større varmegrundlaget er, jo bedre en idé er det at lave en kollektiv løsning.

- Så de mindre byer bliver meget sårbare, hvis der ikke er en tilslutningsprocent til fjernvarme, siger han.

I Kolding Kommune har den lokale fjernvarmeudbyder, Vamdrup Fjernvarme, valgt at droppe planerne om at anlægge fjernvarme i fire landsbyer.

- Den beregning, vi har foretaget, viser desværre, at omkostningerne for at få etableret fjernvarme i de fire byer er så stor, at det slet ikke hænger sammen, siger bestyrelsesformand i Vamdrup Fjernvarme, Niels Thomsen.

Han fortæller, at Vamdrup Fjernvarme skal give 133 millioner kroner for at etablere fjernvarme til de knap 500 husstande i de fire byer.

Det er særligt prisstigninger på materialer og rentestigninger, der har sendt prisen for at anlægge fjernvarme i vejret. Ifølge Niels Thomsen ville samme fjernvarmeprojekt have kostet mellem 70 og 75 millioner kroner i starten af året.

- Det er en kraftig stigning, der er sket i år, siger han.

Fjernvarmeselskaber ligger under for hvile-i-sig-selv-princippet. Det betyder, at nye projekter ikke må være en omkostning for de eksisterende kunder - det ville de 27 kilometer rør, Vamdrup Fjernvarme skal bruge til dette projekt, gå hen at blive.

Beslutningen om at droppe projektet er ikke gået ubemærket hen for borgerne i landsbyerne.

Jens Søgaard Jørgensen, der fyrer med naturgas i sit hus i Ødis, der er én af de berørte byer, havde set frem til at skifte fyret ud.

- Jeg er da rigtig træt af, at det ikke bliver til noget. Jeg havde forventet, at vi ville kunne få fjernvarme herude og var hurtig til at skrive mig på listen som interesseret, da Vamdrup Fjernvarme i foråret holdt informationsmøde, siger han til JydskeVestkysten.

Han er blandt de 80 procent af borgerne i landsbyerne, som har naturgas, oplyser Niels Thomsen.

- Mange er selvfølgelig ærgerlige og skuffede. Vi har dog hele tiden gjort det klart, at det skal hænge sammen økonomisk. De mindre landsbyer falder langsomt fra, fordi det er for dyrt.