Forlystelsesparker: Selv om der føres mindst to årlige kontroller med potentielt farlige forlystelser som Cobraen i Tivoli Friheden, er det ingen garanti for, at der ikke kan ske uheld på grund af en tekniske fejl.

Det oplyser Teknologisk Institut, som er et af de to firmaer i Danmark, der er godkendt til at sikkerhedskontrollere forlystelser som rutsjebanen.

"Verden over sker der jævnligt uheld med forlystelser, selv om de har levet op til kravene ved teknisk inspektion. Årsagerne kan for eksempel være pludseligt opståede tekniske fejl, som ikke har kunnet forudses ved inspektionen, manglende vedligeholdelse efter forskrifterne eller uautoriserede ændringer i konstruktionen. Langt størstedelen af utilsigtede hændelser kan dog henføres til brugers uhensigtsmæssige adfærd".

Sådan skriver Teknologisk Institut på sin hjemmeside om sikkerhedsinspektion af forlystelser.

Efter den alvorlige ulykke torsdag, der kostede en 14-årig pige fra København livet, træder nu et større undersøgelsesapparat i gang.

Det er politiet, som har kontrollen med, om sikkerheden ved forlystelserne lever op til reglerne. Politiet kan lukke en forlystelse, hvis det konstateres, at reglerne ikke overholdes, eller der for eksempel har været personskade ved brug af den pågældende forlystelser.

I første omgang undersøger Østjyllands Politi den nærmere årsag til ulykken og dødsfaldet via blandt andet tekniske undersøgelser og vidneafhøringer på uheldsstedet.

I de tekniske undersøgelser indgår en såkaldt havariundersøgelse af rutsjebanen, som politiet vil bede et af de to godkendte firmaer om at foretage. Ud over Teknologisk Institut er det Force Technology.

Det er de samme to firmaer, der også er godkendt til at foretage de årlige inspektioner af særlige forlystelser.

Men de to opgaver - kontrol og havariundersøgelse - skal ikke blandes sammen, mener Teknologisk Institut.

Teknologisk Institut laver ikke havariundersøgelser af en forlystelse, det selv har godkendt, oplyser firmaet.

Teknologisk Institut hjælper nu politiet med undersøge, hvordan ulykken kunne ske.

Teknologisk Institut inspicerer årligt mere end 1.000 forlystelser i Danmark. Fra skydetelte, hoppeborge og trampoliner ved byfester til avancerede konstruktioner som rutsjebaner og pariserhjul i forlystelsesparker.

I den tekniske gennemgang kontrolleres forlystelsen ud fra en række parametre som konstruktion, mekaniske og elektriske installationer. Og der indgår overvågning, kontrol og afprøvning.

Når forlystelsen lever op til kravene i lovgivningen, dokumenteres det i en kontrolattest og i en tilsynsbog, hvorefter ejeren kan søge om tilladelse til drift de næste 12 måneder hos politiet.

Politiets opgave er at kontrollere, at alle forlystelser har gyldige tilsynsbøger og forsikringspapirer. Og ejeren af forlystelsen har pligt til at placere kontrolattesten synligt ved forlystelsen.

Kontrolattesten beskriver blandt andet, at forlystelsen er synet og gennemgået og  levede op til gældende krav på synstidspunktet. Desuden beskrives, at forlystelsen ikke udgør nogen fare for brugere eller personale, så længe de fastsatte betingelser overholdes.

Foruden det årlige tilsyn skal firmaet foretage et uanmeldt tilsyn mindst en gang om året. Vi ved endnu ikke, hvornår seneste uanmeldte tilsyn af Cobraen fandt sted.

Gul feber: Tag verdens største cykelløb og tilsæt en dansker i en nyvunden gul føretrøje. Placer hele molevitten på en bund af hårnålesving i den mest legendariske etape i Tour de France. Den på Alpe de Huez.

Der var bagt op til  en af sommerens helt store festdage torsdag, og på Pub & Sport et power-stenkast fra Rådhuspladsen i København var alle mand klar.

- Vi plejer først at åbne klokken 16 om torsdagen, men da Jonas Vingegaard vandt i går, så tog vi chancen og åbnede tidligt, siger Katrine Nygaard bag baren.

Sportspubben plejer mest at blive hjemsøgt af fodboldfans, men under Touren er cykelfans begyndt at dukke op. De er anderledes:

- Fodboldfans bestiller mest kander med fadøl, mens cykelfolkene mere er til en specialøl, nachos, kaffe eller måske en sodavand, siger Katrine Nygaard og tilføjer, at det selvfølgelig er en generalisering.

Der er kun kommet én gæst, men snart dukket yderligere et par unge fyre op. Lasse og Magnus.

- Jeg havde ikke noget TV2-abonnement og var begyndt at overveje, om jeg kunne låne en login-kode, men så tog vi herned siger Magnus Rasmussen.

Hans makker, Lasse Høilund, viser sig at have cyklet på topplan i ungdomsrækkerne. Han er samme årgang som Jonas Vingegaard, danskerhelten i den gule føretrøje. Lasse kender også Mads Pedersen, der blev professionel verdensmester i linjeløb i for tre år siden.

- Jeg har faktisk købt Mads P.’s hjul, da jeg manglede hjul, og han havde rigeligt. Han var også ekstremt hurtig dengang, siger Lasse Høilund.

Vingegaard lagde han ikke så meget mærke til dengang, selv om de er lige gamle.

- Jeg husker ikke at have kørt mod ham, men hvis han havde været den bedste dengang, så havde jeg helt sikkert vidst det, siger Lasse og har en god forklaring:

- Han var nok en late bloomer og ikke så fysisk hurtigt udviklet. Det betyder rigtig meget i den alder. Men jeg har læst op på ham, og der er ingen tvivl om, at han er noget helt særligt, siger han.

Vi vender tilbage til sportsbaren på Vester Voldgade, men jeg tager først cykelturen på en lånt damecykel af mærket Mustang til Nørrebro for at se, om der er kommet mere gang i cykelfesten dér.

Det er der ikke hos Babylon Cykel Værksted. Det lader til, at ejeren, Amir Al Zoubaidi, slet ikke ved, at der er en vigtig Tour de France-etape i gang. Til gengæld inviterer han ind i en komprimeret labyrint af cykler, reservedele og værktøj, der er stablet og hængt op fra gulv til loft.

Her på en ydmyg adresse på Nørrebrogade i hovedstaden passer han sit lille cykelværksted, som er opkaldt efter hans hjemby i Irak. Et mønstereksempel på genbrug, for her bliver intet smidt ud. Reservedele bliver repareret, renset og genbrugt.

Det er værre med Amirs bentøj. Det knager og gør ondt, så nu vil han prøve at sælge den stopfulde butik. "Alt skal væk", står der på et stort skilt.

Endelig når vi frem til Café Runddelen, hvor der er betydeligt mere liv. Her var gang i den onsdag, da Vingegaard smadrede al konkurrence og tog trøjen fra Pogacar. Igen i dag lokker caféen på Nørrebros Runddel med "Tour de France med lyd", og her er langsomt ved at blive fyldt op.

En stor fadøl til 25 kroner har tilsyneladende godt fat i det unge publikum. Og i det lidt ældre, men ret tørstige publikum.

Bag baren står Rikke Hansen.

- Cykling er noget l... Det er sååå kedeligt, siger hun.

Foran baren står hendes chef, Keld Hansen, og er godt tilfreds.

- Det er en sportsbar, så jeg vil gerne have ansatte, der hader sport, for så kan de koncentrere sig om kunderne, griner han.

Regin Samuelsen drikker Carlsberg Hof af flaske og bliver 80 år til januar. Han så Vingegårds triumf onsdag på en anden bar, men nu er han her på Café Runddelen. Han sidder alene ved et bord og kigger kun engang imellem mod de store skærme uden at ofre dem dem store opmærksomhed.

- I går skete det først til sidst, siger han og mener heller ikke, at der er nogen grund til at følge særlig godt med, før det går løs mod toppen af Alpe de Huez denne torsdag eftermiddag.

Lydtæppet viser tydeligt, at det i virkeligheden er sådan, det er med cykelløb. Det summer af snak, det er hyggeligt, man slapper af, sludrer om arbejde og griner. Indimellem kan man lige kigge op og se, at cykelrytteren stadig lider på skærmen. Det er ét langt forspil til - måske - en ny vanvittigt spændende finale.

Udenfor sidder Michael Kostopoulos og et par gutter og drikker øl og ryger smøger, og det har de ikke tænkt sig at holde op med, selv om der cykles løs inde i mørket.

- Det kan være, jeg går ind og ser de sidste 10 minutter, siger Michael og fortæller, at han og kammeraten netop har været i Frankrig og fik viklet sig ud af en mindre tvist med politiet, da gendarmerne så på deres pas, at de var fra Danmark.

- Så sagde de: Ah, Tour de France! Og vi sagde, at vi elskede Tour de France, siger Michael, der har en vis lighed med Michael Carøe.

- Det håber jeg sgu ikke. Jeg har engang villet give ham nogen på hovedet på Istedgade, fordi han har sunget en FCK-sang. Jeg holder med Brøndby, griner han.

Damecyklen ruller retur til Pub & Sport, og nu har bartenderen, Katrine Nygaard, fået rigeligt at lave. Der er den samme summen af snak, men nu fra mange flere gæster. Men der er også ved at bygge sige en intensitet op, for Alpe de' Huez nærmer sig.

Lasse og Magnus er gået.

Til gengæld blander syngende fynsk sig med den mandsdominerede brummen. Det er søstrene Pia og Mai Ellekjær fra Odense.

- Jeg elsker Tour de France, og det har jeg altid gjort, siger Pia Ellekjær.

Hendes mand er gået på hotellet for at se Touren i fred og ro, men sådan har søstrene det ikke. De vi have stemningen med.

- Vi har lige været på Nationalmuseet og få noget finkultur, så nu er det cykelløb, siger Pia.

Hun og hendes mand har en drøm om at køre en camper ned og stå der på bjerget en dag, når feltet knokler forbi.

Men i dag må de nøjes med en skærm og en god oplevelse. Stemningen stiger, og begejstringen tager til, mens Vingegaard den ene gang efter den anden trækker linen ind og holder fast i Pogacar.

Og beholder sin gule trøje i fin stil.

Landbrug og klima: Halmballer i flammer langs de hollandske landeveje. Havne, lufthavne, grænseovergange og motorveje, som spærres af traktorer og lastbiler med håndbremsen trukket. Tomme hylder i butikkerne, fordi landmænd blokerer supermarkedernes centrallagre.

Mens Europas fokus har været rettet mod konservativt kongemageri i Storbritannien, en dansker med gule drømme i Tour de France, rekordhøj inflation og fortsat krig i Ukraine, har der været hedt i Holland.

Op mod 40.000 landmænd gik i sidste uge på gaden i protest mod regeringens krav om massive reduktioner i udledningen af kvælstof og ammoniak fra husdyr. Vrede bønder omringede ministeren for natur og kvælstof, Van der Wals, bopæl. Hollandsk politi har skudt med skarpt mod en 16-årig demonstrant i en traktor - og ramte få centimeter forbi hans hoved.

Perspektiverne for de voldsomme demonstrationer strækker sig langt ud over grænserne i tulipanernes land. Det mener i hvert fald to danskere, som har fulgt godt med i konflikten.

- Det her er skriften på væggen for de danske landmænd, siger Kjeld Hansen, gårdejer, journalist og forfatter til flere bøger om dansk landbrug.

Han mener, at den hollandske regering handler “modigt, rigtigt og dristigt”, og at konflikten viser, hvor svært det er for de europæiske regeringer at gennemføre klimapolitik i landbrugssektoren.

- Skal Holland leve op til Paris-aftalen, skal der gøres store indgreb i landbruget. I Danmark står vi med de samme gylleproblemer, og før eller siden må vores regering tage lignenede skridt. Når miljøkravene så kommer, vil der også komme et oprør herhjemme.

Et oprør er præcis, hvad Lars Boje Matthiesen fra Nye Borgerlige håber på. Ikke i form af bål og brand i gaderne og voldelige konfrontationer mellem demonstranter og politik.

- Men jeg håber på, at der kommer en vækkelse og en langt større opmærksomhed hos hr. og fru Danmark, som har ædt en radikaliseret klimadagsorden i alt for lang tid, siger folketingspolitikeren.

Tidligere på ugen opfordrede han sine 129.000 følgere på Facebook til at “følge godt med i, hvad der sker i Holland i disse dage”, fordi han forventer, at vi kommer til at se mere til den slags "rundt i den vestlige verden”.

Vi folder både Kjeld Hansen og Lars Bojes synspunkter ud i denne artikel. Men først skal vi se lidt nærmere på, hvad det egentlig er, der sker i Holland.

- Læg hele landet ned.

Sådan lød missionen for den protestaktion, som i sidste uge blev iværksat af rasende hollandske landmænd.

Baggrunden er, at den hollandske koalitionsregering har besluttet, at landbrugets udledning af kvælstof og ammoniak skal halveres inden år 2030. Det forventes at indebære en reduktion på 30 procent af det hollandske landbrugs mere end 110 millioner husdyr, og det vil føre til, at en del landmænd må dreje nøglen.

Det erkender den hollandske regering, der kalder den nye regulering “en uundgåelig overgang”.

For Holland sviner. USA er det eneste land i verden, der tjener mere på landbrugseksport end Holland. I 2019 eksporterede hollandske landmænd for over 700 milliarder kroner, hvilket svarede til mere end 10 procent af landets BNP samme år.

Den højintensive produktion af svin, køer og andre dyr har været med til at gøre hollænderne til europæiske mestre i at udlede flest miljøødelæggende stoffer. Og det er ikke en disciplin, man har lyst til at vinde. EU-domstolen og det hollandske statsråd har begge dumpet den hollandske klimapolitik, og det er i et forsøg på at leve op til sine internationale aftaler, at regeringen vil indføre høje reguleringskrav.

- Den ærlige besked er, at ikke alle landmænd vil kunne fortsætte deres forretning, lød det i en udtalelse fra regeringen, kort efter at aftalen var indgået.

Landmændene finder reduktionskravene urealistiske. Landbrugsorganisationen LTO har spået, at landbosamfund vil blive fuldstændig ødelagt økonomisk, og de slår sig i tøjret. Andre industrier - som luftfart, byggeri og transport - er underlagt mindre vidtgående regler, lyder deres argument.

I den seneste uges tid er det hele eskaleret. Og selv om protesterne har blokeret store dele af det hollandske samfund, støtter et flertal i befolkningen landmændene. Det viser meningsmålinger, som også sender partiet Boer Burger Beweging (BBB) på raketfart. Partiet har forsøgt at gøre sig til bannerfører for landmændene, og nu står det til at blive Hollands næststørste med 21 mandater - vel at mærke efter det kun fik ét ved seneste valg.

Nogle har sammenlignet protestbevægelsen i Holland med De Gule Veste i Frankrig og trucker-protesterne ved Freedom Convoy i Canada tidligere i år. Kampen om fortællingen raser. Og på den konservative amerikanske tv-station Fox News, og den britiske ditto GB News, florerer teorierne om, at det er en form for globalistisk sammensværgelse, landmændene er udsat for.

Den slags giver Kjeld Hansen ikke meget for.

- Nogle får det til at lyde, som om den hollandske regering er ondskabsfuld, og det er fuldstændig idiotisk at sige, lyder det fra den danske forfatter og gårdejer.

Han fortsætter:

- Der er ikke nogen regeringer i Nordeuropa ved sine fulde fem, som kunne drømme om at røre landbruget, hvis ikke det var bidende nødvendigt. Den animalske produktion er alt, alt for stor i Holland, og det er den ved gud også i Danmark.

Kjeld Hansen tror derfor, at vi lige nu ser en forsmag på, hvad der venter andre steder i Europa - i lande som Belgien og Danmark.

- I Danmark har vi spildt 10-15 år på frivillige aftaler og luftige erklæringer om “historiske aftaler om visioner”, mens produktionen af svin bare er øget og øget. Vi har verdens dygtigste landmænd, men at producere 42 millioner svin om året er jo noget svineri. Og skal vi nå vores reduktionsmål, så er vi nødt til at skrue på produktionen.

Og hvad skal der så blive af de mennesker, som mister deres livsgrundlag?

- Hvis vi siger, at Danmark - ligesom Holland - skulle reducere 30 procent i landbruget, så svarer det til 15.000 mennesker. Gennemsnitsalderen blandt landmændene er 59 år, så en god del vil gå på pension. Yderligere er omkring halvdelen af de ansatte i dansk landbrug udlændinge. Og det er altså ikke vores opgave at holde beskæftigelsen oppe i polske landsbyer.

Hvad det tænkte scenarie ville have af konsekvenser, så vi eksempler på i 2020, mener Kjeld Hansen. 21. november det år kørte op mod 500 traktorer fra hele landet ind i København for at demonstrere mod regeringens ulovlige ordre om at aflive samtlige danske mink.

Dengang var det landbrugssektoren, som pustede til ilden, og den samme aktør udpeger Kjeld Hansen som konfliktoptrapper i Holland lige nu.

Men meningsmålinger viser jo også, at størstedelen af befolkningen er med landmændene.

Et par sekunders tavshed i den anden ende af røret, før han svarer:

- Prøv at forestille dig, at det hollandske landbrug havde valgt en helt anden kurs: “Vi er enige i, at der er et problem, så lad os løse det her sammen”. Den grønne omstilling er fuldstændig uundgåelig, medmindre Holland skal melde sig ud af det internationale samarbejde. Og det skal de jo ikke.

Lars Boje Matthiesen fra Nye Borgerlige ser radikalt anderledes på de hollandske protester. Han taler om “en befolkning, der er bekymret” og “helt almindelige mennesker, som demonstrerer imod magthaverne, fordi deres erhverv tages fra dem”.

- Jeg mener, at der er tale om klima-alarmister. Politiske magthavere, som er gået fuldstændig over gevind for at køre deres politiske klimadagsorden. Når de gør så meget, og det skal gøres så hurtigt og ekstremt, så kommer der en massiv regning. Det er det, vi ser nu.

Lars Boje - der er en af de danske politikere, som når ud til absolut flest mennesker på sociale medier - isolerer ikke konflikten hos husdyrsavlerne. For ham at se er det et sammensurium af energiregninger på himmelfart, stigende benzinpriser og fødevaremangel som flere og flere europæere snart vil mærke konsekvenserne af.

- De stigende energipriser og inflationen startede før krigen i Ukraine. Og når folk først begynder at gå rundt i kolde lejligheder til vinter, så begynder de at vågne op og indser, at de mennesker som sidder og træffer de politiske beslutninger - de har mistet overblikket, siger han.

- Og at man i Holland vælger at skære kraftigt ned i landbrugssektoren, samtidig med at der er fødevaremangel, det er jo fuldstændig hovedløst.

Hvis det ikke skal være i landbruget, hvor skal der så skæres for at leve op til de internationale klimaforpligtelser?

- Jamen jeg mener jo grundlæggende heller ikke, at Paris-aftalen kommer til at ændre noget grundlæggende ved verdens klima. Jeg mener, det er et hoax.

Hvad mener du med det?

- Jeg mener, at klimapolitik er blevet en overbudskonkurrence, hvor man har glemt at tænke på, hvad konsekvenserne bliver. Og jeg undrer mig over, at de mest kritiske klimaforskere er dem, som er pensioneret. Men man kan åbenbart ikke få funding, hvis man går imod den alarmistiske linje, siger Lars Boje og slår i samme åndedrag fast, at han “ikke er klimafornægter”.

- Klimaet ændrer sig. Men dommedagsprofetierne er blevet for fanatiske, og det rammer ganske almindelige borgere - som for eksempel i Holland.

Kjeld Hansen og Lars Boje Matthiesen har ikke meget fælles fodslag, men én ting er de enige om: Protesterne i Holland er et varsel om, hvad der også kommer til at ske andre steder.

Inflation: Vi har efterhånden vænnet os til, at det er blevet dyrere at få mad på bordet. Med en prisudvikling på over otte procent det seneste år, har inflationen været usædvanligt høj. Men nu tyder noget på, at udviklingen vender.

For priserne på en række råvarer er begyndt at falde markant, og det betyder, at den prisboble, som dagligvarer blandt andet er en del af, er ved at briste. Spørgsmålet er blot, om prisskiltene i supermarkederne følger med udviklingen og i givet fald hvordan.

Avisen Danmark har spurgt en række eksperter, der til daglig holder øje med råvarebørser og markedets prismekanismer. De giver hver især deres bud på fremtidens priser i indkøbskurven. Og så tager vi også pris-temperaturen i butikkerne og hos leverandørerne af varer, som er sidste stop før forbrugernes regning i supermarkedet.