Negativ kampagne: Fænomenet er særligt udbredt i lande med få partier, især USA, men absolut ikke ukendt hos os selv: Negative politiske kampagner, hvor politikere og partier koncentrerer sig mere om at fremhæve modstandernes svagheder end at fremhæve egne fortræffeligheder.

Det har gjort sig gældende op til de seneste mange folketingsvalg, hvor siddende regeringer har gjort vælgerne opmærksomme på, hvad de risikerer at få af uduelighed, hvis de ikke sørger for genvalg.

Denne sommer markerer på samme måde, at vi har bevæget os ind i et valgkampsår.

Det gælder ikke blot på de bageste rækker på den politiske tumleplads. Siden juni har eksempelvis fire ministre været ud med hvas kritik af især Venstre og dette partis leder Jakob Ellemann-Jensen.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard lagde for, da han i et interview i Politiken kritiserede Venstre for at bruge Donald Trumpske metoder til at skabe mistillid til samfundets institutioner. Kort efter fulgte justitsminister Mattias Tesfaye op i Berlingske Tidende, hvor han kritiserede Venstre for at true folkestyret.

I Avisen Danmark gik miljøminister Lea Wermelin i rette med Venstre for ikke at have nogen miljø- og naturpolitik. Senest har klimaminister Dan Jørgensen, ligeledes i Avisen Danmark, rettet skytset mod Venstres formand, som han mener ikke har kompetencer til at blive landets leder efter et kommende valg.

Ved valget i 2019 så man tilsvarende regeringspartiet Venstre indkalde til et pressemøde, hvor eneste punkt på dagsordenen var udsigten til en katastrofal udlændingepolitik, såfremt vælgerne ville sende socialdemokraterne ind og erstatte venstrefolkene i regeringskontorerne.

Negative kampagner som politisk sprog og kommunikationsform virker ofte, men ikke altid. Det afhænger af kampagnes form og budskab. Det må ikke være for hidsigt, og det skal have politisk substans og absolut ikke være af privat, personlig karakter.

Det mener eksperter på området, som Avisen Danmark har talt med:

Opgivet: Den pensionerede overlæge Svend Lings slæber rundt på en fængselsstraf på 60 dage, som han dog kun skal afsone, hvis han igen gør sig skyldig i at medvirke til selvmord. På trods af den trussel har han efter sin dom ved Højesteret ganske åbenmundet fortalt, at han fortsatte med at give råd og vejledning til plagede mennesker, der ønsker at tage deres eget liv.

Det fik flere til at anmelde den kontroversielle læge til politiet, og Fyns Politi ransagede i oktober sidste år Svend Lings' bopæl i Kværndrup. Ordensmagten finkæmmede hans pc og mobiltelefon og fandt 14 henvendelser fra borgere, der havde søgt bistand hos Lings. Men det kommer der ikke mere ud af siger anklager Kirsten Flummer nu i et brev til Svend Lings med ordene: "I disse tilfælde er der således ikke begået noget strafbart....Det betyder, at der ikke på denne baggrund bliver rejst nogen straffesag mod dig".

Men her slutter sagen ikke, når man har med Svend Lings at gøre. Selv om den 80-årige pensionist både har mistet sin autorisation og er smidt ud af Lægeforeningen, så fortsætter han med at rådgive mennesker, der er plagede af uhelbredelig sygdom i en grad, så de ikke ønsker at leve mere. Det gør han ved at henvise til hans selvmordsmanual, der ligger frit tilgængeligt på nettet og rummer en fortegnelse over 300 anvendelige lægemidler til selvmord. Og som har inspireret til operaen "Manualen" der havde premiere på Den Kongelige Opera i København i maj.

- Jeg får stadig henvendelser fra mennesker, der lider, og dem rådgiver jeg. Jeg får vel i gennemsnit én henvendelse om dagen. Nogen dage får jeg ingen, og andre dage får jeg flere, siger han.

Hvad skal der til, før du vil rådgive nogen, der vil begå selvmord?

- Mine kriterier er, at de skal have en uhelbredeligt håbløs og livsødelæggende sygdom. Og alle relevante behandlingsmuligheder skal være forsøgt. Og det skal ikke være psykiatriske lidelser, siger han.

Lings oplyser, at det især er tre patientgrupper, han vejleder.

- Det er kræftpatienter, som er i fuld behandling og i kontakt med palliativt team, og de har prøvet det hele. Der er også mennesker med kroniske lungesygdomme, som kan imødese en langsom kvælningsdød. Endelig er der mennesker med neurologiske sygdomme som for eksempel rystelammelse eller ALS, siger han.

Svend Lings har ikke tal på, hvor mange mennesker, han har vejledt eller hvor mange af dem, der har taget deres eget liv.

- Jeg rådgiver, men jeg ved jo ikke, hvad der sker bagefter, siger han.

Gør det ikke indtryk på dig, hvis du hører historier om mennesker, der egentlig ønskede at dø, men som nu er glade for, at de ikke valgte den vej ?

- De eksempler, jeg har hørt om, har ikke haft så alvorlige sygdomme, som dem, der kontakter mig. Men der er altså også nogle, som ikke ønsker at leve. Det er ikke mennesker, der har fået en pludselig lammelse, det er folk med kroniske sygdomme, som har stået på meget længe, før de kommer til mig. De har prøvet det hele. Jeg synes de folk skal have lov at bestemme selv.

Selv om politiet har opgivet 14 potentielle sager mod Svend Lings, så betyder det ikke, at politiet er færdige med at beskæftige sig med Lings. Nye straffesager kan være på vej.

Af brevet fra Fyns Politi fremgår det nemlig, at der er kommet yderligere to anmeldelser for medvirken til selvmord. En pårørende til en ung mand, der døde den 17. februar sidste år, har anmeldt Svend Lings for hans rolle i selvmordet. Desuden har Styrelsen for Patientsikkerhed også anmeldt Lings i samme sag.

Fra styrelsen lyder det, at man ikke udtaler sig konkrete personsager.

Svend Lings husker dog selv sagen, som omhandlede en yngre mand, der levede i et smertehelvede på grund af en uhelbredelig tarmsygdom.

Gjorde du noget strafbart i det forhold?

- Som jeg husker sagen har jeg bare udført mit arbejde, som jeg plejer.

Og hvad er det?

- At hjælpe folk med at dø en ordentlig og værdig måde.

Du har en dom hængende over hovedet, og du er 80 år. Hvor længe bliver du ved med det her?

- Jeg bliver ved så længe, politikerne ikke tager sig sammen og gør noget, så man kan få hjælp til en værdig død. Jeg bliver ved så længe, jeg kan.

Sundhed: Et fald gjorde, at Susanne Dellgren var nødt til at udskyde sin screening for tarmkræft to gange. Hun følte sig jo ganske rask og tænkte, at screeningen ikke var nødvendig lige med det samme.

- Mit fald gjorde at jeg ikke kunne overskue at foretage screeningen, så jeg udskød screeningen to gange, da tidligere test viste, at jeg ikke havde kræft. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi tænkt, at jeg havde tarmkræft. Hvorfor skulle jeg have det denne gang?, siger Susanne Dellgren, der i dag er  71-årig.

Hun valgte dog at få taget testen efter et par måneders udskydelse. Og det var heldigt, at hun fik det.

Ved screeningen for tarmkræft fandt lægerne blod i Susannes afføringsprøve. Hun blev indkaldt til yderligere undersøgelser og blev også scannet. Her fandt lægerne en stor knude i tarmen, der desværre havde nået at sprede sig til Susanne Dellgrens lever.

- Det var mildest talt forfærdeligt. Lægen sagde, at min prognose var meget dårlig, og at de nok ikke kunne helbrede mig, siger hun.

- På hvad der føles som kort tid, blev jeg indlagt på palliativ afdeling, og hvis jeg havde udskudt screeningen flere gange, havde jeg nok endt mine dage der, fortsætter Susanne Dellgren.

Det er fire år siden, at Susanne Dellgren fik konstateret tarmkræft, og selvom lægerne dengang gav hende måneder fremfor år at leve i, er hun i dag kræftfri. Og hendes budskabet er lige til:

- Jeg kan ikke nok  understrege vigtigheden af, at man får taget de screeninger. Det betaler sig ikke at lade være. Alle tror de er raske, indtil de ikke er. Alle tror, at kræft ikke rammer lige præcis dem – men det sker altså, siger hun.

Susanne Dellgren er langt fra den eneste, der er blevet diagnosticeret med tarmkræft i Danmark. Det er den tredje hyppigste kræftform i Danmark, og hvert år tager den knap 2000 liv.

Borgere, der har tarmkræft, har sjældent voldsomme symptomer, før at kræften har udviklet sig problematisk. Det er også en af grundene til, at alle mellem 50 og 74 år, hvert andet år tilbydes screening for tarmkræft.

Men nu viser en undersøgelse for første gang , at man med sikkerhed kan sige, at det danske screeningsprogram for tarmkræft har reduceret dødeligheden ved sygdommen. Undersøgelsen er lavet på baggrund af  knap 900.000 danskere.

Den viser nemlig, at for alle aldersgrupper og for begge køn nedsættes risikoen for at dø af tarmkræft med 29 procent, hvis man deltager i screeningen. Undersøgelsen er foretaget af Universitetsklinik for Kræftscreening, Regionshospitalet Randers.

Studiet viser, at særligt ældre mænd har haft gavn af screeningsprogrammet. Når man sammenligner mænd mellem 60-71 år, der blev inviteret til screening først i indkøringsperioden, med de der skulle inviteres sidst, viser studiet, at de mænd, der deltog i screening, fik reduceret deres risiko for at dø af tarmkræft med 51 procent.

Susanne Dellgrens fald, som for fire år siden var årsagen til, at hun udskød sin screening, var formentlig et symptom på kræften, som med hastige skridt udviklede sig dag for dag, fortæller den tidligere sygeplejerske.

- Det var en aggressiv type tarmkræft, men alligevel kunne jeg intet mærke i starten. Jeg havde ingen grund til at tro, at jeg faktisk havde kræft både i lever og tarm, siger Susanne Dellgren.

Fordi den var så aggressiv forsøgte lægerne at slå kræften ned med kemoterapi. Susanne Dellgren tabte håret og blev meget dårlig af behandlingerne, men desværre virkede kemoen ikke. I løbet af tre måneder med kemoterapi fortsatte kræften bare hastigt med at vokse. Susanne Dellgren fik derefter at vide, at hun kun havde få måneder tilbage at leve i.

- Det var et voldsomt forløb, som nok især var hårdt for min familie. Jeg har tre sønner, og min ene søns svigermor var også alvorligt syg af æggestokkræft på det tidspunkt. Det var næsten ikke til at bære, hvis mit lille barnebarn skulle miste både sin farmor og mormor på samme tid. Det ramte mig rigtig hårdt, siger Susanne Dellgren.

Hun mistede håbet, men da det så mest sort ud, tog Susannes historie en drejning.

Susanne blev henvist til den eksperimentelle enhed på Herlev Hospital, som havde startet på en ny behandling, som passede på hendes sygdom; immunterapi.

Kort fortalt går immunterapi ud på at styrke immunforsvarets evne til at genkende og angribe kræftceller. Det kan ske gennem immunaktiverende stoffer, der direkte kan stimulere en øget aktivitet i forskellige dele af immunforsvaret.

Susanne nåede kun at få halvanden behandling med immunterapien, så fik hun pludselig en alvorlig allergisk reaktion, og lægerne måtte stoppe behandlingen. De havde ellers planlagt to års behandling. Ikke desto mindre viste efterfølgende scanninger og vævsprøver i Susannes lever og tarme ingen tegn på kræft. Det virkede. Og hun har lige siden været kræft fri.

- Min historie er en rigtig solstrålehistorie. Jeg har været meget heldig, det ved jeg godt, siger Susanne Dellgren.

På verdensplan tilskrives tarmkræft omkring 10 procent af alle kræfttilfælde og 10 procent af alle kræftrelaterede dødsfald.

Derfor blev det danske screeningsprogram for tyk- og endetarmskræft indført i Danmark indført i 2014, hvor der årligt bliver inviteret 800.000 danskere til at lade sig screene for tarmkræft.

Screeningen foregår ved, at borgeren indsender en afføringsprøve, der opsamles med et testsæt, der sendes hjem til borgeren sammen med invitationen. Hvis der findes blod i prøven, inviteres borgeren til en opfølgende kikkertundersøgelse.

Men der er stadig en stor gruppe, der i 2020 ikke fik taget screenings med det samme. 55 procent af de inviterede mænd fik indsendt en afføringsprøve indenfor 4,5 måneder efter at have modtaget invitationen til screening. For kvinderne var tallet 65 procent.

Det synes Susanne Dellgren, er bekymrende.

- Se at komme afsted til screening. Det har reddet mit liv, og det kommer også til at redde mange andres, siger Susanne Dellgren.

Alt ånder fortsat fred og ro. Du sidder måske stadig med fødderne i poolen, eller også er du så småt er ved at komme op af liggestolen for at begynde arbejde efter en dejlig lang, velfortjent sommerferie.

Men jeg er ked af at ødelægge den gode stemning. I skyggen af sommerferien har energipriserne fortsat sin himmelflugt, og gaspriserne er på samme høje niveau, som da Rusland invaderede Ukraine. Putin fortsætter med at skrue på gashanen, og vi kigger desværre ind i endnu en sæson med høje energiregninger.

Alle vil mærke det i privatøkonomien. Nogle vil være bekymret for, om pengene slår til i slutningen af måneden. Helt forståeligt. Vores el- og varmeregning vil igen fylde samtalerne ved aftensmaden, på arbejdet og hos frisøren.

Men der florerer flere misforståelser i debatten – især at den grønne omstilling er for dyr og er skyld i de høje energipriser. Intet kunne være mere forkert. Det er bekymrende og skadeligt for kampen mod klimaforandringerne.

Det virkelige problem er, at vi er alt for afhængige af sort energi – især dyr naturgas, som stadig spiller en stor rolle i den europæiske el- og varmeproduktion. Men vi ville have stået et meget værre sted, hvis vi ikke havde udbygget med vindmøller og solceller. Ja, så havde vi for alvor været på spanden.

Første halvdel af i år, som har budt på rekorder for produktion af vind- og solenergi i Danmark, understreger min pointe. Den grønne elproduktion pynter ikke bare i CO2-regnskabet, men har betydet, at danskerne ikke er blevet ramt nær så hårdt på pengepungen som andre europæere i en tid med høje energipriser for alle. Især franske atomkraftværker får baghjul af danske vindmøller og solceller, og franskmændene har oplevet nogle af Europas højeste elpriser.

Det skyldes, at vores vindmøller og solceller sommetider producerer nok el til at dække hele det danske behov. Det gør de til meget lave omkostninger, da grøn strøm fra vindmøller og solceller er den billigste form for energi. Dermed behøver vi ikke betale et langt dyrere kul- eller gaskraftværk for at producere den sidste mængde strøm.

Grøn omstilling er løsningen på de høje energipriser og en god forretning for danskerne, vores virksomheder og samfundet generelt. El bliver mere og mere konkurrencedygtigt i forhold til naturgas. Så hvis det var en middelgod forretning at skifte til en varmepumpe eller en elbil før energiprisernes himmelflugt, er det nu en rigtig god forretning, fordi alternativet – naturgasfyret eller benzinbilen – er dyrere.

Samtidig er elektrificering lig med et markant lavere energiforbrug, fordi elektriske processer er mere effektive end dem baseret på fossile brændsler. En varmepumpe er tre gange så effektiv som et gasfyr. Det gælder også for en elbil holdt op imod alternativerne.

De samme fordele oplever de danske virksomheder, der har elektrificeret produktionen. Sammen med CO2-udledningen går udgifterne til og forbruget af energi ned i forhold til fossile brændsler, alt imens afhængigheden af Putins luner mindskes. Dem, der har skiftet fra naturgas til el, er heldige. Og hvis du ikke har gjort det endnu, så skynd dig.

For ligegyldigt hvad du hører ved aftensmaden, på arbejdet eller hos frisøren, er svaret, at vi skal bygge endnu flere vindmøller og solceller hurtigt, sende endnu flere fossile biler og naturgasfyr til skrothandleren og investere i mere energieffektive løsninger. Ikke det modsatte. Samtidig skal vi forstærke elnettet, så den grønne energi kan komme sikkert frem til dig og mig.

Kun på den måde kan vi svinge den grønne fane og erklære vores uafhængighed fra Ruslands sorte energi, bekæmpe klimakrisen og sætte en stopper for de høje energipriser.