Simon Spies var en gammel gris. En ældre mand, der ønskede seksuelt samkvem med unge kvinder i så stor grad, at den excentriske rejsekonge konstant var omgivet af et harem - de såkaldte morgenbolledamer.

Og joh, de bagte lune boller, men de varmede også formanden på fysisk vis og skulle stå til rådighed for ham i en grad, der ikke tillod dem at have et liv ved siden af. Og nøj, hvor var det sjovt for sladderpressen at følge med i - og for alle dem, der købte bladene - og nøj, hvor var det godt for business med masser af reklame for hans forretning.

At betragte Simon Spies som en enlig gris vil være en stor fejl. Historien - og nutiden - er fyldt med forgudede, magtfulde og rige mænd som ham. Tag for eksempel ejeren af Playboy, Hugh Hefner, der også holdt harem og tog for sig af unge kvinder, og også han brugte dem som en del af sit brand - ovenikøbet som en hyldest til en friere seksualmoral. Det kan man se i den lange dokumentar "Playboys hemmeligheder" på DRTV.

"Fornøjelsen" er dog ikke kun på de ekstremt riges side. I dag taler vi om begrebet sugar daddy  - typisk en ældre person, der dater en yngre, som har brug brug for økonomisk hjælp. Nogle af de unge - de såkaldte sugar babies -  får penge, nogle får ting, og deres ydelser kan være alt fra at gå i byen sammen til seksuelle ydelser.

I tilfældet med Simon Spies viser DR's nye dokumentar om hans forbrug af kvinder, at flere af dem tog skade - på både krop og sjæl. De unge piger - de var typisk teenagere mellem 15 og 18 år - kunne få ekstra penge, hvis han måtte slå dem, og når de efterfølgende gik selv eller blev kasseret, endte nogle af dem i gadeprostitution og deroute. 

"Det var en anden tid", siger vi , og Spies' ven, journalisten Carl Bjerredahl, lyder da også som en dinosaur, når han i dokumentaren udtaler: "Det var jo bare et lille knald. Hvad tror du, de var vant til? Tror du, at ham på 16 år fra Albertslund var bedre end Simon Spies. Det tror jeg sgu' ikke. Vi taler jo ikke om jomfruer". Eller "Det skal jo gå galt for nogen. Det var unge piger med appetit på livet ... lidt løse i moralen."

Men det var ikke en anden tid på alle måder. Sugar daddy-fænomenet er i den grad i live - i 2020 oplyste sugerdaters.dk, at der var 115.000 profiler på sitet. Der er også stadig nogle, som mener, at ansvaret påhviler kvinderne. At de bare kan lade være, hvis de ikke har lyst. Senest har viceborgmester Mette Lene Jensen fra Venstre i Helsingør udtrykt overraskelse over, at nogle af morgenbolledamerne gik med til at blive slået.

Men det er ikke kvinderne, der i virkeligheden blot var store piger, vi skal kritisere her. Rejsekongen, der også var uddannet psykolog, forstod at finde unge og ikke så stærke sjæle fra ikke så velfungerende familier  - og sad på både den monetære og psykologiske overmagt. Kvinderne fik en pels og et Rolex-ur sammen med titlen morgenbolledame - og oveni typisk 10.000 kroner, når de havde "hygget" med chefen.  Måske fik familien også en rejse, et nyt køleskab. Uanset var 10.000 kroner mange penge i 1970'erne og 80'erne. Det svarer til cirka 30.000 i nutidspenge. Det er stadig mange penge for en usikker sjæl. 

Det er ikke de magtesløse, vi skal klandre. Det er de magtfuldkomne udnyttere, der er løse i moralen. 

DR's dokumentar stiller det relevante spørgsmål, hvorfor folkene omkring Simon Spies og journalisterne  "gik med på løjerne". Svaret er lidt i retning af, at "sådan var det bare" og "at historierne om Spies solgte blade". Spies blev beundret og feteret - damerne var blot et underholdende kuriosum.

Man kunne også have spurgt, hvor ordensmagten var henne? Nok var der ingen anmeldelser mod Spies, men myndighederne kunne selv have kigget i straffelovens paragraf 223 og taget sagen op, for der var rigeligt med beviser i bladene: "Den, som har samleje med en person under 18 år, der er den skyldiges stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse, straffes med fængsel indtil 4 år. Stk. 2 Med samme straf anses den, som under groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samleje."

"Spies og morgenbolledamerne".  Alle tre afsnit af dokumentaren kan streames på DRTV. Første afsnit sendes mandag 22. august på DR1.

Nikotinposer: De ældre drenge er som regel både lidt større og lidt sejere, når man selv er en folkeskolepurk, som forsøger at blive en del af slænget. Selv når det kommer til mindre flatterende og afhængighedsskabende vaner som brug af nikotin og tobak.

Sådan havde en i dag professionel dansk atlet på det danske landshold i sin sportsgren det i al fald for omtrent 15 år siden, da han stadig gik i folkeskole. Den pågældende landsholdsspiller har ønsket at fortælle anonymt, da han som fremtrædende profil i sin sport ikke ønsker at inspirere andre til at bruge nikotinprodukter. Avisen kender hans identitet.

I omklædningsrummet efter træning bed han i sin tid mærke i den karakteristisk bulende overlæbe forårsaget af snus, der duttede ud på flere af de ældre spillere, og det fik ham til at tænke, at det skulle han da også have.

- Det var ikke, fordi jeg følte noget pres, men jeg syntes måske, at det var lidt sejt og blev også lidt nysgerrig på, hvad det der snus handlede om. Og så prøvede jeg og flere af de andre på min alder det, og vi blev selvfølgelig vildt dårlige af det. Men utroligt nok gjorde jeg det alligevel igen en anden gang og en tredje gang, siger han.

Tæt på halvandet årti senere er den lille, nikotinfyldte pose fortsat en fast del af hverdagen for landsholdsspilleren, der ellers lagde den afhængighedsskabende og tandskadende vane på hylden i et år for et par år siden.

- Jeg føler, at jeg kan stoppe, hvis jeg virkelig gerne vil det. Men jeg savnede det, da jeg var stoppet. Jeg nyder at bruge det og har ikke lyst til at stoppe, siger han, der slapper af med nikotinen, eksempelvis efter træning.

- Selvfølgelig ville jeg da ønske, at jeg aldrig havde haft det behov. Det havde både været bedre sundhedsmæssigt og billigere, siger han.

Da han for en årrække siden var teenager, fandtes der ikke som i dag nikotinposer i talrige varianter, hvad angår smag og nikotinindhold. De første år brugte han løst snustobak, som han selv rullede og førte op under overlæben. Siden dengang er al tobak, der skal indtages oralt, blevet ulovliggjort i Danmark.

Til gengæld har de tobaksløse nikotinposer vundet indpas i flere samfundsarenaer og ses i hobetal blandt elever på gymnasier, på togperroner og på efterskoler.  Og 15 år efter landsholdsspillerens snusdebut i omklædningsrummet gør det sig altså stadig gældende i idrætsforeningerne.

Det fortæller Ida Nyhuus Kristoffersen, som er projektleder i DGI-projektet Tobaksfrit Idrætsliv, der er sat i verden fra 2021-2023 for at skabe tobaksfri idrætsmiljøer for børn og unge, således de ikke møder tobak og nikotinprodukter i foreningerne.

- Vi hører om det, når vi er ude at snakke med foreningerne, og vi hører om det, når vi snakker med diverse idrætsanlæg. Ligesom alle andre steder ligger der også der nikotinposer og flyder rundt omkring. Og ifølge anlæggene er det taget til over de seneste år, siger Ida Nyhuus Kristoffersen.

Hun fortæller, at udbredelsen af nikotinposerne findes i flere forskellige idrætter, men hun fremhæver især fodbold, ishockey, gymnastik og floorball.

Som frivillig i Vanløse Floorball kan 48-årige Gitte Have nikke genkendende til i al fald sidstnævnte. Gennem de 11 år, hun har været frivillig i floorballklubber i Vanløse og Rødovre, hvor hendes sønner har dyrket sporten, har hun oplevet nikotinposerne blive stadig mere gængse.

- Tidligere blev det gjort mere i det skjulte. Vi opdagede primært brugen, når vi fandt poserne spyttet ud omkring banderne. Nu er det, som om folk er langt mindre diskrete omkring det. Og på den måde er det blevet meget mere synligt, siger Gitte Have, som frygter, at synligheden er med til at få endnu flere til at hoppe med på bølgen.

Ifølge Gitte Have kan udbredelsen af nikotinposer i floorballmiljøet meget vel hænge sammen med sportens tilknytning til Sverige, hvor floorball - ligesom snus - er større end herhjemme. I dag er Sverige det eneste land i EU, hvor snustobak sælges lovligt.

- Det kan jo både være gennem svenske trænere og spillere, der kommer hertil, og når de danske spillere er af sted på lejre i Sverige. Mit indtryk er, at mange unge begynder, fordi personer, de ser op til, bruger det. Det kan både være idoler inden for sporten eller ældre spillere i klubben eller i miljøet. For flere begynder allerede fra 15-årsalderen at træne og konkurrere med de voksne, siger hun.

For 19-årige Mathias Wright Olsson fra Brøndby begyndte brugen af nikotinposerne, da han gik på Gymnastikefterskolen Stevns. I dag går han i 3.G på idrætslinjen på Niels Brock i København, hvor han oplever, at tobaksposerne mere eller mindre hænger på træerne.

- Det er ekstremt udbredt. Også på tværs af idrætsgrenene, siger han.

Til gengæld er rygning et totalt no-go, lyder det.

- Rygning bliver både set ned på, og så er det bare ikke noget, man gør, hvis man er seriøs omkring sin sport. Men her er det, som om snus bare er blevet en ting, man gør i stedet for eksempelvis at ryge. For at slappe af og hygge, siger han.

Også i gymnastikforeningen i Gladsaxe oplever han flere tage snus, men primært medlemmer ældre end ham.

- Der en smule fokus på det i foreningen, men mest i forhold til at de yngre ikke skal se det, hvis vi tager det, eller at poserne bliver smidt og ligger og flyder omkring - ligesom de gør i skolen, siger Mathias Wright Olsson.

Forsvarspolitik: Nu skal der for alvor fart på ønsket fra USA og Nato om at bruge Esbjerg Havn som et sikkerhedspolitisk knudepunkt for militære transporter til og fra Østersøområdet og Baltikum.

Det er særligt krigen i Ukraine, der stiller nye krav til Danmark som værtsnationsland, da Danmark skal være i stand til at modtage markant flere Nato-styrker og materiel på kortere tid.

Derfor underskrev forsvarsminister Morten Bødskov (S) mandag middag en koordinationsaftale med en række partnere om at udbygge Esbjerg Havn både til lands og til vands, så havnen fremover kan rumme det behov, Danmarks allierede, herunder særligt USA, har, når de bruger havnen som transithavn.

For at leve op til kravene som Nato-havn skal der blandt andet laves en dybere sejlrende, jernbanen skal forlænges og store arealer skal befæstes.

- Med aftalen forbedrer vi Natos og de allierede styrkers adgang til Esbjerg Havn, således at de kan blive fordelt rundt i Europa, forklarede forsvarsministeren mandag i Esbjerg, hvor han også slog fast, at der ville være en betragtelig mængde nye arbejdspladser i udvidelsen.

Adspurgt hvor mange det så konkret er, lod Morten Bødskov blandt andet Esbjerg Havns bestyrelsesformand Søren Gade om at svare på det:

- Vi har fået studerende fra Aarhus Universitet til at kigge på det. Når vi målene og får de rigtige uddannelser etableret i forhold til den her omstilling, så snakker vi tusindvis af arbejdspladser på kort sigt, siger Søren Gade og peger på uddybelsen af sejlrenden som et eksempel:

- Det giver i sig selv arbejdspladser. Men når vi har lavet den uddybning, så kan vi også tage imod de helt store skibe, som i dag har svært ved at gå ind i de nordeuropæiske havne. Får vi dem ind, er der jo også arbejde i det.

Som sent som i maj var forsvarsministeren også på besøg og busrundfart på Esbjerg Havn, og den proces, der blev påbegyndt der, er altså nu den, der kræver yderligere tempo - foranlediget af amerikanerne, som flere gange har benyttet havnen.

I april ankom eksempelvis 300 amerikanske militærkøretøjer til havnen med fragtskibet ARC Endurance. Det 265 meter lange og 32 meter brede skib var også i havn i Esbjerg mandag, og med sig havde det blandt andet 44 militærhelikoptere, som i første omgang skulle til Esbjerg Lufthavn. Herfra skulle de videre til flere europæiske lande, hvor de skal afløse amerikanske enheder.

Det var således med det store skib i baggrunden, at Morten Bødskov sammen med formand for Esbjerg Havn Søren Gade (V), generalmajor Michael Hyldgaard, Esbjerg-borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), miljøminister Lea Wermelin (S) og generalmajor James Smith, US Army skrev under på aftalen.

Parterne forpligtede sig dermed i fællesskab til at arbejde for en udbygning af havnen, og forsvarsminister Morten Bødskov har tidligere udtrykt håb og forventning om, at forbedringerne af havnen kan stå klar ved udgangen af 2023, så den er klar til en stor Nato-øvelse i 2024.

Det glæder naturligvis havnedirektør Dennis Jul Pedersen, der netop peger på, at tingene kommer til at gå stærkere, når blandt andet ministerierne arbejder tæt sammen.

- I de sværeste tider tages de største beslutninger. Og skal Esbjerg Havn i fremtiden modtage markant flere styrker og materiel på kortere tid, så skal der ske en hurtig udbygning, lyder det fra Dennis Jul Pedersen.

Hvad der helt nøjagtigt kommer til at ske på havnen, afhænger både af ønskerne fra de allierede, pris og miljøgodkendelser, og i den fase forestår der nu et større koordinationsarbejde mellem ministerierne og mellem de forskellige parter.

Men Esbjerg Havns direktør er som sagt ikke i tvivl om, at det kommer til at gå hurtigere, når ministerierne nu har forpligtet sig til arbejde endnu tættere sammen.

- Det vil få stor praktisk betydning, for når vi skal uddybe sejlrenden, vil der komme en masse sand og ler, som vi ikke klapper i Nordsøen, men som vi kan nyttiggøre og bruge til havneudvidelsen (Esbjerg Havn er i gang med en meget stor udvidelse, hvor man med den såkaldte etape 5 vil anlægge mere end 500.000 kvadratmeter ekstra havn, red.). Det kræver naturligvis nogle miljøkonsekvensrapporter og godkendelser, og dem kan vi hurtigere få lavet, når ministerierne nu koordinerer, siger Dennis Jul Pedersen.

Derudover understreger havnedirektøren, at udvidelsen af havnen som militært knudepunkt også kan supportere havnens aktiviteter i forhold til havvind i Nordsøen.

Havnen søger nu støtte hos EU-fonden Connecting Europe Facility til en række projekter, der samlet beløber sig til 523 millioner kroner, som skal bruges for at leve op til de udvidede krav som Nato-havn.

- Med dagens underskrivelse vurderer jeg, at vi har rigtig gode kort på hånden for at få dem. Sidste gang var der 12 projekter, der søgte støtte hos fonden, hvoraf de 11 fik, lyder det fra Dennis Jul Pedersen.

Selvom hastigheden på udvidelsen altså nu bliver øget, så skal man imidlertid ikke være bange for, at det kommer til at gå ud over miljøet, hvor Esbjerg Havn som bekendt ligger tæt på Vadehavet, Natura 2000-områder og sårbare havmiljøer.

Det forsikrer miljøminister Lea Wermelin (S), selvom miljøgodkendelser til sådanne udvidelser normalt tager årevis at få i hus.

- Vi kommer til at sætte os yderst på sædet for at gøre det her hurtigt, men også helt sikkert, for det er noget, vi tager meget alvorligt. Heldigvis har Esbjerg Havn også selv gode erfaringer med at få miljøgodkendelser og vvm-redegørelser i hus, så jeg er helt tryg ved det, sagde Lea Wermelin til JydskeVestkysten.

Rejsekoncernen Spies vil fremover ikke længere bruge selskabets grundlægger, Simon Spies, i markedsføring.

Det fortæller administrerende direktør i rejseselskabet, Jan Vendelbo, til Jyllands-Posten efter en ny dokumentarserie på DR, "Spies og morgenbolledamerne."

DR-dokumentaren fortæller om, hvordan rejsekongen Simon Spies udnyttede magt og penge til at have sex med unge piger under 18 år.

- Den beskrivelse, som er kommet frem, hører ingen steder hjemme. Vi tager stærkt afstand fra de handlinger, som skete i 1970’erne. Det har intet at gøre med Spies Rejer i dag eller vores nuværende ejere eller ledelse, siger Jan Vendelbo til Jyllands-Posten.

De unge piger blev kaldt "morgenbolledamer". Både af Spies selv, men også i sladderbladene, der skrev om rejsekongens liv.

Selv om det er 40 år siden, at Simon Spies døde, har selskabet helt op til i dag brugt ham i deres markedsføring. Men selskabet kommer ikke igen til at bruge Simon Spies i deres aktive markedsføring, fortæller Jan Vendelbo til Jyllands-Posten.

I kølvandet på dokumentaren har de unge ansatte, der blev betalt af Simon Spies for seksuelle ydelser og voldshandlinger mod sig, krævet en undskyldning fra Spies-koncernen for de ting, de dengang blev udsat for.

Direktør Jan Vendelbo understreger over for Jyllands-Posten, at "morgenbolledamer hører ingen steder hjemme," men at Spies ikke kan give kvinderne en undskyldning.

Det var ellers det eneste, ofrene kunne forvente at få. Det siger advokat Mads Pramming, der tidligere har repræsenteret blandt andet Godhavnsdrengene og de såkaldte eksperimentbørn på Grønland.

- Man kan ikke stille Spies-koncernen over for noget juridisk, fordi sagen vil være forældet, siger han til Ritzau.

Mads Pramming understreger, at anerkendelsen i en undskyldning har været det vigtigste for alle dem, han har ført sager for - ikke pengene.

/ritzau/