Sundhed: Isabel Jørgensen på otte år falder som regel i søvn ved otte-tiden om aftenen. Men sådan har det ikke altid været.

Som seksårig fik Isabel nemlig store problemer med at sove, samtidig med at hun fik diagnosen ADHD. I en lang periode sov Isabel derfor kun seks-syv timer om natten afbrudt af mange opvågninger, fortæller hendes mor, Betina Jørgensen.

En halv pille med søvnhormonet melatonin hver aften har ændret alt.

- Isabel får en lav dosis af melatonin, og det hjælper bare helt utroligt på søvnen. Hun har fået det så meget bedre, siger Betina Jørgensen, der bor med sin mand og deres to døtre i Holstebro.

Mens søvnproblemerne stod på, havde det store konsekvenser for Isabel. Efter flere måneder med søvnunderskud endte det med, at datteren gav udtryk for, at hun ikke ville leve mere, fortæller Betina Jørgensen.

- Vi havde en pige, der var fuldstændig tyndslidt og på ekstremt psykisk overarbejde. Det kulminerer en aften, hvor hun i gråd siger, at nu ville hun gerne op i himlen, for nu ville hun bare have fred og ro, siger Betina Jørgensen og tilføjer, at Isabel herefter blev sygemeldt fra 0. klasse.

Siden 2010 er brugen af melatonin blandt børn og unge mere end tidoblet, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Melatonin er et søvnhormon, som kroppen selv danner. I Danmark kræver det recept fra lægen at kunne købe melatonin, mens det i andre lande som f.eks. USA kan købes i håndkøb.

Isabel er en blandt 16.040 børn og unge under 18 år, som sidste år ifølge Sundhedsdatastyrelsens tal fik søvnhormonet melatonin.

Som følge af den stigende udbredelse udgav Sundhedsstyrelsen i sidste uge en ny klinisk anbefaling om, at melatonin kan overvejes til børn og unge med vedvarende søvnforstyrrelser "uden kendt årsag".

I forvejen findes der kliniske retningslinjer for melatonin til børn med autisme og ADHD, da det er kendt, at de ofte har søvnproblemer.

Den nye anbefaling slår fast, at melatonin kan overvejes til børn ned til fem år, hvis de oplever vedvarende søvnforstyrrelser i over tre måneder, og det går ud over dagtimerne. Også selvom der ikke ligger en kendt sygdom bag søvnproblemerne.

Men først skal forældrene have forsøgt sig med andre løsninger, såkaldte søvnhygiejniske tiltag, i mindst fire uger, understreger Sundhedsstyrelsen.

Det indebærer alt fra faste sengetider og mindre skærm inden sengetid til motion og frisk luft i løbet af dagen, en kølig temperatur i soveværelset og andre råd, som fremmer søvnen. Desuden skal barnets søvnmønster dokumenteres over 14 dage i en søvndagbog.

Også de såkaldte tyngdedyner, som er ekstra tunge dyner, kan afprøves inden brug af melatonin, lyder rådet.

I et skriftligt svar til Avisen Danmark understreger Sundhedsstyrelsen, at de søvnhygiejniske tiltag skal afprøves "grundigt".

- Medicin er almindeligvis ikke førstevalgsbehandling ved søvnforstyrrelser hos børn og unge, skriver Sundhedsstyrelsen til Avisen Danmark.

Poul Jørgen Jennum, der er professor i klinisk neurofysiologi og søvnmedicin samt leder af Dansk Center for Søvnsygdomme, har været med til at udforme den nye anbefaling.

Han fortæller, at forskerne er ”meget usikre” på, om der er konsekvenser på lang sigt af melatonin. Selvom der er lavet store forskningsundersøgelser af det, er det svært at fortolke resultaterne, fortæller han. Søvnproblemer er nemlig ofte koblet sammen med andre udfordringer - det kan være fysiske, psykiske eller sociale - og spørgsmålet er, om langtidseffekterne så skyldes disse udfordringer eller melatoninen.

Samtidig er den gavnlige effekt af søvnhormoner lille, fortæller han.

- Det er ikke, fordi vi tror, at melatonin er et meget farligt produkt på den måde forstået, at det har nogle større bivirkninger. Men der er heller ikke dokumenteret nogen positive helbredsmæssige konsekvenser af det.

Han understreger, at det for nogle børn og unge kan give mening at afprøve melatonin. Dem med alvorlige psykiatriske eller fysiske sygdomme, hvor søvnen ikke kan forbedres med eksempelvis mindre skærmtid.

- Men vi anbefaler generelt kun en kort behandling, fordi vi er usikre på langtidskonsekvenserne af det, siger Poul Jørgen Jennum.

Hos de praktiserende læger er der bekymring for det stigende brug af melatonin blandt børn og unge.

Bolette Friderichsen, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, fortæller, at hun er imod, at ”normale, sunde og raske børn, der ikke fejler noget, får sovepiller”.

- Det, vi frygter, er selvfølgelig, at der opstår et pres for at få melatonin, fordi mor og far skal have ro, så de kan komme op på arbejde, eller hvad det nu er. Og så skal barnet behandles med piller, selvom problemet i virkeligheden ligger et andet sted.

- Selvfølgelig findes der jo tilstande, hvor børn er syge og har brug for sovemidler. Men det er også almindeligt at have perioder, hvor børn ikke sover godt, fordi de udvikler sig i spring, siger Bolette Friderichsen.

Kravene om, at forældrene først skal have afprøvet andre løsninger i mindst fire uger samt udfylde en søvndagbog, er Bolette Friderichsen godt tilfreds med. For nogle ophører søvnproblemerne nemlig undervejs, fortæller hun.

- Vi møder sommetider nogle meget pressede børnefamilier, som siger, at barnets søvnproblemer skal løses her og nu, og der er intet, der virker.

- Det er godt at have en søvndagbog, hvor man går systematisk til værks. Bliver lyset faktisk slukket kl. 22, og bliver skærmen slukket? Eller ligger de med deres mobil til 2-3 om natten?

Bolette Friderichsen peger på, at der kan være børn, der har brug for sovemedicin som led i f.eks. en psykiatrisk behandling. Men det bør ikke være de praktiserende læger, der skal opstarte børnene på melatonin, mener hun.

- Børn, der fejler noget psykiatrisk, skal selvfølgelig til børnepsykiater. Vi mener ikke, at det er almen medicin (de praktiserende læger, red.), der skal medicinere børn med psykiatriske sygdomme, siger Bolette Friderichsen.

For otte-årige Isabel Jørgensen var det da også småbørnspsykiatrien i Region Midtjylland, der udskrev melatonin til hende i forbindelse med udredningen af hendes udfordringer.

For at afhjælpe søvnproblemerne forsøgte forældrene først og fremmest at følge alle de søvnhygiejniske tiltag som faste sovetider, ingen iPad eller mobil inden sengetid, et mørkt og køligt soveværelse uden lyde, og at Isabel havde tisset af og spist inden sengetid. Men lige lidt hjalp det, fortæller Betina Jørgensen. Isabel skreg, løb rundt i hele huset, kastede med ting og kravlede ind under sofaen.

- Sådan kunne hun køre i flere timer. Vi fulgte hende stille og roligt tilbage i seng og puttede hende igen. Vi skabte de bedste omstændigheder for hende. Det virkede bare ikke.

Ud over ADHD har Isabel fået yderligere to diagnoser: adfærds- og følelsesforstyrrelse samt søvnforstyrrelse, fortæller Betina Jørgensen.

Efter adskillige måneder med søvnproblemer fik Isabel til sidst lov at få melatonin, og det har ifølge hendes mor hjulpet fra dag ét.

I dag sover Isabel gerne 11 timer om natten og går i specialskole på fuld tid.

Hos Psykiatrisk Klinik for Småbørn i Region Midtjylland fortæller overlæge Karin Lassen Schmidt i et skriftligt svar, at hun ikke kan kommentere konkrete patientforløb. Men hun understreger, at søvnforstyrrelser hos børn med ADHD er "meget almindeligt og noget, vi tager meget alvorligt".

- Når det gælder ADHD-patienter, afventer vi altid, om medicin for ADHD, gode vaner omkring søvn og andre justeringer omkring barnet kan afhjælpe søvnforstyrrelserne.

- Vi vil som udgangspunkt ikke give børn mere medicin, end der er behov for, og derfor er melatonin sjældent det første, vi griber til. Når det er sagt, så lader vi ikke stå til, hvis tiltagene ikke virker, og der er børn, der mistrives på grund af meget alvorlige søvnforstyrrelser.

Formand for Psykiatrifonden, psykiater Torsten Bjørn Jacobsen, mener, at diskussionen om melatonin til børn og unge er et dilemma, der balancerer mellem to modsatrettede hensyn.

På den ene side giver det god mening at begrænse brugen af melatonin, når der er usikkerhed om, hvad det gør ved børn og unge på lang sigt.

- Og søvnproblemer hos børn er jo en almindelig ting. Det er forælderens opgave at tage hånd om det. Det må aldrig blive sådan, at hvis børn har søvnproblemer, så får de en tablet, siger Torsten Bjørn Jacobsen.

Vedvarende søvnproblemer kan også være tegn på mistrivsel, og så er der behov for at tage fat om problemets rod, tilføjer han.

På den anden side skal melatonin efter hans mening ikke være for svært tilgængeligt. Både fordi melatonin kan fås som håndkøb i udlandet, hvilket gør, at folk så bare køber det i andre lande uden faglig vejledning, påpeger Torsten Bjørn Jacobsen. Men også fordi kravene om at afprøve søvnhygiejniske tiltag, før melatonin udskrives, kan ramme socialt skævt. Og det er trods alt bedre at tage melatonin end de andre, skrappere former for sovemedicin, siger han.

- Har man vedvarende søvnproblemer, og kan man virkelig ikke sove, så er det jo et problem, der skal brandslukkes. På den baggrund er det måske bedre at få melatonin, fordi vi tror, at det har færre skadelige virkninger end andet sovemedicin, siger Torsten Bjørn Pedersen.

Sundhedsstyrelsen oplyser til Avisen Danmark, at det forventer, at den nye anbefaling vil medføre mere fokus på at gøre "ikke-medicinske behandlingsmuligheder" mere tilgængelige.

- Rådgivningen og den støtte, der gives f.eks. i forbindelse med søvnhygiejniske tiltag, bør tage udgangspunkt i den enkelte families situation og ressourcer, så ulighed i sundhed så vidt muligt minimeres, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

Hjemme hos familien Jørgensen i Holstebro kan mor Betina Jørgensen godt forstå, hvis der udvises ekstra varsomhed ved at give melatonin til små børn. Hun arbejder selv som sygeplejerske og er enig i, at der er behov for klar dokumentation for virkningen af melatonin.

- Det giver da megagod mening. Vi har heller ikke lyst til bare at pøse medicin på vores datter. Men det var virkelig hårdt at se sit lille barn kæmpe så voldsomt med trætheden, og se hende lide på den måde uden at kunne gøre noget.

- Nogle gange er man nødt til at se det i et større perspektiv. Fordi effekten ved manglende søvn også er virkelig alvorlig, specielt når man er seks år gammel.

Jakob Ellemann-Jensen er den mest interessante politiker i dansk politik lige nu.

Og paradokset er enormt. Venstre fik et forfærdeligt valgresultat. Minus 20 mandater i forhold til 2019-valget. En begmand fra vælgerne, der ikke er til at tage fejl af. Jakob Ellemann-Jensen burde ligge i kanvassen, mens kamplederen er godt i gang med at tælle V-formanden op til en knockout.

Men Jakob Ellemann-Jensen ligger ikke ned. Han suser frem og tilbage mellem den fungerende statsministers forhandlingslokale og sit eget kontor på Christiansborg, hvor han skiftevis mødes med sine nærmeste rådgivere, Troels Lund Poulsen og Sophie Løhde, og så de øvrige borgerlige partiledere. Men snart kan det være slut. Snart kan hjørnekontoret på Christiansborg være skiftet ud med et ministerkontor. Snart kan det være ministermøder, Ellemann-Jensen sidder med til - og snart kan han se de andre borgerlige partiledere mødes - uden Jakob Ellemann-Jensen.

For selv om Venstres formand gennem hele valgkampen har kæmpet indædt mod en ny regering med Mette Frederiksen, og selv om Jakob Ellemann-Jensen adskillige gange har sagt, at han ikke stoler på den fungerende statsminister, så er han i gang med at give sig selv og Venstre muligheden for at træde ind i den regering hen over midten, som Mette Frederiksen lige nu afsøger muligheden for at danne.

En del af den forberedelse handler om at forventningsafstemme med baglandet. Derfor bør man også lægge mærke til Venstre-formandens ord tidligere i denne uge, da han talte til Landbrug & Fødevares delegeretmøde i Herning. Her var Jakob Ellemann-Jensen optaget af den kommende CO2-afgift på landbruget:

- Derfor så må dansk fødevareproduktion også gøre op med jer selv, hvad der er det rigtige at gøre i den her situation. Skal Venstre og de andre blå partier gøre os gældende i en forhandling? Skal vi trække i den rigtige retning, eller skal vi lægge armene over kors og overlade det til Enhedslisten, SF og Alternativet at forhandle med regeringen. Nej, vi er nødt til at bruge vores indflydelse på at gøre os gældende, sagde Venstre-formanden ifølge Landbrugsavisen. Det lyder næsten som talelinjer, der kan overføres en-til-en, hvis Ellemann-Jensen en dag inden for den nærmeste fremtid står i Spejlsalen flankeret af Mette Frederiksen og måske også Lars Løkke Rasmussen (M) og Martin Lidegaard (RV).

Så Jakob Ellemann-Jensen står over for et af de valg, der utvivlsomt vil komme til at definere hans tid som V-formand: Vil han være en lille mand i en bred regering, eller vil han være en stor mand blandt ruinerne af det borgerlige Danmark?

Vælger Ellemann-Jensen det første, vil resten af blå blok trampe løs på ham og Venstre, og det er svært at se for sig, hvordan Jakob Ellemann-Jensen nogensinde reelt kan køre sig i stilling som et troværdigt bud på en statsministerkandidat, fordi han bliver fedtet ind i midterpolitikken og får svært ved at stå i spidsen for den blå blok, han fravalgte.

Vælger han det sidste, står han med den største lotto-kupon. Med hårdt arbejde kan det føre ham ind i Statsministeriets hjørnekontor, men lykkes projektet om at finde borgerligt fodslag ikke, han kan blive den seneste V-formand, som aldrig blev statsminister.

Nærmest et identisk valg står SFs formand, Pia Olsen Dyhr overfor: Vil hun være en del af en flerpartiregering med de omkostninger, det har (og dem kender SF'erne alt til fra sidste gang, de var i regering), eller vil hun være det største parti til venstre for den brede midterregering? Svaret på det spørgsmål kan kun Pia Olsen Dyhr give, og derfor er hun den partileder på Christiansborg, som tiltrækker sig næstmest opmærksomhed i disse dage.

Længe så det ud til, at Pia Olsen Dyhr var klar til at træde ind i den hårde oppositionsrolle over for en regering hen over midten. Men i de seneste dage er partiformanden begyndt at synge en ny sang, og tidligere på ugen delte hun et opslag på sin Facebook-side:

- Der er ikke så mange, der ved det - men jeg kan faktisk godt spille poker. Og nogle af kompetencerne i poker er også gangbare i den aktuelle situation: Is i maven. At holde kortene tæt ind til livet. Og ikke udadtil lade sig mærke med hverken det ene eller andet. Selv når hånden ser svær ud, skrev Pia Olsen Dyhr på Facebook.

Egentlig skulle opslaget slet ikke publiceres på SF-politikerens åbne Facebook-profil, men i stedet skulle det være sendt ud på et internt SF-forum på det sociale medier. Nu kom det ud, og det eneste problem med det er egentlig, at Enhedslisten fik det bevis, de har brug for: SF betragter deres kaffesnakke med Mette Frederiksen som realitetsforhandlinger, og derfor kan Enhedslisten snart - med god samvittighed - indstille kanonerne på SF. 

Kanonsalven vil lyde på svigt af klimakampen, svigt af samfundets svageste og legitimering af en inhuman udlændingepolitik. Enhedslisten står klar til med kyshånd at modtage de sure SF-vælgere, der troede, de ville få rød og grøn politik med SF - og nu i stedet har udsigt til en mulig omgang midterpolitik tilsat nogle borgerlige nuancer fra Jakob Ellemann-Jensen eller/og Lars Løkke Rasmussen.

Solvej Balle har aldrig været den, der gør opmærksom på sig selv. Og det bliver hun næppe.

Hun lever et stille liv i Marstal på Ærø, og ikke engang postkassen foran hendes hus afslører, at der her, inde bag en høj hæk, bor en litterær stjerne.

Hun kan være svær at finde frem til, hvis man som journalist gerne vil interviewe hende. Og det er der mange journalister, der har fundet ud af på det seneste.

Den ærøske forfatter er nemlig højaktuel for tiden. 1. november vandt hun Nordisk Råds Litteraturpris for sine bøger "Om udregning af rumfang" I, II og III, der er de første tre af i alt syv planlagte bøger om Tara Selter, der genoplever 18. november igen og igen.

Den lille hvide, indtørrede plet tandpasta på Solvej Balles sorte kjole vidner om, at hun har travlt med meget andet end sin fremtoning. Det betyder egentlig ikke det store for hende, hvad omverdenen tænker om hende. Og opmærksomheden, som unægteligt er kommet med den fornemme pris, er hun som sådan ikke tosset med. Hun har prøvet det før, det der med at være på alles læber, og hun har givet utallige interviews til både dameblade og dagblade. Men det blev for meget for hende.

- Der har været nogle gange, hvor jeg har følt, at jeg blev lidt for tydelig. For eksempel da jeg udgav min første bog. Da var der mange, der gerne ville interviewe mig, og det endte med, at jeg trak mig lidt. Jeg er ikke så vild med at snakke om mig selv, fortæller hun.

Når man vinder en pris, der kan sammenlignes med at vinde de nordiske mesterskaber i en hvilken som helst sportsgren, er det ikke nemt helt at undgå de mange journalisters interesse.

- Det redder mig, at jeg er interesseret i mennesker, og at jeg oprigtigt gerne vil svare, når der er nogen, der spørger mig om noget. Jeg synes jo, det er sjovt, det her, men det er bare meget langt fra det, jeg ellers gør. Det er noget helt andet end det skriverum, jeg plejer at være i, siger Solvej Balle.

På køkkenbordet står en aflang trææske. Den er nem at overse, men indholdet af æsken er noget ganske særligt. Noget, som de færreste ejer. Det er statuetten, Solvej Balle fik, da hun modtog Nordisk Råds Litteraturpris.

Den står ikke på skrivebordet som en påmindelse om, hvor godt hun skriver. Den står ikke i vinduet. Ikke på en reol. Den står der, på køkkenbordet, i en trææske. I en trææske, hvor den ikke tiltrækker sig for meget opmærksomhed.

- Det ville da også være lidt meget at have den stående fremme. Så ville alle jo spørge, hvad det var for noget. Min søn foreslog, at jeg kunne bruge den som dørstopper, siger hun og griner.

Det er ikke, fordi Solvej Balle ikke er glad og stolt af prisen. Men hun pointerer, at det ikke er hæder, hun arbejder for. Det handler ikke om priser og fint selskab.

- Jeg synes ikke, det er så sindssygt, at jeg har vundet. Det, der er vildt, er, at jeg har arbejdet på de bøger i så lang tid. Men de bliver jo hverken bedre eller dårligere af, at jeg har vundet en pris. Altså, jeg kan ikke se, at mit arbejde skulle have mere værdi bare, fordi jeg har vundet en pris. Det ændrer ikke på min selvopfattelse. For mig handler det om, at det er det rigtige, der står i bøgerne.

Huset bag den høje hæk i Marstal er fuld af smukke buketter. Haven uden om huset er fuld af visne blade. Nogenlunde som Solvej Balles forfatterskab. For hende er det ikke det ydre, der betyder noget. Det er det indre. Og det ses tydeligt på hendes bøger.

Der er ingen smart grafik, ikke noget glitter og tju-bang. På bagsiden er der ikke et resumé, ikke engang en stregkode. Citater fra anmeldere, der kalder bøgerne for "mesterværker", er der heller ikke nogen af. Det er helt bevidst.

- Jeg synes ikke, at en paperback med glimmer ser ud af meget, og alle og enhver får nogen til at sige, at deres bøger aldrig er set før. Men man læser jo en bog, ikke en ansøgning til berømmelse. Det er mig, der er afsender, og så må folk selv bestemme, hvad de synes om bøgerne. Det, synes jeg egentlig, er mere respektfuldt, forklarer hun.

Bøgerne bliver trykt og designet af lokale folk. Godt nok bliver de trykt i Ringe på Midtfyn, men trykkeren er søn af en ærøbo. Hun udgiver på sit eget forlag. Pelagraf, hedder det. Og det passer hende vældig godt. For så kan hun få det lige, som hun vil have det.

- Gary, der designer bøgerne, er vanvittigt dygtig, og det var lige det, mit lille forlag havde brug for. Jeg ville jo aldrig udkomme på et almindeligt forlag på den her måde, siger hun.

Når hendes bøger, der i øvrigt er svanemærket, udkommer uden nogen dikkedarer, er det, fordi Solvej Balle vil have al støj sorteret fra. Det skal være bogen, der er i fokus. Ikke meninger, grafikker eller forfatter-præsentationer.

- Forestil dig en restaurant, hvor de kun fortæller dig, hvor gode de er til at lave mad i stedet for at fortælle dig, hvad menuen er. Det er egentlig lidt det samme. Det skal være sådan, at man kan slå op i bogen og læse de første linjer, og så skal man kunne afgøre, om det er noget for en at læse resten af bogen, fastslår hun.

Solvej Balle er ikke meget for at blive kaldt ydmyg. Heller ikke anonym, for det mener hun ikke, at hun er. Faktisk synes hun, at hun gør så rigeligt opmærksom på sig selv. Af og til sender hun anmeldereksemplarer af sine bøger til aviser. Hun synes, hun gør alt det, hun skal. For der er trods alt ikke nogen, der læser bøgerne, hvis de ikke bliver markedsført på en eller anden måde.

- Folk skal ikke have det proppet ned i halsen, men det er jo klart, at man skal gøre et eller andet for, at bøgerne bliver solgt.

Når det kommer til ordet ydmyg, rører hun lidt på sig i den stol, hun sidder i. Hun synes nemlig selv, at hun i grunden er det modsatte.

- Faktuelt er det da en smule højrøvet af mig at tænke, at jeg kan udgive bedre end Gyldendal. Men jeg behøver jo ikke at være ubehagelig. Hvem ville have glæde af, at jeg begyndte at tro, at jeg var nogen?

Det er en fin balance, det der med ydmyghed og arrogance. For selvom Solvej Balle er stolt af sit arbejde, vil hun ikke belemre andre med det. Selvom hun udgiver sine egne bøger, vil hun ikke forsøge at følge med de store forlag.

- Jeg ville jo ikke kunne være nærværende, hvis jeg bare sad og tænkte på, hvor god jeg var. Så kan det da godt være, at jeg har fået en pris, men det er jo ikke det, det handler om. Jeg skriver mine bøger, fordi det føles rigtigt, siger hun.

På bordet foran os ligger en stak bøger. De er lige kommet ind ad døren. Det er den fjerde i rækken af Om udregning af rumfang-bøgerne. Pludselig banker det på. En nabo er kommet for at gratulere Solvej Balle. Og så skal han også lige høre, om han kan få en bog med. Det skal være en gave til en af hans bekendte, der er vild med Solvej Balles bøger.

Selvfølgelig kan han få en med. Og en lille krusedulle inde i bogen giver hun også gerne.

Branding: Karriereplanen har sådan set ligget klar længe. Top 300 i 2020, top 20 i 2022. Og med den nylige finalesejr i Paris Masters-turneringen har den 19-årige tennisspiller Holger Rune ikke kun levet op til karriereplanen, han har overgået den og hoppede med sejren op i verdensranglistens top ti.

Men én ting er det sportslige og de præmiepenge, man kan tjene, når man er en ung sportskomet, der havner i topti. Noget andet er ens brand, og hvad man kan få ud af dét.

Ifølge Ph.d. og sportsøkonom fra professionshøjskolen UCN Kenneth Cortsen er 19-årige Holger Rune en vaskeægte guldkalv, der allerede er mange millioner værd.

- Holger Rune havde ikke bare en god dag på kontoret. Sejren er også et billede på, at han ikke er en døgnflue. Det her er noget, vi har set udvikle sig over tid, og når man arbejder med et godt sportsprodukt og dermed med sportsbranding, skal man skelne en god performance og et godt sportsprodukt fra det, at man ser en udvikling, hvor kurven går i den rigtige retning over tid. Dét er noget af det, man har set med Holger Rune, fortæller han.

Efter sejren i Paris blev Holger Rune også storrost af manden, han besejrede, serberen Novak Djokovic, der, for de uindviede, er en af tennissportens allerstørste stjerner. Han har blandt andet i sin karriere været nummer et på verdensranglisten i i alt 373 uger (hvilket er rekord), og til sportsmediet Tennis World USA sagde Novak Djokovic i ugens løb blandt andet:

"Det, der imponerer mig mest ved Holger, er hans kampgejst. Han forblev rolig mentalt indtil sidste slag. At vise denne ro og modenhed i en stor kamp som denne i hans alder er meget imponerende. Holger besejrede fem topti-spillere, og dette er én uge af hans liv. Jeg havde mine chancer i hvert sæt, men han havde fortjent at vinde."

Novak Djokovic roste også Holger Rune allerede lige efter kampen, hvor han fik sagt til den unge dansker, at "jeg er ikke glad for, at du slog mig, men på den anden side er jeg glad på dine vegne, for jeg kan virkelig lide din personlighed, og du er en meget dedikeret ung fyr, og jeg er sikker på, du har en meget lys fremtid."

Og nok kan man ikke veksle ord til penge, men ifølge Kenneth Cortsen har ordene fra ikonet Djokovic stor betydning.

- Når man får ros og anerkendelse som idrætsudøver, er det ikke ligegyldigt, hvor den ros og anerkendelse kommer fra. Ja, folk kan se, Holger Rune vinder en turnering i Paris og slår et sportsikon, men der er ingen, der tvinger Novak Djokovic til at omtale ham i så rosende vendinger efterfølgende. Så når Holger Rune får det her mærkat af positiv anerkendelse af Novak Djokovic påklistret sit brand, er det også af sindssyg stor betydning for Holger Rune, for det bliver endnu et boost af det allerede eksisterende boost af forventninger, der er blevet skabt over de seneste måneder, siger Kenneth Cortsen.

Forud for sejren i Paris nåede Holger Rune nemlig i foråret kvartfinalen i grand slam-turneringen French Open og lagde allerede dér kimen til et godt 2022. Og hvor andre sportsgrene måske topper én gang om året på nationalt eller internationalt plan med én stor begivenhed (som f.eks. EM i håndbold), kan tennis noget særligt, mener Kenneth Cortsen, fordi man har fire grand slam-turneringer spredt ud over kalenderåret og derudover også har indført sæsonfinaler, så tennis på den måde hele tiden er til stede. Dét gør noget for det, der kaldes "corporate appeal", altså virksomhedsappel, fortæller Kenneth Cortsen.

- International tennis er en sportsgren, der har et godt corporate appeal, som også relaterer til high end-brands og sponsorer, der kan være med til at booste spillernes kommercielle udvikling og brandstatus. Det samme kan man sige om ATP-touren, der også er blevet et sportsligt turnerings-setup, der over tid har fået rigtig meget eksponering og er blevet genstand for god og stor kommercialisering, og den slags er heller ikke ligegyldigt, når vi snakker sportsbrandingsprocesser. På den måde er Holger Rune og de bedrifter, han har skabt i år, blevet genstand for global bevågenhed.

Ifølge Kenneth Cortsen står Holger Rune altså lige nu i en meget gunstig position på grund af sine sportslige præstationer, og fordi han lige præcis spiller tennis, giver det forventninger om, at han kan blive et kæmpe sportsbrand.

- Tager man ranglister fra Forbes (et amerikansk erhvervsmagasin, red.), er det heller ikke uinteressant at kigge på - der er Holger Rune ikke endnu - men vi ved bare, at hvis han formår at fortsætte op ad verdensranglisten og komme helt i top og potentielt blive verdensetter og vinde grand slams, ved vi, at de bedste mandlige tennisspillere brandmæssigt ligger i top 10 på verdensplan, når man kigger på status og indtjening. Det er Roger Federer et godt bevis på, siger Kenneth Cortsen.

Kigger man på den seneste rangliste, Forbes har udarbejdet over de atleter i verden, der har tjent mest fra maj 2021 til maj 2022, ligger tennisikonet Roger Federer da også på en syvendeplads med 90,7 millioner dollars (cirka 650.000.000 kroner). 0,7 million dollars har den 41-årige og nyligt pensionerede tennisspiller vundet i præmiepenge, og resten er tjent "af banen", som Forbes kalder det. Han har simpelthen tjent 90 millioner dollars ved at være Roger Federer.

Selv om der måske er langt til Forbes-listerne over de mest indtjenende atleter, er Holger Rune begyndt at tjene penge på sin sport. Ifølge mediet Livesportworld.com var Holger Rune inden Paris Masters-sejren god for mere end 30 millioner kroner, og med sejren i Paris fik han 6,2 millioner mere i banken.

Derudover får han 1,1 million danske kroner for bare at være reserve til ATP-tourens sæsonfinaler i Torino, som begynder søndag. Det er de otte øverst placerede spillere på verdensranglisten, der spiller med i sæsonfinalen, og med sin tiendeplads er Holger Rune altså nu reserve. Skulle der komme afbud, får han 2,4 millioner kroner i startpenge.

Tidligere i år skrev Holger Rune kontrakt med Nike og ketsjerproducenten Babolat, så Holger Rune er også begyndt at tjene penge "af banen". Spørgsmålet er så, hvor meget hans personlighed kan spille ind, når det drejer sig om hans personlige brand. Sidste år kom den unge tennisspiller i vælten for homofobiske tilråb til sin modstander i en kamp, og tidligere i år gjorde han sig også flere gange uheldigt bemærket for sin opførsel.

- Holger Rune er jo en type, der deler vandene qua sin personlighed og det faktum, at han er i en sportsgren, der er relativ traditionel og konservativ, og han udviser mange følelser på banen, fortæller Kenneth Cortsen.

- Det er en del af topsport at vise følelser, og kigger man tilbage på rivaliseringen af Bjørn Borg og John McEnroe, var det også et clash mellem to personligheder, hvor Borg var den pæne, og McEnroe "bissen". Og udskejelser på det niveau kan dele vandene. Der vil være nogle brands, der kan lide det, men der vil også være det modsatte. Der er ingen tvivl om, at Holger Rune bliver en atlet med kant på samme måde, som John McEnroe havde det. Og John McEnroe passede godt til Nike på det tidspunkt eksempelvis.

Ifølge Kenneth Cortsen står Holger Rune lige nu et sted i sin karriere, hvor han kan opfylde alt det, der skal til for at blive et godt brand i forhold til sportsbrandingprocessen. Han skaber opmærksomhed, er eksponeret, synlig og tilgængelig - f.eks. ved at være på Instagram, hvor han p.t. har 305.000 følgere.

- Vi har set en globalisering, der er gået hånd i hånd med teknologiudviklingen. På de sociale medieplatforme er der en kæmpe mulighed for at booste atleternes synlighed og brandmæssige tilstedeværelse, og dét er der jo penge i, for de største atleter har typisk det til fælles, at de flytter kunder og markedsandele, og det er jo essensen, hvis en atlet skal kapitalisere på sit brand over tid, fortæller Kenneth Cortsen.

Og ved at være en flab og uforudsigelig i en meget traditionel og konservativ sport som tennis kan det ifølge sportsøkonomen være lige præcis det, der gør, at Holger Rune stikker ud ... og måske stikker af rent brandmæssigt.

Kilder: Kauffman.dk, livesportworld.com, bt.dk, eb.dk og weekendavisen.dk