Boligmarkedet: Meget har boligmarkedet budt os i det år, der er gået, og meget tyder på at markedet ikke er færdig med at give mere af det, vi har fået i overflod de seneste par måneder.

I denne artikel giver boligøkonom Lise Bergmann Nytoft fra Nordea Kredit sit bud på, hvad 2023 byder på, og hun kan allerede nu afsløre, at det skal gøre ondt, før det bliver godt, men derefter er der også noget rart i vente.

Arbejdsmarkedet: På fem år er antallet af børn med forældre på kontanthjælp blevet halveret. Det ligger nu på det laveste niveau i 22 år. Det viser en ny analyse fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd.

- Årsagen er primært det opsving, som vi har set på arbejdsmarkedet i de seneste år - altså at flere og flere er kommet i beskæftigelse. Det er også en udvikling, som er kommet kontanthjælpsmodtagerne til gode, siger Emilie Agner Damm, chefanalytiker hos AE, til Ritzau.

Beskæftigelsesordfører i Enhedslisten, Victoria Velasquez, mener, at faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere sætter to streger under, at antallet af ledige er konjunkturbestemt og ikke handler om, hvorvidt ydelserne er høje eller lave.

- Hvis økonomien er god, så kommer flere i arbejde. Det er en myte, at højere ydelser gør, at man ikke vil tage et arbejde. Tværtimod har det en positiv effekt, når folk får et større økonomisk råderum, fordi de får mere overskud, siger Victoria Velasquez.

Hun er dermed på linje med beskæftigelsesordføreren i SF, Karsten Hønge.

- Det bekræfter de argumenter, jeg har sagt i årevis. Det er ingen sammenhæng mellem, hvor høje ydelserne er og menneskers evne til at komme i job. Man skulle tro, at vi de seneste tre år havde lavet alle mulige ubehageligheder over for de ledige, men det har vi ikke, siger han.

Hos Venstre kalder man udviklingen "ekstremt positiv". Samtidig mener Morten Dahlin (V) dog, at Enhedslistens og SF’s påstande om ydelsesniveauet er ”socialistisk tågesnak”.

- Selvfølgelig kommer der flere i arbejde, når det går godt. Men at påstå at det ikke har nogen effekt, hvor høje ydelserne er, det giver ingen mening. Selvfølgelig har det betydning, om man får mere i lønposen, og derfor kæmper vi for, at det skal betale sig at arbejde, siger Morten Dahlin.

Der er dog ikke umiddelbart udsigt til, at udviklingen fortsætter ind i det nye år, vurderer Emilie Agner Damm. Flere økonomer forventer, at der kommer en økonomisk krise i løbet af 2023, fortæller hun.

- Det vil formentlig betyde, at faldet i antallet af børn med forældre på kontanthjælp ikke vil blive ved, siger hun til Ritzau.

En mulig økonomisk krise er også noget, der vækker bekymring hos både Enhedslisten og SF, som frygter, at Socialdemokratiet vil føre en strammere beskæftigelsespolitik i samarbejde med de to øvrige regeringspartier, Venstre og Moderaterne.

- Når Socialdemokratiet er så bange for at forsætte det midlertidige børnetilskud, så kan det gøre mig nervøs for, at de igen vil gå tilbage til troen på, at det er ydelserne, der gør forskellen, siger Karsten Hønge.

Den vurdering er Victoria Velasquez enig i. Hun skeler også til, at Socialdemokratiet ikke har ønsket at stemme for en videreførelse af det midlertidige børnetilskud.

- Regeringen virker til at være klar til at lave symbolpolitik, og det bliver de fattigste børn, der kommer til at betale, siger Victoria Velasquez.

Hos Socialdemokratiet vækker det glæde, at antallet af børn, hvis forældre er på kontanthjælp, er halveret. Her vil man dog ikke afskrive, at ydelsesniveauet har haft en mærkbar effekt.

- Det er begge dele. Der skal være noget arbejde at få, men selvfølgelig skal det også være sådan, at man har tilskyndelse til at komme på arbejde, siger beskæftigelsesordfører Jens Joel (S) og uddyber:

- Men vi har også ført en aktiv beskæftigelsespolitik, der handler om andet end ydelser. Det har handlet om efteruddannelse og krav til erhvervslivet om, at de må rekruttere fra de grupper, der har sværere ved at komme på arbejdsmarkedet.

Av. Aktieåret 2022 har været en jammerdal. De største danske aktier i C25-indekset er nede med over 10 procent, og globalt har nedturen været på omkring 17 procent. Pensionsopsparinger er udhulet. Privatinvestorer har set depoterne skrumpe i værdi.

Men nu nærmer vi os nytåret, og vi skal se fremad. Det kan jo kun blive bedre, ikke?

Sammen med Dansk Aktionærforening bringer vi i dag og de kommende dage meget præcise bud på, hvad man skal holde øje med som aktieinvestor i 2023.

I dag fortæller investeringsrådgiveren Lars Jørgen Rasmussen om, hvordan man skal kaste et blik på de mange danske selskaber, der ikke er afhængig af vækst i verdensøkonomien. En særligt kendetegn for nogle af vores største virksomheder herhjemme, heldigvis.

Men pas på. Det er sæson for fyrværkeri, og Dansk Aktionærforening opfordrer til at bruge beskyttelsesbriller - både ude i nytårsnatten, og i overført betydning, når der skal investeres i aktier.

- For hvem er eksperten, der giver dig krudtet, spørger Mikael Bak, direktør i aktionærforeningen med 18.000 medlemmer.

- I sidste ende er der kun dig selv til at vurdere dette, men du kan jo starte med at teste, om du generelt stoler på det medie, du læser i. Dernæst skal du også huske, at de største raketter også er dem, der kan blive de største fusere - eller dem, der kan eksplodere mellem hænderne på dig, fortsætter Mikael Bak.

En klassisk fejl for investorer, der køber værdipapirer hjemme fra sofaen, er at købe aktier, der allerede har toppet. Det kan være selskabet, som din svoger har anbefalet, fordi det allerede er steget 300 procent det seneste år.

- Så husk på, at det kan være, at raketten allerede har været fyret af, siger Mikael Bak.

Med disse advarsler i baghovedet kan man tillade sig at være optimistisk for det kommende år. Den professionelle investor, Jens Løgstrup, har kigget på historikken, og siden 1989 har vi kun en enkelt gang haft to år i træk med negative afkast.

- Det var i 2001 og 2002. Sandsynligheden for, at vi får to år i træk med faldende aktiekurser, er derfor historisk lav. De år, der har været tocifrede fald, er stort set altid blevet afløst af tocifrede stigninger året efter, fortæller han i et interview, der bringes en af de kommende dage.

Om fremgangen bliver så stor, er der mange meninger om. Det fordrer både dygtighed og held at navigere hen til de rigtige aktieraketter i det kommende år. Hos Jyske Bank ser man flere nuancer, man skal tage hensyn til.

- Hvor vi i 2022 havde en positiv økonomisk vækst og et negativt aktiemarked, bliver det omvendt i 2023. Vi får en negativ vækst med recession i euroområdet og USA og et positivt aktiemarked, siger bankens chefstrateg, Ib Fredslund Madsen.

Han peger på, at markederne typisk vender, før recessionen er slut, og at vi derfor kan forudse, at aktiemarkedet når bunden i starten af 2023.

- Afkastmålet for 2023 er på beskedne to procent og lidt mere på de såkaldte emerging markets – altså nyere markeder som f.eks. Kina, siger Ib Fredslund Madsen.

Måske skal man bare vente med at investere, til støvet har lagt sig?

- Heldigvis gælder det jo for aktieraketter – i modsætning til de rigtige raketter – at de gerne må skydes af hele året, konstaterer Mikael Bak fra Dansk Aktionærforening.

Sundhed: De høje priser på el og mad går nu også ud over danskernes tænder og dermed generelle sundhed.

Det skyldes, at danskerne det seneste stykke tid har udsat eller aflyst flere tandlægebesøg end tidligere, viser en ny rundspørge blandt 600 tandlæger lavet af Tandlægeforeningen.

- Det er desværre de patienter, der har mest brug for tandpleje, der melder afbud. Og det gør denne tendens endnu mere bekymrende, for jeg tør ikke tænke på, hvordan deres tandsundhed ser ud, når de kommer igen. Normalt holder vi hånden under deres tænder og tager tandsygdomme i opløbet, men hvis de ikke kommer regelmæssigt, risikerer de at ende i en situation, hvor en stor, dyr behandling er nødvendig. På den måde kan det blive en ond spiral, påpeger Tandlægeforeningens formand Susanne Kleist i en pressemeddelelse.

Formanden fastslår også, at det hidtil ikke har været så slemt med danskernes tilbageholdenhed, som det er lige nu - heller ikke under corona eller andre kriser.

Rundspørgen viser, at 7 ud af 10 tandklinikker oplever, at deres kunder ringer ind for at aflyse eller udskyde en behandling sammenlignet med for bare et år siden. Dengang lå antallet af patienter allerede lavt på grund af pandemien.

Dårlig tandhygiejne kan ud over at forårsage sygdomme i munden også gå ud over vores generelle helbredstilstand i resten af kroppen og forværre sygdomme som diabetes og hjertekarsygdomme.

Susanne Kleist peger på, at tandpleje er på linje med andre ydelser i sundhedsvæsenet, og netop af den grund er det stærkt bekymrende, at der lige nu er så mange danskere, der vælger behandlingen fra eller udsætter den.

Den bekymring deler Palle Holmstrup, professor i parodontologi på Tandlægeskolen ved Københavns Universitet.

- Mange undersøgelser tyder på, at der kan være en sammenhæng mellem dårlig mundhygiejne og andre medicinske sygdomme. Ved ubehandlet tandkødsbetændelse kan man også have sår i tandkødslommen, som ikke kan ses, og som kan være en årsag til blødende tandkød. Og det er netop det blødende tandkød, som forskerne mener kan påvirke udviklingen af andre sygdomme, fortæller Palle Holmstrup og peger på studier, der har vist, at når tandkødet bløder, kan bakterier gå over i blodbanen, så de føres rundt i kroppen og forstærker betændelse forskellige steder.

Behandlingen af munden kan herudover påvirke langtidsblodsukkeret i kroppen og reducere det med op til 0,6 procent.

- Det lyder ikke af meget, men tidligere undersøgelser har vist, at en reduktion i langtidsblodsukkeret på bare 0,2 procent giver ti procent lavere dødelighed hos diabetespatienter, uddyber han.

Susanne Kleist bliver bakket op af Esben Boeskov Øzhayat, lektor på Odontologisk Institut ved Københavns Universitet.

- Det kan næsten ikke undgås, at inflationen sætter fart i opdelingen i et a- og b-hold i tandsundhed. Og konsekvenserne for den enkelte kan være store. Vi ved, at de mennesker, der har problemer med tænderne, og som ikke har råd til at få gjort noget ved det, kan ende med at føle sig stigmatiseret, og at tænderne bliver en barriere for at få et job eller en kæreste, fortæller Esben Boeskov Øzhayat i pressemeddelelsen fra Tandlægeforeningen og fortsætter:

- Jeg frygter, hvad der sker, hvis der pludselig også sker et fald i beskæftigelsen. Så går det først galt. Arbejdsløse går også mindre til tandlæge og har generelt set dårligere tænder.

Dog er Esben Boeskov Øzhayat ikke så overrasket over tallene, fordi det i forvejen kun er 35 procent af dem, der jævnligt har svært ved at betale sine regninger, der går regelmæssigt til tandlægen, men han er bekymret for konsekvenserne på sigt.